Dag 27. En grøn vase, som jeg aldrig har kunnet lide, men beholdt fordi det var en gave røg i genbrugsbunken. Det samme gjorde to bøger fra skabet. Alkymisten og Den Lille Prins, begge bøger som jeg har fået i gave af venner, som elskede bøgerne, men efter at have læst dem begge to gange føler jeg stadig intet for dem. Så nu er de sendt videre til nogen, der kan værdsætte dem. Generelt har jeg en tendens til at holde fast i gaver af en form for pligtfølelse, men det giver ingen mening hvis det er ting der slet ikke giver noget glæde for netop en selv. Når nu pointen med en gave netop er at give glæde.

Dag 28. Jeg fik ryddet ud i nogle papirbunker og smed blandt andet et kort over København ud. Jeg brugte kortet i 2008, hvor jeg lige var flyttet til byen, men jeg kan godt selv finde rundt nu. Sådan da 🙂

Dag 29 og 30. Som den store afslutning på oprydningsmåneden skilte jeg mig af med et stel, som jeg har arvet efter min farmor. Stellet har længe pint mig, jeg har ikke været rigtig glad for det, og kun brugt det når vi fik mange gæster. Og da det ikke kunne tåle at komme i opvaskemaskinen var det mere til bøvl end gavn. Jeg spurgte mine forældre om de ville overtage stellet, men de har også rigeligt, så nu bliver det ærbødigt båret til genbrug, hvor det forhåbelig finder nogle nye ejere der værdsætter det.

Som jeg har skrevet før, så har jeg haft stor glæde af at blive “tvunget” til at få ryddet ud i gemmerne her i april måned. Nogle ting har jeg haft det været lidt svært at skille mig af med, selvom jeg ikke har brugt det længe. Men igår blev jeg mindet om, hvorfor det nogle gange er bedst at sende tingene videre ud i verden.

Som en del af oprydningen har jeg sat en del ting til salg, og jeg fik en henvendelse fra en pige, som gerne ville komme forbi og prøve et par vintage stilletter. De passede hende perfekt, og hun fortalte at hun havde ledt længe efter de perfekte brudesko, men ikke kunne finde nogen. Så nu skal hun giftes i de fine gamle sko, som ellers bare stod og samlede støv i mit skab. Tanken gør mig så glad.

Nu er det tid til rødvin og strik i sofaen.

Glædelig store bededagsferie derude 🙂

Dag 20. Jo mere hylderne med mit tøj blev ryddet, jo tydeligere blev det, at hylderne med sengetøj (som “bor” i min side af skabet) var overfyldte. Jeg fik endelig taget mig sammen til at få alt hevet ned fra sengetøjshylden (og de andre hylder hvor sengetøjet uberettiget havde spredt sig til). Og jeg fik samlet to sorte affaldssække med sengetøj, som enten ikke passede sammen, var til overs (hvem har brug for fire sæt til gæstedynerne) eller bare ikke var pænt mere.

Forleden fik jeg endelig købt noget nyt sengetøj, som jeg længe har haft kik på, og de gamle sæt lever slet ikke op til den “nye standard”. Generelt er jeg ikke fan af bare at smide brugbare ting væk, men når noget så simpelt som nyt lækkert sengetøj kan gøre sådan en forskel for humøret, så skidt pyt.

Dag 21. Jeg gik igennem min kasse med strik og sy opskrifter og fik sorteret dem fra, som jeg ikke kan forestille mig nogensinde at bruge. Samtidig fik jeg gennemgået en bunke opskrifter, som jeg har fået af min mormor (og som var strandet i bunken af en skuffe), og jeg beholdt kun dem, som jeg reelt tror, at jeg får brugt, og så det klædehæfte med hendes egne sy-noter. Det vil jeg aldrig smide ud:)

Dag 22. Som de fleste andre krea-tosser har jeg (dog kun én) kasse med kantebånd, elastikker og lignende. Jeg fik kigget kassen igennem og kasseret en masse ting. Tilbage er nu et meget bedre overblik over, hvad jeg egentlig har. Og jeg kan tydeligt se, at selvom mit købestop for stof også gælder for sytilbehør, så mangler jeg intet foreløbigt.

Dag 23 – 25. Dagene er slået sammen fordi jeg over disse dage gennemgik drengenes værelse og fik sorteret en masse væk. Det tog lang tid, fordi det skulle gøres om eftermiddagen og før de blev lagt i seng. Jeg fik fjernet langt mere end de 9 ting som projektet kræver fx gamle tegninger (vi gemmer kun de “bedste”), babylegetøj som dels ryger til genbrug og dels til en sød baby vi kender og en masse ødelagt legetøj. Når nu de har så meget, så kan vi godt skille os af med det som faktisk ikke kan leges med mere.

Dag 26. Jeg havde lokket min søde lillebror til at passe drengene i dag, med det formål endelig at komme i bund med min reparations- og redesign TO DO bunke. 4 timer uforstyrret foran symaskinen, og jeg fik klaret hele bunken. Et enkelt projekt blev ikke som jeg ønskede det, og det røg istedet til genbrug, men nu er det ihvertfald væk fra min dårlige samvittighed. Jeg håber at komme igang med at sy mere nu, hvor barrieren af ufærdige projekter er væk. Ihvertfald slipper jeg for at tænke mere på dem.

En generel “bivirkning” af mit april-oprydningsprojekt har været, at det har tvunget mig til at kigge på nogle af de bunker, der har fået lov til at hobe sig op. Det har givet mig en undskyldning (og et spark i r….) til at få skilt mig af med ting, som for længst burde være rykket videre. Og det endnu bedste er, at det smitter. Helt uden min indvirkning (helt seriøst… ingen brok eller passiv-aggressiv opførsel) gav manden sig i kast med at rydde ud i bunkerne på hans side af skrivebordet. Hurra.

Dag 13. Igen måtte bogreolen stå for tur, og jeg fandt tre paperbacks mere, som jeg ved, at jeg ikke får læst igen. Da jeg i fredags var på vej ned til genbrugsbutikken (af to omgange) med fire store sække, mødte jeg én af de andre mødre fra gården, og hun adopterede en hel pose med bøger. Så havde hun sommerferielæsning i hus, og hun kan jo blot bære dem ned i genbrugsbutikken bagefter hvis hun vil, eller give dem videre til andre. Det er dejligt at vide, at de støvede bøger bliver læst igen.

Dag 14. Efter shoppeturen, som jeg skriver om her…

www.projecthandmade2014.wordpress.com/2015/04/11/shoppelisten-2015-2/

…trængte jeg til at få ryddet ud i mit basistøj, og der røg en masse (også mere end tre ting) til genbrug. Jeg ved ikke om nogen køber (meget) brugt undertøj, men måske kan det bruges til klude? Det virker ihvertfald forkert at smide tøj ud, men hvad gør I med jeres slidt tøj?

Dag 15. I en af de mange skabe fandt jeg en bunke gamle dameblade (købt på ferie og togture), fik dem skimmet igennem og sendt videre til genbrug. Generelt afholder jeg mig fra at læse dame- og modeblade, som ofte viser en glansbilledverden, som jeg ikke kan genkende mig selv i. Og købestoppet er kun nemmere, når jeg ikke hele tiden bliver mindet om nye tendenser. Reelt kan de 30-40 kroner du giver for bladet bliver meget dyrere, hvis det også skaber kunstige behov for tøj, ting og dimser.

Dag 16. Vi prøver at formindske vores forbrug af køkkenrulle, hvilket i en børnefamilie kan være lidt af en udfordring. Men da vi fik vores store dreng, begyndte vi at have en våd klud liggende på bordet ved hvert måltid, og dermed brugte vi markant mindre køkkenrulle/vådservietter. Idag gik jeg bunken af klude igennem og kasserede de grimmeste. I forhold til hvor meget papirspild de har sparet igennem tiden, så er det okay at nogle af dem pensioneres nu 🙂

Dag 17. Jeg kasserede en grøn bluse, som egentlig var fin stadigvæk og som også passede mig, men farven gjorde intet godt for mig. Reglen må stadig være at tøjet skal give glæde, ellers skal det gives videre. Købestoppet til trods, så vil jeg ikke spare for enhver pris. Og så fandt jeg 6 babyskeer, som er røget til genbrug. Vi har nemlig ikke nogle babyer mere. Hurra.

Dag 18. Jeg fik givet en sød veninde en pose fyldt med stof fra det bugnende lager. Da drengene var babyer syede jeg en del til dem. Sengetøj, en sengerand, bløde bukser og jerseybluser. Men efterhånden som de er blevet store syer jeg meget mere til mig selv, og det kræver en anden type stof. Så jeg sorterede stoffet igennem og fandt en del, som jeg ikke kan forestille mig at få brugt indenfor en overskuelig fremtid. Nu ligger det hos min veninde (som venter sig) og der er meget større chance for at det rent faktisk bliver brugt.

Endnu en oprydningsuge er gået uden at jeg havde svært ved at finde de tre ting. Og jeg har en følelse af, kun at have kradset i overfladen af rodet. Og for hver ting jeg får sendt videre eller sælger, føler jeg mig lettere til mode og får mere energi til at få afsluttet gamle projekter og begyndt på nye.

I dag var vi en tur forbi grunden, hvor vores kommende hus er ved at blive bygget. De har nu rejst væggene på stue-etagen og vi kunne endelig fortælle vores drenge, at vi skal flytte. Vi har ventet til vi kunne vise dem noget, der lignede et hus, ellers kan det for en fem-årig godt være et noget abstrakt koncept at “skulle flytte”. Den mindste på snart tre forstår vist ikke noget, men de kunne dog godt begge to forstå  det, da vi fortalte dem at der bliver plads til en trampolin i haven 🙂

Hav en dejlig søndag aften derude.

Dag 7. Det første skab jeg åbnede i køkkenet indeholdt ikke mindre end fire ting, som jeg ikke har brugt i henholdsvis tre og syv år. Alle røg videre til genbrug.

Dag 8. Jeg fik endelig taget mig sammen til at sende en hjemmestrikket cardigan, der var blevet for lille, videre til en sød veninde, som forhåbelig kan få glæde af den. En poncho og en cardigan er sat til salg. Jeg får dem slet ikke brugt, og så ligger de jo blot og fylder. Så hellere skabe mere plads til den hjemmestrik, som jeg rent faktisk bruger.

Dag 9. På niende dagen kastede jeg mig over skabet i badeværelset. Sammenlagt røg der nok 10-15 ting direkte i skraldespanden. Gammel makeup, gammel creme, en bodyshampoo, som stank af parfume osv. Generelt er jeg ikke fan af at smide ting ud, men nogen gange må man erkende fallitten og smide tingene ud når det efter flere år ikke bliver brugt. Med minimalismens indtog i min hverdag strømlinede jeg også mit forbrug af plejeprodukter. Generelt hedder reglen een af hver. Det vil sige een ansigtscreme, en shampoo, bodylotion osv. Alle produkter bliver først skiftet ud, når de er brugt op. Men de ting, der nu har ligget siden da, det vil sige flere år må ryge ud. Og det var en lettelse. Nu er der kun de ting i skabet, som jeg rent faktisk bruger, ellers som ligger ubrugte på lager og venter på “deres tur”.

Dag 10. Mit træningstøj er en sørgelig samling af arvet tøj eller hverdagstøj, der er blevet degraderet til træningstøj. Det vil jeg gerne ændre på, men det er også svært at skille sig af med det, når det ikke fejler noget. Og jeg træner slet ikke nok til at slide det op 🙂 Men nu fik jeg sendt en arvet vinterløbejakke (stiv at bevæge sig i) og en skriggrøn løbebh og løbe-tshirt (slet ikke en farve jeg bliver glad af at kigge på) videre til genbrug.

Dag 11. Jeg har gemt en masse ting fra drengene som var for gode til blot at sende videre til genbrug, fx flyverdragter, ubrugte sandaler osv. Jeg har forsøgt at sælge tingene på trendsales, men uden den store succes. Så nu sender jeg det hele videre til en sød veninde, som fik en lille dreng for seks uger siden. Det er en fin øvelse i at give slip. Ikke alt skal sælges, nogen gange skal man bare give det op og give det videre.

Dag 12. En søndag med drengene giver masser af tid på deres værelse, og uden besvær fandt jeg her noget at sende videre. De har længe haft et legekøkken (vi opdrager moderne mænd her :)), men har ikke leget med det i mere end et år nu. Og da mindstebarnet snart bliver tre år, har de begge nu fuld adgang til at deltage i det rigtige køkkenarbejde alt det de har lyst, så jeg har pakket køkkenlegetingene ned og lægger dem ud i gårdens sandkasse til sommer. Der skal de nok blive brugt.

Efter anden uge af declutter-projektet må jeg bare konstatere, at jeg nærmest ikke er kommet igang. Der er stadig mængder af skuffer og skabe, som jeg slet ikke har været i nærheden af. Særligt drengenes værelse skal have den helt store sorterings-omgang, men det kræver at de også bliver inddraget, så det skal måske være et projekt til næste weekend. Og køkkenet er fyldt med ting vi ikke bruger, så måske skal maj også inddrages, før jeg kommer i bund i bunkerne.

I forsøget på at få ryddet lidt mere ud før vi skal flytte, om nu kun seks måneder, har jeg besluttet mig for at fjerne tre ting fra lejligheden hver dag i hele april måned. Tingene skal enten sættes til salg, gives videre til genbrug eller venner eller smides helt ud.

Dag 1. Et godt sted at starte var mine sko. Min tøjmængde er efterhånden godt skåret ind til benet, men jeg har slet ikke fået gennemgået skoene. Ved første grovsortering røg der tre stilletter til på Trendsales. Jeg kan ikke passe dem mere, muligvis fordi min fødder er blevet større på grund af graviditeter, det troede jeg ellers var en skrøne, men jeg kan ikke finde anden forklaring. I samme sortering røg der også tre par sandaler ud af skabet. To par er sat til salg på Trendsales og et par direkte til genbrug.

Dag 2. Bogskabet stod nu for tur. Jeg fik sorteret otte bøger fra. Syv er sat til salg og en givet videre til min svigerinde. En bunke gratis opskrifter fra ugeblade røg til papir genbrug.

Dag 3. Ved en grovsortering af babytøjet fandt jeg tre uldbodyer i fin stand som nu er sendt videre til en venindes datter.

Dag 4. To uldbodyer med lidt pletter er sendt direkte til genbrug, sammen med to hjemmesyede bluser fra skabet, som er blevet for slidte.

Dag 5. Endnu tre bøger er dømt ude, denne gang tre paperbacks, som jeg har købt og læst på en ferie, men som jeg ved at jeg ikke får læst igen. De er lagt i genbrugsbunken.

Dag 6. Min kjole fra nytår, en stort set ubrugt uldjakke som har hængt i kælderen i tre år og vintage cardigan jeg har fået af min farmor, men som også blot har ligget i kælderen er alle sat til salg. Så jeg kunne åbenbart godt finde overflødigt tøj alligevel 🙂

Indtil videre har det været ret sjovt, og ikke særligt udfordrende at finde ting at “sende videre ud i verden” men måske bliver det sværere efterhånden, som måneden skrider frem. Men mit fokus er at gøre det nemmere at pakke når flyttedagen oprinder. Det ville være rigtigt dejligt at tage oprydningen/udsmidningen løbende over det næste halve år, og ikke ugen før vi skal flytte 🙂

Jeg har opdaget en fællesnævner i mange af de kommentarer, som jeg får, når jeg fortæller om min glæde ved at leve simpelt, eller minimalistisk, og særligt min glæde ved løbende at rydde ud og leve med så få “ting” som muligt.

Kommentaren lyder sådan her:

Hvad nu hvis …

Dette spørgsmål melder sig tydeligst, når det gælder oprydning, eller decluttering. Når jeg fortæller, at vi skilte os af med størstedelen af indholdet af vores loftrum og kælderrum, da vi flyttede og nu bor i et hus, nærmest uden opbevaringsplads og af samme grund, hårdhændet løbende skiller os af med alt, som vi ikke bruger jævnligt. Særligt spørger folk ind til, om vi ikke har manglet noget af det, som vi har givet væk, solgt eller sendt til genbrug.

Og svaret er nej, eller det vil sige, stort set nej. For kort tid efter vores flytning måtte vi gå ud og genanskaffe fire hyldebeslag, som vi havde sendt til genbrug og faktisk efterfølgende fik et behov for. Og det samme gælder to bordben, som vi endte med at gå ud og købe igen, og hvor vi havde haft et tilsvarende sæt liggende i loftsrummet til den gamle lejlighed. Men ellers er svaret nej. Og det faktum, at vi har spildt 2-3oo kroner på at genanskaffe disse ting, i løbet af de 2,5 år, der er gået efter flytningen, kan på ingen måde skygge for den glæde, som vi har hver eneste dag ved at bo i et hjem, hvor alle hjørner og kroge ikke er fyldt op af ting.

For at sætte det mere på spidsen, så havde vi ikke kunne bo i vores nuværende hus, hvis vi havde insisteret på at medbringe de godt 20 kvadratmeter gammelt skrammel, som vi havde liggende. Så havde vi været tvunget til at købe et større hus (dyrt) eller et gammelt hus (dyrt i længden) i stedet for. Reelt burde man undersøge, hvad prisen er for de ekstra kvadratmeter, der skal bruges på at opbevare hvad-nu-hvis-ting: Gamle køkkenting, stel fra moster, farmor, svigermor osv., ekstra møbler, gamle studiebøger, tøj til hvis man ændrer vægt eller stil igen, osv. Uden alle disse ting kunne det måske være muligt at sælge et stort hus og købe et mindre, der var nemmere at holde eller lå tættere på job eller familie. Eller man kunne leje et værelse ud, og få råd til at rejse en måned mere om året 🙂

Ved at gemme ting på grund af hvad nu hvis kan man nemt ende med at lade sig styre af en følelse af frygt. Frygt for ikke at “have nok”. Frygt for at fortryde. Frygt for at “gå glip af”. Men jeg tror, at de færreste har fortrudt at sende de støvede billedrammer, urtepotteskjulere eller for stort/for små tøj, videre ud i verden. Personligt betragter jeg genbrugsbutikkerne, som mit fjernlager, og hvis jeg mangler noget, så går jeg ud og finder det igen. Det hælper mig til at give slip på frygten for pludselig at mangle noget, og jeg vil til enhver tid hellere have plads omkring mig, end at lade frygt føre til at jeg overfylder mit hus.

Hvad er du bange for at give slip på?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Når man læser om minimalisme og decluttering, så støder man ofte ind i personer, som tæller sin garderobe og på den måde holder øje med antallet af stykker tøj – lidt som at tælle kalorier på en slankekur. Og jeg tror egentligt, at det kan være en fin hjælp til at starte en proces fra et stopfyldt klædeskab til et skab, der kun indeholder det nødvendige 🙂

Jeg tror, at tanken om at tælle tøjet stammer fra Project333, som var een af de første bloggere, der skrev om minimalisme anvendt til at skabe en mindre og mere anvendelig garderobe. Og jeg ved, at metoden har hjulpet rigtigt mange. Jeg har før skrevet om min egen tilgang til projektet få-mindre-ligegyldigt-tøj-i-skabet, og om hvordan jeg er nået frem til der, hvor jeg er idag.

Nu, efter flere års proces, indeholder mit skab kun tøj, som jeg elsker at have på. Væk er de (for) høje hæle, de ti sorte nederdele (hvoraf ingen sad pænt), de for stramme jeans (til når jeg tabte mig), blå skjorter  (som burde være et musthave til et kontorjob, men får mig til at ligne en bankansat på 55) og alt det tøj, som jeg beholdt til hvad-nu-hvis.

På hylder og bøjler er nu en blanding af genbrugsfund og hjemmesyet eller -strikket tøj, og jeg elsker det hele. Jeg laver ikke de store udrydninger i tøjet mere, allerede fordi der ikke er så meget tilbage, men også fordi jeg sørger for løbende at sende de ting videre, som ikke virker mere.

Der er en række fordele ved den måde, som jeg har indrettet mig på:

• Jeg sparer virkelig mange penge, allerede fordi jeg ikke shopper som underholdning mere, men derimod går målrettet ud og køber det som jeg mangler. Først undersøger jeg, om jeg kan låne mig frem (jeg låner også gerne ud), ellers køber jeg genbrug, og som sidste udvej køber jeg nyt.
• Tøjvasken er markant mere overskuelig, når jeg ikke har så meget tøj. Jeg har før skrevet om vores vaske-rutiner, og det er min erfaring, at jo mindre tøj vi alle fire har, jo nemmere er det at få ordnet ugens vasketøj.
• Det er nemmere at tage sig sammen til at reparere tøj, der er revnet eller haft tabt en knap, når det er yndlingstøjet. Jeg har lyst til at forlænge tøjets levetid, og tage mig godt af det, når det er mine favoritjeans eller min elskede læderjakke. Det er generelt nemmere at passe på sine ting, når man ikke har en overflod af dem. Det kan jeg også se gælder for drengene og deres legetøj, så det er måske en mere universel regel.

Iøvrigt, så er det min plan at få syet et par nye toppe. Symaskinen har stået lidt stille det sidste halve år, fordi jeg har klaret mig fint med det tøj, som jeg allerede har. Men to af mine silketoppe er blevet for slidte til, at jeg vil være dem bekendt mere, så jeg skal ud een af dagene og købe stof til to nye. Jeg har lidt kik på dette og dette stof, men nu må vi se, hvad jeg finder. Min strategi for indkøb af stof og garn er, at jeg kun køber nyt til aktuelle projekter og ikke “til lager”. Det er min måde at kombinere minimalisme med et veludviklet krea-gen 🙂

Apropos krea, så har jeg udgivet en ny strikkeopskrift i denne uge, og er ved at lægge sidste hånd på to strikkeopskrifter mere, denne gang til voksne 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Syv dage inde i min udfordring er jeg allerede så småt løbet ind i problemer. Jeg kan fint skille mig af med en masse ting, og det føles rart at få givet væk og solgt videre. Men jeg kan ikke rigtigt arbejde med grænsen på tre ting pr. dag, da jeg ender med at finde een ting den ene dag, og ti ting den næste. Jeg har valgt at give mig selv frie hænder, og blot “kræve”, at jeg får sendt een ting videre hver dag. På den måde holder jeg fokus på at få ryddet op i skuffer og skabe, uden at føle, at jeg skal gå og gemme på ting når jeg har nået tre-tings-grænsen for dagen.

Men bortset fra det lille issue, så kan jeg mærke, at det gør noget godt for mig at få kigget dybt i skufferne og få fjernet de ting, som vi ikke bruger mere. På den sidste uge er følgende ting sendt videre:

• En del tøj, som mindstebarnet er vokset ud af (genbrug).
• En skjorte og en silkebluse, som er slidt op (stofgenbrug).
• Babybolde og to kurve til legetøj (til en nabo).
• Tre små strikkehæfter, som jeg aldrig kiggede i, da jeg sjældent strikker efter opskrift (genbrug).
• Hjemmestrikket sweater (solgt her).
• Et lille hjemmestrikket hue og vantesæt (barselsgave).
• Trenchcoat (solgt).

Og der er masser af skuffer og skabe at kigge igennem, så jeg kan fint blive ved længe endnu. Da jeg startede min decluttering-proces for snart mange år siden, havde jeg en ide om, at jeg ville blive færdig på et tidspunkt. Men realiteten er, at det kræver en løbende indsats at holde huset fri fra overflødige ting, dimser og rod. Men vi er virkelig nået et helt andet sted hen nu, end da vi havde en kælder og et loftsrum fyldt med … ja … hvad var der egentlig der. Her i vores lille rækkehus, er der er begrænset med opbevaring, hvilket tvinger os til jævnligt at rydde ud i vores ting, hvilket passer mig så fint 🙂

Et andet sted, hvor der kun er begrænset plads er i vores lillebitte fryser, som jeg før har skrevet om. Selvom vi går (meget) op i ikke at spilde mad og konstant gemmer vores rester, så tvinger den lille fryserplads os til at spise dem hurtigt igen. Det forhindrer, at der sker udsat madspild, som er et udtryk for når man gemmer mad i fryseren i 3-12 måneder, og så ender med at smide den ud alligevel fordi man har glemt den 🙂

Er du også i gang med en lille januar-oprydning, så kom eventuelt med her og del dine erfaringer.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Jeg har før skrevet om mine oprydningsprojekter her på bloggen, senest her og her. Og fælles for mine tidligere projekter, så har de altid være langvarige, og til tider løbet ud i sandet.

Men jeg har fundet den perfekte løsning. Nemlig, endagsoprydningsmarathon. Det kan nok ikke anbefales for begyndere, men for en familie som vores, som tog den store oprydning i forbindelse med flytningen for 1½ år siden, så er det virkelig rart at komme alle skuffer og skabe igennem et par gange om året, og få sendt ting til genbrug, storskrald osv.  Særligt for børnefamilier er der vist en tendens (ihvertfald hjemme hos os) til at rodeskuffer og papirbunker bliver fyldt ekstra hurtigt, og det er rart at bruge en feriedag på at komme til bund i bunkerne.

Vi er lige kommet hjem fra 14 dages ferie, hvilket altid er et godt tidspunkt at rydde ud i sine ting. Efter så lang tid væk, i vores tilfælde på campingtur, bliver det tydeligt, hvor lidt vi egentlig har brug for. Og så er det nemmere at skille sig af med det overflødige. Et andet trick kan være at vende tankerne og fokusere på, hvilke ting du gerne vil beholde fremfor hvilke ting du skal skille dig af med. Det giver et mere positivt fokus på at beholde de bedste ting, og give resten fri til at komme andre til gode. Det gælder både i forhold til kun at beholde yndlingstøj, yndlingsbøger og de køkkenting, som du rent faktisk har brug for, og holder af at bruge i hverdagen.

Imorgen kører vi fem fyldte IKEA poser på genbrugspladsen med skrald og ting til genbrugsbiksen, og vi er dermed blevet lidt mere klar til, at hverdagen starter igen næste mandag. Og iøvrigt er det efter flere års plagen endelig lykkedes mig at få min kæreste til at rydde ud i hans egne ting, så det rykker virkelig nu 🙂

Vasen på billedet er iøvrigt en gave fra min mormors søde lillesøster, og pynten er forvokset basilikum fra min lillebitte have. Det er ren luksus for mig 🙂

God aften derude.

Selvom vi stadig skriver august, så har det faktum, at vores sommerferie er slut kombineret med efterårsagtigt-vejr, sat mig i september-stemning. Og misforstå mig ikke, jeg elsker september. I mine studieår betød september semesterstart, med opstart af nye fag, indkøb af nye bøger og hverdagens genkomst efter sommerferien. Og den stemning sidder stadig i mig, når vi når til september, og den lidt friskere efterårsluft giver mig lyst til oprydning, rengøring, åbne vinduer og nye gode vaner.

Jeg vil derfor benytte anledningen til at gentage min #declutteringapril-projekt, som jeg brugte til at blive helt flytteklar  sidste år ved at skille mig af med en masse unødvendige ting i lejligheden. Denne gang vil jeg dog gribe det lidt anderledes an. Inspireret af Marie Kondo, vil jeg opdele oprydningen i kategorier istedet for. Ved at opdele i kategorier, og fx samle alt tøj på et sted, også sko, jakker, regntøj osv, er det nemmere at bevare overblikket over, hvad man egentlig har.

Kategorier:

• Tøj
• Hobbyting (garn, stof, ufærdige projekter)
• Køkkenting
• Toiletting/rengøringsmidler
• Drengenes legetøj/tegneting/spil
• Papirer
• Minder
• To-do-listen (alle ufærdige projekter)

Jeg indlægger en ekstra udfordring til mig selv. Jeg er nemlig den fødte udsmider, men virkelig dårlig til at få købt nyt, hvilket nok er grunden til at købestoppet går så godt.

Så ved afslutningen af hver kategori skal jeg skabe overblik over, hvad vi mangler i de enkelte kategorier. Fx ved jeg, at vi mangler nogle flere plastikbøtter til rester i køkkenet, og vi mangler nogle spil til drengene, som både mindste-og størstebarnet kan være med til at spille.

Så der vil også være indlagt en række ny-anskaffelser i oprydningen.

Hele meningen med min egen hjemmebryggede version af minimalisme, er nemlig ikke bare at have få ting, men at have de rette ting 🙂

Vil I være med?