Hvordan jeg betalte 140.000 kroner af på 2 år (med mine “lommepenge”) …
Før jeg satte mig for at betale vores banklån hurtigt af, og endda kom i avisen med min historie, så var mit fokus at komme af med mit SU-lån. Da jeg blev færdig med mit studie i 2008 havde jeg optaget (og brugt) et SU-lån på godt 160.000 kroner. En gæld, som jeg slæbte med mig ind i voksenlivet. Jeg betalte minimum af, og havde udsigt til at have glæde af gælden indtil 2024.
Men da jeg “opdagede” minimalisme i 2012, begyndte tanken om at leve gældfrit at melde sig og i 2014 satte jeg igang. Jeg besluttede at sætte afbetalingen af lånet op til 3000 om måneden, hvilket var absolut maksimum for, hvad jeg havde af mine ”lommepenge” hver måned. Måske skal jeg forklare – hos os har vi indrettet vores økonomi, så vi har både egne og fælles konti. Vi overfører hver måned til de fælles konti, så vi har mellem 2-3000 kroner tilbage til os selv, og de skal gå til hobby-gear, tøj, tandlæge, frisør osv.
Det var helt bevidst, at jeg satte den månedlige afbetaling så højt, at der ikke var flere lommepenge tilbage. Det ville sætte fut i nedbringelse af gælden, og samtidig tvang jeg mig selv til at sætte mit eget forbrug ned til nærmest nul kroner. Derfor indførte jeg købestop, og gennemgik alle mine “egne” udgifter med en tættekam og fjernede stort set alt. I de følgende to år vendte jeg hver en krone. Det vil for nogle være kedeligt, men når man er en ressourcenørd, så er det virkelig sjovt.
Jeg har altid følt mig i større mentalt fællesskab med vores bedsteforældres generation, hvor man købte ganske lidt og fik det til at blive til meget. Fremfor 00’ernes jagt på nye måder at bruge friværdien på – samtalekøkkener, Thailandsrejser og nye møbler hver tredje år. Jeg gider ikke prøve at følge med et opskruet forbrug, som ikke giver mig hverken frihed eller glæde.
Så hvordan gjorde jeg?
- Alle ekstra penge blev indbetalt på SU-lånet med det samme, så jeg ikke kunne nå at bruge dem. De 3000 kroners afbetaling blev trukket automatisk hver måned, men hvis jeg fik penge i fødselsdagsgave, bonus fra arbejde, forsikringspenge (oversvømmet kælder) eller andet, så blev de straks betalt ind på lånet.
- Mit købestop i 2014 og frem var en direkte årsag til, at jeg fik banket gælden af så hurtigt. Jeg har de sidste fem år kun købt ganske få ting fra ny af, genbrug eller hjemmelavet er mit mantra nu 🙂
- Jeg solgte ud af tøj, sko, bøger, pyntedimser og en masse andre ting, som jeg ikke brugte mere, og som samlet gav en fin mængde penge tilbage på kontoen (og mere plads i mit hjem).
- Venindeture blev skiftet fra cafe-ture til kaffe i sofaen eller på terrassen. Formålet er jo at ses, ikke nødvendigvis at ses på en måde, der koster penge.
- Alle abonnementer blev opsagt, det er de små månedlige besparelser, der hurtigt løber op.
- Jeg skar markant ned på offentlig transport og cyklede eller gik til alt.
- Jeg overvejede kraftigt alle udgifter ud fra tanken: Vil de skabe større glæde end at betale ekstra af på gælden – svaret var ofte: nej.
- Jeg skar kraftigt ned på makeup og frisør-besøg, ofte kan meget mindre gøre det 🙂
- Jeg satte min garderobe på skrump, så jeg nu kun har ganske få yndlingsting, hvor størstedelen er hjemmelavet eller genbrug. Og jeg har præsteret at tjene en lille smule på min hobby samtidig 🙂
- Jeg holder mig fra tv, dameblade, storcentre, influencers og andre, som gerne vil overbevise mig om, at jeg ikke er god nok som jeg er, men at jeg bliver helt rigtigt, hvis jeg køber lige præcis denne dims eller dette stykke tøj. Det gør det nemmere at se, hvad jeg rent faktisk har brug for. Og det er overraskende lidt 🙂
Stille og roligt har skiftet i mit eget forbrug også påvirket min families forbrug, og det har gjort det muligt hurtigt at betale banklånet på vores hus af, og nu kan vi investere halvdelen af vores løn hver måned. Jeg havde slet ikke forudset, at den lille beslutning: At betale SU-lånet ned hurtigt, ville påvirke hele den måde vi tænker over vores økonomi på og den måde vi indretter vores liv.
Jeg ved godt, at hvis jeg havde investeret de 140.000 kroner i den samme periode, så havde jeg (formodentlig) haft et formidabelt afkast, fremfor blot at “spare” en procent i rente på SU-lånet. Men den ændring af vores økonomi og bevidstheden om, at vi kan leve virkelig gode liv “på en sten”, det har givet en frihed og tryghed, som er alle de “spildte” penge værd 🙂
Hvad med dig? Kunne du skære din “diverse-post” ned til nul kroner? Hvad ville du savne?
God weekend derude.
-0-
8 kommentarer
Ann
Det er så befriende med samtaler om privatøkonomi! Tak for at åbne op! Det er inspirerende læsning!
Jeg har lige brugt hele min opsparing på at købe en andelslejlighed og male og købe de (genbrugs)møbler, som jeg manglede.
Jeg fik betalt to lån på ialt 40.000 kr ud og sparet op på 3 år, og nu starter jeg ‘forfra’. Nu kribler det i mig at få betalt mit SU lån ud også. Min tidligere bankrådgiver frarådede mig at betale det af, for det ville være mere favorabelt for mig at have pengene i min opsparing, men jeg har som dig også lyst til at få min SU-gæld væk, så jeg kun står tilbage med andelslånet. Dén følelse er altså også noget værd! Så som jeg begynder at få overblik over min løn efter sommerferien (den varierer fra skoleår til skoleår som gymnasielærer) og min nye økonomi efter andelskøb, så skal der lægges planer!
Majbrit Dam
Jeg er under gældssanering og skal betale 60000 kr om året i 5 år. Jeg er førtidspensionist og alenemor til 2 teenagere som også skal konfirmeres i de her år .. Det har fået mig til virkelig at vende og dreje hver en krone og virkelig sige nej mange gange, rigtig mange gange .. Jeg køber intet der ikke er brug for og stort set inter til mig selv og kun det mest nødvendige til børnene , det kan lade sig gøre men må undvære mange ting, men glæder mig rigtig meget til at være gældfri om 2,5 år
Kacper
Fedt at det har ændret din økonomiske tankegang og måde at leve på. Ja vi kan som regel nøjes med et langt mindre forbrug end gennemsnits danskeren bruger. jeg har selv betalt lige godt 140.000 kr. til su gæld af på godt halv landet år og har allerede nu end sund lille opsparing jeg kan trække på. Mit syn er ikke at gå i fuldstændig nul, men at jeg godt må investere i mig selv nu og i min egen (lykke) det der giver god mening. Det må gerne være store ting, som jeg i så fald passer godt på og har i mange år. Jeg forsøger derfor altid at mærke efter, inden et køb om dette er en ting der er vigtig for mig eller ej. eksempelvis har jeg lige købt en fed højtaler jeg kan bruge i mange år frem og uden, som du skriver bliver en dyr udgift. for mange abonnement som i starten virkede som en god ide, bliver hurtig til en tung post i økonomien.
Jeg vil dog altid påstå at betale sin gæld er bedre end en investering, for du ved aldrig om den investering vil tjene sig ind og teknisk set skylder du stadig penge. Medmindre dette er et boligkøb som nok er det eneste lån man bør overveje. hvis du ikke har læst den endnu, kan jeg klart anbefale “the Richest man in babylon”, der på en nogenlunde let måde forklare formuens vej 🙂
Marie
Inspirerede læsning, Jane ?
Og dejligt med åbenhed omkring privatøkonomi!
Selv startede jeg købestop i slutningen af november sidste år, efter at være blevet medlem og inspireret af verdens bedste Facebook gruppe! ?? Dette for at frigive midler til at betale mit andelsboliglån ud og blive gældfri. Med en relativ beskeden økonomi (fleksjob pga. hørehandicap, enlig forsørger til hjemmeboende 18-årig, hvis SU ikke matcher de tilskud jeg tidligere modtog) har jeg dog allerede barberet meget væk (bager selv, datteren klipper mit hår, cykler til det meste, ingen abbonomenter osv.) Købestoppet var derfor især rettet mod lommepengene/”hygge shopping” (ting tilbørlig og især tøj), som har været en ret ureflekteret hobby. Det er følelsesmæssigt hårdt at “opgive” en “aktivitet”, som for mig -kan jeg se i dag- har været forbundet med hygge, tryghed, selvforkælelse/belønning og glæde (i øjeblikket). Og selvom det til tider er nervepirrende, at der nu står så lidt på kontoen (og opsparingen er i bund, da en del af den blev brugt til at “sparke” gældsafviklingen i gang), så føles det rigtig godt, at jeg her 8 mdr. senere, har betalt knap 40% af min gæld ud. Jeg bruger nu 50% af mit rådighedsbeløb (efter de faste udgifter er betalt) hver måned på gældsafvikling og kan være gældfri 2 mdr. før jeg fylder rundt om ca. 2 1/2 år!
Jane
Kære du. Tak fordi du deler, og deltager i verdens bedste facebook-gruppe 🙂 Og ja, købestop er ofte nøglen til stor indsigt i egne forbrugsvalg, både de gode og de mindre gode 🙂 I efteråret laver jeg en interview-række her på bloggen, hvor personer, der har lagt deres økonomi om får taletid her på bloggen. jeg vil nemlig gerne aflive myten om, at det kun er de højtlønnede, der vinder rent økonomisk 🙂 Måske du har lyst til at deltage. kh jane
Hazel
Jeg elsker jo de her emner, så jeg er helt på dit hold. Jeg har også et studielån af en vis størrelse – jeg havde egentlig klaret mig igennem det meste af studiet uden, men gik så fra min ekskæreste, som jeg boede sammen med i hanslejlighed og stod uden bolig eller møbler af nogen art. Samtidig havde jeg under et år normeret studietid tilbage, da jeg kom hjem fra Moskva, så jeg kunne ikke få noget studiejob (eller kollegieværelse for den sags skyld). Og da min sclerose så samtidig begyndte at røre på sig, og jeg måtte tage orlov og udskyde specialet, så voksede det sig altså forholdsvis stort. Men sådan kan det gå. Jeg forsøger ikke at ærgre mig så meget over det, men i stedet være taknemmelig over, at det kunne lade sig gøre. Derfor er jeg måske heller ikke så sur på det der lån, selvom jeg da hellere havde været fri for at behøve det. Nu er jeg så på dagpenge og betaler lidt af på det hist og her, i hvert fald nok til at betale renterne ned + lidt til hver måned. Men jeg ser også pointen i at prioritere opsparing, i tilfælde af hvis jeg nu stod og skulle flytte igen, min computer brænder sammen eller jeg løber ind i en høj tandlægeregning , som jeg ellers skulle ud at låne til (hvilket ville værre til en højere rente en SU-lånet). Min opsparing er til gengæld splittet op med ca. 5000 kr på en almindelig opsparingskonto og resten på en aktieopsparing, som jeg kan bruge i et af de lidt mere usandsynlige scenarier, hvor jeg har brug for et større beløb. Og det er så der, jeg vælger at gå lidt imod de gængse privatøkonomiske råd, som jo er, at man ikke skal sætte penge i aktier, hvis man måske skal bruge dem igen inden for de næste 5 år. Men jeg har primært ETFer, som sjældent falder helt så meget, og så satser jeg på at et evt fald stadig ikke opvejer for værdien i at have pengene stående, hvor det er så meget mere besværligt at få fat i dem. Det er aldrig penge jeg bliver fristet til liiige at bruge lidt af, selvom der kommer et godt tilbud forbi. Til gengæld lever jeg heller ikke på en sten, føler jeg, og er bla gået i den modsatte retning af dig med klipning, hvor jeg nu bliver klippet ca hver 4. måned frem for hver 2-3. år som før, og jeg bruger betydeligt flere penge på hudpleje end jeg har gjort, simpelthen fordi jeg har fundet nogle produkter jeg synes virker. I det hele taget synes jeg, at det der med kun at købe hvad man har brug for alligevel nemt kan løbe op i 1000-1500 kr/måned over tid – men jeg har heller ikke rigtigt nogen reserve at trække på, så måske det er anderledes for andre.
Jane
Kære Hazel. Tusind tak for at dele ud af din historie og dine erfaringer. Jeg er også virkelig taknemmelig for de muligheder, som SU-lånet gav mig, nemlig at nøjes med relevant studiearbejde og at kunne rejse undervejs på studiet, hvor vi havde tiden, men absolut ikke pengene 🙂 Og det er spændende at læse om, hvordan du har valgt at prioritere dit forbrug og dine investeringer. Du vælger nogle andre veje end mig, og det er fedt at få flere vinkler på bloggen 🙂 God dag til dig. kh jane
Susanne
Du er en stor inspiration, Jane. Efter jeg fik børn, fandt jeg det svært at finde min måde at være bæredygtig på. Der er pludselig mange hensyn at tage. Men er virkelig inspireret af din blog (og strikkeopskrifter!), så nu skal min lille familie i gang med at tænke forbrug, genbrug og minimalisme ?