• Ikke kategoriseret,  Klimaforandringer

    Om bæredygtighed – eller om “stop med at være et røvhul-metoden” til et mere klimavenligt liv …

    Forleden var jeg med til kickstarte søde Trines offentliggørelse af hendes virksomhed ReWoolSolution med en live på instagram. Jeg fik æren af at indlede med en lille kort snak om bæredygtighed. Kort sagt, så er mit take på bæredygtighed, at det blot handler om at stoppe med at være et røvhul. Den måde vi bruger klodens ressourcer, og dermed den fælles pulje af frisk luft, rent vand, energi og mad sker på den måde, så der er nul og niks tilbage til vores efterkommere. Og når bæredygtighed defineres som en “udvikling, der skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres”, så er der noget der ikke stemmer.

    De fleste af os kan godt blive enige om, at man er et røvhul, hvis man tager det sidste kage foran næsen på dem, som sidder og venter. Eller, hvis man rager til sig, så der ikke er mere kartoffelsalat tilbage til resten af bordet, bare fordi det er yndlingsretten. Men vi virker lidt mere nonchalant omkring det faktum, at vi allesammen hvert år bruger langt flere ressourcer end jorden kan nå at renegere, længe før året er gået. Hvert eneste år. Det overforbrug skaber store problemer for de generationer, der kommer efter os. Problemer, som de skal løse i et mere ustabilt klima, forårsaget af al den ekstra CO2 vi futter af, fordi vi “fortjener” shoppeture til New York, udskiftning af møblerne hvert femte år eller den nyeste bil i kvarteret.

    Ja, jeg er en sur gammel hippie, men jeg vil gerne præsentere mit bud på en møde at leve mere klimavenligt, til gavn for kommende generationer. For der er meget vi kan gøre, men det kræver lidt ændrede vaner. Så næste gang du skal købe noget i hverdagen, transportere dig selv fra A til B eller tage større forbrugsbeslutninger, så overvej: Er jeg et røvhul eller ej, hvis jeg tager denne beslutning? Altså, bruger jeg lige nu mere end min del af klodens ressourcer, fordi jeg absolut skal have jordbær i januar? Eller er der mon nogen kommende generationer, der bliver lidt trætte af, at jeg fyrer roundup direkte ud i deres drikkevand, fordi jeg ikke orker at fjerne ukrudt.

    Og nej vi er ikke perfekte. Men vi kan bruge metoden til at beslutte os for, hvor vi kan leve med at være lidt et røvhul, men så opveje på andre punkter. Jeg er for eksempel ikke villig til at opgive min store klimasynder rødvinen, men jeg skærer gerne kraftigt ned, og spiser markant mindre kød for at skabe balance. For dig vil det være nogle andre fra- og tilvalg. Måske orker du ikke at bakse med stofbleer, men køber alt babytøj som genbrug. Eller du er veganer, men flyver indimellem på ferie. Vi er alle perfekte, uperfekte, også når det gælder klimaet. Men lad os også allesammen prøve at være lidt mindre røvhuller mod de mennesker, der skal bruge kloden efter os. Det ville klæ’ os.

    Jeg skal nok vende mild og glad tilbage igen, men idag har den sure gamle hippie overtaget tasterne. Such is life.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Klimaforandringer

    Om taletid og klimasorg …

    Et hurtig indlæg for at fortælle, at jeg har fået taletid hos seje Ditte. Det er meget passende, at Ditte vælger at skrive om grønne vendepunkter i disse dage, hvor den grønne bølge i den grad også er rykket både ind på Christiansborg og på forsiden af Børsen. Det er en udvikling, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde kunne forestille mig.

    Da jeg var allermest fanget i midt i klimasorg var jeg – meget modsat mit ellers positive mindset – ved at gå til af frygt og ensomhed ved tanken om, at alle andres verden bare gik videre, men vi stille og roligt kørte ud over kanten.

    Lige nu er min største frygt, at den politiske medvind til grønne initiativer bliver druknet i udvalg, arbejdsgrupper og fine skåltaler. Vi har allerede masser af løsningerne på problemet, så lad os nu bare komme igang. Vi kunne jo starte med at smide en afgift på udledning af co2 i vores fælles luftrum, så det bedre kan betale sig at vælge de grønne, ressourcebevidste veje. For min skyld måtte flyvning gerne blive meget dyrere – det er ikke en menneskeret at flyve flere gange om året. Suk.

    Nåh, nu vil jeg pakke den sure hippie væk, drikke the og læse i en af de 12 (!) bøger, som jeg slæbte hjem fra biblioteket idag. Den er ren og skær luksus for mig.

    God aften derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Klimaforandringer

    Om klimakrise, handling og håb …

    Sikke en nyhed at vågne op til. Vi ved det jo godt, men nogle gange kan det alligevel være ubehageligt at læse faktum – sort på hvidt – uden nogen af de sædvanlige klimabenægtere til at bløde budskabet op med deres tilbud om tvivl. Det er hård læsning, og jeg tror, at vi er mange, der godt kan blive overvældede af opgavens massive størrelse, og de forandringer der kræver – bare at bevare en beboelig klode. Men, der ligger ingen god energi at blive overvældet og forholde os passive – min bedste bud på at bekæmpe håbløsheden, er at handle.

    Så her er nogle bud på, hvordan vi allerede idag kan tage aktion – i det store og i det små:

    Drop engangsprodukter

    Spar på vandet

    Bekæmp madspild

    Invester dine penge – også din pension – i den grønne omstilling

    Drop overforbruget

    Stem med dine penge – støt de små, grønne virksomheder, når du er “nødt til” at købe nyt

    Find nye fællesskaber, hvor fokus er på bæredygtighed fremfor forbrug

    Og lad os fortsætte samtalen om, hvad vi sammen kan gøre for at skabe en omstilling, der er bæredygtig – både for kloden og for det enkelte menneske.

    Hav en dejlig dag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Klimasorg

    Om klimasorg og circle of influence …

    Jeg har efterhånden vænnet mig til at leve med den svage mislyd af klimasorg i mit hoved. Med bloggen som terapi har jeg skrevet mig igennem sorgens faser og er nu nået frem til en form for accept. Og jeg tror på, at alle de små bæredygtige skridt vi kan tage i vores eget hverdagsliv – selvom de er småbitte i det store billede – de gør en forskel, og de skaber håb og giver ro i sjælen.

    Men på sådan en dag, hvor det føles som om verden brænder om ørerne på os, så tænker jeg, at det nok skal blive værre før det bliver bedre. For jo mere tydeligt det bliver, at vores nuværende levestandard er ved at ødelægge vores eget habitat, jo mere ekstreme skridt vil vi som civilisation blive tvunget til at foretaget. Men jeg tvivler ofte på, at viljen er der.Men jeg øver mig i at finde håb i handling og grønne fællesskaber, og glæder mig over, hvor hurtigt der sker en stemningsændring i samfundet nu, hvor de fleste godt kan se (pånær dem der ikke vil se), at vi er nødt til at gøre noget anderledes.

    Og så prøver jeg at huske på teorien om circle of influence, som ganske simpelt går ud på, at der er ting, som er indenfor din kontrol, ting, der er indenfor din indflydelse/influence og så en hel masse ting, som er ganske udenfor din kontrol og indflydelse og som du allerhøjst kan være bekymret over. En stor del af mediebilledet hører til den sidste kategori, og jeg øver mig i at trække lidt på skulderen over de ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved – og så rette fuld fokus på dem, som jeg kan.

    Det er min lille hack til at bevare troen på, at det hele nok skal gå, i en lidt fucked up verden.

    Hvad gør du for at bevare håbet?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

  • Minimalisme

    Hvad minimalisme kan lære os om klimakamp

    Som dedikeret (hysterisk) minimalist, så vil jeg jo mene, at en minimalistisk livsstil kan fixe alt fra dårligt humør til (næsten) et brækket ben. Men når det kommer til klimakamp, så er det ikke alle typer af minimalisme, som direkte har en positiv virkning.

    Prototypen på en minimalist, er en som ønsker at fjerne det overflødige fra sit liv, både fysiske ting som grydeskeer og gummistøvler, men også de dybere lag, som vaner, relationer, overbevisninger og handlemønstre.

    Men når det kommer til den fysiske verden, så kan en minimalist ønske at have færrest mulige ting i sit køkken og derfor bruge engangsbestik når de får flere gæster end 1-2 stykker. En anden gider måske ikke bøvle med flere transportmidler, og vælger cyklen fra, til fordel for bilen, som nu engang kan køre længst.

    Så der behøves ikke være 1-til-1 på at leve minimalistisk og være en dygtig “klimatosse” (tak Pia :)). Men der er ganske mange steder, hvor den minimalistiske livsstil understøtter det mere bæredygtigt liv. Jeg nævner i flæng fra mit eget liv:

    • Jeg køber kun ganske få ting, og primært genbrug. Et anti-forbruger liv sparer en masse ressourcer og masse CO2 fra at blive lukket ud i atmosfæren.
    • Jeg kan leve småt, fordi jeg har vænnet mig til løbende at skille mig af med ting, som jeg ikke har brug for mere. De ryger på dba eller til genbrug, så andre kan få glæde af dem.
    • Jeg er hysterisk omkring ikke at spilde mad. At smide mad ud er spild af penge, ressourcer og vigtigst af alt, tid. Hvorfor bruge tid på at handle og lave ny mad, når du allerede har noget til overs fra igår. Det giver bare ingen mening for mig.
    • Jeg rejser kun med fly, når det er eneste mulighed for at opnå den type ferie jeg ønsker. Altså en kæresteweekend går ikke til London, men gerne i bil til Malmø, skiferie og sommerferien foregår også i bil, fordi det er nemmere at have sjælen med, når turen går lidt langsommere og fordi vi sagtens kan komme fine steder hen via bilen.
    • Jeg har droppet engangsprodukter. Det er spild af penge og tid at købe dem og skulle skille sig af med dem bagefter, så hellere genbrug igen og igen.
    • Jeg vil hellere have grøftekantsbuketter, fremfor blomster dyrket med gift og fløjet hertil.
    • Jeg vil til enhver tid foretrække at give og modtage oplevelses-gaver fremfor ting, som skal opbevares, støves af og passe på.
    • Jeg bruger gerne ekstra tid på at sanke mad i naturen og dyrke min egen salat, spinat, krydderurter, jordbær og tomater. Det sparer plastisk, transport og smager bare bedre.

    I bund og grund har minimalisme været en løftestang for mig til at turde vælge et lille liv. Jeg behøves ikke købe noget for at imponerer nogen, vise hvor mange penge jeg har eller opnå en form for status. Jeg er som jeg er, og ingen reklamer kan sælge mig et budskab om, at jeg ikke er god nok medmindre jeg har en ny bil eller den “rigtige” taske.

    Hvad med dig, er du minimalist, klimaaktivister, klimatosse eller noget helt fjerde?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

  • Klimasorg

    Handling giver håb – om at bekæmpe klimasorg

    Det føles efterhånden som om klima er kommet mere på lystavlen, både hos medierne og hos mine venner og kolleger. Og mon ikke vejrets lidt besynderlige adfærd denne sommer/efterår i år, har hjulpet lidt til. Jeg har tidligere skrevet om min egen klimasorg, og hvordan jeg kæmpede med at komme igennem de forskellige sorg-stadier, uden at miste modet helt.

    Min egen konklusion er, at uanset om vi kan afhjælpe følgerne af de valg, som vi har taget på planetens vegne i de sidste mange år, så ligger nøglen til det gode liv i at skabe overensstemmelse mellem dine overbevisninger og dine handlinger. Og det betyder, at når du først har erkendt at overforbrug, jævnlige flyveture og madspild er direkte årsag til kraftigere klimaforandringer, så bliver det sværere bare at gå videre af samme vej. Det kræver ihvertfald en stor evne til at undertrykke din egen viden.

    Men hvis du indfører de ændringer i din hverdag, som du ved er i overensstemmelse med din viden om den påvirkning du som privatforbruger har, så føles det mere rigtigt, og mere rart at være i dit eget liv. Også selvom du naturligvis ikke på egen hånd kan ændre hele vores samfund. Og hvis du har læst med på bloggen i mere end fem minutter, så ved du også, at jeg er helt overbevist om, at et bæredygtigt (hippieliv) også er et godt liv. Og, at hvis du skærer ned på det overflødige, både forbrug og ting i dit hjem, så bliver der mere plads til det, som virkelig betydet noget.

    Og det bedste måde at bevare håbet er ved at sætte handling bag de følelser vi har. Så kom med i hverdags-klimakampen, find på dine egne hippiehacks, snak med dine venner om, hvad vi sammen kan gøre og tal højt om de ting, som du selv har ændret. Og lad os så gøre, hvad vi kan, med det vi har. 1 2 3 go.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

  • Et bæredygtigt liv

    Sådan vander du haven mere bæredygtigt (og lidt om de der klimaforandringer)

    Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

    Som jeg skrev om her, så har jeg ekstra fokus på at spare på vandet i disse dage. Og mon ikke det er gået op for de fleste, at vi godt kan pakke vores forkælede holdning til det rene vand i hanen væk og indse, at det kræver en reel indsats at bevare dette helt fantastiske gode. Vi har lige været 14 dage i Italien, hvor man fraråder at drikke vandet i vandhanen, og det minder mig om, hvor helt umådeligt heldige vi er, når vi blot kan tage lækkert, rent og sikkert vand direkte fra hanen her i DK.

    Men tørken har udfordret mine vandspare-planer, fordi jeg er tvunget til at vande min køkkenhave, hvis jeg vil kunne høste mad derude fra. Men jeg tager naturligvis udfordringen op, og har kunne nøjes med at vande højbedene med vand fra vores hverdag, som ellers blot ville være gået til spilde. Jeg har brugt følgende små vandspare-hacks:

    1. Sat en spand i badet, hvori jeg kan opsamle vandet, som løber ud før det når en menneskelig temperatur (jeg er for stor en kylling til kolde bade – selv under en hedebølge).
    2. Placeret en skål i håndvasken i køkkenet, som jeg bruger til det vand som dels løber imens temperaturen skifter fra varmt til koldt eller omvendt, dels det vand, som jeg bruger til at skylde frugt, grøntsager eller lignende. Alt, hvor der ikke er sæbe involveret. Det blev til tre skåle bare idag, hvor jeg kun har været hjemme til aften, så det bliver nok en del mere i weekenden.
    3. Samlet det vand, som bliver tilovers fra drengenes kopper, medbragte drikkedunke, kander på bordet osv. sammen. Det bliver faktisk til en del, som ellers normalt bliver hældt ud, når ikke lige potteplanterne tørster.

    Alle tre hacks kan nemt indarbejdes i hverdagen, og det føles rart at spare på de dyrbare dråber, når der bogstavelig talt er ild i jorden i Jylland. Og igen, så føles det godt at gøre bare en lille smule, og det hjælper mig med ikke at drukne i de dårlige nyheder om klimaforandringer, skovbrande og byer, som løber tør for vand.

    Bloggen er mit lille sted, hvor jeg prøver at gøre en forskel, en lille bæredygtig hverdagsvane ad gangen. Måske gør det en forskel, måske ikke, hvad tænker du?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

     

     

     

  • Klimasorg

    Klimasorg #accept

    Jeg skylder vist efterhånden en afslutning på min noget langtrukne følgeton om klimasorg, og som et ægte eventyr (eller noget), så ender det godt. Eller det vil sige – det ender ihvertfald – og jeg kan gå tilbage til at skrive mine vanlige indlæg om tøj, madspild, privatøkonomi, minimalisme osv 🙂

    I bagklogskabens lys har jeg konkluderet, at jeg endelig er nået til den sidste fase af sorgbehandlingen. Og midt i min sorg over alt det vi som menneskehed har mistet/smidt væk/spildt ved at lade stå til, da vi opdagede, hvad udledningen af co2 gjorde ved klodens evne til at opretholde vores eget liv, er jeg endelig nået til en form for accept af tingenes tilstand. Denne accept har gjort, at disse dages nyheder om isbjerge på størrelse med amerikanske stater, der løsriver sig fra Antarktis, nye varmerekorder, flygtningestrømme fremprovokeret af krige kæmpet over knappe ressourcer osvosv, ikke skræmmer livet af mig, som de gjorde for 1½ år siden, men jeg har accepteret, at dette er “the new normal”.

    Og helt ærligt, så ville jeg ønske, at vi alle kunne bevæge os hurtigt igennem accepten af realiteterne – og gå direkte til kamp mod den jagt på profit, vækst og forbrugerisme, som står i vejen for, at vi finder en smartere vej til at leve på vores klode uden at ødelægge det for os selv og for alle fremtidige generationer.

    Min accept er desværre ikke krydret med store forventninger til, at vi som race står sammen og (i sidste øjeblik) vender udviklingen og afværger effekterne af klimaforandringerne. Derimod tror jeg, at vi har retning direkte mod afgrunden. Og for at vende tilbage til et tidligere indlæg, så tror jeg ikke længere, at de små ændringer af vores daglige levevis reelt gør en forskel i forhold til, at der ikke er politisk vilje til at foretage forandringer af vores samfund, som kunne gøre en reel forskel. Og helt ærligt, så tror jeg, at vi er alt for sent ude til at forhindre virkelig alvorlige klimaforandringer – de vil formodentlig blive en realitet både for os selv – og for vores børn. Vores egen grådighed og manglede evne til at se det store billede, har sat nogle bevægelser igang, som vi ikke har mulighed for at stoppe.

    MEN jeg har også erkendt, at selvom egne mine grønne hverdagsvaner, såsom at dyrke min egen salat og krydderurter, kompostere, basere min egen og drengenes garderobe på genbrug, undgå flyvning, minimere madspild osvosv, ikke gør den store forskel på verdensplan, så gør det en kæmpe forskel for min egen sjæl og på min måde at være tilstede i verden på. Jeg forsøger med alle midler at være en del af løsningen fremfor en del af problemet.

    Og jeg forsøger via denne blog at hjernevaske så mange af jer andre som muligt til at følge mig og finde jeres egen måde at gøre så lidt miljømæssig skade som muligt, og endda have et rigtig godt liv – ikke på trods heraf – men på grund heraf 🙂

    Hvad tænker I? Ser jeg for negativt på tingene? Og hvad er næste skridt herfra?

     

     

  • Klimasorg

    Klimasorg #depression

    Hvis du kender til teorien om sorgbehandlingens fem faser, så ved du også, at næste stop på “turen”, er depression. Men dem, der kender mig godt ved også, at jeg er et positivt menneske af natur, og det tror jeg er årsagen til, at jeg ikke “sad fast” i depressions-fasen særligt længe. Jeg mærkede mest denne fase som en dyb frustration over, at det føltes som om, at de vidtrækkende konsekvenser af klimaforandringerne er uundgåelig, og at mine handlinger ikke havde nogen betydning, som jeg beskrev her.

    Med denne følelse af “løbet var kørt”, ville det være nærliggende at gå tilbage til benægtelse og gemme mig i Netflix, Facebook og hverdagens små problemer. Jeg forestiller mig, at der kan findes en sammenhæng mellem vores konfrontation med en mere og mere kompleks verden og hverdag, og vores tilbøjelighed til at bruge fritiden foran skærmen, fordybet i fantasifulde verdenener, og glemme udfordringerne foran os.

    Men jeg er ikke fan af at se tv, og endnu mindre fan af at lade “elefanten i rummet” være, men til gengæld er jeg stor tilhænger af at handle. Der er ingen garantier for at gøre det rigtige – men så har jeg gjort noget. Som James Hansen beskriver i sin ted talk om når børnebørnene engang spørger ham, hvad han gjorde for at forhindre klimaforandringer, så håber jeg at mit svar, til mine endnu hypotetiske børnebørn være, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at forhindre, at de skal leve med for store konsekvenser af klimaforandringerne.

    For helt ærligt, så lever vi allerede midt i en verden dybt påvirket af konsekvenserne af et mere ustabilt klima. Det rammer fødevaresikkerheden og adgang til rent vand, som er grundlaget for at mennesker kan leve et godt liv. Så tiden er for kostbar til at hænge fast i tankerne om, hvad der kunne have været, hvis vi havde handlet dengang tilbage i 1981, vi må se fremad og handle NU.

    Se mere her.

    God aften derude.