-
Om vand, #rydfladenforklimaet og grøn bølge over skåltaler
Jeg kan godt se, at det ikke er alle danskere, der læser med her på bloggen eller i verdens bedste facebook-gruppe. For vandforbruget er åbenbart det højeste i over ti år, hvilket betyder at nogen derude må vande det gule græs, fylde deres massive badebassiner eller noget helt tredje. Har du nogen ideer til, hvordan vi får dem i tale også? Det kunne nu engang være rart, hvis forsyningsselskaberne ikke blev tvunget til at slukke for vandet i løbet af dagen. For os alle sammen.
På den positive side, så er der endelig en kampagne, der har slået hul på glasmuren mellem os klimatosser og den almindelige dansker. Nemlig kampagnen #rydfladenforklimaet, der blev startet af journalisten Iben Maria Zeuthen for at tvinge de danske medier til at give reel information om klimaet. Det ville være virkelig skønt. Jeg tror ikke, at jeg klarer endnu en sommer, hvor nyheden om at DK muligvis rammer 40 grader, gav anledning til mediestorm på ishuse, stranden og haveejere, det udtalte sig om hvordan man holder sig kølig, og heppede på ny varmerekord. Ikke et ord om klimaforandringer og den lille detalje, at det ikke er hverken normalt eller ønskværdigt, at 40 grader kan blive den nye normal i DK.
I skrivende stund er de fleste danske politikere, erhvervsleder, lobbyister og NGO´er draget til Folkemødet på Bornholm. Jeg håber virkelig, at de også husker at tale om klimaet, som nu engang handler fremtiden for jorden, som er den eneste planet, hvor mennesker kan leve og trives. Det burde være fundamentet for alle de andre samtaler. Hvis du vil med til det ægte folkemøde, så sker det i Middelfart til efteråret, hvor Klimafolkemødet samler helt almindelige borgere til samtaler, som kan ændre vores daglige forbrugsvaner i en grønnere retning. Skåltaler og rygklap har ikke bragt os langt, så det er tid til at starte #grønbølge nedefra og vise, at vi gerne vil grøn omstilling. Mere end vi vil skattelettelser til dem, der allerede har meget. Eller er det bare mig?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Hvordan sparer vi på vandet, sammen?
De sidste par dage har jeg genudsendt en række indlæg fra bloggen på min Instagram-kanal. Indlæggene er skrevet under tørken i 2018, hvor sommervarmen, der nægtede at give slip, fik flere og flere til at åbne øjnene for, at klimaforandringerne sker her og nu. Danmark fik både et klimavalg og en klimalov, og det så ud som om klimaet endelig fik en førsteplads på agendaen. Men så ramte Corona, og vi fik andre ting at tale om. Nu er tørken tilbage, og med fornyet styrke, som næsten kommer bag på forskerne. Det er nemt at føle sig magtesløs, og der er mange ting, der er ude af vores hænder lige nu. MEN, som jeg hele tiden har sagt, så er der meget vi selv kan gøre, og ved at fokusere på det, så kan vi leve gode hverdagsliv, selv i krisetider.
Et helt lavpraktisk sted at starte i en tørkeperiode er at vildt god til at spare på vores fælles ressource, vandet.
Her er nogle ideer:
- Tag korte bade og overvej om badet kan springes over. Snup en dukkert i havet eller søen, hvis det er muligt.
- Tænk over vandforbruget når du skyller af i køkkenet. Hvis du skyller tingene af med det samme, så når madresterne ikke at sætte sig godt fast, og man kan spare en del vand (og ærgrelse).
- Skyl grøntsager i en balje, og vand køkkenhaven med vandet bagefter.
- Brug rester fra vandkanden på bordet til at skylle af med, vande blomster eller vande køkkenhave.
- Genbrug pasta- eller kartoffelvand til at skylle af med efter maden.
- Hav en skål stående i vasken til at fange vandet, der løber, når vandet skiftes fra varmt til koldt, eller omvendt, og brug det til at skylle af med eller vande haven.
- Sluk vandet undervejs i tandbørstning og barberingen.
- Skift brusehovedet ud med en vandsparende version. Det er en engangsudgift, der hurtigt er tjent ind igen.
- Hav en balje stående i badet til at opsamle vandet, der løber mens du venter på, at det opnår den rette temperatur (medmindre du er viking og bader i koldt vand). Brug vandet til at skylle ud i toilettet eller vande haven.
- Når du alligevel skal skifte vaskemaskine eller opvaskemaskine, så vælg modeller, der bruger mindre vand, også selvom de er lidt dyrere i anskaffelse. Det skal nok gå op i længden.
- Vand ikke din græsplæne. Den skal nok blive grøn igen, når det regner næste gang.
- Opsaml regnvand til at vande køkkenhaven med, hvis du har pladsen til det.
- Lad være med at skylle ud, hver gang du har været på toilettet.
- Send drengene ud og tisse i hækken (hvis hækken vender væk fra naboer).
- Sluk for vandet, når du sæber dig ind.
- Tag bad på tid. Gør det til en konkurrence at være hurtigst.
- Sæt en kande med vand på køl, så skal du ikke vente på at vandet bliver koldt i hanen.
- Spis mindre kød. Det kræver cirka 4000 liter vand at producere et kilo kylling. Et kilo gris kræver cirka 6000 liter vand. Et kilo oksekød kræver godt 15.500 liter vand. Til gengæld kan du få et kilo grøntsager eller rodfrugter til 400 liter vand, og et kilo kartofler for 300 liter vand. Så det gør en stor forskel. (Kilde Vegetarisk forening)
- Æg kan kogtes i to centimeter vand. Så sparer du både på vand og el. HUSK låget.
Del gerne, hvis du har andre punkter til listen. Så bliver vi allesammen klogere.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Sådan vander du haven mere bæredygtigt (og lidt om de der klimaforandringer)
Som jeg skrev om her, så har jeg ekstra fokus på at spare på vandet i disse dage. Og mon ikke det er gået op for de fleste, at vi godt kan pakke vores forkælede holdning til det rene vand i hanen væk og indse, at det kræver en reel indsats at bevare dette helt fantastiske gode. Vi har lige været 14 dage i Italien, hvor man fraråder at drikke vandet i vandhanen, og det minder mig om, hvor helt umådeligt heldige vi er, når vi blot kan tage lækkert, rent og sikkert vand direkte fra hanen her i DK.
Men tørken har udfordret mine vandspare-planer, fordi jeg er tvunget til at vande min køkkenhave, hvis jeg vil kunne høste mad derude fra. Men jeg tager naturligvis udfordringen op, og har kunne nøjes med at vande højbedene med vand fra vores hverdag, som ellers blot ville være gået til spilde. Jeg har brugt følgende små vandspare-hacks:
- Sat en spand i badet, hvori jeg kan opsamle vandet, som løber ud før det når en menneskelig temperatur (jeg er for stor en kylling til kolde bade – selv under en hedebølge).
- Placeret en skål i håndvasken i køkkenet, som jeg bruger til det vand som dels løber imens temperaturen skifter fra varmt til koldt eller omvendt, dels det vand, som jeg bruger til at skylde frugt, grøntsager eller lignende. Alt, hvor der ikke er sæbe involveret. Det blev til tre skåle bare idag, hvor jeg kun har været hjemme til aften, så det bliver nok en del mere i weekenden.
- Samlet det vand, som bliver tilovers fra drengenes kopper, medbragte drikkedunke, kander på bordet osv. sammen. Det bliver faktisk til en del, som ellers normalt bliver hældt ud, når ikke lige potteplanterne tørster.
Alle tre hacks kan nemt indarbejdes i hverdagen, og det føles rart at spare på de dyrbare dråber, når der bogstavelig talt er ild i jorden i Jylland. Og igen, så føles det godt at gøre bare en lille smule, og det hjælper mig med ikke at drukne i de dårlige nyheder om klimaforandringer, skovbrande og byer, som løber tør for vand.
Bloggen er mit lille sted, hvor jeg prøver at gøre en forskel, en lille bæredygtig hverdagsvane ad gangen. Måske gør det en forskel, måske ikke, hvad tænker du?
-0-
-
Frugal Friday a la spar på vandet, tak.
Grundet et tørkeramt Danmark er Frugal Friday omdannet til en opremsning af måder, hvor du kan hjælpe med at spare på vandet. Husk at du både sparer på vores fælles drikkevand, og sparer penge samtidig. Win-win.
- Tag korte bade. Badet er ikke stedet, hvor du skal funderet over livet, men et praktisk sted, hvor du kan blive ren. Hurtigt. Tjep tjep 🙂
- Lad være med at vande haven kosmetisk. Undtagelsen må være helt nysatte planter, som nemt går til eller særligt sarte dele af køkkenhaven.
- Sluk vandet når du børster tænder/barberer dig/henter ting/sætter i opvaskeren. Fortsæt selv listen. Jeg forestiller mig, at alle har fattet pointen efterhånden – det er rent drikkevand, der ryger direkte i afløbet. Suk.
- Genanvend vandet fra køkkenet til at vande potteplanter eller ovenfornævnte køkkenhave.
- Lad være med at smide mad ud. Alt mad, som du køber har “kostet” store mængder vand at skabe. Så køb kun det, som du skal bruge – og brug det. Basta.
- I samme rille – lad være med at købe billigt crap, både fra Kina og her fra landet. Alt hvad der produceres sætter et miljømæssigt fodaftryk, så lad os støtte op om de virksomheder, der producerer med respekt for grundvand (og menneskerettigheder og andre småting).
- Spis økologisk. Færre sprøjtegifte = bedre vandmiljø. Men også når det gælder økologisk mad, så vender vi tilbage til punktet om ikke at spilde maden.
Har du tilføjelser?
God aften derude.
-
Om vand og lavthængende frugter…
Som det nok er gået op for de fleste, så skal vi flytte til oktober, og vores interesse i at investere i ting til vores lejelejlighed er derfor lig nul. Men bruseren i vores bad sang absolut på sidste vers, hvilket gjorde badetiden en anelse anstrengende, så vi besluttede os alligevel for at få købt et nyt sæt.
Det virkede også ganske naturligt at vælge en vandsparebruser, når vi generelt gør meget for at spare på vandet fx lærer drengene aldrig at lade vandet løbe unødigt, fylder vaskemaskinen og opvaskemaskinen og kører de korte programmer, når det er muligt. Og ved primært at købe genbrugstøj til drengene og også genbruger tøjet fra storebror til lillebror, så sparer vi store mængder vand, da tøjproduktionen er én af de mest vandforurenende industrier.
Men den reelle effekt af skiftet til en vandspare-bruser viste sig først, da jeg ville fylde babybadekaret til lillebror, og hvor det normalt tager 1-2 minutter at fylde badet med bruseren, tog det nu over 5 minutter. Og under et normalt brusebad kan man slet ikke mærke forskel, så med den gamle bruser har vi (uden nogen mærkbar forskel) spildt over halvdelen af vandet.
Til vandhanen købte vi en lille plasticdims, der sørger for, at der kommer mindre vand igennem ad gangen, hvilket både sparer vandet og sikrer at lillebror ikke kan skrue så højt op for vandet, at han bliver våd på tøjet. Win-win.
Når det gælder om at leve mere miljøvenligt, og om at spare penge er jeg stor fan af at starte med de lavthængende frugter. Tippet er hermed givet videre 🙂
-
Om respekt for de små ting, og prisen for det gode liv
Efter mine indlæg om at spare på vandet, dukker der altid et par stemmer op, der vil minde mig om at der er vand nok, det ikke nytter eller hvad-med-de-andre? Og nej, jeg redder næppe verden ved at spare på ressourcerne herhjemme på matriklen. Det kan vi godt blive enige om. MEN, hvis alle seks millioner (plus det løse) danskere gik all in på at købe genbrug, spare på vandet, aldrig smide mad ud, slukke lyset efter os (hej 80’er opvækst) og tager cyklen fremfor bilen, så skulle der markant færre ressourcer til at drive vores land. Det vil sige mindre energi, så den grønne energi fik en chance for at erstatte den sorte.
Det ville gøre, at vi fik fuld valuta for den energi-effektivitering vi har opnået siden 90’erne, men som blot har gjort at folk nu vil have større huse og flere fladskærme. Så ville vi være mere robuste, når priser eller tilgængeligheden på ressourcer rammer. Uanset om det er fordi et skib sidder fast et sted, eller et anderledes vejr-system gør det sværere at dyrke mad. Og selv, hvis man er ligeglad med klima and all that shit, så er der mange penge at spare, hvis man sætter forbruget ned hele vejen rundt. Det var markant sjovere at bo småt og energi-effektivt, have nul madspild og vænnet sig til at underholdning ikke handlede om shopping, da inflationen ramte.
Så hvordan sætter man forbruget ned og genopdager respekt for ressourcerne? Det kan starte med respekt for de små ting. For de penge, der ligger spredt omkring i hjemmet, småpengene, gavekortet, pantet. Få den samlet og se hvor længe du kan få dem til at strække. #hejkøbestop. Det kan være taknemmelighed for at det faktum, at vi har drikkevand, der kommer direkte ud af hanen. Passe godt på det, så der er til de næste generationer også, spare på vandet i hverdagen og lev med den gule græsplæne. Omlæg haven, så den er robust og kan klare den nye varme uden at gå til. Det kan være at finde sommertøjet fra sidste år frem i skabet og bruge det et år mere. Fordi det må man gerne.
Da jeg havde mit gældsafbetalingsprojekt for en del år siden, satte jeg mit personlige forbrug ned til nul kroner. Og det tvang mig til at bruge de ting jeg allerede havde, finde kreative måder at opretholde et socialliv og lære at være glad for de gratis oplevelser. De år genstartede min forventning til, hvad det koster at leve et godt liv. Svaret er næsten ingen penge. Så når jeg møder folk, der taler om at det gode liv handler om at bruge rub og stub, eller er det “for surt”, så ved jeg godt, at jeg ikke kan (eller gider) overbevise dem om noget andet, men jeg ved også at de ikke har ret. Ihvertfald koster min version af det gode liv ikke noget særligt, og jeg ville ikke bytte et sekund. Hvordan ser det gode liv ud for dig?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Apropos #rydfladenforklimaet
Meget apropos #rydfladenforklimaet, så gav DR.DK en perfekt opvisning i hvordan det ikke skal gøres, da de udgav en artikel om, hvordan Københavns Kommune vil lave en prøveordning, hvor de sender pensionister på charterferie for at spare på hjemmeplejen. Ikke ét sted er klimaet nævnt og journalisten har formålet at lave et interview uden at stille spørgsmålet: Undskyld, Københavns Kommune, hvordan passer ideen om at sende borgere på ferie med fly, med jeres planer om at være verdens første CO2-neutrale kommune? Eller hvordan passer den med jeres nyeste klimahandleplan? Hvordan er det overhovedet muligt?
Tiden, hvor klimaet bliver ordnet af “de andre”, klimajournalisterne, bæredygtighedsudvalget på kontoret eller de særligt grønne politiske partier er helt slut. Klimaet skal være en vinkel i alle historier, alle politiske beslutninger og alle samtaler i hele landet. Og medierne er nødt til at gå forrest, og bringe en ærlig fremstilling af, hvad der sker lige nu, og stille de kritiske spørgsmål, når en forvaltning tager beslutninger på ældreområdet med hovedet under armen. For lige nu sender medierne et signal om, at alle mulige andre ting er vigtigere end de klimaforandringer, der helt ægte truer vores livsgrundlag, og så er det for nemt at vende blikket bort, tilbage til den store bagedyst.
Og vores unge kæmper med klimaangst. Hvortil nogen vil sige, at så skal vi dysse ned for nyheder om klimakrisen. Jeg ser det helt anderledes. Angst kan eksempelvis opstå, når der er ubalance mellem det man oplever indeni og udenpå. Så når man kan mærke klimaforandringerne på egen krop og frygter for fremtiden, men oplever medierne og de voksne omkring én tale om rentestigninger, flyveleder-strejke og hvem der vandt Vild med Dans, som om det var de vigtige ting. Så kan jeg virkelig godt forstå, at de er bange. Jeg var barn i 80’erne, da man opdagede og fiksede hullet i ozonlanget. Jeg husker frygten, men også roen ved at høre, at de voksne havde en plan. Lige nu må de unge se sig forgæves omkring. Hvor er de voksne med en plan? Dét måtte journalisterne gerne bruge deres kræfter på at finde frem til. På forhånd tak.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Red maden (også) i juni
Jeg har givet mig selv en udfordring, som jeg har skrevet om ovre på Instagram. Nemlig at have nultolerance for madspild, både som en måde at omgå de stigende madpriser og for at give mig selv en udfordring. Fordi en udfordring nogle gange ryster vanerne en gang (det kommer der snart en bog om). Det gik så fint i april, hvor vi ramte cirka 4600kr, hvilke er mindre end de 5000-6000kr vores madbudget ellers havde sneget sig op på. Maj gik endnu bedre, med cirka 3600kr, hvilket blot viser at øvelse gør mester. Indtil videre har vi handlet for 1700kr. her i juni, men vi har også mad i huset til den næste uges tid, så mon ikke vi kan ramme samme niveau som maj.
Mit mål er at blive meget bedre til at redde maden, altså ikke smide mad ud. Vi var ret gode i forvejen, men jeg kan se nu, at der var plads til forbedring. Det lidt større formål er at vise en anden vej til at klare sig igennem de stigende madpriser. Med minimalisme som løftestang (som altid) vil jeg gerne vise, at hvis vi fjerner overflod og spild, og fokuserer vores tid (og penge), der hvor det skaber størst glæde, så sparer vi. Helt uden at droppe økologi eller de sunde (ifølge sundhedsstyrelsen) madvaner.
Tre spareråd
- Drop færdigprodukterne. Det er oftest billigt at lave fx pizzadej, brød og tomatsovs fra bunden.
- The rule of one. Køb kun en dressing eller syltetøj og spis den helt færdig. Ellers ender resterne tit med at blive dårlige.
- Skær ned på det unødvendige. Måske budgettet til fredagsslik, rødvin eller sodavand har taget overhånd. Brug anledningen til at skære det lidt ned igen.
Har du andre sparetips, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten af maden?
Ps. Der er flere sparetips i podcasten.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Ikke alene …
Der er så massive kriser på fremmarch lige nu. Klimakrise, biodiversitetskrise, stress-epidemi og nu også helt usete stigende priser på basale fødevarer, varme og el. Der er nok at være bekymret for, og det er nemt at føle sig lille og ubetydelig. Men du kan gøre en masse. Du kan starte på egen matrikel, købe ganske lidt, passe godt på dine ting, lave madplaner, handle klogt, aldrig smide mad ud og sætte farten ned.
Du kan tage dine nye gode vaner og forvandle din energi til engagement i lokalområdet, stille op til kommunalvalget med en grøn agenda eller endda stille op til folketinget (vi trænger til nyt blod på borgen). Det har været nogle hårde år i politik, de er ved at køre trætte og vi har ikke engang kradset i overfladen af at gentænke det gode, klimavenlige liv.
Du kan melde dig ind i grønne fællesskaber, starte et bytterum i din baggård, dele græsslåmaskine med naboen og melde dig ind i verdens bedste facebook-gruppe og få flere grønne ideer.
Det eneste du ikke må gøre er at give op og kigge væk. Kriserne er her, men vi skal ikke løse dem alene.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Mormorliv – Lav æblegrød af nedfaldsfrugt
Lørdag besøgte vi mormor. Dagen før havde det blæst kraftigt, og en del æbler var faldet til jorden under æbletræet. En time efter vi var ankommet var de nedfaldne æbler skrællet og kogt til æblegrød til fryseren. Æbler, der er faldet fra træet er ofte blevet stødt på den ene side, så hvis du venter for længe, så vil det blive dårligt. Derfor er det smart at få lavet lavet nedfaldsfrugten til noget lækkert med det samme, så det ikke går til spilde.
Fremgangsmåde
Skræl æblerne. Fjern de stødte dele. Skær i tern og læg i den gryde. Dæk halvt med vand. Kog og rør godt rundt indtil du har en jævn grød. Smag evt til med sukker og/eller vaniliesukker. Det er ofte ikke nødvendigt at tilsætte noget, så smag først 🙂
Ligenu bugner de danske haver af frugt. og hvis det ikke bliver brugt nu, så går det til spilde. Lad os sammen redde frugten. Du kan evt. tilbyde naboen at samle frugten op for ham/hende, og vende tilbage med æblegrød i bytte.
Til november starter forsalget til min kommende bog, Momorliv – Råd til at leve mere enkelt. Med mange flere mormorhacks til et grønnere, enklere og sjovere hverdagsliv.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.