Handling giver håb – om at bekæmpe klimasorg
Det føles efterhånden som om klima er kommet mere på lystavlen, både hos medierne og hos mine venner og kolleger. Og mon ikke vejrets lidt besynderlige adfærd denne sommer/efterår i år, har hjulpet lidt til. Jeg har tidligere skrevet om min egen klimasorg, og hvordan jeg kæmpede med at komme igennem de forskellige sorg-stadier, uden at miste modet helt.
Min egen konklusion er, at uanset om vi kan afhjælpe følgerne af de valg, som vi har taget på planetens vegne i de sidste mange år, så ligger nøglen til det gode liv i at skabe overensstemmelse mellem dine overbevisninger og dine handlinger. Og det betyder, at når du først har erkendt at overforbrug, jævnlige flyveture og madspild er direkte årsag til kraftigere klimaforandringer, så bliver det sværere bare at gå videre af samme vej. Det kræver ihvertfald en stor evne til at undertrykke din egen viden.
Men hvis du indfører de ændringer i din hverdag, som du ved er i overensstemmelse med din viden om den påvirkning du som privatforbruger har, så føles det mere rigtigt, og mere rart at være i dit eget liv. Også selvom du naturligvis ikke på egen hånd kan ændre hele vores samfund. Og hvis du har læst med på bloggen i mere end fem minutter, så ved du også, at jeg er helt overbevist om, at et bæredygtigt (hippieliv) også er et godt liv. Og, at hvis du skærer ned på det overflødige, både forbrug og ting i dit hjem, så bliver der mere plads til det, som virkelig betydet noget.
Og det bedste måde at bevare håbet er ved at sætte handling bag de følelser vi har. Så kom med i hverdags-klimakampen, find på dine egne hippiehacks, snak med dine venner om, hvad vi sammen kan gøre og tal højt om de ting, som du selv har ændret. Og lad os så gøre, hvad vi kan, med det vi har. 1 2 3 go.
-0-
2 kommentarer
Pernille
Du har så ret – har man først fået viden om og ageret ud fra det, er det svært at vende tilbage. Jeg har i denne uge haft kød-snakken med først kolleger, og derefter en gruppe af veninder, og jeg må indrømme at det gør mig trist. At der SKAL kød til et aftenmåltid for at det kan serveres og at det bare ikke kan rykkes ved. Er det ikke dem selv, er det deres mand der insisterer. Jeg er hverken vegetar eller veganer, men jeg vælger bevidst kød fra og spiser det mindre fordi jeg ved hvor belastende det er for vores klima. Dertil synes jeg det kræver lidt mod at tage snakken op ved et bord fyldt kød-elskere. Og ligeledes med andre områder. Og jeg mærker distancen bagefter. Det er faktisk lidt hårdt…
Jane
Jeg talte med en kollega om FIRE-bevægelse, og prøvede at forklare, hvordan det var muligt at spare ret meget op – uden at gå på kompromis med “det gode liv”, hvis man blot forholdt sig lidt til, hvor pengene forsvandt hen. Han godtog slet ikke ideen om, at et liv på budget kunne være et godt liv. Og så stoppede snakken lidt der.
Jeg gider ikke prædike, og i forhold til ikke-væsentlige bekendtskaber, så gider jeg slet ikke folde hele paletten ud. Så måske krudtet skal bruges på de tættere relationer, der er måske også mere at vinde? Pas.
Men flot at du tør tage snakken, det er nemlig ikke nemt….