-
Apropos #rydfladenforklimaet
Meget apropos #rydfladenforklimaet, så gav DR.DK en perfekt opvisning i hvordan det ikke skal gøres, da de udgav en artikel om, hvordan Københavns Kommune vil lave en prøveordning, hvor de sender pensionister på charterferie for at spare på hjemmeplejen. Ikke ét sted er klimaet nævnt og journalisten har formålet at lave et interview uden at stille spørgsmålet: Undskyld, Københavns Kommune, hvordan passer ideen om at sende borgere på ferie med fly, med jeres planer om at være verdens første CO2-neutrale kommune? Eller hvordan passer den med jeres nyeste klimahandleplan? Hvordan er det overhovedet muligt?
Tiden, hvor klimaet bliver ordnet af “de andre”, klimajournalisterne, bæredygtighedsudvalget på kontoret eller de særligt grønne politiske partier er helt slut. Klimaet skal være en vinkel i alle historier, alle politiske beslutninger og alle samtaler i hele landet. Og medierne er nødt til at gå forrest, og bringe en ærlig fremstilling af, hvad der sker lige nu, og stille de kritiske spørgsmål, når en forvaltning tager beslutninger på ældreområdet med hovedet under armen. For lige nu sender medierne et signal om, at alle mulige andre ting er vigtigere end de klimaforandringer, der helt ægte truer vores livsgrundlag, og så er det for nemt at vende blikket bort, tilbage til den store bagedyst.
Og vores unge kæmper med klimaangst. Hvortil nogen vil sige, at så skal vi dysse ned for nyheder om klimakrisen. Jeg ser det helt anderledes. Angst kan eksempelvis opstå, når der er ubalance mellem det man oplever indeni og udenpå. Så når man kan mærke klimaforandringerne på egen krop og frygter for fremtiden, men oplever medierne og de voksne omkring én tale om rentestigninger, flyveleder-strejke og hvem der vandt Vild med Dans, som om det var de vigtige ting. Så kan jeg virkelig godt forstå, at de er bange. Jeg var barn i 80’erne, da man opdagede og fiksede hullet i ozonlanget. Jeg husker frygten, men også roen ved at høre, at de voksne havde en plan. Lige nu må de unge se sig forgæves omkring. Hvor er de voksne med en plan? Dét måtte journalisterne gerne bruge deres kræfter på at finde frem til. På forhånd tak.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Om vand, #rydfladenforklimaet og grøn bølge over skåltaler
Jeg kan godt se, at det ikke er alle danskere, der læser med her på bloggen eller i verdens bedste facebook-gruppe. For vandforbruget er åbenbart det højeste i over ti år, hvilket betyder at nogen derude må vande det gule græs, fylde deres massive badebassiner eller noget helt tredje. Har du nogen ideer til, hvordan vi får dem i tale også? Det kunne nu engang være rart, hvis forsyningsselskaberne ikke blev tvunget til at slukke for vandet i løbet af dagen. For os alle sammen.
På den positive side, så er der endelig en kampagne, der har slået hul på glasmuren mellem os klimatosser og den almindelige dansker. Nemlig kampagnen #rydfladenforklimaet, der blev startet af journalisten Iben Maria Zeuthen for at tvinge de danske medier til at give reel information om klimaet. Det ville være virkelig skønt. Jeg tror ikke, at jeg klarer endnu en sommer, hvor nyheden om at DK muligvis rammer 40 grader, gav anledning til mediestorm på ishuse, stranden og haveejere, det udtalte sig om hvordan man holder sig kølig, og heppede på ny varmerekord. Ikke et ord om klimaforandringer og den lille detalje, at det ikke er hverken normalt eller ønskværdigt, at 40 grader kan blive den nye normal i DK.
I skrivende stund er de fleste danske politikere, erhvervsleder, lobbyister og NGO´er draget til Folkemødet på Bornholm. Jeg håber virkelig, at de også husker at tale om klimaet, som nu engang handler fremtiden for jorden, som er den eneste planet, hvor mennesker kan leve og trives. Det burde være fundamentet for alle de andre samtaler. Hvis du vil med til det ægte folkemøde, så sker det i Middelfart til efteråret, hvor Klimafolkemødet samler helt almindelige borgere til samtaler, som kan ændre vores daglige forbrugsvaner i en grønnere retning. Skåltaler og rygklap har ikke bragt os langt, så det er tid til at starte #grønbølge nedefra og vise, at vi gerne vil grøn omstilling. Mere end vi vil skattelettelser til dem, der allerede har meget. Eller er det bare mig?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Om bæredygtighed – eller om “stop med at være et røvhul-metoden” til et mere klimavenligt liv …
Forleden var jeg med til kickstarte søde Trines offentliggørelse af hendes virksomhed ReWoolSolution med en live på instagram. Jeg fik æren af at indlede med en lille kort snak om bæredygtighed. Kort sagt, så er mit take på bæredygtighed, at det blot handler om at stoppe med at være et røvhul. Den måde vi bruger klodens ressourcer, og dermed den fælles pulje af frisk luft, rent vand, energi og mad sker på den måde, så der er nul og niks tilbage til vores efterkommere. Og når bæredygtighed defineres som en “udvikling, der skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres”, så er der noget der ikke stemmer.
De fleste af os kan godt blive enige om, at man er et røvhul, hvis man tager det sidste kage foran næsen på dem, som sidder og venter. Eller, hvis man rager til sig, så der ikke er mere kartoffelsalat tilbage til resten af bordet, bare fordi det er yndlingsretten. Men vi virker lidt mere nonchalant omkring det faktum, at vi allesammen hvert år bruger langt flere ressourcer end jorden kan nå at renegere, længe før året er gået. Hvert eneste år. Det overforbrug skaber store problemer for de generationer, der kommer efter os. Problemer, som de skal løse i et mere ustabilt klima, forårsaget af al den ekstra CO2 vi futter af, fordi vi “fortjener” shoppeture til New York, udskiftning af møblerne hvert femte år eller den nyeste bil i kvarteret.
Ja, jeg er en sur gammel hippie, men jeg vil gerne præsentere mit bud på en møde at leve mere klimavenligt, til gavn for kommende generationer. For der er meget vi kan gøre, men det kræver lidt ændrede vaner. Så næste gang du skal købe noget i hverdagen, transportere dig selv fra A til B eller tage større forbrugsbeslutninger, så overvej: Er jeg et røvhul eller ej, hvis jeg tager denne beslutning? Altså, bruger jeg lige nu mere end min del af klodens ressourcer, fordi jeg absolut skal have jordbær i januar? Eller er der mon nogen kommende generationer, der bliver lidt trætte af, at jeg fyrer roundup direkte ud i deres drikkevand, fordi jeg ikke orker at fjerne ukrudt.
Og nej vi er ikke perfekte. Men vi kan bruge metoden til at beslutte os for, hvor vi kan leve med at være lidt et røvhul, men så opveje på andre punkter. Jeg er for eksempel ikke villig til at opgive min store klimasynder rødvinen, men jeg skærer gerne kraftigt ned, og spiser markant mindre kød for at skabe balance. For dig vil det være nogle andre fra- og tilvalg. Måske orker du ikke at bakse med stofbleer, men køber alt babytøj som genbrug. Eller du er veganer, men flyver indimellem på ferie. Vi er alle perfekte, uperfekte, også når det gælder klimaet. Men lad os også allesammen prøve at være lidt mindre røvhuller mod de mennesker, der skal bruge kloden efter os. Det ville klæ’ os.
Jeg skal nok vende mild og glad tilbage igen, men idag har den sure gamle hippie overtaget tasterne. Such is life.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Om taletid og klimasorg …
Et hurtig indlæg for at fortælle, at jeg har fået taletid hos seje Ditte. Det er meget passende, at Ditte vælger at skrive om grønne vendepunkter i disse dage, hvor den grønne bølge i den grad også er rykket både ind på Christiansborg og på forsiden af Børsen. Det er en udvikling, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde kunne forestille mig.
Da jeg var allermest fanget i midt i klimasorg var jeg – meget modsat mit ellers positive mindset – ved at gå til af frygt og ensomhed ved tanken om, at alle andres verden bare gik videre, men vi stille og roligt kørte ud over kanten.
Lige nu er min største frygt, at den politiske medvind til grønne initiativer bliver druknet i udvalg, arbejdsgrupper og fine skåltaler. Vi har allerede masser af løsningerne på problemet, så lad os nu bare komme igang. Vi kunne jo starte med at smide en afgift på udledning af co2 i vores fælles luftrum, så det bedre kan betale sig at vælge de grønne, ressourcebevidste veje. For min skyld måtte flyvning gerne blive meget dyrere – det er ikke en menneskeret at flyve flere gange om året. Suk.
Nåh, nu vil jeg pakke den sure hippie væk, drikke the og læse i en af de 12 (!) bøger, som jeg slæbte hjem fra biblioteket idag. Den er ren og skær luksus for mig.
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Om klimakrise, handling og håb …
Sikke en nyhed at vågne op til. Vi ved det jo godt, men nogle gange kan det alligevel være ubehageligt at læse faktum – sort på hvidt – uden nogen af de sædvanlige klimabenægtere til at bløde budskabet op med deres tilbud om tvivl. Det er hård læsning, og jeg tror, at vi er mange, der godt kan blive overvældede af opgavens massive størrelse, og de forandringer der kræver – bare at bevare en beboelig klode. Men, der ligger ingen god energi at blive overvældet og forholde os passive – min bedste bud på at bekæmpe håbløsheden, er at handle.
Så her er nogle bud på, hvordan vi allerede idag kan tage aktion – i det store og i det små:
Invester dine penge – også din pension – i den grønne omstilling
Stem med dine penge – støt de små, grønne virksomheder, når du er “nødt til” at købe nyt
Find nye fællesskaber, hvor fokus er på bæredygtighed fremfor forbrug
Og lad os fortsætte samtalen om, hvad vi sammen kan gøre for at skabe en omstilling, der er bæredygtig – både for kloden og for det enkelte menneske.
Hav en dejlig dag derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Om klimasorg og circle of influence …
Jeg har efterhånden vænnet mig til at leve med den svage mislyd af klimasorg i mit hoved. Med bloggen som terapi har jeg skrevet mig igennem sorgens faser og er nu nået frem til en form for accept. Og jeg tror på, at alle de små bæredygtige skridt vi kan tage i vores eget hverdagsliv – selvom de er småbitte i det store billede – de gør en forskel, og de skaber håb og giver ro i sjælen.
Men på sådan en dag, hvor det føles som om verden brænder om ørerne på os, så tænker jeg, at det nok skal blive værre før det bliver bedre. For jo mere tydeligt det bliver, at vores nuværende levestandard er ved at ødelægge vores eget habitat, jo mere ekstreme skridt vil vi som civilisation blive tvunget til at foretaget. Men jeg tvivler ofte på, at viljen er der.Men jeg øver mig i at finde håb i handling og grønne fællesskaber, og glæder mig over, hvor hurtigt der sker en stemningsændring i samfundet nu, hvor de fleste godt kan se (pånær dem der ikke vil se), at vi er nødt til at gøre noget anderledes.
Og så prøver jeg at huske på teorien om circle of influence, som ganske simpelt går ud på, at der er ting, som er indenfor din kontrol, ting, der er indenfor din indflydelse/influence og så en hel masse ting, som er ganske udenfor din kontrol og indflydelse og som du allerhøjst kan være bekymret over. En stor del af mediebilledet hører til den sidste kategori, og jeg øver mig i at trække lidt på skulderen over de ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved – og så rette fuld fokus på dem, som jeg kan.
Det er min lille hack til at bevare troen på, at det hele nok skal gå, i en lidt fucked up verden.
Hvad gør du for at bevare håbet?
-0-
-
Hvad minimalisme kan lære os om klimakamp
Som dedikeret (hysterisk) minimalist, så vil jeg jo mene, at en minimalistisk livsstil kan fixe alt fra dårligt humør til (næsten) et brækket ben. Men når det kommer til klimakamp, så er det ikke alle typer af minimalisme, som direkte har en positiv virkning.
Prototypen på en minimalist, er en som ønsker at fjerne det overflødige fra sit liv, både fysiske ting som grydeskeer og gummistøvler, men også de dybere lag, som vaner, relationer, overbevisninger og handlemønstre.
Men når det kommer til den fysiske verden, så kan en minimalist ønske at have færrest mulige ting i sit køkken og derfor bruge engangsbestik når de får flere gæster end 1-2 stykker. En anden gider måske ikke bøvle med flere transportmidler, og vælger cyklen fra, til fordel for bilen, som nu engang kan køre længst.
Så der behøves ikke være 1-til-1 på at leve minimalistisk og være en dygtig “klimatosse” (tak Pia :)). Men der er ganske mange steder, hvor den minimalistiske livsstil understøtter det mere bæredygtigt liv. Jeg nævner i flæng fra mit eget liv:
- Jeg køber kun ganske få ting, og primært genbrug. Et anti-forbruger liv sparer en masse ressourcer og masse CO2 fra at blive lukket ud i atmosfæren.
- Jeg kan leve småt, fordi jeg har vænnet mig til løbende at skille mig af med ting, som jeg ikke har brug for mere. De ryger på dba eller til genbrug, så andre kan få glæde af dem.
- Jeg er hysterisk omkring ikke at spilde mad. At smide mad ud er spild af penge, ressourcer og vigtigst af alt, tid. Hvorfor bruge tid på at handle og lave ny mad, når du allerede har noget til overs fra igår. Det giver bare ingen mening for mig.
- Jeg rejser kun med fly, når det er eneste mulighed for at opnå den type ferie jeg ønsker. Altså en kæresteweekend går ikke til London, men gerne i bil til Malmø, skiferie og sommerferien foregår også i bil, fordi det er nemmere at have sjælen med, når turen går lidt langsommere og fordi vi sagtens kan komme fine steder hen via bilen.
- Jeg har droppet engangsprodukter. Det er spild af penge og tid at købe dem og skulle skille sig af med dem bagefter, så hellere genbrug igen og igen.
- Jeg vil hellere have grøftekantsbuketter, fremfor blomster dyrket med gift og fløjet hertil.
- Jeg vil til enhver tid foretrække at give og modtage oplevelses-gaver fremfor ting, som skal opbevares, støves af og passe på.
- Jeg bruger gerne ekstra tid på at sanke mad i naturen og dyrke min egen salat, spinat, krydderurter, jordbær og tomater. Det sparer plastisk, transport og smager bare bedre.
I bund og grund har minimalisme været en løftestang for mig til at turde vælge et lille liv. Jeg behøves ikke købe noget for at imponerer nogen, vise hvor mange penge jeg har eller opnå en form for status. Jeg er som jeg er, og ingen reklamer kan sælge mig et budskab om, at jeg ikke er god nok medmindre jeg har en ny bil eller den “rigtige” taske.
Hvad med dig, er du minimalist, klimaaktivister, klimatosse eller noget helt fjerde?
-0-
-
Handling giver håb – om at bekæmpe klimasorg
Det føles efterhånden som om klima er kommet mere på lystavlen, både hos medierne og hos mine venner og kolleger. Og mon ikke vejrets lidt besynderlige adfærd denne sommer/efterår i år, har hjulpet lidt til. Jeg har tidligere skrevet om min egen klimasorg, og hvordan jeg kæmpede med at komme igennem de forskellige sorg-stadier, uden at miste modet helt.Min egen konklusion er, at uanset om vi kan afhjælpe følgerne af de valg, som vi har taget på planetens vegne i de sidste mange år, så ligger nøglen til det gode liv i at skabe overensstemmelse mellem dine overbevisninger og dine handlinger. Og det betyder, at når du først har erkendt at overforbrug, jævnlige flyveture og madspild er direkte årsag til kraftigere klimaforandringer, så bliver det sværere bare at gå videre af samme vej. Det kræver ihvertfald en stor evne til at undertrykke din egen viden.
Men hvis du indfører de ændringer i din hverdag, som du ved er i overensstemmelse med din viden om den påvirkning du som privatforbruger har, så føles det mere rigtigt, og mere rart at være i dit eget liv. Også selvom du naturligvis ikke på egen hånd kan ændre hele vores samfund. Og hvis du har læst med på bloggen i mere end fem minutter, så ved du også, at jeg er helt overbevist om, at et bæredygtigt (hippieliv) også er et godt liv. Og, at hvis du skærer ned på det overflødige, både forbrug og ting i dit hjem, så bliver der mere plads til det, som virkelig betydet noget.
Og det bedste måde at bevare håbet er ved at sætte handling bag de følelser vi har. Så kom med i hverdags-klimakampen, find på dine egne hippiehacks, snak med dine venner om, hvad vi sammen kan gøre og tal højt om de ting, som du selv har ændret. Og lad os så gøre, hvad vi kan, med det vi har. 1 2 3 go.
-0-
-
KLIMA
-
Sådan vander du haven mere bæredygtigt (og lidt om de der klimaforandringer)
Som jeg skrev om her, så har jeg ekstra fokus på at spare på vandet i disse dage. Og mon ikke det er gået op for de fleste, at vi godt kan pakke vores forkælede holdning til det rene vand i hanen væk og indse, at det kræver en reel indsats at bevare dette helt fantastiske gode. Vi har lige været 14 dage i Italien, hvor man fraråder at drikke vandet i vandhanen, og det minder mig om, hvor helt umådeligt heldige vi er, når vi blot kan tage lækkert, rent og sikkert vand direkte fra hanen her i DK.
Men tørken har udfordret mine vandspare-planer, fordi jeg er tvunget til at vande min køkkenhave, hvis jeg vil kunne høste mad derude fra. Men jeg tager naturligvis udfordringen op, og har kunne nøjes med at vande højbedene med vand fra vores hverdag, som ellers blot ville være gået til spilde. Jeg har brugt følgende små vandspare-hacks:
- Sat en spand i badet, hvori jeg kan opsamle vandet, som løber ud før det når en menneskelig temperatur (jeg er for stor en kylling til kolde bade – selv under en hedebølge).
- Placeret en skål i håndvasken i køkkenet, som jeg bruger til det vand som dels løber imens temperaturen skifter fra varmt til koldt eller omvendt, dels det vand, som jeg bruger til at skylde frugt, grøntsager eller lignende. Alt, hvor der ikke er sæbe involveret. Det blev til tre skåle bare idag, hvor jeg kun har været hjemme til aften, så det bliver nok en del mere i weekenden.
- Samlet det vand, som bliver tilovers fra drengenes kopper, medbragte drikkedunke, kander på bordet osv. sammen. Det bliver faktisk til en del, som ellers normalt bliver hældt ud, når ikke lige potteplanterne tørster.
Alle tre hacks kan nemt indarbejdes i hverdagen, og det føles rart at spare på de dyrbare dråber, når der bogstavelig talt er ild i jorden i Jylland. Og igen, så føles det godt at gøre bare en lille smule, og det hjælper mig med ikke at drukne i de dårlige nyheder om klimaforandringer, skovbrande og byer, som løber tør for vand.
Bloggen er mit lille sted, hvor jeg prøver at gøre en forskel, en lille bæredygtig hverdagsvane ad gangen. Måske gør det en forskel, måske ikke, hvad tænker du?
-0-