Browsing Category

Frugal Friday

3 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I de sidste par uger har vi/jeg:

  • Brugt naturen omkring os endnu mere end vi plejer. En påske uden familiebesøg blev vekslet til en masse mountainbiketure og gåture i skoven tæt på os. Den vildeste udgift var, da vi smed cyklerne bag på bilen og kørte til en skov lidt længere væk. Egentlig er jeg modstander af at starte bilen for at cykle eller gå en tur, men vi trængte til lidt forandring.
  • Spist mere take away end normalt. Vi fik at vide, at vi skulle støtte de lokale butikker, som vi gerne vil beholde efter corona. Så kald det samfundssind i pizza-form 🙂
  • Holdt fast i de normale rengørings-rutiner. Når hverdag og weekend smelter sammen, ville det være nemt at glemme rutinerne. Men når vi er ekstra meget hjemme, føles det ekstra vigtigt at huske rengøringen. Så lørdag formiddag er stadig der, hvor hele familien (i varierende grad) sættes igang. Det er hurtigt overstået, når alle hjælpes ad.
  • Overkommet min strikkeskade, der indtraf samtidig med corona. Det har været en underlig til at skulle undvære strik, som i den grad hjælper mig til at trække mig lidt fra verden, tænke og trække vejret en ekstra gang. Men jeg gik nogle flere ture i stedet for, og undlod at lade det gå ud over kæreste og børn, at mit håndled havde sagt stop for strik. Nu er jeg igang igen, og omdanner restegarn til babystrik.
  • Handlet cirka hver 5-6 dag. Det har ikke helt holdt med en gang om ugen, men tæt nok på. Og når vi er hjemme er det endnu lettere at undgå madspild, da en rest aftensmad bare bliver til frokost, og vi ikke pludselig bliver inviteret ud eller får uventede besøg. Det er selvfølgelig konsekvensen af de kedelige corona-omstændigheder, men jeg tager mine silver linings, hvor jeg kan få dem.
  • Benyttet lejligheden til hurtigt at kigge lillebrors tøj igennem, og lægge til side til den videre cirkulation. Lock down får ikke benene til at stoppe med at vokse. Denne tid, plus alle andre, er det skønt at kunne hente arvetøj frem fra skabet, fremfor at skulle ud og købe nyt.
  • Vasket så lidt tøj, at det næsten er skræmmende. Jeg tjekkede dog ved sidste tøjvask, at der dog var en stor bunke af drengenes undertøj lagt til vask. Det faktum, at de skal skifte underbukser hver dag, er den sidste bastion herhjemme 🙂

Corona og lock down føles som en stor stress-test af os. Af vores hverdag, parforhold og familiestrukturer. Og jeg kan melde alt godt fra vestfronten. Det arbejde vi tidligere har lagt i at indrette os, så hjemmet er rart at være i, og nemt at holde rent/ryddet op, kommer i den grad til gode nu. Og med oprydningen har udvælgelsen af de ting, som vi beholder, været ganske lock down-venligt. Skabene er fyldt af puslespil, spil og bøger. På den front, kan vi klare os i lang tid.

Når jeg taler om fordelene ved at leve minimalistisk, så handler det for mig, kun ganske lidt om ting. Jeg tror, at for mange rykker oprydningen stille og roligt videre fra at handle om håndklæder og vinglas, til at handle om at rydde op i tanker, relationer, vaner og livsvalg. Om at indrette livet, så det overflødige skæres væk, så det vigtige står klart tilbage.

Så når corona rammer, og man hverken kan flygte fra hjemmet eller familien, hvad dukker så op? Hvor rammer konflikterne? Og er det værd at dykke lidt længere ned i, hvor det er særligt svært? Der er måske nogle ting, der skal ændres fremover. Noget, der skal skæres væk eller vælges fra.

Personligt, så har jeg opdaget et ømt punkt, som er trådt tydeligt frem i den nuværende kollektive stress-test. Jeg drømte (mere eller mindre hemmeligt) om med tiden at leve af at være forfatter og foredragsholder. Men de sidste mange uger hjemme, har gjort det krystalklart, at jeg ville savne mit nuværende arbejdsliv utroligt meget, hvis jeg gik den vej.

Jeg har ikke tænkt den nye erkendelse helt til ende, men jeg tror, at den nye drøm er lade bøgerne og foredrag være en skøn aktivt ved siden af mit eksisterende arbejdsliv. Den havde jeg ikke lige set komme, men jeg tror, at ekstreme tider kan give særlige indsigter. Så er det op til os, hvad vi vil gøre ved dem.

Hvad har du opdaget?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

5 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne 2. corona-ramte uge har vi:

  • Lagt madplan, og handlet én stor omgang. Mange års øvelse i at lægge madplaner, spiste det hele op, være kreativ omkring at udskifte ingredienser og trylle med selv små rester, kommer virkelig godt igang. Det giver lige præcis nul ekstra stress kun at handle en gang om ugen. Hvilket er dejligt i en tid, hvor der er rigeligt nyt at lære.
  • Fået sat trampolinen op, så drengene nemmere kan blive og lege i vores ganske lille rækkehushave. Trampolinen er et godt eksempel på, at det kan betale sig at købe kvalitet og passe på sine ting. Det er femte sæson den kommer frem fra skuret, og den er stadig (næsten) som ny at hoppe i. Bedste stykke legetøj til drengene (og forældrene) ever.
  • Fundet ud af, at corona er god motivation til at ændre vaner. Storebror og jeg er begge helt stoppet med at bide negle. Og jeg er begyndt at løbe hver anden dag, for at slippe bare en smule væk fra matriklen. Mon ikke begge dele godt kunne hænge fast efter at corona har sluppet sit greb i landet.
  • Haft glæde af vores samling af puslespil. Det skaber en god mulighed for små pauser i løbet af dagen, når der er et puslespil igang på stuebordet. Det er dog kun lillebror og jeg, der er fanget af det lige nu, men vi storhygger med projektet.
  • Drukket mere kaffe end normalt, men holdt os helt ude af den bage-kage-mani, der åbenbart jf. instagram har bredt sig i de små hjem. Det er ikke disse dage, hvor den daglige cykel-pendlertur er forsvundet, at der skal jævnligt kage på bordet. Drengene får lidt ekstra snacks, men vi voksne holder os i skindet (det meste af tiden).
  • Brugt tid på at underholde i Janes Dagligstue. Næste måneds tema bliverHverdagsminimalisme – tips og tricks til en nemmere hverdag” – nok ganske i disse dage, hvor netop rammerne for vores hverdag bliver stress-testet til grænserne. Jeg tror, at jeg ville have sværere ved det hele, hvis ikke vores hjemme-rammer på forhånd var ryddet for overflod og rod. Med få minutters oprydning i slutningen af dagen og lidt let rengøring undervejs, så bliver her ved med at være rart at være – på trods af, at vi er fire mand hjemme, 24/7.

Jeg tænker meget over taknemmelighed for tiden. Der er så meget at være ked af, utilfreds med og bange for. Men jeg vil hellere fokusere på alt det, som jeg har at være taknemmelig for.

Jeg er taknemmelig for, at være vant til at arbejde hjemmefra, så det ikke er en stress-faktor at lære nye processer. Jeg er taknemmelig for at være “buret inde” med en kæreste, som jeg elsker og har det sjovt med og mine dejlige – virkelig larmende – børn.

Jeg er taknemmelig for, at vi har brugt de senere år på at lave en økonomisk sikkerhedsbuffer fremfor at købe nye biler, flere ting eller et større hus. Jeg er taknemmelig for at bo i et trygt og sikkert land, med seje Mette ved roret og et robust sundhedsvæsen. Og jeg håber, at denne tid huskes til sygeplejerskernes næste lønforhandling 🙂

Og så er jeg direkte lykkeligt for, at vi nåede at fejre min mormors 100 års fødselsdag – hen over to weekender – lige før corona fik fat. Jeg gemmer taknemmeligheden for, at hun og vi fik den mulighed, dybt i mit hjerte til de dage, hvor det hele er lidt surt.

Hvad er du taknemmelig for?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday i sære tider …

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

Jeg har brug for at bevare lidt normalitet i disse sære tider, og derfor er her ugens frugal friday a la Corona-krise. I denne uge har vi:

  • Handlet stort ind til en uge ad gangen, som vi plejer, men denne gang følte min kæreste, at han blev mødt af mildt fordømmende blikke. Men vi gør jo bare som Mette siger, og bevarer vores sædvanlige handlemønstre 🙂
  • Kigget dybt i skuffer og skabe, sammen med resten af verdens bedste facebook-gruppe, og gjort ekstra ud af at bekæmpe madspilden. Det virker endnu mere relevant lige nu at handle mindre, passe på ressourcer og på hinanden.
  • Vasket mindre tøj. Ikke som sådan en bevidst handling, men vi har stort set det samme tøj på i disse dage, og kommer mindre ud af huset, så tøjet bliver bare mindre beskidt.
  • Stornydt, at vi bor tæt på fri natur og har gået en tur ud i det (næsten) grønne hver dag. Det er 100 procent årsagen til, at jeg ikke er ved at planlægge min egen flugt fra det hele lige nu.
  • Brugt mine aftenener til at få lagt sidste hånd på min næste bog, Den lille guide til opsparing, som også udgives på Forlaget Penge. Bogen indeholder emnerne penge-mindset, forbrugskultur, opsparings-benspænd, gæld, lån og vaner såvel som en masse andre. Formålet med bogen er at gøre dig i stand til at tage magten over din egen økonomi, få overskud på kontoen og økonomisk ro i sindet. Jeg tror på, at vi særligt mangler denne bog i disse tider.
  • Kigget dybt i garnskabet og planlagt mit næste garnprojekt fra garnlageret. Jeg har stadig en ny opskrift i tankerne, men al strikkebusiness er sat på pause mens jeg skriver bogen færdig. En ting ad gangen og alt det der.
  • Noteret mig, at hvidløgene der blev plantet sidste år, er begyndt at kigge frem fra jorden, jordbærene sætter nye blade og der er rucola og purløg i krukkerne. Der er mange kilometer fra selvforsyning, men lidt har også ret, og det er hyggeligt at se foråret spire frem trods kriser und alles.

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for at springe over alle gærder du kan finde i denne tid. Hjemmeskole hos os består pt. af daglig læsning, lidt skriveøvelser, lidt regnestykker og tv-programmer om historie og dyreliv.

Dette er ikke tiden til at overlevere på nogle poster. Gør hvad du kan, med det du har. Træk vejret og hold ud.

Digitale kram til alle.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

2 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi:

  • Tjent lidt ekstra – eller jeg har – ved at holde foredrag på Birkerød bibliotek sidste søndag. Det var en skøn dag, hvor jeg endte med at hænge ud nærmest hele dagen. Jeg tog det offentlige frem og tilbage til den nette sum af 32 kroner, fik madbillet til frokost og kage med hjem til eftermiddagskaffen. Så en ganske frugal, og superdejlig søndag.
  • Fået godkendelse af ide til bog nummer to fra mit forlag, og er allerede halvvejs igennem første udkast til manuskriptet. Jeg tjener ikke mange penge på salget af min minimalisme-bog, men lidt har også ret i det store regnskab.
  • Noteret mig, at 90(!) biblioteker har bestilt minimalisme-bogen hjem til deres hylder, så der er også fin lejlighed til at låne bogen, ganske gratis, der 🙂
  • Aftensmaden igår stor på væltet-fryser, da jeg skulle have tømt lidt ud i den, for at fylde noget nyt, lækker mad derind – mere om årsagen næste uge 🙂
  • Lige nu går jeg i cirkler om en stor reparationsbunke med hullede bukser, hullede trusser og vanter. Jeg ved, at jeg bliver glad når arbejdet er gjort – men jeg giver mig selv tilladelse til ikke at gide gøre det denne uge.
  • Været på biblioteket – igen, igen – og låne næste næste niveau af læsebøger til lillebror. Hans læsning rykker virkelig for tiden og vi har ikke noget liggende til lige der, hvor han er lige nu. Jeg elsker, at to minutter på cykel, og så har det lokale bibliotek et skønt udvalg at kaste sig over. Det er luksus i min verden.

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi:

  • Kommet ganske nemt om fastelavn. Lillebror var ninja – i et kostume købt til storebror for mange år siden – det har været  i brug de fleste år. Det er købt stort, og så syede jeg ben og ærmer lidt op, og så kunne det vokse med ungerne ? Storebror havde pyjamas, sovemaske og bamser ”på” – det var hans egen ide – og alt var noget vi havde i forvejen. Luksus. Ninja-dragten blev i øvrigt også brugt til halloween, tilsat hugtænder, så var der jo tale om en zombi-ninja ?
  • Lagt an til fødselsdagsweekend for at fejre storebrors 10 års fødselsdag. Vi følger naturligvis den sædvanlige kur mod madspild.
  • Nydt at kæresten havde mad med hjem fra arbejde torsdag. Der er nok til to dage, så nu rykker vi madplanen lidt rundt, til ære for gratis mad.
  • Strikket (snart fire) huer til drengene. Jeg bruger basisopskriften her. Vi startede vinteren med tre i skabet, og de er alle væk nu, så jeg har lavet et lager igen. De er strikket i højlandsuld fra garnudsalg, og det er restegarn, så der er nærmest gratis. Eller noget 🙂
  • Testet kokosolie, som alternativ til ansigtscreme. Jeg er virkelig begejstret indtil videre. Min hud er ikke særlig nem, og jeg har stadig problemer med uren hud, når jeg ikke passer mine sengetider og får ordentlig mad. Det er på en måde smart at have et ærligt barometer for om jeg lykkes med at passe godt på mig selv – lige i ansigtet – men også lidt træls. Jeg bruger stadig ikke makeup, så det er ikke sådan lige at skjule. Men de sidste par uger, hvor jeg kun bruger olien, har min hud vist sig fra sin bedste side, så jeg tester videre.

Der sker mange spændende ting for tiden. Jeg har lige fået at vide, at min bog er blevet bestilt i andet oplag, samme bog er nu bestilt til 87 (!) biblioteker og samtidig er jeg godt i gang med at skrive min anden bog 🙂 Og søndag er jeg inviteret til at holde et mini-foredrag på i hovedbiblioteket i Birkerød – og jeg regner med at blive der hele dagen og strikke i krea-området. Good times.

Nu vil jeg gøre maden klar til drengene kommer hjem fra dobbelt op på træning, og så sænker fredagsfreden sig (sådan da) i det lille hjem. Hav en dejlig fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi:

  • Lavet madplan og fulgt den. Eneste afvigelse er i dag, hvor kæresten har meddelt, at han har mad med hjem fra arbejde. Madplanen lød ellers på “kød”sovs med pasta, men den kan fint rykkes til efter weekenden, når nu muligheden for gratis mad byder sig til.
  • Bestilt mad via nemlig.dk for at spare tiden, men har droppet måltidskasserne, så jeg slipper for madspilds-stress. Men hvor er det luksus at handle til hele ugen på een gang, og en flink mand kommer og leverer det ved hoveddøren. Ja tak.
  • Nydt synet af den buket, som vi fik med hjem fra 100 års fødselsdagen. Min søde mormor fik mellem 15 og 20 buketter, som jo typisk kan holde lige længe, så vi fik alle en buket med hjem, så goderne blev fordelt lidt. Det er lige i mormors ånd 🙂 Af princip frabeder jeg mig selv buketter med blomster, der er dyrket med gift, i drivhus og fløjet hertil, pakket ind i plastik og kørt rundt i landet. MEN som med madspild, så går jeg også ind for at bekæmpe blomster-spild. Nu er den her jo.
  • Apropos blomster, så kommer det nok næppe bag på nogen, at vi ikke “fejrer” valentinsdag her i huset. Det er i forvejen svært for min stakkels kæreste at navigere jul og fødselsdag med en minimalist-kæreste, så vi har ikke brug for endnu en højtid 🙂 Det eneste jeg ønsker mig er et nærværende, ligeværdigt forhold med min kæreste – det er da en billigt sluppet, ikke 🙂 Efter tyve års forhold, så tør jeg godt vove den påstand, at limen i et forhold ikke nødvendigvis behøves være i gaveform.
  • Købt et dele-puslespil med min mor. Det giver dobbelt så mange brikker til samme pris 🙂

Weekenden byder på del to af 100 års fødseldagen, og vi glæder os allesammen. For hvad giver man en på 100 år, man giver nemlig masser af tid sammen med familien – det er ikke minimalisme – bare sund fornuft.

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi:

  • Haft en underlig, lidt vinterferie/meget sygsom/meget forældreunderskuds-agtigt uge, så madplanen blev kastet til højre, og vi har klaret os igennem på en blanding af væltet køleskab, morgenmad til aftensmad og rugbrød. Vi havde startet ugen ambitiøst ud med at bestille et par aftensmadkasse fra nemlig.com, og endte med at smide noget af maden ud – det passer mig slet ikke – men jeg vil ikke tegne et glansbillede af, at det aldrig sker for os.
  • Torsdag kom energien heldigvis lidt tilbage, og jeg lavede en stor portion af vores yndlings indiske ret, og fik tømt hele grøntsagskuffen for sørgelige grøntsager. I medlemsklubben er ugens tema “køkkenet” og i min egen solidariske oprydning fandt jeg et enligt rødløg, en håndfuld triste gulerødder og en peberfrugt, der sang på sidste vers. Det var et fint comeback efter punktet ovenfor.
  • Lørdag står på fødselsdag, så min dejlige mormor fylder 100(!) år. Vi starter fejringen med sang for hende på sengen lørdag morgen, og så fortsætter vi med åbent hus og ud om aftenen. Jeg har glædet mig mere til denne dag end jeg har gjort til min egen fødseldag de sidste mange år. Vi fejrer naturligvis dagen i fint tøj, som vi allerede har hængende i skabet – meget i mormors stil – og jeg skal have en af de hjemmesyede kjoler på, som jeg har arvet fra hende. Måske denne.
  • Efter mange uger med sygdom, føles det som om, at der er løse ender alle vegne. Så næste punkt på min dag er at få lavet en 360 graders liste, så jeg kan indhente mig selv. Det er min ultimativt bedste måde – ud over at rydde op – til at få ro i hovedet og sindet igen.
  • Sidste punkt kan jeg ikke tage æren for. Min kæreste fik ideen, at vi skal skrive vores navne på klemmer, så vi kan bruge det samme glas hele dagen. Han fik ideen efter et blik på køkkenbordet, hvor opvasken havde hobet sig op. Og det giver særligt mening hos os, da vi alle kun drikker vand, så glassene bliver ikke engang beskidte. Nu sætter vi igang, og ser om vi kan se en forskel på mængden af opvask – så skal jeg nok give en melding igen.

Nu er det din tur – hvad er dine frugal wins for denne uge?

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

Endnu en uge har vi været ramt af sygdom (min kæreste), travlhed på job (mig) og generel klar-til-ferie-hed (drengene), så vi har stolt sprunget over alle de lave gærde vi kunne finde. Ja tak 🙂

I denne uge har vi:

  • Spist “morgen-mad-til-aftensmad” to gange. Ganske simpelt går det ud på, at vi spiser havregryn, kerner og mælk til aftensmad. Vi vinder ingen gastronomiske præmier, men vi bliver mætte og drengene er vilde med konceptet 🙂
  • Igen præsteret kun at have to poser med rest-affald på en hel uge – de var også godt presset sammen – men der udover er jeg ret stolt af indsatsen for at lave så lidt ikke-sorterbart skrald som muligt. Drengene har haft skralde-tema på skolen, så det er lidt hyggeligt at fortælle dem om alt det, som vi allerede gør. Og basalt set, så handler det vel om at det eneste nye, der finder vej ind i vores hjem i løbet af en normal uge, er mad, så rest-skraldeposen indeholder primært den emballage, som ikke kan sorteres fx mælkekartoner.
  • Aftalt med min mor, at hun sørger for at få drengene klippet i næste uge, når de skal et par dage på vinterferie sydpå. Det er markant nemmere at få tider på “landet” og der er næsten halv pris. Ja tak.
  • Fravalgt at købe aktier denne måned, og kastet os over investeringsfonde istedet for. Planen er stille og roligt at købe mere op i fonde, så vi ikke skal bruge så meget tid på at holde øje med enkeltaktier. Det er også en måde at simplificere på 🙂
  • Mere på investeringsfronten, så har mit arbejde skiftet pensionsudbyder, så jeg har taget tilløb til at holde et møde med en rådgiver, så jeg kan få alle pengene sat i aktier – med tredve år til pensionsalderen ser jeg ingen grund til at frygte risiko der.
  • Aftensmaden i aften står på take away. Fordi vi har lyst. Bum.

Iøvrigt, så kan min bog nu bestilles hjem på 66(!) biblioteker, som en skrev i verdens bedste facebook-gruppe, så var det næsten meta, at man kan låne en bog om minimalisme på biblioteket fremfor at fylde sin egen bogreol op. Og jeg er helt enig 🙂

Imorgen skal jeg holde foredrag om minimalisme et hemmeligt sted, og jeg glææææder mig. Det er altid sjovt, uanset om tilhørerne er enige med mig eller ej – debatten er altid spændende.

Og så er månedens tema om kickstart din oprydning igang i medlemsklubben, næste uge kaster vi os over den praktiske oprydning i køkkenet 🙂 Nu vil jeg finde mig en kold øl og mit strikketøj.

Hav en dejlig weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

6 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi:

  • Været nedlagt af sygdom. Eller det vil sige, at 50 procent af familien har været nedlagt, hvilket jo smitter af på den anden halvdel også. Og niveauet af snack, der er blevet spist denne uge har været igennem skyerne. Når man har høj feber og hoster, så må man gerne få ostehaps og faxe kondi, hvis det er det eneste, som ryger ned. Og det fremhæver bare kontrasten til de normale dage, hvor vi foretrækker vand på bordet og ægte mad i maverne 🙂 Og at vænne sig til, at når man er tørstig, så drikker man vand – det er ren win-win for pengepung og sundhed.
  • Kørt aftensmaden hjem med rester og lave gærder, og kalder det et win at alternativet ikke blev take away. Og i aften har patienten bedt om risengrød, hvilket må være noget nær den billigste aftensmad på repertoiret.
  • (mest mig) revnet måsen på de jeans, som jeg købte brugt tilbage i januar 2018. Jeg går lidt i cirkler om dem, for skal de fixes eller skal jeg jagte et par nye brugte. De er blevet godt tyndslidte, så spørgsmålet er om det giver mening at reparere dem, hvis de kun holder ganske kort tid … Juryen er stadig out on that one.
  • Apropos jury, så var det også ugen, hvor min dygtige lillebror vandt en Robert-pris. Og hvorfor er det med på frugal friday listen? Altså bortset fra, at søster er stolt 🙂 Så var det også en billig og hyggelig date at sidde i pyjamas med chips, strikketøj og en kold øl og heppe på ham – det er et frugal win i min bog 🙂
  • Ryddet ud i lillebrors skab, og pakket tøjet til at sende videre til den faste arvtager af drengenes tøj.
  • Gået et par gange igennem den lokale genbrug, messende “jeg-mangler-ikke-noget”. Det er en balance, for det er netop de jævnlige ture i genbrug, som betyder, at yndlingstasken lige hænger foran næsen på mig, eller skiundertøjet til drengene eller min elskede læderjakke. Men det kræver disciplin kun at købe det aller-bedste med hjem, og det holdt denne måned 🙂

Hvilke spare, klima, hippiehacks kan du prale med denne uge?

Iøvrigt, så er idag sidste chance for at komme med i medlemsklubben i denne omgang før jeg lukker for nye medlemmer. Februar måneds tema er “Kickstart din oprydning” – mit yndlingsemne – jeg glæder mig SÅ meget.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal Friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I de sidste par uger har vi:

  • Skruet en tand mere ned på kødet ovenpå julens madorgie. Jeg formåede at lave en mean “kødsovs” med røde linser og væltet køleskab – der var mad til tre dage – først wraps, senere pasta og “kødsovs” og nu ligger der en rest i fryseren, der skal blive til en indisk ret næste uge (tilsæt kokosmælk tada). Det er seriøst billigt, nemt og god samvittighed i et fint lille kinderæg af wins.
  • Lappet et hullet knæ på et par af lillebrors yndlingsbukser, så burde de kunne holde indtil benene vokser det sidste ubarmhjertige stykke og de ikke kan bruges (af lillebror) mere. 
  • Fundet en afløser til min skuldertaske, som nærmest ikke kunne hænge sammen mere. Jeg fandt præcis den samme – blot i bedre stand – i den lokale genbrug til 16 (!)kr. Universet leverer hver-eneste-gang 🙂
  • Været til kobberbryllup – i fint tøj fra skabet. Det er længe siden, at en ny fest var anledning til at købe nyt tøj – vi har jo så meget fint allerede.
  • 2/4 af hjemmets beboere har været småskidte, så aftensmaden er blevet nedskaleret, så alle kunne være med. Den eneste aften dømte vi “morgenmad-til-aftensmad” og spiste havregryn, müsli og frisk frugt. Drengene elsker, når det sker og forældrene elsker den nemme madlavning 🙂
  • Yndlingspigerne på Grønland har fødselsdag til marts, så jeg har stået på hovedet i garnresterne og strikket to kjoler til dem (billedet ovenfor). Det er på ingen måde en spareøvelse, da jeg elsker at strikke og de elsker at bruge strik, men det føles rart at få brugt garnresterne til noget, som skaber så stor glæde.
  • Jeg holder stadig mit sukkerstop, hvilket betyder at skabene stadig bugner af slik fra jul/nytår. Det er efterhånden tydeligt, at min vane med at småsnacke slik i løbet af ugen har været en dyr fornøjelse, når der konstant skulle købes nyt fredagsslik. Ups.

Denne fredag er også lidt særlig fordi jeg har åbnet for nye medlemmer til Janes Dagligstue. Planen er at åbne for nye medlemmer en gang om måneden, så de kan nå at være med til at vælge temaet til næste måned. Medlemsklubben er stadig et nyt projekt, og det er skægt at være med til at starte noget helt nyt op. Jeg er virkelig spændt på, hvilket emne medlemmerne vælger til februar måned 🙂

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.