Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg er stadig godt igang med min Oprydnings- og Udrydningsudfordring, men jeg er, som jeg også skrev tidligere, gået væk fra at skille mig af med et bestemt antal ting hver dag. I stedet tager jeg lille bid hver eneste dag, og sørger for at holde momentum på den måde. For at holde fokus har jeg genlæst bogen Ryd Op I Dit Rod, som er een af de få bøger jeg stadig har stående i bogreolen, og som jeg genlæser indimellem. Bogen kan virke lidt langhåret, men jeg er ret vild med den måde, hvorpå hun beskriver, hvad rod og ufærdige opgaver kan gøre ved vores hjem og vores sind. Og så beskriver den også ret praktisk hvordan selve oprydningen kan gribes an, så jeg er fan. Generelt vil jeg altid anbefale at låne bogen på biblioteket før du eventuelt køber den, for at være sikker på om det er en bog, som “fortjener” en plads i din bogreol.

I weekenden fik jeg endelig taklet skabet i vores entre, og fik fjernet sommertøj (!) og sko, som drengene var vokset ud af. Nu ligger der kun et sæt hue og vanter fremme pr. mand, og det er blevet SÅ meget nemmere at finde tingene. Jeg gør hvad jeg kan for at gøre hverdagen så nem som mulig, og jeg sparede mindst 5 minutter imorges ved ikke at skulle flere lag tøj igennem for at finde mine vanter. Det er samme tanke, som ligger bag mit hysteri omkring at have en fast plads til mine nøgler, for jeg nægter at bruge kostbar tid på at rende huset rundt efter dem. Basta.

Andre ting, som er røget videre som en del af udfordringen, er:

• Et par jeans, som jeg havde købt med hjem fra genbrugen uden at prøve dem, og som sidder vildt dårligt.
• Tre par bukser med hul på knæene, som nåede at blive for korte inden jeg fik dem lappet. Suk.
• En grim kasket, som jeg havde gemt for mindstebarnet, og nu sender til genbrug. #ondemor.
• Fem par sko fra oprydningen af gangskabet.
• To garnnøgler røg videre til naboen, som kunne bruge dem til hendes næste projekt.
• En hjemmesyet kjole, som aldrig blev en favorit, er sendt til genbrug.

Jeg henter stadig stor inspiration til projektet i facebook-gruppen, hvor mange andre holder fast i tre-ting-om-dagen, hvilket altså er ret sejt 🙂

Iøvrigt så genfandt jeg en gammel blog idag, som jeg fulgte religiøst før jeg selv begyndte at skrive, men bare læste med hos andre. Det ser ikke ud til, at Mette blogger mere, men jeg kan stadig anbefale at læse hele hendes blog igennem (som jeg selv har gjort). Jeg er vild med hendes tilgang til en hjemmelavet/redesignet garderobe, og ville ønske, at hun stadig skrev 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Syv dage inde i min udfordring er jeg allerede så småt løbet ind i problemer. Jeg kan fint skille mig af med en masse ting, og det føles rart at få givet væk og solgt videre. Men jeg kan ikke rigtigt arbejde med grænsen på tre ting pr. dag, da jeg ender med at finde een ting den ene dag, og ti ting den næste. Jeg har valgt at give mig selv frie hænder, og blot “kræve”, at jeg får sendt een ting videre hver dag. På den måde holder jeg fokus på at få ryddet op i skuffer og skabe, uden at føle, at jeg skal gå og gemme på ting når jeg har nået tre-tings-grænsen for dagen.

Men bortset fra det lille issue, så kan jeg mærke, at det gør noget godt for mig at få kigget dybt i skufferne og få fjernet de ting, som vi ikke bruger mere. På den sidste uge er følgende ting sendt videre:

• En del tøj, som mindstebarnet er vokset ud af (genbrug).
• En skjorte og en silkebluse, som er slidt op (stofgenbrug).
• Babybolde og to kurve til legetøj (til en nabo).
• Tre små strikkehæfter, som jeg aldrig kiggede i, da jeg sjældent strikker efter opskrift (genbrug).
• Hjemmestrikket sweater (solgt her).
• Et lille hjemmestrikket hue og vantesæt (barselsgave).
• Trenchcoat (solgt).

Og der er masser af skuffer og skabe at kigge igennem, så jeg kan fint blive ved længe endnu. Da jeg startede min decluttering-proces for snart mange år siden, havde jeg en ide om, at jeg ville blive færdig på et tidspunkt. Men realiteten er, at det kræver en løbende indsats at holde huset fri fra overflødige ting, dimser og rod. Men vi er virkelig nået et helt andet sted hen nu, end da vi havde en kælder og et loftsrum fyldt med … ja … hvad var der egentlig der. Her i vores lille rækkehus, er der er begrænset med opbevaring, hvilket tvinger os til jævnligt at rydde ud i vores ting, hvilket passer mig så fint 🙂

Et andet sted, hvor der kun er begrænset plads er i vores lillebitte fryser, som jeg før har skrevet om. Selvom vi går (meget) op i ikke at spilde mad og konstant gemmer vores rester, så tvinger den lille fryserplads os til at spise dem hurtigt igen. Det forhindrer, at der sker udsat madspild, som er et udtryk for når man gemmer mad i fryseren i 3-12 måneder, og så ender med at smide den ud alligevel fordi man har glemt den 🙂

Er du også i gang med en lille januar-oprydning, så kom eventuelt med her og del dine erfaringer.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Nu, hvor årets sidste dage kan tælles på een hånd, er det oplagt at se lidt fremad og drømme om det nye år. Siden 2014, hvor en simpel liste med fem punkter, som jeg gerne ville ændre, fik sat en virkelig positiv udvikling i mit liv igang, så er det lidt særligt for mig at tage hul på et nyt år. Særlig i år, hvor vi lægger et hårdt år bag os. Et år, hvor arbejdet fik lov til at fylde alt for meget, på bekostning af mine grundværdier for det gode liv.

Efter en god lang juleferie, hvor pulsen er kommet (næsten) helt ned, så kan jeg igen se mere klart, hvad der skal puttes ind i året 2018. Jeg har ikke lavet en liste med mål, som nødvendigvis skal nås, men med en række områder, hvor jeg gerne vil rette mit fokus næste år.

• Bevægelse. Jeg har ingen ambitioner om at indføre forkromede træningsplaner, men jeg vil gerne have mere bevægelse ind i min hverdag. Både i form af mine cykelture til arbejde, men også i form af rolige løbeture, som er så gode for både min krop og mit hoved.
• Ro. Jeg vil gerne være bedre til at få ro i mit hoved, og det bedste middel som jeg kender til at få styr på urolige tanker er at skrive alt ned – både her på bloggen – men også i mine elskede lister, som er helt uundværlige til at slippe for at huske alting.
• Analog. Jeg vil gerne lidt væk fra det digitale og lidt mere ud i den virkelige verden. Jeg elsker bloggen her, og jeg elsker at blive inspireret på instagram, men jeg vil gerne mere ud og møde sådan nogen som mig, så hvis du kender til kreative eller grønne fællesskaber tæt på 2760, så må du gerne sige til 🙂
• Fokus. Det hænger sammen med punktet ovenfor. Når de sociale medier og den konstante nyhedsstrøm tager for meget af min tankevirksomhed, så får jeg ikke læst de bøger, som jeg gerne ville. Og jeg får ikke skrevet så meget på bloggen, som jeg har lyst til. Så der skal lukkes lidt ned for den konstante strøm af input.
• NEJ. 2018 skal være året, hvor jeg bliver bedre til at sige nej til ting, som jeg ikke vil bruge tid på, for bedre at kunne sige et ægte ja til de ting, som jeg vælger til.

Har du gjort dig tanker om det nye år – eller er den 1. januar blot en almindelige ny dag for dig?

Iøvrigt, så er jeg godt igang med min Oprydnings- og Udrydningsudfordring, og du skal være velkommen til at slutte dig til mig, hvis du også vil starte 2018 med at få ryddet ud i rodet.

Og hvis du generelt tænker, at minimalisme gerne må være en del af dit liv næste år, så er vi nogle stykker, som deler vores tanker her. 

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Glædelig baghjul, og velkommen på den anden side 🙂 Jeg håber, at du havde en god jul af den slags, som du bedst kan lide. Vi har været på familie-jule-tourne og har nu haft første dag hjemme i eget hus, hvor dagen bare har stået på gåtur, lego-bygning og middagslur. Det var virkelig på sin plads 🙂

Traditionen tro, har vi pakket ud, og forsøgt at etablere nye pladser til de julegaver, som er flyttet ind i huset efter den store dag. Det kommer nok næppe bag på nogen, at jeg har behov for, at ting hurtigt får en “plads” og at eventuelle overskudsting sendes videre ud i verden. Samtidig har et lidt hårdt år rent arbejdsmæssigt, efterladt mig med en følelse af, ikke at være helt “på plads” i mit eget hjem, og mit svar er som altid, at der skal ryddes op og ryddes ud 🙂

Jeg har valgt at gøre det til en udfordring, og måske vil du være med – og vi venter ikke til januar – vi starter idag. Og jeg har valgt at give projektet dette mundrette navn:

Oprydnings- og Udrydningsudfordringen

Hver dag skal tre ting sendes videre ud i verden. Du kan vælge at sælge, donere, give videre eller smide ud. Den der bliver ved længst tid har vundet. 

Vil du være med?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Vi er snart halvvejs igennem december, og jeg er fra flere sider blevet spurgt om hvordan jeg kombinerer mit ønske om at leve minimalistisk, med børnenes (og omverdenens) forventninger til, hvad en god julemåned indebærer. Og svaret er, at det gør jeg ikke rigtigt – og så alligevel.

Drengene får kaldendergave, vi er på julegave med en stor del af (vores store) familie, vi køber juletræ og pynter op i huset på en meget ikke-minimalistisk måde. Tænk kravlenisser, arvejulepynt, pynt, som drengene har lavet – alt sat op af drengene, hvor de synes det er pænt – mens jeg lukker øjnene og accepterer, at de rene flader og hvide vægge er aflyst i december.

Men alligevel så sniger minimalismen sig ind i vores december på forskellige måder, som jeg gerne vil dele her.

 Planlægning

Med to børn og to voksne i familien, så byder december på en del arrangementer, som vi selvfølgelig gerne vil deltage i. I slutningen af november fik vi sat alle arrangementer i kalenderen, afklaret hvem der gør hvad, fx hvem der skulle deltage i 1. december-julehygge i storebrors klasse, hvem der skulle sørge for at købe kalendergave til selvsamme klasse osv. Så vi startede december med en følelse af overblik og (næsten) overskud 🙂

Forventningsafstemning

Ingen af os voksne har de store følelser omkring julen. Så da vi fik børn skete der en gradvis indslusning af julethed, efterhånden som drengene blev større, og vi øver os stadig i at tale om, hvad en god december betyder for os hver især. For mit vedkommende, så vil jeg gerne have en rolig december uden for mange planer. Jeg vil gerne pynte op, lave krea-projekter med drengene, høre julemusik og se julekalender.

Min kæreste føler stærkt for, at vi har et juletræ, og er rigtig god til at finde nogle fede julegaver til drengene. Vi prøver også at tale med familie om, hvordan vi kan nå at se alle uden, at juledagene bliver et ræs.

Bevar dine værdier

Hvis man har minimalistiske tendenser, så kan julen godt være lidt overvældende, og hvis jeg tager mine negative briller på, så ser jeg kun julegaver købt for lånte penge og generelt overforbrug. Men jeg tror også, at det er muligt at bevare sine værdier via sine handlinger i julen, uden at være en lyseslukker overfor alle andre.

Vi har aftalt et cirka gave-budget for gaver i familien, så ingen føler sig presset til at bruge for mange penge. I et vist omfang, så giver vi gerne noget hjemmeproduceret eller genbrugt i julegave, men kun i de tilfælde, hvor det vil blive modtaget i den rette ånd. Og ellers gør vi os umage for at købe noget, som folk rent faktisk kan bruge.

Efter, at jeg selv er blevet bedre til at skrive ned løbende, hvad jeg rent faktisk mangler til huset eller mig selv, så har jeg også selv modtaget virkelig dejlige, brugbare gaver de sidste par år – og jeg bytter uden skrubler, hvis jeg får noget, som jeg ved at jeg ikke får brugt – og håber at andre gør det samme med gaver fra mig.

Taknemmelighed

Helt afgørende, i mine øjne, for en rar jul, er det at være taknemmelighed for det man har, og det man får. Een af de ting, som jeg gerne vil lære mine drengene, er at sige tak – både for mad og gaver – og at have en generel følelse af taknemmelighed. Julen (og livet) er nemlig så meget bedre, hvis man lærer at fokusere på det gode man allerede har.

Særlig i julen er det vigtigt, da omverdenen møder os med et væld af reklamer for alt det, som vi burde ønske os/gøre/give/forbruge i julen, før den er “rigtig”. Og hvis man kan melde sig ud af ræset, og bare nyde tid, ro, mad, venner og familie, så er det mere værd end noget der kan købes.

Apropos taknemmelighed, så er jeg i det øjeblik, taknemmelig for at ingen af mine børn kastede op i nat, hvilket ellers har været tilfældet i de sidste fem(!) nætter. Det er nemt at glemme værdien af et godt helbred før det (for et kort øjeblik) er væk. De sidste fem dage har alle mine ord om mindre skærm til børn også været gjort til skamme, for den har stået på sofa, dyner og ubegrænset tegnefilm til patienterne – og sådan kan livet også se ud her i huset trods alle gode intentioner.

God mandag derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Midt i mit eget forsøg på at skære ned på min tid med hovedet i telefonen, er vi blevet mere og mere bevidste om, at det gør noget sært ved drengenes hoveder, når de ser for meget på en skærm. Vores drenge er fem og syv, og vi har derfor fået dem efter, at det er blevet forholdsvist normalt at lade børn se på ipad, udover det normale tegnefilm, som vi selv så da vi var børn, og vi tænkte egentlig ikke meget over det starten.

Men i de senere år er det blevet tydeligt, at ungerne hellere vil sidde med en ipad end næsten noget andet – og vi har – på ægte ondskabsfulde-forældre-måde reageret ved at sætte strammere grænser for deres tid ved skærmen. Det seneste halve års tid har vi fjernet den sædvanlige skærmtid i deres weekend-morgener, hvilket – efter lidt tilvænning – har resulteret i, at de begge sover længere, sidder længere ved morgensmadsbordet, og rent faktisk bare går i leg fra morgenen af.

I hverdagene må de – de dage hvor det passer – se lidt tegnefilm eller ipad når de kommer hjem fra skole/børnehave, og så slukker vi i god tid før maden, så de ikke er helt kuldrede når det er spisetid. Det gør, at de hænger ud med mig i køkkenet når jeg laver mad, de snakker, leger, hjælper og snacker, og er meget mere rolige når vi sidder ved bordet og spiser sammen.

Vi har ingen planer om at fjerne skærme helt, og nyder også at se en tegnefilm (eller julekalender i disse dage) med dem og slappe af sammen i sofaen indimellem. Og vi ønsker heller ikke, at de skal skille sig alt for meget ud i forhold til deres venner, men vi er i forvejen et hjem, hvor de voksne næsten ikke ser tv, hvilket har gjort, at de ikke kender til hverken vild med dans, bagedyste eller lignende, hvilket jeg også tror, at de overlever uden 🙂

Som et praktisk eksempel, er vores fredag aften gået fra, at de så disney sjov og røg i seng til, at vi holder spil-aften med tegn og gæt og masser af snacks, og det føles som en federe afslutning på ugen. Og i sommerferien var vi fjorten dage i Italien, hvor der hverken var tv eller ipad-tid, og der kom en kæmpe ro over drengene, som ikke konstant spurgte til, hvornår de måtte se ipad igen. Hvilket også gav os blod på tanden til at fortsætte med lidt strammere grænser end før, og det gør virkelig vores tid med drengene mere rar og markant mindre konfliktfyldt.

Dog skal man være forberedt på, at når man fjerner “pauseknappen”, som en skærm jo er, så kan det kræve lidt mere af een, indtil ungerne har vænnet sig til at finde på noget at lave selv. Siger det bare 🙂

Hvad er dine erfaringer med kombinationen – børn og skærme?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Min nye yndlingssweater, og også mit seneste design, er NUUK, som ses på billedet ovenfor. Sweateren er strikket i højlandsuld og silk kid mohair fra garnudsalg.dk, men jeg anbefaler, at du altid strikker i det garn du nu engang har på lager, bare strikkefastheden overholdes. Der er ingen grund til at købe nyt, medmindre det er nødvendigt 🙂

Sweateren kommer til at erstatte min CECILIA sweater, som har lidt samme look, men er strikket i dobbelt højlandsuld og derfor er for varm til at bruge på arbejde. Der er NUUK lidt lettere i det, så jeg kan bruge den indenfor, og jeg tror, at den vil passe perfekt til både jeans og nederdel her i den lidt koldere tid.

Jeg har gået og ventet på, at opskriften blev skrevet færdig, og vi fik taget billeder af sweateren, og nu kan jeg endelig bruge den, og ikke bare gå og ae den, som jeg har gjort indtil nu…!

Det er ingen hemmelighed, at jeg strikker meget, og som dedikeret minimalist, er det de færreste ting, som faktisk ender med at komme i fuld rotation i min garderobe, men mine tre sidste designs er alle ramt helt perfekt i min smag, og bliver alle brugt dagligt, altså een ad gangen 🙂

Hvad er det sidste hjemmelavede stykke tøj, som flyttede ind i dit skab?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Nogle emner ender som gengangere her på bloggen, og mit forsøg på at neddrosle mit mobil-forbrug har jeg skrevet om før, både her og her. Og ud fra devisen om, at det man har svært ved, det skal man øve sig på, så prøver jeg endnu engang at holde en uge med begrænset adgang til mobilen.

Reglen er ganske simpel. Al privat skærmadgang er afgrænset til klokken 20-21 om aftenen. Resten af tiden må jeg bruge telefonen til at ringe eller sender sms’er, så intet surf, ingen facebook, insta, tjek af private mails osv. Og hvis jeg har noget, som jeg gerne vil undersøge på nettet, så må det vente til efter kl. 20, og mon ikke det meste viser sig ikke at være vigtigt alligevel.

Jeg ønsker ikke at gå helt analog og droppe alle sociale medier, særligt fordi bloggen her og min tid på instagram har sat mig i forbindelse med en masse skønne mennesker med samme interesser som mig selv, og min stakkels familie slipper for at høre så meget om miljø, gæld og strik 🙂 Men jeg vil gerne have følelsen af, at det er mig selv, der styrer min skærmtid, og ikke en masse usunde indgroede vaner.

Særligt vil jeg gerne være bedre til at acceptere kedsomhed. Tidligere var ventetid = tænketid, og det gav hjernen en mulighed for at få sat nogle tanker på plads og få nye ideer. Men nu har jeg mulighed for konstant at få input fra andre serveret i en lind strøm, og jeg føler at min evne til bare at være til stede, og til at tænke selv er blevet dårligere.

Det er naturligvis ikke kun mig, som er blevet opmærksom på, at den konstante strøm af input kan være dårligt for hjernens evne til at fokusere og finde ro. Der er skrevet bøger, holdt ted talks og dannet folkebevægelser omkring det faktum, at vi bliver styret af sociale medier på en skadende måde.

Men nu vil jeg teste i min egen lille verden, hvilken forskel det vil gøre at lægge mobilen fra mig i størstedelen af mine vågne timer. Forsøget kører fra kl. 11.00 idag til kl. 20.00 torsdag den 30. november. Så må vi se om jeg overlever 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Jeg får tit spørgsmål til, hvordan jeg afvejer mit ønske om at leve minimalistisk, med det at have børn. Og helt ærligt, så blev mine tidligere små-minimalistiske tendenser kraftigt forstærket, da vi fik lillebror og dermed gik ind i et år med to børn under tre, ingen tid til os selv og alt for mange ting på alt for lidt plads. Det var netop i 2012, at jeg faldt over The Minimalists og Zenhabits, og fik sat nærmere ord på min ønske om at have “mindre rod”.

Så drengene har aldrig kendt til andet, end en mor, der rydder op og rydder ud 🙂 Og som jeg skrev om tidligere denne uge, så smitter det positivt af på vores hverdag og dermed også på drengene, når vi formår at holde huset ryddet op og kalenderen overskuelig.

Særlig et sted har det vist sig, at mindre er mere, og det er i forhold til drengenes legetøj. Det er sjovt nok de mest simple (og billige) anskaffelser, som har givet ultimativt mest legetid for drengene. På listen over legetøjshits i huset er:

• En kasse med plus-plussere, som storebror fik gratis af den familie, som vi købte den første køjeseng af. De kan samle og skille de små brikker af i timevis, og mange af vores gæster bliver også lidt fanget af byggeriet.
• En kasse med beyblades, der er en slags snurretoppe, som det handler om at få til at holde sig igang længst tid. Alle er købt på den blå avis.
• Et puslespil på 200 brikker med et billede af hele verden, som efterhånden må være blevet samlet mere end 100 gange. Det kostede den nette sum af 25 kroner i een af mine yndlingsgenbrugsbikse i vores gamle hood. Drengene har mildest talt et højt energiniveau, men heldigvis kan puslespil fange dem, og give os lidt ro.
• En kasse med en samling Gormitier og to gormiti-borge, købt på den blå avis i sommers. Gormitier er nogle små trolde-lignende figurer, som sætter særligt lillebrors fantasi i fuld fart.
• Og et spil UNO, som vi købte for 5-6 år siden og som har været med på alle rejser siden. Spillet er efterhånden dobbelt tykkelse af slid, men det virker stadig fint 🙂

Drengene har naturligvis også fået deres del af blip-blop-legetøj og skrækkelige plastikdimser i gaver gennem årene, men de holder sjældent fokus på det længere tid end det tager at pakke gaven op. Derefter forsvinder interessen hurtigt, og de vender tilbage til det legetøj, som de allerede har og er glade for.

Jeg kan også mærke, at det er nemmere for drengene at falde i leg på deres værelser, når værelset er holdt nogenlunde ryddet og sorteret, og det er nemmere for dem at finde deres ting. Og nej – vi kører absolut ikke den kliniske hvide stil på børneværelserne og der er intet matchende farvetemaer – men vi prøver at sørge for, at der er plads til deres leg ved at fjerne det legetøj, som de ikke har leget med længe.

Vi inddrager dem selvfølgelig i oprydningen, og selv lillebror har lært at mærke efter, hvad han gerne vil beholde stående fremme og hvad han er ligeglad med, og som kan lægges væk. Sidst vi ryddede op på hans værelse foreslog han selv, at vi kunne tage en kasse dyr med til hans børnehave og give til de små på stuen, og han var stolt da han afleverede dem dernede. Jeg tror det er en gave at give sine børn evnen til at skille sig af med ting, som ikke længere har værdi for dem, og allerhelst give dem videre til nogen der kan få glæde af dem. Så ender de måske ikke med en kælder og et loftsrum fyldt med ligegyldige ting 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.