Frugal Friday

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Gennemgået fjernlageret = højskabene på drengenes værelser, hvor jeg gemmer det arvetøj, der ligger og venter på dem. Jeg søger konstant en balance mellem minimalisten i mig, der gerne vil gemme så lidt som muligt, og klima-tossen, der elsker at putte sine drenge i genbrugstøj. Jeg øver mig i kun at gemme det, som jeg er 80 procent sikker på, at de rent faktisk får brugt. En hurtig tjek af tøjet viste, at to bæreposer med tøj trygt kunne sendes videre et sted hen, hvor det har en bedre chance for at blive brugt. Jo ældre drengene bliver, jo mindre tøj har de brug for at have i cirkulation ad gangen. De har yndlingstøj ligesom moren, og resten bliver bare til fyld på hylderne. Så det giver vi slip på 🙂
    • Nydt at modtage grøftekantsblomster fra mindstebarnet.
    • Jeg er på 7. dag med sukkerstop, hvilket kan ses på drengenes fredagsslik. Så udover, at jeg sparer kemi i kroppen og humørsvingingerne væk, så sparer vi også penge på slik-budgettet. Win-win. Jeg har iøvrigt oprettet en facebook-gruppe til jer, der har brug for en sukkerpause og trænger til lidt hep undervejs. Der er iøvrigt mange mellemregninger om vægttab, selvkærlighed og usunde helseråd, når jeg skriver om sukkerstop. Det er vigtigt at fremhæve, at jeg spiser (og ikke spiser) den mad som giver mening for mig, og håber at alle andre vil gøre det samme. Jeg ønsker ikke at tricke nogen spiseforstyrrelse ved at tale om kost, men det er også vigtigt for mig at sige højt, at “alt-med-måde” bare ikke virker for mig, når det gælder sukker – måske på¨grund af min pco – og måske er der andre, der har det på samme måde.
    • Noteret, at vi to gange nu har smidt laksepålæg ud og identificeret, at der kun er 1/4 af familien, der spiser det og besluttet at vi skifter det ud med noget andet pålæg, som alle spiser. Det kræver ofte blot små skridt at mindske madspild markant 🙂 Det samme gjaldt for dengang vi købte cremefraiche til at lave guacomole, resten røg altid i skraldespanden. Nu bruger vi A38, som også kan spises til morgenmad. Madspild-Jane: 0-1. Så kik i din skraldespand og tjek om der er et mønster, hvis du ender med at smide mad ud, og find så et hack, der passer 🙂
    • Købt et par letvægtsregnbukser til hver af drengene, som kan ligge i deres skoletaske. Dermed er det slut med at have et sæt derhjemme og et på skolen (potentielt også et sæt på fritter). Nu hedder systemet, at man bruger sin jakke, som i forvejen er vandtæt, og hopper i regnbukserne når det bliver nødvendigt. Keep it simple 🙂
    • Apropos systemer, så er mit bedste hverdags-hack at koble de ting man skal huske, sammen med noget som bliver gjort i forvejen. Eksempelvis, så får drengene håndcreme på samtidig med solcremen før de sendes ud af døren om morgenen. De får klippet negle efter badet, og får læst deres daglige tyve minutter samtidig med putningen. Det hedder vist “habit-stacking”. Jeg kalder det bare at få en afslappet hjerne 🙂

    Hvis du vil have flere minimalisme-tips og tricks ind i din hverdag, så har jeg lavet forløbet Kickstart din oprydning, hvor du over 28 dage får hjælp til at gennemgå hele huset, og få ryddet op en gang for alle. Og hvis det skal være mere oldschool, så er minimalisme-bogen tilbage på lager. Den indeholder alt hvad jeg ved om minimalisme, og hvordan det kan være løftestang til det gode liv 🙂

    God weekend derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Taget konsekvensen af. at genbrugsbutikkerne stadig er lukkede og mine jeans ikke kan holde sammen mere, og har købt et par helt nye jeans. For første gang i otte år. Lidt skørt. Nu glæder jeg mig over, at jeg ikke skal lappe om kap med de nye huller, der opstod hurtigere end jeg kunne følge med. Nu vil jeg vælge det mindst hærgede par af de gamle jeans og bruge tiden på virkelig at få dem fixet godt op, så har jeg to par at skifte imellem.
    • Bunken med tøj, der skal repareres indeholder iøvrigt også to par af kærestens jeans, der er gået i stykker i lommen, hvor telefonen nu er i fare for at falde ud. Så jeg får en vild lørdag aften 🙂
    • Begge voksne arbejder stadigvæk hjemmefra og det kan mærke på madbudgettet, at vi ikke længere får frokost, kaffe og frugt på arbejdet. Men vi reddede lidt af pengene hjem igen, da vi skiftede fra at drikke pulverkaffe til at drikke god gammeldags filterkaffe til 1/4 af prisen.
    • Weekenden byder på corona-periodens første familie-besøg. Afstandskaffe udenfor og med behørige forholdsregler. Det er utroligt, hvordan så lidt pludselig kan være så fantastisk en gave at få lov til 🙂
    • Jeg har opdaget, at min manglende løbemotivation kunne hjælpes på vej af en app, der måler afstand og minuttid og giver mig små medaljer, når jeg slår nye rekorder. Små hjerner, små fornøjelser, men jeg kommer da afsted. Og app’en er ganske gratis, hvilket det ikke vil være at skifte hele garderoben ud grundet corona-kilo, så win, win.
    • Og mon ikke vi skal en tur i skoven og hilse på den nyudsprugne bøg i weekenden, jo det tror jeg da nok vi skal. Totalt yndlings-gratis glæde.

    Lidt impulsivt er jeg startet på 7 dages sukkerstop for at få vænnet mig fra alle de sukker-snacks, som hjemmearbejdet har brugt ind i mit liv. Jeg har skrevet side op og ned om mit anstrengte forhold til sukker, så der er intet nyt under solen, men det er tid til at sparke sukker ud af mit liv igen. Jeg har startet en facebookgruppe, hvor vi kan støtte hinanden igennem de første trælse dage. Du kan jo kigge ind, hvis du også er klar til at tage en pause fra sukker-snackeriet.

    God weekend derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Været træt af at lave mad, og udskiftet to af madplansdagene med henholdsvis rugbrød og morgenmad. Mit bedste råd, når energien til at holde de gode vaner forsvinder, at er springe over alle de lave gærder man kan finde. De to retter, der blev rykket var tomatsuppe og kartoffelsalalt/grillpølser, og i begge tilfælde kan maden fint holde sig til i weekenden, så vi skubber bare planen lidt.
    • Sendt bogen til testlæsning. Den er blevet noget længere, end hvad forlaget tilladelser – det er jo nu engang en “lille guide” – men jeg har så meget på hjerte omkring privatøkonomi, og det er svært at skrue ned.
    • Opgraderet hjemmekontoret. Jeg bruger en del tid ved mit skrivebord, om dagen fordi jeg stadig arbejder hjemmefra, og om aftenen fordi jeg skriver på bogen. Alt foregik ved en bærbar og mine øjne blev mere og mere trætte. Så jeg har købt en stor skærm, som den bærbar kan sluttes til, og det er ALLE pengene værd. Og så brød jeg endelig sammen og anskaffede mig en kontorstol. Har siddet på en spisebordsstol siden vi flyttede ud i huset, og mit liv blev med et 50 procent bedre. Stolen er købt på dba, men skærmen er simpelthen købt helt fra ny. Det sker virkelig sjældent at jeg køber helt nye ting, men jeg kommer til at slide den op 🙂
    • Fundet et gammelt bobspil frem. Drengene mistede interessen i sin tid, men det har stået og ventet på rette tidspunkt, hvor det skulle re-introduceres. Gode, klassiske bøger, spil og puslespil går aldrig af mode, og det er nærmest det eneste, som ikke jævnligt bliver sendt ud af hjemmet. Minimalisme handler ikke om hovedløst at fjerne alt fra dit hjem, men om at fjerne det, som du ikke har brug for mere. Her i lockdown har vi nydt godt af, at spil og bøger er højt på listen over ting, som vi ikke kan undvære og derfor har mange af. Til gengæld har lockdown vist, at jeg stadig lever fint uden tv 🙂
    • Efter 1,5 måned uden min daglige pendler-cykeltur, måtte jeg kapitulere og er startet med at løbe igen. Jeg er nu oppe på at løbe tre gange fem km om ugen, hvilket er mere end jeg har løbet fast nogen sinde. Jeg håber, at jeg kan få løbevanen så godt etableret, at den holder efter corona. Er det nu tre uger eller 66 dage det kræver at etablere en ny vane? Ved du det?

    Jeg er iøvrigt ved at genoplive mit Kickstart din oprydning forløb. Der er nok flere , der får stresstestet sit hjem i disse dage, og opdager at der har sneget sig rod ind i skuffer og skabe. Og så har jeg et bud på, hvordan du kommer godt igang med at skille dig af med det igen 🙂

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I de sidste par uger har vi/jeg:

    • Savnet biblioteket ekstra meget, og læst eller genlæst næsten en bog om dagen fra hjemmebiblioteket. Jeg elsker at læse, men siden børnene kom til, så er jeg rykket fra skønlitteratur til bøger, der mere eller mindre er fagligt forankret. Så jeg har tilbragt mine aftener i selskab med Cal Newport, Seth Godin og Dale Carnegie. Den ekstra læsning er klart en overspringshandling fra at blive færdig med min egen bog. Jeg kan godt selv se ironien.
    • Fejret min fødselsdag med skovtur. Medbragte sandwich, romkugler og en kold øl, indtaget ved en lille skovsø var på lykke-niveau med den vildeste 5-retters menu. Al tid i naturen er den rene luksus for mig, og det har corona heldigvis ikke kunne tage fra os.
    • Kun ønsket mig bøger og børnekunst til selvsamme fødselsdag. Jeg mangler intet andet 🙂
    • Spist frokost på terrassen hver dag, og nydt synet af bøgehækken, der stille og roligt springer ud. Jeg vil anslå, at at 50 procent af min glæde fra haven, kommer fra at have en grøn bølge udenfor mine vinduer fra foråret starter til efteråret sætter ind. Det er skovbad, uden at forlade matriklen.
    • Skiftet overtøjsgarderoben til drengene ud. Flyverdragterne og vinterjakker er lagt væk, og overgangs/sommerjakkerne er fundet frem. Begge drengene kan stadig passe deres, så det var en billig omgang. Vi købte dog nye sommersko, da begges fødder var vokset mindst en størrelse i løbet af vinteren.
    • Vi har rester tilbage fra gårsdagens sandwich-fabrik, så aftenens menu står på luksus rugbrødsmadder med laks, avokadoer, mozzarella, ruccolla og parmaskinke. Ja tak.
    • Weekenden byder på en familietur på mountainbike i den lokale skov. Som alle de øvrige weekender 🙂 Under normale omstændigheder skulle vi have huset fyldt af familie til fødselsdagfejring. Sjovt, hvordan det bliver ekstra tydeligt, at lykken ikke ligger gemt i en overflod af ting, eksotiske rejser eller nye biler. Men i at have mulighed for at se sine familie og venner, og give dem et kram. Det er nok de færreste af os, som reelt savner shoppingture eller flyrejser, men ville give hvad som helst, bare for at se vores nærmeste familie, besøge venner og give bedsteforældrene et kram. Jeg håber, at vi husker det, når hjulene igen er tilbage i samme fart. Det tror jeg faktisk, at vi gør.

    God weekend derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I de sidste par uger har vi/jeg:

    • Brugt naturen omkring os endnu mere end vi plejer. En påske uden familiebesøg blev vekslet til en masse mountainbiketure og gåture i skoven tæt på os. Den vildeste udgift var, da vi smed cyklerne bag på bilen og kørte til en skov lidt længere væk. Egentlig er jeg modstander af at starte bilen for at cykle eller gå en tur, men vi trængte til lidt forandring.
    • Spist mere take away end normalt. Vi fik at vide, at vi skulle støtte de lokale butikker, som vi gerne vil beholde efter corona. Så kald det samfundssind i pizza-form 🙂
    • Holdt fast i de normale rengørings-rutiner. Når hverdag og weekend smelter sammen, ville det være nemt at glemme rutinerne. Men når vi er ekstra meget hjemme, føles det ekstra vigtigt at huske rengøringen. Så lørdag formiddag er stadig der, hvor hele familien (i varierende grad) sættes igang. Det er hurtigt overstået, når alle hjælpes ad.
    • Overkommet min strikkeskade, der indtraf samtidig med corona. Det har været en underlig til at skulle undvære strik, som i den grad hjælper mig til at trække mig lidt fra verden, tænke og trække vejret en ekstra gang. Men jeg gik nogle flere ture i stedet for, og undlod at lade det gå ud over kæreste og børn, at mit håndled havde sagt stop for strik. Nu er jeg igang igen, og omdanner restegarn til babystrik.
    • Handlet cirka hver 5-6 dag. Det har ikke helt holdt med en gang om ugen, men tæt nok på. Og når vi er hjemme er det endnu lettere at undgå madspild, da en rest aftensmad bare bliver til frokost, og vi ikke pludselig bliver inviteret ud eller får uventede besøg. Det er selvfølgelig konsekvensen af de kedelige corona-omstændigheder, men jeg tager mine silver linings, hvor jeg kan få dem.
    • Benyttet lejligheden til hurtigt at kigge lillebrors tøj igennem, og lægge til side til den videre cirkulation. Lock down får ikke benene til at stoppe med at vokse. Denne tid, plus alle andre, er det skønt at kunne hente arvetøj frem fra skabet, fremfor at skulle ud og købe nyt.
    • Vasket så lidt tøj, at det næsten er skræmmende. Jeg tjekkede dog ved sidste tøjvask, at der dog var en stor bunke af drengenes undertøj lagt til vask. Det faktum, at de skal skifte underbukser hver dag, er den sidste bastion herhjemme 🙂

    Corona og lock down føles som en stor stress-test af os. Af vores hverdag, parforhold og familiestrukturer. Og jeg kan melde alt godt fra vestfronten. Det arbejde vi tidligere har lagt i at indrette os, så hjemmet er rart at være i, og nemt at holde rent/ryddet op, kommer i den grad til gode nu. Og med oprydningen har udvælgelsen af de ting, som vi beholder, været ganske lock down-venligt. Skabene er fyldt af puslespil, spil og bøger. På den front, kan vi klare os i lang tid.

    Når jeg taler om fordelene ved at leve minimalistisk, så handler det for mig, kun ganske lidt om ting. Jeg tror, at for mange rykker oprydningen stille og roligt videre fra at handle om håndklæder og vinglas, til at handle om at rydde op i tanker, relationer, vaner og livsvalg. Om at indrette livet, så det overflødige skæres væk, så det vigtige står klart tilbage.

    Så når corona rammer, og man hverken kan flygte fra hjemmet eller familien, hvad dukker så op? Hvor rammer konflikterne? Og er det værd at dykke lidt længere ned i, hvor det er særligt svært? Der er måske nogle ting, der skal ændres fremover. Noget, der skal skæres væk eller vælges fra.

    Personligt, så har jeg opdaget et ømt punkt, som er trådt tydeligt frem i den nuværende kollektive stress-test. Jeg drømte (mere eller mindre hemmeligt) om med tiden at leve af at være forfatter og foredragsholder. Men de sidste mange uger hjemme, har gjort det krystalklart, at jeg ville savne mit nuværende arbejdsliv utroligt meget, hvis jeg gik den vej.

    Jeg har ikke tænkt den nye erkendelse helt til ende, men jeg tror, at den nye drøm er lade bøgerne og foredrag være en skøn aktivt ved siden af mit eksisterende arbejdsliv. Den havde jeg ikke lige set komme, men jeg tror, at ekstreme tider kan give særlige indsigter. Så er det op til os, hvad vi vil gøre ved dem.

    Hvad har du opdaget?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne 2. corona-ramte uge har vi:

    • Lagt madplan, og handlet én stor omgang. Mange års øvelse i at lægge madplaner, spiste det hele op, være kreativ omkring at udskifte ingredienser og trylle med selv små rester, kommer virkelig godt igang. Det giver lige præcis nul ekstra stress kun at handle en gang om ugen. Hvilket er dejligt i en tid, hvor der er rigeligt nyt at lære.
    • Fået sat trampolinen op, så drengene nemmere kan blive og lege i vores ganske lille rækkehushave. Trampolinen er et godt eksempel på, at det kan betale sig at købe kvalitet og passe på sine ting. Det er femte sæson den kommer frem fra skuret, og den er stadig (næsten) som ny at hoppe i. Bedste stykke legetøj til drengene (og forældrene) ever.
    • Fundet ud af, at corona er god motivation til at ændre vaner. Storebror og jeg er begge helt stoppet med at bide negle. Og jeg er begyndt at løbe hver anden dag, for at slippe bare en smule væk fra matriklen. Mon ikke begge dele godt kunne hænge fast efter at corona har sluppet sit greb i landet.
    • Haft glæde af vores samling af puslespil. Det skaber en god mulighed for små pauser i løbet af dagen, når der er et puslespil igang på stuebordet. Det er dog kun lillebror og jeg, der er fanget af det lige nu, men vi storhygger med projektet.
    • Drukket mere kaffe end normalt, men holdt os helt ude af den bage-kage-mani, der åbenbart jf. instagram har bredt sig i de små hjem. Det er ikke disse dage, hvor den daglige cykel-pendlertur er forsvundet, at der skal jævnligt kage på bordet. Drengene får lidt ekstra snacks, men vi voksne holder os i skindet (det meste af tiden).
    • Brugt tid på at underholde i Janes Dagligstue. Næste måneds tema bliverHverdagsminimalisme – tips og tricks til en nemmere hverdag” – nok ganske i disse dage, hvor netop rammerne for vores hverdag bliver stress-testet til grænserne. Jeg tror, at jeg ville have sværere ved det hele, hvis ikke vores hjemme-rammer på forhånd var ryddet for overflod og rod. Med få minutters oprydning i slutningen af dagen og lidt let rengøring undervejs, så bliver her ved med at være rart at være – på trods af, at vi er fire mand hjemme, 24/7.

    Jeg tænker meget over taknemmelighed for tiden. Der er så meget at være ked af, utilfreds med og bange for. Men jeg vil hellere fokusere på alt det, som jeg har at være taknemmelig for.

    Jeg er taknemmelig for, at være vant til at arbejde hjemmefra, så det ikke er en stress-faktor at lære nye processer. Jeg er taknemmelig for at være “buret inde” med en kæreste, som jeg elsker og har det sjovt med og mine dejlige – virkelig larmende – børn.

    Jeg er taknemmelig for, at vi har brugt de senere år på at lave en økonomisk sikkerhedsbuffer fremfor at købe nye biler, flere ting eller et større hus. Jeg er taknemmelig for at bo i et trygt og sikkert land, med seje Mette ved roret og et robust sundhedsvæsen. Og jeg håber, at denne tid huskes til sygeplejerskernes næste lønforhandling 🙂

    Og så er jeg direkte lykkeligt for, at vi nåede at fejre min mormors 100 års fødselsdag – hen over to weekender – lige før corona fik fat. Jeg gemmer taknemmeligheden for, at hun og vi fik den mulighed, dybt i mit hjerte til de dage, hvor det hele er lidt surt.

    Hvad er du taknemmelig for?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday i sære tider …

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    Jeg har brug for at bevare lidt normalitet i disse sære tider, og derfor er her ugens frugal friday a la Corona-krise. I denne uge har vi:

    • Handlet stort ind til en uge ad gangen, som vi plejer, men denne gang følte min kæreste, at han blev mødt af mildt fordømmende blikke. Men vi gør jo bare som Mette siger, og bevarer vores sædvanlige handlemønstre 🙂
    • Kigget dybt i skuffer og skabe, sammen med resten af verdens bedste facebook-gruppe, og gjort ekstra ud af at bekæmpe madspilden. Det virker endnu mere relevant lige nu at handle mindre, passe på ressourcer og på hinanden.
    • Vasket mindre tøj. Ikke som sådan en bevidst handling, men vi har stort set det samme tøj på i disse dage, og kommer mindre ud af huset, så tøjet bliver bare mindre beskidt.
    • Stornydt, at vi bor tæt på fri natur og har gået en tur ud i det (næsten) grønne hver dag. Det er 100 procent årsagen til, at jeg ikke er ved at planlægge min egen flugt fra det hele lige nu.
    • Brugt mine aftenener til at få lagt sidste hånd på min næste bog, Den lille guide til opsparing, som også udgives på Forlaget Penge. Bogen indeholder emnerne penge-mindset, forbrugskultur, opsparings-benspænd, gæld, lån og vaner såvel som en masse andre. Formålet med bogen er at gøre dig i stand til at tage magten over din egen økonomi, få overskud på kontoen og økonomisk ro i sindet. Jeg tror på, at vi særligt mangler denne bog i disse tider.
    • Kigget dybt i garnskabet og planlagt mit næste garnprojekt fra garnlageret. Jeg har stadig en ny opskrift i tankerne, men al strikkebusiness er sat på pause mens jeg skriver bogen færdig. En ting ad gangen og alt det der.
    • Noteret mig, at hvidløgene der blev plantet sidste år, er begyndt at kigge frem fra jorden, jordbærene sætter nye blade og der er rucola og purløg i krukkerne. Der er mange kilometer fra selvforsyning, men lidt har også ret, og det er hyggeligt at se foråret spire frem trods kriser und alles.

    Til sidst vil jeg gerne slå et slag for at springe over alle gærder du kan finde i denne tid. Hjemmeskole hos os består pt. af daglig læsning, lidt skriveøvelser, lidt regnestykker og tv-programmer om historie og dyreliv.

    Dette er ikke tiden til at overlevere på nogle poster. Gør hvad du kan, med det du har. Træk vejret og hold ud.

    Digitale kram til alle.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi:

    • Tjent lidt ekstra – eller jeg har – ved at holde foredrag på Birkerød bibliotek sidste søndag. Det var en skøn dag, hvor jeg endte med at hænge ud nærmest hele dagen. Jeg tog det offentlige frem og tilbage til den nette sum af 32 kroner, fik madbillet til frokost og kage med hjem til eftermiddagskaffen. Så en ganske frugal, og superdejlig søndag.
    • Fået godkendelse af ide til bog nummer to fra mit forlag, og er allerede halvvejs igennem første udkast til manuskriptet. Jeg tjener ikke mange penge på salget af min minimalisme-bog, men lidt har også ret i det store regnskab.
    • Noteret mig, at 90(!) biblioteker har bestilt minimalisme-bogen hjem til deres hylder, så der er også fin lejlighed til at låne bogen, ganske gratis, der 🙂
    • Aftensmaden igår stor på væltet-fryser, da jeg skulle have tømt lidt ud i den, for at fylde noget nyt, lækker mad derind – mere om årsagen næste uge 🙂
    • Lige nu går jeg i cirkler om en stor reparationsbunke med hullede bukser, hullede trusser og vanter. Jeg ved, at jeg bliver glad når arbejdet er gjort – men jeg giver mig selv tilladelse til ikke at gide gøre det denne uge.
    • Været på biblioteket – igen, igen – og låne næste næste niveau af læsebøger til lillebror. Hans læsning rykker virkelig for tiden og vi har ikke noget liggende til lige der, hvor han er lige nu. Jeg elsker, at to minutter på cykel, og så har det lokale bibliotek et skønt udvalg at kaste sig over. Det er luksus i min verden.

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi:

    • Kommet ganske nemt om fastelavn. Lillebror var ninja – i et kostume købt til storebror for mange år siden – det har været  i brug de fleste år. Det er købt stort, og så syede jeg ben og ærmer lidt op, og så kunne det vokse med ungerne ? Storebror havde pyjamas, sovemaske og bamser ”på” – det var hans egen ide – og alt var noget vi havde i forvejen. Luksus. Ninja-dragten blev i øvrigt også brugt til halloween, tilsat hugtænder, så var der jo tale om en zombi-ninja ?
    • Lagt an til fødselsdagsweekend for at fejre storebrors 10 års fødselsdag. Vi følger naturligvis den sædvanlige kur mod madspild.
    • Nydt at kæresten havde mad med hjem fra arbejde torsdag. Der er nok til to dage, så nu rykker vi madplanen lidt rundt, til ære for gratis mad.
    • Strikket (snart fire) huer til drengene. Jeg bruger basisopskriften her. Vi startede vinteren med tre i skabet, og de er alle væk nu, så jeg har lavet et lager igen. De er strikket i højlandsuld fra garnudsalg, og det er restegarn, så der er nærmest gratis. Eller noget 🙂
    • Testet kokosolie, som alternativ til ansigtscreme. Jeg er virkelig begejstret indtil videre. Min hud er ikke særlig nem, og jeg har stadig problemer med uren hud, når jeg ikke passer mine sengetider og får ordentlig mad. Det er på en måde smart at have et ærligt barometer for om jeg lykkes med at passe godt på mig selv – lige i ansigtet – men også lidt træls. Jeg bruger stadig ikke makeup, så det er ikke sådan lige at skjule. Men de sidste par uger, hvor jeg kun bruger olien, har min hud vist sig fra sin bedste side, så jeg tester videre.

    Der sker mange spændende ting for tiden. Jeg har lige fået at vide, at min bog er blevet bestilt i andet oplag, samme bog er nu bestilt til 87 (!) biblioteker og samtidig er jeg godt i gang med at skrive min anden bog 🙂 Og søndag er jeg inviteret til at holde et mini-foredrag på i hovedbiblioteket i Birkerød – og jeg regner med at blive der hele dagen og strikke i krea-området. Good times.

    Nu vil jeg gøre maden klar til drengene kommer hjem fra dobbelt op på træning, og så sænker fredagsfreden sig (sådan da) i det lille hjem. Hav en dejlig fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi:

    • Lavet madplan og fulgt den. Eneste afvigelse er i dag, hvor kæresten har meddelt, at han har mad med hjem fra arbejde. Madplanen lød ellers på “kød”sovs med pasta, men den kan fint rykkes til efter weekenden, når nu muligheden for gratis mad byder sig til.
    • Bestilt mad via nemlig.dk for at spare tiden, men har droppet måltidskasserne, så jeg slipper for madspilds-stress. Men hvor er det luksus at handle til hele ugen på een gang, og en flink mand kommer og leverer det ved hoveddøren. Ja tak.
    • Nydt synet af den buket, som vi fik med hjem fra 100 års fødselsdagen. Min søde mormor fik mellem 15 og 20 buketter, som jo typisk kan holde lige længe, så vi fik alle en buket med hjem, så goderne blev fordelt lidt. Det er lige i mormors ånd 🙂 Af princip frabeder jeg mig selv buketter med blomster, der er dyrket med gift, i drivhus og fløjet hertil, pakket ind i plastik og kørt rundt i landet. MEN som med madspild, så går jeg også ind for at bekæmpe blomster-spild. Nu er den her jo.
    • Apropos blomster, så kommer det nok næppe bag på nogen, at vi ikke “fejrer” valentinsdag her i huset. Det er i forvejen svært for min stakkels kæreste at navigere jul og fødselsdag med en minimalist-kæreste, så vi har ikke brug for endnu en højtid 🙂 Det eneste jeg ønsker mig er et nærværende, ligeværdigt forhold med min kæreste – det er da en billigt sluppet, ikke 🙂 Efter tyve års forhold, så tør jeg godt vove den påstand, at limen i et forhold ikke nødvendigvis behøves være i gaveform.
    • Købt et dele-puslespil med min mor. Det giver dobbelt så mange brikker til samme pris 🙂

    Weekenden byder på del to af 100 års fødseldagen, og vi glæder os allesammen. For hvad giver man en på 100 år, man giver nemlig masser af tid sammen med familien – det er ikke minimalisme – bare sund fornuft.

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.