Frugal Friday

Frugal friday i sære tider …

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

Jeg har brug for at bevare lidt normalitet i disse sære tider, og derfor er her ugens frugal friday a la Corona-krise. I denne uge har vi:

  • Handlet stort ind til en uge ad gangen, som vi plejer, men denne gang følte min kæreste, at han blev mødt af mildt fordømmende blikke. Men vi gør jo bare som Mette siger, og bevarer vores sædvanlige handlemønstre 🙂
  • Kigget dybt i skuffer og skabe, sammen med resten af verdens bedste facebook-gruppe, og gjort ekstra ud af at bekæmpe madspilden. Det virker endnu mere relevant lige nu at handle mindre, passe på ressourcer og på hinanden.
  • Vasket mindre tøj. Ikke som sådan en bevidst handling, men vi har stort set det samme tøj på i disse dage, og kommer mindre ud af huset, så tøjet bliver bare mindre beskidt.
  • Stornydt, at vi bor tæt på fri natur og har gået en tur ud i det (næsten) grønne hver dag. Det er 100 procent årsagen til, at jeg ikke er ved at planlægge min egen flugt fra det hele lige nu.
  • Brugt mine aftenener til at få lagt sidste hånd på min næste bog, Den lille guide til opsparing, som også udgives på Forlaget Penge. Bogen indeholder emnerne penge-mindset, forbrugskultur, opsparings-benspænd, gæld, lån og vaner såvel som en masse andre. Formålet med bogen er at gøre dig i stand til at tage magten over din egen økonomi, få overskud på kontoen og økonomisk ro i sindet. Jeg tror på, at vi særligt mangler denne bog i disse tider.
  • Kigget dybt i garnskabet og planlagt mit næste garnprojekt fra garnlageret. Jeg har stadig en ny opskrift i tankerne, men al strikkebusiness er sat på pause mens jeg skriver bogen færdig. En ting ad gangen og alt det der.
  • Noteret mig, at hvidløgene der blev plantet sidste år, er begyndt at kigge frem fra jorden, jordbærene sætter nye blade og der er rucola og purløg i krukkerne. Der er mange kilometer fra selvforsyning, men lidt har også ret, og det er hyggeligt at se foråret spire frem trods kriser und alles.

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for at springe over alle gærder du kan finde i denne tid. Hjemmeskole hos os består pt. af daglig læsning, lidt skriveøvelser, lidt regnestykker og tv-programmer om historie og dyreliv.

Dette er ikke tiden til at overlevere på nogle poster. Gør hvad du kan, med det du har. Træk vejret og hold ud.

Digitale kram til alle.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.