Frugal Friday,  Klimaforandringer

Frugal Friday

Det er fredag, og tid til Frugal Friday her på kanalen.

Denne uge har jeg/vi:

  • Taget cyklen og ladet bilen stå, næsten alle dage.
  • Spist rester/rugbrød/danske vilde æbler/squash fra haven/og lidt andet fra Netto ?, og smidt absolut ingen mad ud. #hippiewin.
  • Ledt i genbrugen først, da vi manglede et spil, som kunne lære lillebror alfabetet bedre at kende. Og fundet det perfekte bud. Til 10 kroner.
  • Været en tur i verdens bedste garnbutik, og kun købt en lille smule garn med hjem, til at fuldføre mit igangværende strikkeprojekt, nemlig denne her, som en voksen version.
  • Set vores aktier falde, men haft is i maven, og holdet fast i strategien. Vi er stadig ved at lære at investere, så det kommer nok til at koste lidt penge undervejs.
  • Haft slow fashion/genbrug på alle dage denne uge – og mangler absolut intet nyt. #minimalismwin.
  • Været glad for de ting, som jeg har, og derfor ikke skiftet nogen af dem ud. Og er derfor egenhændig med til at sætte verdens vækst i stå. Muahahahaha.

Denne fredag står iøvrigt i klimaets tegn, da denne rapport, ikke overraskende, konkluderer, at vi slet ikke gør nok – og hvis du mangler bevis – så stik et smut udenfor og nyd en indian summer aften – i midten af oktober. Godt så ….!

Hvis du mangler lidt inspiration til, hvad du rent praktisk selv kan gøre, så kan jeg anbefale at se Min Klimakamp, som kommer med nogle ret relevante bud. Jeg er også blevet anbefalet denne dokumentar, så den vil jeg kaste mig over nu. Evaluering følger.

Iøvrigt, så er det ganske fint, at Børsen nu skriver i sin leder, at klimaforandringerne er reelle og “noget må gøres”, når de samtidig har en klimaforandrings-benægter af den allerværste skuffe ansat som klumme-skribent. Hallo, er der en voksen til stede? SUK.

Således opmuntret, god fredag derude?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.