Var der andre, der deltog i skattejagten igår? Jeg nåede næsten alle punkterne igennem, og fandt 10 (!) bøtter med hårprodukter (min kærestes) i toiletskabet. Så der er stadig plads til forbedring 🙂

I øvrigt, så er jeg ekstra glad for min lille garderobe i disse dage. Før i tiden ville et jobskifte gøre, at jeg følte mig tvunget til at anskaffe nyt tøj, der bedre passede til det nye sted. Nu er jeg blevet for gammel til at prøve at være en anden end den, som jeg er. Og jeg nyder at være nået til et sted i livet, hvor jeg også ved, at de fleste er ligeglade med, hvad du har på, og mere interesseret i deres egne ting. Heldigvis. Og der er ingen tøj-krise om morgenen, når jeg ved, at mit skab kun er fyldt med mine favoritter 🙂 Så det anser jeg klart for en minimalisme-win 🙂

Jeg går på grænsen til sygdom i disse dage. Som sædvanligt, når der sker store ting i mit liv (flytninger, jobskifte osv.), så får jeg ondt i halsen. Så jeg kræver ikke det store af mig selv når jeg har fri, drikker masser af the og går tidligt i seng. Planen var egentlig, at jeg skulle lægge sidste hånd på det sidste af mine maaaange strikker-ufoer, som jeg har kæmpet mig igennem og næsten er færdig med. Men det må vente.

Trods sneen, så stornyder jeg at kunne cykle på arbejde hver dag. Det er absolut en kold tur i disse dage, men det er så skønt at starte og slutte arbejdsdagen med frisk luft. Jeg overhaler en del biler, som holder i kø 🙂 Det får mig til at tænke på money mustache og hans tanker om pendling. Jeg er stor fan af hans skriverier om early retirement og har vist læst hele bloggen fra ende til anden. En anden blog om early retirement er Frugalwoods, som jeg også kan anbefale at skimme igennem, hvis du overvejer selv at bestemme din pensionsalder 🙂

Selvom jeg ikke har noget imod sneen, så drømmer jeg stadig grønne drømme om alt det lækre mad vi skal hente i haven til sommer. Om laaang tid.

Godnat og sov godt 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Hvad enten du så småt er kommet igang med at rydde ud i dit rod, eller forlængst har været igennem processen, men hverdagen igen har fået ting og dimser til at snige sig ind i huset, så vil jeg anbefale følgende skattejagt til at få (lidt) styr på skuffer og skabe igen.

Gå på jagt i huset, og find følgende.

• I toiletskabet: Find fem produkter, der er blevet for gamle eller som du ikke bruger mere. Smides ud eller gives væk, alt efter tilstand.
• I entreen: Find fem jakker/huer/par sko, som ikke passer til denne sæson. Vurdér om de skal bruges igen, når vejret skifter, så gemmes de. Ellers direkte videre til genbrug.
• På børneværelset (hvis du har børn): Find fem ødelagte stykker legetøj, og send til genbrugspladsen.
• I undertøjsskuffen: Find de tre mest hullede par, sy dem eller send dem til genbrugspladsen. Køb nye, hvis du mangler, og ellers nyd, at du har mere plads i skuffen.
• På skrivebordet: Find alt det, som ikke hører til på skrivebordet og læg det på rette plads. Saml alle papirer, gem dem der skal gemmes (på rette sted) og send resten til genbrug.
• Hobbyskabet (hvis du har et sådan): Find fem garnnøgler eller stykker stof, som ikke passer din smag mere, sælg dem eller giv dem væk. Min erfaring er, at jo mere dit lager afspejler din nuværende smag, jo nemmere flyder kreativiteten 🙂
• Find en ting, som er gået i stykker, og fix den.
• Vælg et punkt på din to-do-liste og gør den med det samme. Og nyd den fred det giver i sindet 🙂

God jagt 🙂 Jeg bruger selv søndagen på at komme igennem samme liste. Del gerne dine erfaringer her, hvis du deltager:)

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Et andet tilbagevendende spørgsmål, som jeg får når jeg skriver om minimalisme, er spørgsmålet om, hvornår nok er nok. Hvilken mængde genstande er det korrekte – og hvor lidt skal man eje – før man er en ægte minimalist? I mine øjne, så handler minimalisme ikke om at eje et særligt antal ting, hverken når det gælder ens garderobe, eller hjemmet som helhed. Men jeg bruger minimalisme til at sætte en grænse på, hvad jeg fylder ind i mit hjem.

I en tid, hvor det (for de fleste) ikke er økonomien, der sætter grænser for, hvad vi kan anskaffe os. Og hvor der er en overflod af ting, og input i omløb, så har jeg haft brug for en “tilladelse” til at vælge mindre fremfor mere. Og når jeg vælger, primært at fylde min garderobe med hjemmelavet tøj eller genbrugskøb, så er det et mikro-opgør imod en medieflade, der prøver at bilde mig ind, at jeg går glip af noget ved ikke at købe mere, billigere og det seneste nye. Jeg gider det ikke. Jeg vil have mindre, bedre og kvalitet. Basta.

Minimalisme i praksis

I mine øjne, så er oprydning og minimalisme ikke et spørgsmål om, hvilke ting du skiller dig af med, men nærmere om, hvilke du beholder. Da vi skulle tømme kælder- og loftsrum i forbindelse med flytningen, så fokuserede vi på, hvilke ting vi havde lyst til at beholde, fremfor hvad vi ønskede at skille os af med, og gav resten videre. Du kan prøve at stille dig selv samme spørgsmål næste gang du skal rydde op i et område af huset. Tøm fx rodeskuffen eller entreskabet helt ud. Og se om der er noget du har lyst til at beholde, eller rent faktisk har brug for indenfor overskuelig fremtid, og læg de ting enten på plads igen. Resten skal sendes til genbrugspladsen eller genbrugsbutikken, så vidt muligt.

Jeg drømmer om tid til at skrive hele vores oprydningsproces ned, og udgive min version af, hvordan minimalisme kan bruges til at gøre hverdagen nemmere at være tilstede i. Hvis jeg kan samle ti personer, som gider læse det, så lover jeg at finde tiden til at skrive mine tanker ned i lidt mere samlet form, end hvad der er muligt her på bloggen. Så giv gerne lyd, hvis det har interesse.

I øvrigt så har vi nu rundet tusind medlemmer i facebook-gruppen – fedt at så mange gider være med – og at alle er så utroligt søde ved hinanden derinde.

God aften derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Jeg har opdaget en fællesnævner i mange af de kommentarer, som jeg får, når jeg fortæller om min glæde ved at leve simpelt, eller minimalistisk, og særligt min glæde ved løbende at rydde ud og leve med så få “ting” som muligt.

Kommentaren lyder sådan her:

Hvad nu hvis …

Dette spørgsmål melder sig tydeligst, når det gælder oprydning, eller decluttering. Når jeg fortæller, at vi skilte os af med størstedelen af indholdet af vores loftrum og kælderrum, da vi flyttede og nu bor i et hus, nærmest uden opbevaringsplads og af samme grund, hårdhændet løbende skiller os af med alt, som vi ikke bruger jævnligt. Særligt spørger folk ind til, om vi ikke har manglet noget af det, som vi har givet væk, solgt eller sendt til genbrug.

Og svaret er nej, eller det vil sige, stort set nej. For kort tid efter vores flytning måtte vi gå ud og genanskaffe fire hyldebeslag, som vi havde sendt til genbrug og faktisk efterfølgende fik et behov for. Og det samme gælder to bordben, som vi endte med at gå ud og købe igen, og hvor vi havde haft et tilsvarende sæt liggende i loftsrummet til den gamle lejlighed. Men ellers er svaret nej. Og det faktum, at vi har spildt 2-3oo kroner på at genanskaffe disse ting, i løbet af de 2,5 år, der er gået efter flytningen, kan på ingen måde skygge for den glæde, som vi har hver eneste dag ved at bo i et hjem, hvor alle hjørner og kroge ikke er fyldt op af ting.

For at sætte det mere på spidsen, så havde vi ikke kunne bo i vores nuværende hus, hvis vi havde insisteret på at medbringe de godt 20 kvadratmeter gammelt skrammel, som vi havde liggende. Så havde vi været tvunget til at købe et større hus (dyrt) eller et gammelt hus (dyrt i længden) i stedet for. Reelt burde man undersøge, hvad prisen er for de ekstra kvadratmeter, der skal bruges på at opbevare hvad-nu-hvis-ting: Gamle køkkenting, stel fra moster, farmor, svigermor osv., ekstra møbler, gamle studiebøger, tøj til hvis man ændrer vægt eller stil igen, osv. Uden alle disse ting kunne det måske være muligt at sælge et stort hus og købe et mindre, der var nemmere at holde eller lå tættere på job eller familie. Eller man kunne leje et værelse ud, og få råd til at rejse en måned mere om året 🙂

Ved at gemme ting på grund af hvad nu hvis kan man nemt ende med at lade sig styre af en følelse af frygt. Frygt for ikke at “have nok”. Frygt for at fortryde. Frygt for at “gå glip af”. Men jeg tror, at de færreste har fortrudt at sende de støvede billedrammer, urtepotteskjulere eller for stort/for små tøj, videre ud i verden. Personligt betragter jeg genbrugsbutikkerne, som mit fjernlager, og hvis jeg mangler noget, så går jeg ud og finder det igen. Det hælper mig til at give slip på frygten for pludselig at mangle noget, og jeg vil til enhver tid hellere have plads omkring mig, end at lade frygt føre til at jeg overfylder mit hus.

Hvad er du bange for at give slip på?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Jeg er stadig igang med en større oprydning herhjemme, og selvom jeg forlængst er gået væk fra at fjerne en særlig mængde hver dag, så sender jeg løbende en masser ting videre ud i verden. Den sidste uge har jeg fået solgt tre sweatre fra lageret, en dråbe i havet, men lidt har også ret 🙂 og to kogebøger. Jeg har sat en masse strik til salg, og håber at få sendt endnu mere ud i verden før foråret starter og folks lyst til uld falder lidt igen.

I løbet af de sidste par ugers oprydning, er det gået op for mig, at jeg har virkelig mange ting i mit hjem, som jeg hverken elsker eller bruger. Og når man tænker på, at jeg har været i en proces mod et liv med færre ting og en mere minimalistisk hverdag siden 2012, så skulle man jo tro, at vores hjem var helt ryddet, og kun indeholdt ganske få og nøje udvalgte ting. Men nej.

Det hører med til historien, at jeg er lidt ude af balance i disse dage. Jeg er generelt ikke god til at være i transit, men har det derimod allerbedst, når jeg er i faste rammer, så det kommende jobskifte er, udover at være spændende og noget jeg ser frem til, også en svær periode for mig. Den samme følelse af at være på lidt usikker grund, har jeg også fået de gange vi har flyttet, også selvom hver eneste flytning har været ønsket og drevet af lysten til det nye sted.

Denne følelse af at være på usikker grund, giver mig altid lyst til at rydde op og rydde ud, hvilket også er hele baggrunden bag den udfordring, som jeg startede i december. Så disse uger, hvor jeg gennemgår skuffer og skabe er ren terapi for mig, og en måde at finde mit fodfæste igen, efter at være rystet lidt ud af balance.

Det positive er, at vi når et ekstra lag ned i tingene, og det er gået op for mig, at een af grundene til, at der konstant kommer nye ting ind i vores hjem, som ikke kommer i brug og ender som rod, er min forkærlighed for at snuse rundt i genbrugsbutikker. Selvom jeg bilder mig ind, at jeg kun køber det som jeg rent faktisk har brug for, så taler køkkenskabene en anden historie. Idag fandt jeg to (!!!) brødskæremaskiner, som jeg købte da jeg jævnligt bagte rugbrød og aldrig har fået brugt, en ubrugt römertopf, en køkkenrulleholder, som vi sjovt nok ikke har brug for mere og utallige kogebøger, som jeg ikke har lavet en eneste opskrift fra og finder uinspirerende. Så nu er tingene sat til salg, og så er der forhåbelig andre der kan bruge dem, ellers ryger de tilbage til genbrugsbutikken.

Jeg gad godt vide, hvilke andre blinde vinkler jeg lever med, altså steder hvor jeg handler anderledes end jeg går og tror, og som er ude af trit med mine egne værdier. Egentlig modtager jeg erkendelsen om min hovedløse genbrugsshopping med kyshånd, for hvis jeg ikke opdager mine egne blinde vinkler, så er det svært at se mig selv og mine handlinger klart, og svært at ændre min adfærd.

Har du oplevet lignende blinde vinkler hos dig selv?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Som jeg skrev lidt om i december sidste år, så fik arbejdet lov til at fylde for meget i 2017. Og min lange transporttid, som jeg har levet med siden vi flyttede laaaangt ud på landet for to år siden, gjorde det kun værre. Det er gået nogenlunde indtil nu fordi jeg brugte togturen til strikketid, og smed en eller to cykelture ind i ugens løb, og fik lidt gratis motion ind i hverdagen på den måde. Men da 2017 også bød på lange arbejdsdage, så forsvandt balancen lige så stille.

Jeg tror på, at vi har ansvar for vores eget liv, og vores egen glæde. Og mindre på at brokke mig over noget, som rent faktisk kan ændres. Så jeg har søgt, og fået, et nyt arbejde, som ligger 15 kilometer tættere på vores hjem, hvilket gør, at jeg kan cykle hver eneste dag. En daglig (kort) cykeltur, hvilket er den allerstørste luksus for mig. Samtidig slipper jeg for togturen, og sparer (hold fast) 1,5 time hver eneste dag. Så jeg glæder mig rigtigt meget til skiftet, selvom jeg var vild med mit gamle arbejde, så er jeg mere vild med min familie og glæder mig til at se dem markant mere 🙂

Både i min studietid og i mit arbejdsliv har jeg prioriteret at have så kort en daglig transporttid som muligt. Jeg tror på, at hverdagen skal være rar at være i, og det er nemmest for mig, hvis jeg ikke føler, at jeg har for meget spildtid. Vores dage fungerer bedst, hvis der er bare lidt tid til overs til at tænke og være. Jeg har ingen ambitioner om at blive hjemmegående – heller ikke på den anden side af økonomisk uafhængighed. Men det er faktisk også muligt at have en hverdag, hvor der er plads til “det hele”, hvis man sætter tingene lidt i system. Sagde juristen/minimalisten, ikke så overraskende 🙂

Særligt efter, at vi fik børn, har vi haft stor glæde af en vis form for regelmæssighed i vores dage. Rent praktisk, så har vi faste rutiner omkring hvem der afleverer/henter børn, smører madpakker, laver mad, handler, gør rent, bader og putter børn. Alle de ting, som i en vis grad skal gøres hver eneste dag, og som ville give en konstant lille uro, hvis de var til evig diskussion.

Så vores modspil mod en hverdag, hvor begge voksne har fuldtidsjob, og tidskrævende hobbyer ved siden af, har været at sætte de praktiske ting lidt i system. Madplaner og faste rutiner lyder måske som en spændetrøje for nogen, men det har gjort det muligt for os at have det rart i de hverdage, som der nu engang er allerflest af i livet 🙂 Og jeg bilder mig ind, at den ro det giver os, smitter lidt af på vores børn, dog absolut ikke i deres lydniveau, der konstant ligger højere end højt 🙂

Her i facebook-gruppen deler vi tricks og hacks til at bruge minimalisme som middel til en nemmere hverdag.

Har du nogle hverdags-strategier?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Når man læser om minimalisme og decluttering, så støder man ofte ind i personer, som tæller sin garderobe og på den måde holder øje med antallet af stykker tøj – lidt som at tælle kalorier på en slankekur. Og jeg tror egentligt, at det kan være en fin hjælp til at starte en proces fra et stopfyldt klædeskab til et skab, der kun indeholder det nødvendige 🙂

Jeg tror, at tanken om at tælle tøjet stammer fra Project333, som var een af de første bloggere, der skrev om minimalisme anvendt til at skabe en mindre og mere anvendelig garderobe. Og jeg ved, at metoden har hjulpet rigtigt mange. Jeg har før skrevet om min egen tilgang til projektet få-mindre-ligegyldigt-tøj-i-skabet, og om hvordan jeg er nået frem til der, hvor jeg er idag.

Nu, efter flere års proces, indeholder mit skab kun tøj, som jeg elsker at have på. Væk er de (for) høje hæle, de ti sorte nederdele (hvoraf ingen sad pænt), de for stramme jeans (til når jeg tabte mig), blå skjorter  (som burde være et musthave til et kontorjob, men får mig til at ligne en bankansat på 55) og alt det tøj, som jeg beholdt til hvad-nu-hvis.

På hylder og bøjler er nu en blanding af genbrugsfund og hjemmesyet eller -strikket tøj, og jeg elsker det hele. Jeg laver ikke de store udrydninger i tøjet mere, allerede fordi der ikke er så meget tilbage, men også fordi jeg sørger for løbende at sende de ting videre, som ikke virker mere.

Der er en række fordele ved den måde, som jeg har indrettet mig på:

• Jeg sparer virkelig mange penge, allerede fordi jeg ikke shopper som underholdning mere, men derimod går målrettet ud og køber det som jeg mangler. Først undersøger jeg, om jeg kan låne mig frem (jeg låner også gerne ud), ellers køber jeg genbrug, og som sidste udvej køber jeg nyt.
• Tøjvasken er markant mere overskuelig, når jeg ikke har så meget tøj. Jeg har før skrevet om vores vaske-rutiner, og det er min erfaring, at jo mindre tøj vi alle fire har, jo nemmere er det at få ordnet ugens vasketøj.
• Det er nemmere at tage sig sammen til at reparere tøj, der er revnet eller haft tabt en knap, når det er yndlingstøjet. Jeg har lyst til at forlænge tøjets levetid, og tage mig godt af det, når det er mine favoritjeans eller min elskede læderjakke. Det er generelt nemmere at passe på sine ting, når man ikke har en overflod af dem. Det kan jeg også se gælder for drengene og deres legetøj, så det er måske en mere universel regel.

Iøvrigt, så er det min plan at få syet et par nye toppe. Symaskinen har stået lidt stille det sidste halve år, fordi jeg har klaret mig fint med det tøj, som jeg allerede har. Men to af mine silketoppe er blevet for slidte til, at jeg vil være dem bekendt mere, så jeg skal ud een af dagene og købe stof til to nye. Jeg har lidt kik på dette og dette stof, men nu må vi se, hvad jeg finder. Min strategi for indkøb af stof og garn er, at jeg kun køber nyt til aktuelle projekter og ikke “til lager”. Det er min måde at kombinere minimalisme med et veludviklet krea-gen 🙂

Apropos krea, så har jeg udgivet en ny strikkeopskrift i denne uge, og er ved at lægge sidste hånd på to strikkeopskrifter mere, denne gang til voksne 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Der er meget snak om, at det er dyrt at have børn, og naturligvis er det ikke en gratis fornøjelse, men det er muligt at skære meget af de overflødige udgifter væk ved at tænke sig lidt om, og bruge lidt tid på at finde alternativer.

Køb brugt

Et gennemgående tema for vores anskaffelser til drengene har været, at vi har købt det brugt, brugt det til begge drenge, og så solgt det videre igen. Så på den måde, så har baby-årene ikke været nævneværdigt dyre at komme igennem. Særligt i de store byer er det nemt at købe og sælge brugt, da der er et konstant flow i familier der har/ikke længere har brug for en skråstål, bæresele, kravlegård osv.

En del af de ting, som vi købte brugt, endte med at blive solgt videre til fuldstændig samme pris, efter at vi havde brugt dem til begge drenge. Det er både godt for pengepungen og for miljøet 🙂

Benyt abonnementsprogrammer

Hvis jeg (mod alt forventning) skulle få flere børn, så ville jeg glædeligt kaste mig over muligheden for at købe børnetøj på abbonnement, og slippe for at skulle anskaffe, opbevare og skaffe mig “af med” alt det tøj, som drengene alt for hurtigt voksede ud af. Men der var ikke sådan nogle smarte ordninger, da jeg havde små børn.

Til gengæld havde vi stor glæde af, at vi fik to børn af samme køn, og derfor kunne bruge præcist det samme tøj dobbelt op, men det havde været alle pengene værd at slippe for hele tiden at skaffe næste størrelse, og gemme tøjet i flere år til lillebror kunne passe det. Og det er ikke alle, der rent faktusk har plads til at gemme tøjet imellem hvert barn, og så skal man bruge penge på at købe ekstra opbevaringsplads.

Det er ret grotesk at tænke på, hvor meget tøj, der bliver købt til danske babyer, og blot bliver brugt en enkelt gang eller to, så jeg er kæmpe fan af, at VIGGA har tænkt nyt og skabt en anden vej 🙂

Køb kvalitet

Allerede da drengene var små, købte jeg primært genbrugstøj til dem, men enkelte udvalgte ting blev købt fra ny af, og med fokus på at finde god kvalitet, som ville holde sig pænt længe. Da storebror var baby købte jeg en ulddragt fra ENGEL, og endte med at bruge den hver eneste dag fra sensommer til tidligt forår – til begge børn – og den holdt sig så fin i brug.

Vi boede i en gammel (kold) lejlighed, da drengene var små, så de var konstant i uld fra top til tå. Uld er et fantastisk materiale, men til børn skal det virkelig også kunne holde til en hård hverdag. Jeg købte strømpebukser fra MP til storebror, og han kunne bruge de samme par to vintre i træk (magiske udvidende strømpebukser) og det samme kunne lillebror. Og min guddatter på Grønland arvede dem efterfølgende til at have på under hendes lange bukser, da de ikke var så pæne mere. Det må være det man kalder lang brugstid 🙂

Samme lange brugstid fik vi klemt ud af elefanthuen fra samme mærke, så er det faktisk okay at give fuld pris 🙂 Den, som jeg købte i sin tid, havde en lang dusk på toppen, og jeg har brugt mange lange eftermiddage på legepladser, hvor jeg har betragtet et legende barn og moret mig over den lille hoppende “hanekam” 🙂

Vi har kun købt få flyverdragter fra ny af, da vi har været heldige at arve eller købe virkeligt billigt, når den lokale genbrugsbutik havde “vintersalg”. Men det ene år købte vi en lækker flyverdragt fra REIMA, da alle andre alternativer var forsøgt forgæves, og jeg er virkelig imponeret over, hvor fint den har holdt til begge børn. Den har stadig en enkelt vinter tilbage i sig, så den skal videre ud i verden 🙂

Mit sidste tip er uldbodyerne fra Celavi og Joha, som jeg igen, brugte til begge børn, og kunne sælge videre efterfølgende fordi standen stadig var virkelig fin.

Ryd op og sælg ud

Det er en fordel at sælge ud i tøj og babyting løbende efterhånde, som du ikke har brug for dem mere, også selvom der måske er en efternøler i kortene om nogle år. Selvfølgelig så giver det mening at gemme yndlingstingene, men ofte så ændrer man smag eller behov undervejs mellem hvert barn, så der er ingen grund til at gemme alt “bare fordi”.

Og det er ofte nemmere at sælge tøj indenfor de første par år efter at det har været i brug, da stilen på børnetøj også ændrer sig løbende, og det er ingen fordel at gemme for længe på det.

Det gode er, at hvis der skulle komme et barn mere til, så er det billigt at købe tingene “tilbage” fra cirkulationen, hvis man blot køber brugt igen.

DIY

Jeg har syet og strikket meget af drengenes tøj selv da de var små, og der kunne komme fire par bukser ud af en meter stof, så kunne det virkelig betale sig. Men hvis du kan finde ud af at bruge en symaskine, er det nemmere at reparere ungernes tøj undervejs, hvilket også sparer en del.

Jeg kan også varmt anbefale selv at lave babymos, og snacks til ungerne allerede fra start af, og ikke vænne dem til at deres mad skal være noget særligt, adskilt fra resten af familiens. Drengene har, fra ret små af, blot fået en most version af den almindelige aftensmad, med mindre salt og mere fedt, men ellers det samme mad. Det vænner dem til, at mad smager af en masse forskelligt, og gør perioden, hvor de ikke kan spise “almindelig” mad, meget nemmere.

Samtidig vænnes børnene til, at man spiser den mad som er på bordet, hvilket absolut kommer til gavn senere, så de ikke forventer, at der bliver lavet særmad til dem 🙂

Dyrk gratis aktiviteter

Fremfor at dyrke cafe- eller shoppeture, så har vi slæbt drengene med på legepladser, cykelture, biblioteks- og skovture siden de var helt små. Jeg vil gerne vise dem, at man kan have det sjovt uden at bruge penge. Og så kan det være en særlig oplevelse at tage i svømmehallen eller legeland, og ikke noget som de forventer skal ske hver weekend.

Har du andre tips, som du vil dele?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.