Hvor var du første gang det gik op for dig, at klimaforandringerne var ægte? At det ikke var en skræmmehistorie fra 80’erne, et modangreb på yuppie-bevægelsen eller en utopisk ide om hvad der kunne ske “engang”?

For mig skete det december 2015, hvor en meget mild vinter kombineret med en youtube-rabbithole, der gav alle de virkelig skræmmende forklaringer på det sære vejr.

Jeg har skrevet om min egen klima-sorg masser af gange her på kanalen. Men mest af alt, så føler jeg et svigt fra “de voksne” der så problemerne tårne sig op allerede, da jeg gik i folkeskole, men som alligevel valgte jagten på vækst fremfor at se den ubehagelige sandhed i øjnene.

Jo længere tid vi venter på at ændre på den måde vi lever og forbruger på, jo større forandringer vil det kræve. Så når folkeånden nu nægter at acceptere to vegetardage i kantinen, vil de potentielt skulle opgive privatbilismen på den lange bane. Men så bliver det ikke af frivilligt vej, men fordi verden brænder omkring os. Godnat og sov godt. Eller noget.

Global opvarmning lyder måske ganske rart. Hvem vil ikke gerne have lidt varmere klima, og måske en længere sommer? Men helt simpelt, så betyder global opvarmning ikke bare, at vejret bliver varmere, men nærmere, at det bliver mere ustabilt. Vi kan allerede se det nu, i den bedste sendetid, naturkatastrofer i alle verdensdele.

Så hvad skal vi gøre? Nu er vi de voksne, og det er vores tur til at fixe problemet. I det mindste kan vi holde op med at gemme os i Netflix og tale om det. Så, hvor var du, første gang du opdagede, at vi lever midt i klimaforandringernes tid?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

Et hurtig indlæg for at fortælle, at jeg har fået taletid hos seje Ditte. Det er meget passende, at Ditte vælger at skrive om grønne vendepunkter i disse dage, hvor den grønne bølge i den grad også er rykket både ind på Christiansborg og på forsiden af Børsen. Det er en udvikling, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde kunne forestille mig.

Da jeg var allermest fanget i midt i klimasorg var jeg – meget modsat mit ellers positive mindset – ved at gå til af frygt og ensomhed ved tanken om, at alle andres verden bare gik videre, men vi stille og roligt kørte ud over kanten.

Lige nu er min største frygt, at den politiske medvind til grønne initiativer bliver druknet i udvalg, arbejdsgrupper og fine skåltaler. Vi har allerede masser af løsningerne på problemet, så lad os nu bare komme igang. Vi kunne jo starte med at smide en afgift på udledning af co2 i vores fælles luftrum, så det bedre kan betale sig at vælge de grønne, ressourcebevidste veje. For min skyld måtte flyvning gerne blive meget dyrere – det er ikke en menneskeret at flyve flere gange om året. Suk.

Nåh, nu vil jeg pakke den sure hippie væk, drikke the og læse i en af de 12 (!) bøger, som jeg slæbte hjem fra biblioteket idag. Den er ren og skær luksus for mig.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

Sikke en nyhed at vågne op til. Vi ved det jo godt, men nogle gange kan det alligevel være ubehageligt at læse faktum – sort på hvidt – uden nogen af de sædvanlige klimabenægtere til at bløde budskabet op med deres tilbud om tvivl. Det er hård læsning, og jeg tror, at vi er mange, der godt kan blive overvældede af opgavens massive størrelse, og de forandringer der kræver – bare at bevare en beboelig klode. Men, der ligger ingen god energi at blive overvældet og forholde os passive – min bedste bud på at bekæmpe håbløsheden, er at handle.

Så her er nogle bud på, hvordan vi allerede idag kan tage aktion – i det store og i det små:

Drop engangsprodukter

Spar på vandet

Bekæmp madspild

Invester dine penge – også din pension – i den grønne omstilling

Drop overforbruget

Stem med dine penge – støt de små, grønne virksomheder, når du er “nødt til” at købe nyt

Find nye fællesskaber, hvor fokus er på bæredygtighed fremfor forbrug

Og lad os fortsætte samtalen om, hvad vi sammen kan gøre for at skabe en omstilling, der er bæredygtig – både for kloden og for det enkelte menneske.

Hav en dejlig dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

Hvis du kun skal læse een tekst idag, så lad det være denne vigtige, velskrevne kronik, der er et svar på klimabogen “Hvad skal vi svare” af Rasmus Willig og Arne Johan Vetlesen.

Og lad os så komme igang 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

For at starte med det positive, så er det sket det fantastiske, at en række danske miljøorganisationer har fremsat et borgerforslag om at folketinget skal vedtage en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats.

Et borgerforslag skal have 50.000 støtter før det bliver fremsat i folketinget, og dette forslag har allerede rundet 17.000 støtter på fem dage, så det kommer simpelthen til at ske denne gang. Jeg kan næsten ikke få armene ned over, at klima i den grad er kommet på agendaen og ikke blot er en bekymring vi er få, der går rundt med. Jeg tror på, at der findes gode løsninger på klima-krisen og jeg tror på, at jo flere, der tænker, jo større chance har vi for at komme på gode ideer.

Nåh, men så fik jeg læst en af kommentarerne til et facebook-opslag om borgerforslaget, hvor personen brokker sig over, at forslaget er for uambitiøst og så var det, at jeg blev umådelig træt. For hvorfor er det, at hvert forsøg på at komme med konkrete forslag til en løsning, både på det individuelle og det kollektive plan, skal mødes at kritiske røster. Enten gør man alt for meget, eller alt for lidt. SUK.

Så kære kritiske røst, lav dit eget borgerforslag, der er tilstrækkelig ambitiøst for din smag, eller kom med andre konstruktive forslag til alt det andet vi også kan gøre, men kom nu for søren … ryk frem i bussen, eller flyt dig helt, så vi andre kan komme til at gøre noget for at fixe det.

Vi kan ikke alle gøre det hele, men vi kan alle gøre noget. Og hvis du er i tvivl om, hvad du i dette øjeblik kan gøre for at bevæge tingene i en grønnere retning, så støt op om forslaget og vis at du også gerne vil se handling fra vores folkevalgte.

Og hvis ikke forslaget falder i din smag, så start din egen mini-revolution, men lov mig at gøre noget, hvad som helst, fremfor bare at kritisere dem, som handler…!

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

“Not all of us can do great things. But we can do small things with great love.” Mother Teresa

Jeg bilder mig ikke ind, at jeg ændrer verden ved at bekæmpe madspild, spare på vandet, droppe overforbrug eller sortere mit affald. Men jeg tror på, at vi alle kan gøre lidt, og hvis vi er mange nok, så gør det alligevel en forskel. Og jeg vil fortsætte med at sprede budskabet om minimalisme og nøjsomhed, som vejen mod et bedre og mere bæredygtigt liv.

Men jeg tror også, at der skal større politiske tiltag til, hvis vores forandringer skal have en chance for at gøre en reel forskel. For hvad betyder privatpersoners små skridt, hvis erhvervslivet ikke følger med, eller hvis vores skattekroner ikke bruges bæredygtigt. Men pt. ser jeg ikke et politisk parti med en grøn profil, som jeg kan identificere mig med.

Til gengæld så hepper jeg på den græsrodsbevægelse, som er på vej frem. Startet af borgere, som ikke gider mere (politiker-)pis, men som vil se konkrete forslag til, hvordan vi mindsker skaderne af klimaforandringerne. Og helst igår.

Jeg selv er ikke skabt til den politiske scene, men jeg vil fortsat gøre mit for at starte klima-debatten, i facebook-gruppen, omkring frokostbordet og hvor jeg ellers færdes. Og ud af dialog tror jeg, at vi sammen kan finde de næste små skridt, som må trædes i den rigtige retning.

Hvad er den næste lille ting, som du selv kan gøre for en grønnere hverdag?

Gør dén med umage og stolthed, for alle små skridt gælder.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

 

 

Som du nok har bemærket, hvis du bevæger dig lidt rundt i mediefladen idag, så er det Earth Overshoot Day. Det betyder, at idag er skæringspunktet for det tidspunkt på året, hvor vi har brugt de ressourcer, som jorden kan nå at gendanne til næste år. Så fra nu af, og resten af året, bruger vi mere end vi har. Vi er i en slags kollektivt overforbrug, hvilket sjovt nok ikke lige er mig.

Så hvad kan man gøre ved det, som en helt almindelig småbekymret borger? Jeg har før skrevet om, hvordan bevidst forbrug og minimalisme har hjulpet mig til at leve mere bæredygtigt, både i forhold til min egen hverdag, men også forhold til at efterlade et mindre miljømæssigt spor på verden. Når man køber brugt og ganske få ting, så skabes der ikke ny efterspørgsel. Jeg nyder at have meldt mig ud af “mere vil have mere”-ræset og blot bruge mine penge på de ting, som betyder noget for mig.

Men ud over at hacke din egen hverdag, tage cyklen fremfor bilen, spise mindre kød, ikke smide mad ud, droppe engangsprodukter og stemme for de grønnere virksomheder med dine indkøb, så tror jeg også, at løsningen skal findes i fællesskaber.

I fællesskaber kan vi inspirere hinanden til at tænke grønnere, og skabe fælles front overfor virksomheder og politikerne og fortælle dem, hvad vi helt almindelig borgere synes om deres (ikke-eksisterende) måde at afhjælpe klimaforandringerne på. Det gamle hippie-råb “sammen er vi stærke” er næsten på sin plads, for vores ord får mere pondus, når vi er mange samlet, fremfor enkeltindivider, der prøver at gøre en forskel i deres egen lille hverdag.

Vi er virkelig kommet langt siden 2015, hvor jeg gik lidt rundt og var trist i min egen boble og til nu, hvor alle medier har en vis dækning af klimaforandringerne, som en potentiel risiko for det livet som vi kender det. I verdens bedste facebook-gruppe bliver jeg hver dag inspireret og motiveret til at leve et mere bæredygtigt liv. Og jeg kan også anbefale dette nye klimanetværk, hvor helt almindelige borgere med samme bekymring som mig, har samlet sig sammen og prøver at skabe forandring.

Kom og vær med 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

Jeg har tænkt over noget. Denne uge har budt på en tjenesterejse med mit arbejde, og dermed min første flyvetur i flere år. Jeg har bevist afholdt mig fra at flyve på ferie, da flyvning er én af de helst store klimasyndere. Og det virker lidt hult at bruge energi på at købe genbrug, mindske madspild og kompostere, og så smide 2-3 årlige flyveture med familien ind i programmet.

Men nogle gange så rammer virkeligheden, og arbejdslivets forventninger, og derfor tog jeg forleden turen til københavn lufthavn og videre op i de tyndere luftlag. Og det var på en måde nemt at lade som om flyvning kan være en uskyldig og naturlig del af hverdagen, da jeg først var tilbage i rumlen med at finde gate, vise pas og gå samme lemminge-gang som alle de andre passagerer i køen.

Men jeg fik også tanken, at egentlig så er flyvning den ultimative passive rygning. Røgen fra flyene fiser direkte ud i den luft, som vi allesammen gerne skulle kunne indånde sikkert, og så længe vi ikke har fundet en måde at sluse den dårlige luft ud af vores atmosfære, så bliver den hængende.

Hvis ikke det var fordi vi alle deler den samme atmosfære, så kunne jeg jo være ligeglad med, hvad andre gjorde. Men lidt som, hvis nogen tænder en cigaret i min stue, så påvirker forureningen fra flyveturen os alle sammen. Som en slags passiv flyvning 🙂 Jeg har ikke svarene, men vil gerne samtalen, for måske andre har fundet på en løsning.

Der er ikke noget væk. 

Lidt ligesom, at det er begyndt at gå op for verdenssamfundet, at der flyder plastic i alle størrelser rundt i vores verdenshave, i vores fødekæde og vores drikkevand, så må det også snart gå op for alle, at luften i vores atmosfære er nødvendig for alt liv på jorden, og at den skal beskyttes. Min tanke er ikke, at flyvning eller plastic skal forbydes. Men hvis vi fik gjort op med kampen om at være den billigste leverandør af mad, transport og tøj, og i stedet fokusere på at sikre, at den pris vi som forbrugere betaler, reelt afspejler den omkostning, som vores køb har for kloden som helhed.

Så hvis en virksomhed vil sælge tøj, som går i stykker efter få ganges brug, så skal de selv være med til at betale for oprydningen, hvilket vil sige, at når tøj hurtigt bliver til skrald, så skal de gøre udgiften til at skaffe sig af med skrald, til en del af prisen på tøjet. Så ville det ligefrem bedre kunne betale sig at købe kvalitet fra starten af 🙂

Og oveni flybillettens pris skal lægges de omkostninger, som flyvningen har for miljøet. Det ville efterhånden blive en dyr fornøjelse at flyve, når prisen for at rydde op efter et klima, som efterhånden får mit nyhedsfeed til at ligne noget fra en b-klasse katastrofefilm, skal lægges oveni billetten.

Jeg kan ikke helt undslå mig for at flyve i forbindelse med mit arbejde, men jeg ville ønske, at vi alle ville overveje en ekstra gang før vi sætter os ind i et fly. Er denne tur nødvendig? Kan jeg opnå samme resultat på en anden måde. Møder kan holdes via skype. Shoppeture kan holdes lokalt. Ferie med familien kan afholde hjemme, med bil eller tog.

Flyrejser og fast fashion har visse fællesnævnere. Ved at vælge slowfashion og togturen, og derved vælge den langsomme løsning, så vælger man også at tage tid til at have sjælen med sig. Jeg vil til enhver tid foretrække bilferien, hvor man når at se landskabet ændre sig, og rent faktisk opdager, at man er nået til et nyt land. Og ikke bare lander i lufthavnen, og pludselig er i et nyt land og et nyt klima. På samme måde vil jeg til enhver tid vælge slowfashion og den lille, men langtidsholdbare, nøje udvalgte og kvalitetsfokuserede garderobe.

Hvad tænker du? Flyver du ofte? Og anser du flyveturen som uundværlig som en del af det gode liv?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.