• Klimasorg

    Klimasorg #accept

    Jeg skylder vist efterhånden en afslutning på min noget langtrukne følgeton om klimasorg, og som et ægte eventyr (eller noget), så ender det godt. Eller det vil sige – det ender ihvertfald – og jeg kan gå tilbage til at skrive mine vanlige indlæg om tøj, madspild, privatøkonomi, minimalisme osv 🙂

    I bagklogskabens lys har jeg konkluderet, at jeg endelig er nået til den sidste fase af sorgbehandlingen. Og midt i min sorg over alt det vi som menneskehed har mistet/smidt væk/spildt ved at lade stå til, da vi opdagede, hvad udledningen af co2 gjorde ved klodens evne til at opretholde vores eget liv, er jeg endelig nået til en form for accept af tingenes tilstand. Denne accept har gjort, at disse dages nyheder om isbjerge på størrelse med amerikanske stater, der løsriver sig fra Antarktis, nye varmerekorder, flygtningestrømme fremprovokeret af krige kæmpet over knappe ressourcer osvosv, ikke skræmmer livet af mig, som de gjorde for 1½ år siden, men jeg har accepteret, at dette er “the new normal”.

    Og helt ærligt, så ville jeg ønske, at vi alle kunne bevæge os hurtigt igennem accepten af realiteterne – og gå direkte til kamp mod den jagt på profit, vækst og forbrugerisme, som står i vejen for, at vi finder en smartere vej til at leve på vores klode uden at ødelægge det for os selv og for alle fremtidige generationer.

    Min accept er desværre ikke krydret med store forventninger til, at vi som race står sammen og (i sidste øjeblik) vender udviklingen og afværger effekterne af klimaforandringerne. Derimod tror jeg, at vi har retning direkte mod afgrunden. Og for at vende tilbage til et tidligere indlæg, så tror jeg ikke længere, at de små ændringer af vores daglige levevis reelt gør en forskel i forhold til, at der ikke er politisk vilje til at foretage forandringer af vores samfund, som kunne gøre en reel forskel. Og helt ærligt, så tror jeg, at vi er alt for sent ude til at forhindre virkelig alvorlige klimaforandringer – de vil formodentlig blive en realitet både for os selv – og for vores børn. Vores egen grådighed og manglede evne til at se det store billede, har sat nogle bevægelser igang, som vi ikke har mulighed for at stoppe.

    MEN jeg har også erkendt, at selvom egne mine grønne hverdagsvaner, såsom at dyrke min egen salat og krydderurter, kompostere, basere min egen og drengenes garderobe på genbrug, undgå flyvning, minimere madspild osvosv, ikke gør den store forskel på verdensplan, så gør det en kæmpe forskel for min egen sjæl og på min måde at være tilstede i verden på. Jeg forsøger med alle midler at være en del af løsningen fremfor en del af problemet.

    Og jeg forsøger via denne blog at hjernevaske så mange af jer andre som muligt til at følge mig og finde jeres egen måde at gøre så lidt miljømæssig skade som muligt, og endda have et rigtig godt liv – ikke på trods heraf – men på grund heraf 🙂

    Hvad tænker I? Ser jeg for negativt på tingene? Og hvad er næste skridt herfra?

     

     

  • Klimasorg

    Klimasorg #depression

    Hvis du kender til teorien om sorgbehandlingens fem faser, så ved du også, at næste stop på “turen”, er depression. Men dem, der kender mig godt ved også, at jeg er et positivt menneske af natur, og det tror jeg er årsagen til, at jeg ikke “sad fast” i depressions-fasen særligt længe. Jeg mærkede mest denne fase som en dyb frustration over, at det føltes som om, at de vidtrækkende konsekvenser af klimaforandringerne er uundgåelig, og at mine handlinger ikke havde nogen betydning, som jeg beskrev her.

    Med denne følelse af “løbet var kørt”, ville det være nærliggende at gå tilbage til benægtelse og gemme mig i Netflix, Facebook og hverdagens små problemer. Jeg forestiller mig, at der kan findes en sammenhæng mellem vores konfrontation med en mere og mere kompleks verden og hverdag, og vores tilbøjelighed til at bruge fritiden foran skærmen, fordybet i fantasifulde verdenener, og glemme udfordringerne foran os.

    Men jeg er ikke fan af at se tv, og endnu mindre fan af at lade “elefanten i rummet” være, men til gengæld er jeg stor tilhænger af at handle. Der er ingen garantier for at gøre det rigtige – men så har jeg gjort noget. Som James Hansen beskriver i sin ted talk om når børnebørnene engang spørger ham, hvad han gjorde for at forhindre klimaforandringer, så håber jeg at mit svar, til mine endnu hypotetiske børnebørn være, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at forhindre, at de skal leve med for store konsekvenser af klimaforandringerne.

    For helt ærligt, så lever vi allerede midt i en verden dybt påvirket af konsekvenserne af et mere ustabilt klima. Det rammer fødevaresikkerheden og adgang til rent vand, som er grundlaget for at mennesker kan leve et godt liv. Så tiden er for kostbar til at hænge fast i tankerne om, hvad der kunne have været, hvis vi havde handlet dengang tilbage i 1981, vi må se fremad og handle NU.

    Se mere her.

    God aften derude.

     

     

  • Klimasorg

    Klimasorg #forhandling

    Da vreden havde lagt sig lidt, trådte jeg over i en mere proaktiv fase, og tænkte: Okay, hvad kan jeg selv gøre for at forhindre klimaforandringer. Det har efterfølgende været oplagt for mig at se mit projekt i starten af året med #bæredygtigehverdagsvaner, som et udspring af dette forsøg. Jeg tænkte, at hvis jeg fik lokket nok personer med på at ændre små hverdagsvaner i en mere miljøvenlig retning, så havde jeg gjort mit.

    Denne sorgfase kaldes også forhandlingsfasen, og vil ofte manifestere sig som forhandling med gud/skæbnen/døden eller lignende i forbindelse med en nærtståendes død eller sygdom. Så som, “hvis jeg nu bliver et bedre mennesker, lover at stoppe med at ryge, aldrig gør (indsæt selv) mere, så vil personen komme tilbage eller blive rask”. 

    Efter nogle uger med projektet indså jeg stille og roligt, at mine små handlinger ingen forskel gjorde i det store billede, og jeg droppede ideen igen.

    Samtidig med, at jeg opgav tanken om at forhindre klimaforandringer ved at sprede budskabet om nøjsomhed, som vejen til lykke, ro og glæde (og et mere miljøvenligt liv), så begyndte klimaforandringerne at få mere plads i medierne. Særligt understøttet af allestedsværende nyheder om temperaturrekorder, oversvømmelser og et underligt, uforudsigeligt vejr mange steder på kloden. Det gav mig lidt forhåbning om, at der ville begynde at ske noget. Men vi venter stadig….

    Se eventuelt mere her.

    Har du lagt mærke til, at der generelt er større fokus på klimaforandringer? Tror du, at der er “noget om snakken”, eller er det bare vejret, der ændrer sig, som det altid har gjort?

    God aften derude.

     

  • Klimasorg

    Klimasorg #vrede

    Mor er ikke skuffet – mor er vred!

    Som jeg skrev om her: https://projecthandmade.dk/2017/05/08/klimasorg-benaegtelse/ så er det langsomt gået op for mig, at jeg har gennemgået en sorgproces over de sidste par år. Det er først med bagklogskabens klare lys, at jeg kan se de enkelte faser, men dagens nyhed om, at Trump har besluttet at trække USA ud af klimaaftalen, har frisk genoplivet min gennemgående følelse fra fase 2, nemlig: VREDE.

    Efter en periode med benægtelse, hvor jeg forsøgte at bortforklare, benægte og skønmale alle tegn på klimaforandringerne, samtidig med, at det blev mere tydeligt, at der var noget om snakken, og at jeg ikke bare kunne lade som ingenting – blev jeg mere og mere vred.

    Klimaforandringerne har været generelt anerkendt siden 1981, hvor James Hansen holdt sin berømte tale i kongressen – dengang under betegnelsen – drivhuseffekten. Det vil sige, at man har kendt til CO2- og menneskeskabte klimaforandringer hele mit liv, og man har ikke taget truslen alvorligt, man har vendt ryggen til, og levet trygt med en forventning om, at effekten først ville ramme om over 200 år, og det kunne jo være lige meget.

    Så nu står min generation med lorten – nu er vi de voksne, der skal forestille at vide hvad vi skal gøre ved det hele. Vi er den første generation, der med egne øjne kan se virkningerne af at vores forældres generation undlod at gøre noget ved problemet, da det bare var en lille haletudse, og dermed fik problemet lov til at vokse op og blive en stor grim frø, som vi nu skal sluge. For hvert år vi venter med at gøre noget, så skal der tages voldsommere og voldsommere skridt for at hindre katastrofen.

    Samtidig skal vi forberede vores børn på, at de kommer til at vokse op med et totalt uforudsigeligt klima, hvilket vil medføre hidtid usete problemer med at sikre nok mad og vand til alle, samtidig med at jordens befolkning vokser uhæmmet.

    Jeg var vred på olieindustrien, der har spredt usikkerhed omkring, hvorvidt klimaforandringer eksister, hvilket har givet investeringsselskaber og regeringer lige nøjagtigt nok “tvivl” at gemme sig bagved, så de har kunne undlade at tage upopulære politiske beslutninger i tide. Jeg var vred på “de voksne”, der ikke gjorde noget ved problemerne i tide. Og jeg var vred på mig selv for ikke at gøre nok.

    Hvis du vil vide mere, kan jeg anbefale: https://www.youtube.com/watch?v=tq2Znc21TWY

    God aften derude.

    PS. Hvad skal vores svar være til Trump og USA?

  • Klimasorg

    Klimasorg #benægtelse

    For halvandet år siden var vi lige flyttet fra byen og ud i vores lille rækkehus på landet, og jeg var på vej på arbejde en helt almindelig december morgen. Det var 2015, og som I måske husker, var en meget mild vinter. Under arbejdet med at pakke lejligheden ned var jeg blevet lidt småafhængig af at lytte til ted talks på youtube for at blive underholdt under det kedelige arbejde med at pakke. Jeg lyttede primært til Dave Ramsey, som bekræftede mig i mine tanker om gældsfrihed og sparsommelighed. Men jeg faldt også lidt tilfældigt over et par videoer om klimaforandringer, og jeg fik  øjnene op for, at klimaforandringer ikke blot var et problem for vores børns børn, men at klimaforandringerne skete lige nu, og ville påvirke os mere og mere. Og at de allerede var igang.

    Det var en erkendelse, der kom snigende, og det var frustrerende, at det slet ikke var på agendaen i medierne, eller hos mine kolleger og venner. Det var svært at høre på small talk om det (dejligt) milde vintervejr, uden at tale om den underliggende årsag, og jeg kunne også se på mine kolleger, at klimaforandringer ikke var passende frokostbordsnak 🙂

    På trods af mine store glæde ved endelig at være flyttet og være endt så dejligt et sted, at drengene klarede flytningen så flot og at vi hurtigt kom godt på plads, så lå der konstant en tristhed i mit baghoved.

    Denne december morgen fik jeg nok af tristheden, og jeg besluttede mig for at gøre som alle i min omverden ved at “glemme” min viden, og bare lade hverdagen gå videre som normalt. For helt ærligt, det var da også meget dejligt med den milde vinter, når nu vi stadig havde to drenge, der skulle i flyverdragter, huer, vanter osv. Og måske det mildere vejr også kunne give os længere sæsoner for landbruget, og det er vel godt for os alle. Generelt er jeg en positiv person, så øvelsen med at finde positive vinkler på alt, faldt mig slet ikke så fjernt.

    Det var først for nyligt, at det gik op for mig, at det var en klassisk fase af almindelig sorgbehandling, som jeg gennemgik dengang tilbage i 2015. Det gik op for mig, da jeg begyndte at se de samme tegn hos mine kolleger og min kæreste. I de sidste halvandet år er der kommet mere og mere fokus på de aktuelle klimaforandringer, voldsomt uvejr, koralrevenes død, tørke hvor det burde regne, og for meget regn andre steder, har fået de flestes øjne op for, at vi står midt i klimaforandringerne, og at de ikke ligger engang ude i fremtiden. Og nu hører jeg de samme forsøg på at finde de gode sider af klimaforandring, hvilket næsten kan være lidt komiske at høre på, når der samtidig hver dag bliver sat nye rekorder for smeltet arktisk is, varmegrader og mængde af CO2 i atmosfæren.

    Hvis du vil (tør) vide mere, kan jeg anbefale denne video: https://www.youtube.com/watch?v=fWInyaMWBY8

    Godnat og sov godt.

     

     

  • Økonomi

    Antiklimaks

    Siden juli 2013 har jeg tænkt, talt, skrevet og drømt meget om den dag, hvor jeg afbetalte den sidste del af min su-lån, og jeg var gældfri. Virkeligheden har dog i mellemtiden overhalet mig indenom med et huskøb, og dermed endnu mere (helt vildt meget mere) gæld. Og da banklån naturligt er født med en højere rente end su-lån, så satte jeg afbetalingen af su-lånet til minimum, og begyndte istedet at gnave løs på banklånet.

    Men efter nogle måneder med lidt aftagende intensitet på afbetalingen valgte jeg alligevel at begynde at samle pengene sammen til een gang for alle at komme af med su-lånet for at kunne sætte en streg ved det.

    Og tirsdag morgen denne uge opdagede jeg, at jeg havde nok penge på kontoen til at indfri su-lånet helt, hvilket jeg gjorde med det samme, og så ventede jeg. MEN ingen hornfanfarer, ingen flag og champagne materialiserede sig. Og helt ærligt, så føler jeg intet særligt. Su-lånet skulle væk, og nu er det væk. Slut, og videre til næste projekt 🙂

    Det er sjovt at tænke tilbage på dengang, hvor jeg begyndte at kigge på hvornår det var meningen at su-lånet ville blive tilbagebetalt, hvis jeg bare gjorde som jeg plejede. Planen sagde 2024.

    Jeg har ikke bare sparet otte års afbetaling af gæld – jeg har også fundet en praktisk form for finansiel minimalisme, hvor pengene pengene bruges, der hvor det giver mening for mig. De forsvinder ikke bare. De “går” derhen, hvor jeg siger at de skal, og skaber mening og glæde.

    God aften, og god forlænget weekend derude.

  • Købestop

    Om respekt for pengene, og en ny udfordring

    Som vi talte om forleden, så er en god måde at genfinde respekten for ressourcerne omkring os at sætte en kunstig grænse for forbruget. Et købestop tvinger os til at bruge tøjet i skabet og opdage nye kombinationer, og et (midlertidigt) købestop på mad får os til at kigge bag i skabene og få brugt bænkevarmerne. Det er godt for økonomien og klimaet, og hvis man er lidt ressource-nørd, så føles det også godt.

    Derfor har jeg givet mig selv en ny udfordring. 1. Jeg har fundet alle kontakter og pantsedler frem, og så vil jeg se, hvor længe jeg kan komme for de penge. Jeg sendt 284kr i første omgang, men havde også en større omgang pant stående fra mine lange gåture (dem hører du mere om senere). Første panterunde gav 94(!) kr. og jeg har en pose mere, som skal afsted idag. Så må vi se, hvad vi ender på. Samtidig, så har vi en atypisk uge, som ikke er startet med den ugentlige store handletur. Ellers ville det føles lidt som snyd. Så jeg kommer til at handle mere end normalt.

    Dag #1 Købte jeg spidskål til salat, æbler til snack og madpakker og ris til den ret aftensmad, som kæresten har med hjem fra sit arbejde, som er gået all in på at bekæmpe madspild. Yay for gratis mad. Det gør udfordringen lidt nemmere, at haven bugner af spinat og rucola. Jeg bagte boller imorges, så der har vi det hvide brød til et par dage, men ellers kan jeg se, at jeg skal ud og købe gær. Men ellers har vi rugbrød i fryseren og grønt til madpakken, så vi kan klare os på den front lidt endnu. Jeg kan allerede mærke et større fokus på mulighederne i køkkenet. Der sker klart noget ved at rykke til kontanter. Begrænsningen mærkes, og det kickstarter kreativiteten 🙂 Dagens køb: 52kr.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    Om respekt for de små ting, og prisen for det gode liv

    Efter mine indlæg om at spare på vandet, dukker der altid et par stemmer op, der vil minde mig om at der er vand nok, det ikke nytter eller hvad-med-de-andre? Og nej, jeg redder næppe verden ved at spare på ressourcerne herhjemme på matriklen. Det kan vi godt blive enige om. MEN, hvis alle seks millioner (plus det løse) danskere gik all in på at købe genbrug, spare på vandet, aldrig smide mad ud, slukke lyset efter os (hej 80’er opvækst) og tager cyklen fremfor bilen, så skulle der markant færre ressourcer til at drive vores land. Det vil sige mindre energi, så den grønne energi fik en chance for at erstatte den sorte.

    Det ville gøre, at vi fik fuld valuta for den energi-effektivitering vi har opnået siden 90’erne, men som blot har gjort at folk nu vil have større huse og flere fladskærme. Så ville vi være mere robuste, når priser eller tilgængeligheden på ressourcer rammer. Uanset om det er fordi et skib sidder fast et sted, eller et anderledes vejr-system gør det sværere at dyrke mad. Og selv, hvis man er ligeglad med klima and all that shit, så er der mange penge at spare, hvis man sætter forbruget ned hele vejen rundt. Det var markant sjovere at bo småt og energi-effektivt, have nul madspild og vænnet sig til at underholdning ikke handlede om shopping, da inflationen ramte.

    Så hvordan sætter man forbruget ned og genopdager respekt for ressourcerne? Det kan starte med respekt for de små ting. For de penge, der ligger spredt omkring i hjemmet, småpengene, gavekortet, pantet. Få den samlet og se hvor længe du kan få dem til at strække. #hejkøbestop. Det kan være taknemmelighed for at det faktum, at vi har drikkevand, der kommer direkte ud af hanen. Passe godt på det, så der er til de næste generationer også, spare på vandet i hverdagen og lev med den gule græsplæne. Omlæg haven, så den er robust og kan klare den nye varme uden at gå til. Det kan være at finde sommertøjet fra sidste år frem i skabet og bruge det et år mere. Fordi det må man gerne.

    Da jeg havde mit gældsafbetalingsprojekt for en del år siden, satte jeg mit personlige forbrug ned til nul kroner. Og det tvang mig til at bruge de ting jeg allerede havde, finde kreative måder at opretholde et socialliv og lære at være glad for de gratis oplevelser. De år genstartede min forventning til, hvad det koster at leve et godt liv. Svaret er næsten ingen penge. Så når jeg møder folk, der taler om at det gode liv handler om at bruge rub og stub, eller er det “for surt”, så ved jeg godt, at jeg ikke kan (eller gider) overbevise dem om noget andet, men jeg ved også at de ikke har ret. Ihvertfald koster min version af det gode liv ikke noget særligt, og jeg ville ikke bytte et sekund. Hvordan ser det gode liv ud for dig?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    Hvordan sparer vi på vandet, sammen?

    De sidste par dage har jeg genudsendt en række indlæg fra bloggen på min Instagram-kanal. Indlæggene er skrevet under tørken i 2018, hvor sommervarmen, der nægtede at give slip, fik flere og flere til at åbne øjnene for, at klimaforandringerne sker her og nu. Danmark fik både et klimavalg og en klimalov, og det så ud som om klimaet endelig fik en førsteplads på agendaen. Men så ramte Corona, og vi fik andre ting at tale om. Nu er tørken tilbage, og med fornyet styrke, som næsten kommer bag på forskerne. Det er nemt at føle sig magtesløs, og der er mange ting, der er ude af vores hænder lige nu. MEN, som jeg hele tiden har sagt, så er der meget vi selv kan gøre, og ved at fokusere på det, så kan vi leve gode hverdagsliv, selv i krisetider.

    Et helt lavpraktisk sted at starte i en tørkeperiode er at vildt god til at spare på vores fælles ressource, vandet.

    Her er nogle ideer:

    • Tag korte bade og overvej om badet kan springes over. Snup en dukkert i havet eller søen, hvis det er muligt.
    • Tænk over vandforbruget når du skyller af i køkkenet. Hvis du skyller tingene af med det samme, så når madresterne ikke at sætte sig godt fast, og man kan spare en del vand (og ærgrelse).
    • Skyl grøntsager i en balje, og vand køkkenhaven med vandet bagefter.  
    • Brug rester fra vandkanden på bordet til at skylle af med, vande blomster eller vande køkkenhave.
    • Genbrug pasta- eller kartoffelvand til at skylle af med efter maden.
    • Hav en skål stående i vasken til at fange vandet, der løber, når vandet skiftes fra varmt til koldt, eller omvendt, og brug det til at skylle af med eller vande haven.
    • Sluk vandet undervejs i tandbørstning og barberingen.
    • Skift brusehovedet ud med en vandsparende version. Det er en engangsudgift, der hurtigt er tjent ind igen.
    • Hav en balje stående i badet til at opsamle vandet, der løber mens du venter på, at det opnår den rette temperatur (medmindre du er viking og bader i koldt vand). Brug vandet til at skylle ud i toilettet eller vande haven.
    • Når du alligevel skal skifte vaskemaskine eller opvaskemaskine, så vælg modeller, der bruger mindre vand, også selvom de er lidt dyrere i anskaffelse. Det skal nok gå op i længden.
    • Vand ikke din græsplæne. Den skal nok blive grøn igen, når det regner næste gang.
    • Opsaml regnvand til at vande køkkenhaven med, hvis du har pladsen til det.
    • Lad være med at skylle ud, hver gang du har været på toilettet.
    • Send drengene ud og tisse i hækken (hvis hækken vender væk fra naboer).
    • Sluk for vandet, når du sæber dig ind.
    • Tag bad på tid. Gør det til en konkurrence at være hurtigst.
    • Sæt en kande med vand på køl, så skal du ikke vente på at vandet bliver koldt i hanen.
    • Spis mindre kød. Det kræver cirka 4000 liter vand at producere et kilo kylling. Et kilo gris kræver cirka 6000 liter vand. Et kilo oksekød kræver godt 15.500 liter vand. Til gengæld kan du få et kilo grøntsager eller rodfrugter til 400 liter vand, og et kilo kartofler for 300 liter vand. Så det gør en stor forskel. (Kilde Vegetarisk forening)
    • Æg kan kogtes i to centimeter vand. Så sparer du både på vand og el. HUSK låget.

    Del gerne, hvis du har andre punkter til listen. Så bliver vi allesammen klogere.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    Ikke alene …

    Der er så massive kriser på fremmarch lige nu. Klimakrise, biodiversitetskrise, stress-epidemi og nu også helt usete stigende priser på basale fødevarer, varme og el. Der er nok at være bekymret for, og det er nemt at føle sig lille og ubetydelig. Men du kan gøre en masse. Du kan starte på egen matrikel, købe ganske lidt, passe godt på dine ting, lave madplaner, handle klogt, aldrig smide mad ud og sætte farten ned.

    Du kan tage dine nye gode vaner og forvandle din energi til engagement i lokalområdet, stille op til kommunalvalget med en grøn agenda eller endda stille op til folketinget (vi trænger til nyt blod på borgen). Det har været nogle hårde år i politik, de er ved at køre trætte og vi har ikke engang kradset i overfladen af at gentænke det gode, klimavenlige liv.

    Du kan melde dig ind i grønne fællesskaber, starte et bytterum i din baggård, dele græsslåmaskine med naboen og melde dig ind i verdens bedste facebook-gruppe og få flere grønne ideer.

    Det eneste du ikke må gøre er at give op og kigge væk. Kriserne er her, men vi skal ikke løse dem alene.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.