-
Taknemmelighed, som vejen til grønnere vaner
Efter mit jobskifte kan jeg cykle til arbejde hver eneste dag. Da jeg underskrev kontrakten med start 1. marts, havde jeg dog andre tanker om forår, fuglefløjt og lyse morgen-cykleture i forårssolen. Men realiteten har vist sig at være koldere og vådere, end jeg havde kunne forestille mig. Og jeg elsker stadig hver eneste tur. Friheden i ikke at skulle koordinere med en togafgang, vente på selvsamme tog, sidde passivt undervejs og lidt for tæt på mine medpassagere (nej tak). Så en smule (meget) sne, kan ikke dæmpe glæden og taknemmeligheden over min nye hverdag.Jeg har opdaget, at taknemmelighed er en løftestang for mig til at leve et grønnere liv. Det er nemmere for mig at leve med få ting, have en lille garderobe og droppe madspild, når jeg er taknemmelig for det, som jeg allerede har. Jeg drømmer ikke om at fylde huset med flere dimser, eller spise noget andet mad, end det som allerede er i mit køleskab. Og jo mere jeg omgiver mig med mine yndlingsting, jo større følelse af taknemmelighed får jeg.
Jeg siger ikke, at man kan eller skal – tvinge sig selv til at være taknemmelig – eller nøjes. Og jeg har aldrig sagt til mine børn, at de skal spise op, fordi rundt omkring i verden er der andre, som sulter. Men jeg tror, at vi alle har noget – en ven, en mulighed, en evne eller bare en lækker kop kaffe – som vi kunne tage lidt mindre for givet end vi gør. Og hvis vi øver os i at være taknemmelige i det små, så vil vi efterhånden se det gode i de store ting også. Og måske kan tanken om, at vi har nok – brede sig til en tanke om, at vi er nok. Og reklamerne vil miste deres magt til at sælge os ubrugeligt bras. Det ville jeg virkelig være taknemmelig for 🙂
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
39 måder at spare penge
Ligegyldigt om målet er at betale gæld af, investere eller bare spare op til en ferie eller lækre møbler, så er der mange måder at spare penge på, her er nogle eksempler:
Madspild skal bekæmpes både før og efter handleturen, i køleskabet og på middagsbordet
- Lav en madplan for ugen, eller bare de næste 3-4 dage. Skriv en udførlig indkøbsliste. Gå IKKE sulten ud og handle. Det er meget nemmere at følge indkøbslisten, når blodsukkeret er stabilt. Hvis I er flere voksne i husstanden, så vælg den med mindst tendens til impulskøb til at foretage de ugentlige indkøb.
- Når først maden er købt, så gælder det blot om at følge madplanen. Og hvis den skulle skride, som vi talte om her, så gælder det om at få lagt det mad i fryseren, som bliver “til overs”. Dette er særligt vigtigt med kød, som har en forholdsvis kort holdbarhed i køleskabet.
- Hold løbende øje med køleskabet, og sørg for at triste grøntsager bliver spist, enten som snack ved siden af aftensmaden eller som ekstra fyld i kødsovs eller som drys på salaten eller suppen.
- Når maden er klar til spisebordet gælder det om kun at hælde det op på tallerkenen som rent faktisk har en chance for at blive spist – hjælp eventuelt børnene med at vurdere den rette mængde. Når maden først er på tallerkenen er den (i mine øjne) tabt som restemad, og det er lidt ærgeligt, hvis det kun er fordi “øjnene ikke kan få nok”.
- Når alle er mætte skal maden ryddes væk med det samme. I køleskab eller fryser med eventuelle rester, så de kan komme til glæde og gavn en anden dag.
- Hav en panik-ret liggende i fryseren til de dage, hvor planlægningen rammer, så slipper I for at spise en kedelig/dyr pizza af nød.
Vand koster penge, og selv små hacks kan nedbringe vandforbruget
- Tænk over vandforbruget når du skyller af i køkkenet. Hvis man skyller tingene af med det samme, så når madresterne ikke at sætte sig godt fast, og man kan spare en del vand (og ærgelse).
- Skyl grøntsager i en balje, og vand køkkenhaven med vandet bagefter. Mest relevant om sommeren 🙂
- Brug rester fra vandkanden på bordet til at skylle af med, vande blomster eller vande køkkenhave.
- Genbrug pasta- eller kartoffelvand til at skylle af med efter maden.
- Hav en balje stående i vasken til at fange vandet, der løber, når vandet skiftes fra varmt til koldt, eller omvendt, og brug det til at skylle af med eller vande haven.
- (Naturligvis) sluk vandet undervejs i tandbørstning og barberingen. Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om alt det lækre drikkevand, der ryger direkte i kloakken på den konto.
- Skift brusehovedet ud med en vandsparende version. Det er en engangsudgift, der hurtigt er tjent ind igen.
- Hav en balje stående i badet til at opsamle vandet, der løber mens du venter på, at det opnår den rette temperatur. Brug vandet til at skylle ud i toilettet.
- Når du alligevel skal skifte vaskemaskine eller opvaskemaskine, så vælg modeller, der bruger mindre vand, også selvom de er lidt dyrere i anskaffelse. Det skal nok gå op i længden.
- Vand ikke din græsplæne. Den skal nok blive grøn igen, når det regner næste gang.
- Opsaml regnvand til at vande køkkenhaven med, hvis du har pladsen til det.
Børn behøver slet ikke være så dyre i drift, som rygtet siger
- Køb brugt eller lån dig frem i de første par måneder, hvor det føles som om, at de vokser ud af tøjet imellem hver eneste tøjvask.
- Benyt eventuelt en abonnementsordning a la denne, så slipper du for at skulle anskaffe nyt tøj hele tiden, og ikke mindst gemme på det efterfølgende.
- Køb udstyr brugt, og sælg det videre igen bagefter. Mange af de ting, som vi købte og brugte til begge børn, kunne vi sælge til samme pris igen efterfølgende.
- Børn skal som udgangspunkt have rigtig mad, og ikke spises af med “glasmad”, der ikke smager af noget, eller har nogen vitaminer tilbage. Lad dem få det samme mad som jer, dog uden samme mængde salt, men med ekstra fedtstof. Det er både billigere og nemmere. Og de vænnes til at alle i familien spiser samme ret, hvilket jeg tror kan modvirke kræsenhed senere hen.
- Mindre er mere, når det gælder legetøj. Drop overfloden, og giv dem færre ting, men af kvalitet. Børn skal ikke spises af med skrammel.
Skær ned på de faste udgifter
- Gå alle abonnementer igennem, og vær ærlig overfor dig selv. Bruger du medlemskabet til Fitnessworld, hvis ja, så er det alle pengene værd, hvis nej, så afmeld det. Det samme gælder netflix osv.
- Overvej at gå en tv-pakke ned, hvis du har mulighed for det.
- Hvis du har købt noget på afbetaling, som du betaler fast af på hver måned, så overvej at betale gælden helt af så hurtigt som muligt, og køb kontant næste gang – ellers slet ikke.
- Sænk elregningen ved at være mere opmærksom på dit forbrug. Sluk lyset efter dig (som vores forældre også sagde), og væn dig til at slukke for tv/pc/anlæg osv. når dit fokus er rykket videre til noget andet.
Køb brugt, og køb kvalitet
- Udnyt, at vi har et blomstrende brugtmarked her i landet. Næsten alt kan med fordel købes brugt og til en brøkdel af prisen. Lad andres fejlkøb komme dig til gode. Ofte er det nemmere at få råd til bedre kvalitet, ved at købe brugt, og du ender derved med ting, der holder længere.
- Hvis du er hobby-menneske er der en fordel at købe brugt, når du skal starte en ny aktivitet, så kan du altid opgradere udstyret, hvis interessen holder. Og hvis du er rigtig sej, så sørger du for at sælge det gamle udstyr, før du rykker videre til en ny hobby.
- Særlig børns fritidsaktiviteter lægger fint op til at købe brugt, og sælge videre når de rykker videre til næste størrelse, eller deres præferencer ændrer sig.
Drop engangsprodukter (læs mere her)
- Drop køkkenrullen til fordel for servietter, gerne syet af genbrugsstof, men ellers bare køb nogle fine servietter, som du har lyst til at se på i hverdagen.
- Brug madkasser fremfor staniol eller madpapir.
- Udskift bind og tamponer med en menstruationskop.
- Udskift vatrondeller med genanvendelige versioner lavet af stofrester.
- Brug glas eller plastikbokse til opbevaring af madrester i køleskab og fryser. Hvis resterne skal gemmes i kort tid, kan en dyb tallerken, lagt med bunden opad, på en flad tallerken også være en god løsning.
- En klassiker er, altid at medbringe stofposer, når du handler, og droppe at købe plastikposer. Det lykkes for os 95 procent af gangene, og har sparet os en mindre formue (ja, ja, alt er relativt).
- Medbring din egen kaffe på turen, og spar penge på købekaffe og spar samtidig engangskoppen ? Vi har denne type, og er vildt glade for dem.
- Det samme gælder vand, køb en drikkedunk, eller endnu bedre – snup en som du allerede har i skabet – og tag vand med hjemmefra. Der er nærmest ingen situationer, i Danmark, hvor det giver mening at købe vand på flaske. Basta.
- Brug en kaffemaskine fremfor at lave kaffe på maskiner, hvor hver enkelt kop efterlader et spor i form af en metalkapsel. Kaffefilteret og kaffegrumset fra kaffemaskinen kan smides direkte på komposten.
- Drop bagepapir og drys mel på bagepladen.
Jeg kan også anbefale at afholde en kortere købestop, bare for at kickstarte opsparingen. Hvis du mangler inspiration, er du også velkommen til at være med i verdens bedste facebook-gruppe 🙂
God aften derude.
-0-
-
Drømme om selvforsyning på 229 kvm
Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.Jeg drømmer om forår, lunere vejr og små grønne skud, der spirer i min lille-bitte køkkenhave. Det kom virkelig bag på mig sidste år, hvor meget grønt vi reelt kunne bære fra haven, direkte ind i køkkenet og sætte på bordet. Og det var en særlig positiv overraskelse, hvor meget plastik-indpakket salat vi slap fra at købe, bare ved at lægge en minimal indsats og blot ved hjælp af en ganske lille smule jord, i mine fine højbede. Det gav mig lyst til at prøve at vride endnu mere mad ud af vores få kvadratmeter have. Så jeg vil prøve at udnytte pladsen bedre i år, og sørge for at så løbende, så vi ikke endnu engang pludselig står med mere salat end vi kan spise.
Og jeg vil også gerne kunne høste lidt tidligere i år, så jeg har store planer om at forspire lidt indenfor, før vi slipper planterne løs i det fri. Og det er planen, at haven skal udvides med et lille drivhus, så vi også kan høste tomater og agurk. Som sidste år, vil jeg igen fokusere på kun at så planter, som vi har en chance for at få brugt. Jeg ser ingen grund til at rykke madspildet til køkkenhaven ved at dyrke mad, der blot ryger direkte i komposten. Så vi skal have forskellige slags salat, spinat, radisser, krydderurter, jordbær og squash.
Med en lille have, er vi nødt til at tænke kreativt for at få plads til lidt køkkenhave, og som det kan ses på billedet ovenfor, så er højbedene placeret et sted, hvor der før blot var pyntesten og spildplads. Og rent tilfældigt, så står de på en sådan måde i forhold til huset, at der er sol på dem hele dagen. Højbedene er ca. 60 cm * 3 meter, og er lavet af min superseje storebror, og han har lovet, at de bliver endnu pænere med alderen 🙂
Jeg har været på biblioteket og låne bøger om permakultur og selvforsyning i små haver, og glæder mig til at blive lidt klogere på emnet, men hvis vi også skulle dyrke kartofler i vores have, så ville jeg være nødt til også at inddrage den lille græsplæne og som børnefamilie er det ikke en reel mulighed. Men måske vi skal prøve at dyrke lidt kartofler i krukker, bare for at prøve det lidt.
Egentlig drømmer jeg også om høns, bare 3-4 stykker til at spise vores madrester og give æg retur. Men der er kæresten ikke helt overbevist, så den ide er sat lidt på standby indtil videre.
Drømmer du grønne drømme?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
En udfordrende udfordring
Syv dage inde i min udfordring er jeg allerede så småt løbet ind i problemer. Jeg kan fint skille mig af med en masse ting, og det føles rart at få givet væk og solgt videre. Men jeg kan ikke rigtigt arbejde med grænsen på tre ting pr. dag, da jeg ender med at finde een ting den ene dag, og ti ting den næste. Jeg har valgt at give mig selv frie hænder, og blot “kræve”, at jeg får sendt een ting videre hver dag. På den måde holder jeg fokus på at få ryddet op i skuffer og skabe, uden at føle, at jeg skal gå og gemme på ting når jeg har nået tre-tings-grænsen for dagen.Men bortset fra det lille issue, så kan jeg mærke, at det gør noget godt for mig at få kigget dybt i skufferne og få fjernet de ting, som vi ikke bruger mere. På den sidste uge er følgende ting sendt videre:
- En del tøj, som mindstebarnet er vokset ud af (genbrug).
- En skjorte og en silkebluse, som er slidt op (stofgenbrug).
- Babybolde og to kurve til legetøj (til en nabo).
- Tre små strikkehæfter, som jeg aldrig kiggede i, da jeg sjældent strikker efter opskrift (genbrug).
- Hjemmestrikket sweater (solgt her).
- Et lille hjemmestrikket hue og vantesæt (barselsgave).
- Trenchcoat (solgt).
Og der er masser af skuffer og skabe at kigge igennem, så jeg kan fint blive ved længe endnu. Da jeg startede min decluttering-proces for snart mange år siden, havde jeg en ide om, at jeg ville blive færdig på et tidspunkt. Men realiteten er, at det kræver en løbende indsats at holde huset fri fra overflødige ting, dimser og rod. Men vi er virkelig nået et helt andet sted hen nu, end da vi havde en kælder og et loftsrum fyldt med … ja … hvad var der egentlig der. Her i vores lille rækkehus, er der er begrænset med opbevaring, hvilket tvinger os til jævnligt at rydde ud i vores ting, hvilket passer mig så fint 🙂
Et andet sted, hvor der kun er begrænset plads er i vores lillebitte fryser, som jeg før har skrevet om. Selvom vi går (meget) op i ikke at spilde mad og konstant gemmer vores rester, så tvinger den lille fryserplads os til at spise dem hurtigt igen. Det forhindrer, at der sker udsat madspild, som er et udtryk for når man gemmer mad i fryseren i 3-12 måneder, og så ender med at smide den ud alligevel fordi man har glemt den 🙂
Er du også i gang med en lille januar-oprydning, så kom eventuelt med her og del dine erfaringer.
-0-
-
Om flyvning og passiv rygning
Jeg har tænkt over noget. Denne uge har budt på en tjenesterejse med mit arbejde, og dermed min første flyvetur i flere år. Jeg har bevist afholdt mig fra at flyve på ferie, da flyvning er én af de helst store klimasyndere. Og det virker lidt hult at bruge energi på at købe genbrug, mindske madspild og kompostere, og så smide 2-3 årlige flyveture med familien ind i programmet.
Men nogle gange så rammer virkeligheden, og arbejdslivets forventninger, og derfor tog jeg forleden turen til københavn lufthavn og videre op i de tyndere luftlag. Og det var på en måde nemt at lade som om flyvning kan være en uskyldig og naturlig del af hverdagen, da jeg først var tilbage i rumlen med at finde gate, vise pas og gå samme lemminge-gang som alle de andre passagerer i køen.
Men jeg fik også tanken, at egentlig så er flyvning den ultimative passive rygning. Røgen fra flyene fiser direkte ud i den luft, som vi allesammen gerne skulle kunne indånde sikkert, og så længe vi ikke har fundet en måde at sluse den dårlige luft ud af vores atmosfære, så bliver den hængende.
Hvis ikke det var fordi vi alle deler den samme atmosfære, så kunne jeg jo være ligeglad med, hvad andre gjorde. Men lidt som, hvis nogen tænder en cigaret i min stue, så påvirker forureningen fra flyveturen os alle sammen. Som en slags passiv flyvning 🙂 Jeg har ikke svarene, men vil gerne samtalen, for måske andre har fundet på en løsning.
Der er ikke noget væk.
Lidt ligesom, at det er begyndt at gå op for verdenssamfundet, at der flyder plastic i alle størrelser rundt i vores verdenshave, i vores fødekæde og vores drikkevand, så må det også snart gå op for alle, at luften i vores atmosfære er nødvendig for alt liv på jorden, og at den skal beskyttes. Min tanke er ikke, at flyvning eller plastic skal forbydes. Men hvis vi fik gjort op med kampen om at være den billigste leverandør af mad, transport og tøj, og i stedet fokusere på at sikre, at den pris vi som forbrugere betaler, reelt afspejler den omkostning, som vores køb har for kloden som helhed.
Så hvis en virksomhed vil sælge tøj, som går i stykker efter få ganges brug, så skal de selv være med til at betale for oprydningen, hvilket vil sige, at når tøj hurtigt bliver til skrald, så skal de gøre udgiften til at skaffe sig af med skrald, til en del af prisen på tøjet. Så ville det ligefrem bedre kunne betale sig at købe kvalitet fra starten af 🙂
Og oveni flybillettens pris skal lægges de omkostninger, som flyvningen har for miljøet. Det ville efterhånden blive en dyr fornøjelse at flyve, når prisen for at rydde op efter et klima, som efterhånden får mit nyhedsfeed til at ligne noget fra en b-klasse katastrofefilm, skal lægges oveni billetten.
Jeg kan ikke helt undslå mig for at flyve i forbindelse med mit arbejde, men jeg ville ønske, at vi alle ville overveje en ekstra gang før vi sætter os ind i et fly. Er denne tur nødvendig? Kan jeg opnå samme resultat på en anden måde. Møder kan holdes via skype. Shoppeture kan holdes lokalt. Ferie med familien kan afholde hjemme, med bil eller tog.
Flyrejser og fast fashion har visse fællesnævnere. Ved at vælge slowfashion og togturen, og derved vælge den langsomme løsning, så vælger man også at tage tid til at have sjælen med sig. Jeg vil til enhver tid foretrække bilferien, hvor man når at se landskabet ændre sig, og rent faktisk opdager, at man er nået til et nyt land. Og ikke bare lander i lufthavnen, og pludselig er i et nyt land og et nyt klima. På samme måde vil jeg til enhver tid vælge slowfashion og den lille, men langtidsholdbare, nøje udvalgte og kvalitetsfokuserede garderobe.
Hvad tænker du? Flyver du ofte? Og anser du flyveturen som uundværlig som en del af det gode liv?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Det simple (mormor)-liv
I et lille hvidt hus på spidsen af Lolland, med udsigt til roemarker og med en meget velpasset køkkenhave, bor min mormor på 97 (!) år. Der har hun levet det simple liv, før det blev et hashtag, og gør det stadigvæk. Hele hendes liv har hun levet på landet, og det at dyrke køkkenhaven, og at sy og strikke sit eget tøj, har aldrig været et spørgsmål om tilvalg, men blot sådan man gjorde. Konceptet at forhindre madspild har aldrig rigtigt været på hendes radar, som noget særligt, men det er bare sund fornuft at bruge al maden, når nu man har brugt energi på at skaffe den til huse.Mormor er en kæmpe inspirationskilde for mig, og også når det gælder strikningen. Hun har strikket hele sit liv, og har altid haft fokus på at strikke ting, som rent faktisk bliver brugt. Det har inspireret min egen filosofi om kun at designe og strikke tøj, som jeg kunne forestille mig at bruge i min egen hverdag. Nu strikker mormor kun strømper, da hendes øjne er blevet så dårlige, at det er det eneste hun kan. Men hun har stadig skabet fyldt af sweatre, som hun har strikket tidligere og passet godt på.
Mormors hus er som en tidskapsel for mig. Hun flyttede ind i huset året før jeg blev født, og det har derfor været kulisse til hele mit liv indtil nu. Jeg har leget i haven og stuerne som barn, og nu leger mine egne drenge de samme steder.
Drengene er vilde med deres oldemor, og har på deres egen måde forstået, at hun er noget helt særligt. Vi snakker meget om, at hun næsten er 100 år, hvilket er vildt sejt i deres (og min) verden. Jeg håber, at de også vil kunne huske vores ture til Lolland, når de bliver ældre. Og jeg kan mærke, at de bliver påvirket af den ro der findes i hendes nærvær. Og om ikke andet, så vil de kunne huske den dag, hvor oldemor tog gebisset ud, hvilket næsten skræmte livet af storebror 🙂
Jeg tænker tit over, at det er en kæmpe gave stadig at have nogle “gamle” tilbage i familien. Det skaber et vindue tilbage til en tid, hvor vores tilgang til ressourcer var helt anderledes, end den er idag, og jeg føler, at vi kan lære meget af, hvordan den generation lever. Bare tænk på, at din olde- eller bedstemor garanteret også lever et zero-waste-life, hun kalder det bare noget andet 🙂
Har du stadig “older” tilbage i din familie?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Mini-selvforsyning og hverdagsaktivisme
Disse dage slæber jeg salat, krydderurter, og nu også squash ind fra højbedene i haven. Det er virkelig kommet bag på mig, hvor meget reel mad, der egentlig kommer ud af relativt få kvadratmeter jord. Jeg har forsøgt kun at så ting, som vi normalt spiser, og som jeg derfor regner med at kunne bruge.
Det ville være en ærgerlig form for madspild, hvis jeg bruger penge og energi på at så mad, som vi så ikke får spist alligevel. Og det er lykkes rigtig fint indtil nu. Af særlige store hits er den lysegrønne krølsalat, som nok er glad for al den regn som vi får denne sommer, og som derfor er gået helt amok. Og den enlige squashplante, som giver cirka en lille fin squash per dag, hvilket passer fint med det vi spiser.
I foråret gav højbene store mængder spinat, radisser og rucolasalat, men alle tre slags er blevet spist op, uden at jeg har fået sået noget nyt. Måske bliver jeg lidt mere organiseret næste år – måske ikke 🙂
Jeg er vokset op med køkkenhave, da jeg var barn, men det har overrasket mig, hvor stor en glæde det har givet mig at se rigtig mad vokse frem af små frø sat i min egen lille have. Det minder mig om de første gange, hvor jeg fik syet eller strikket et stykke tøj, som jeg virkelig havde lyst til at have på. Det føles som en slags mini-selvforsyning. Og en måde at træde tilbage fra afhængigheden af at arbejde for at tjene penge til at købe ting, som jeg egentlig mest havde lyst til at bruge min tid til at frembringe selv.
Det må komme af lysten til et roligere, mere simpelt liv, hvor arbejdet ikke får lov til at fylde alle vågne timer, men der også er tid til at være en familie, og til nogen gange at gøre tingene på den mere besværlige måde, når den føles mere rigtig. Strikke sweateren fremfor at købe den. Dyrke salat, selvom det ville være nemmere at købe den. Hente mine børn selv, selvom jeg kunne betale andre for at gøre det.
Så på en måde anser jeg mit købestop, min mini-have, min afvisning af den velkendte travlhed i klemte børnefamilier, som mit eget lille aktivistiske selvforsyningsprojekt. Mindre er faktisk nok – og min hjemmedyrkede salat smager så meget bedre. end hvad jeg kunne købe mig til 🙂
God weekend derude.
-
Klimasorg #accept
Jeg skylder vist efterhånden en afslutning på min noget langtrukne følgeton om klimasorg, og som et ægte eventyr (eller noget), så ender det godt. Eller det vil sige – det ender ihvertfald – og jeg kan gå tilbage til at skrive mine vanlige indlæg om tøj, madspild, privatøkonomi, minimalisme osv 🙂
I bagklogskabens lys har jeg konkluderet, at jeg endelig er nået til den sidste fase af sorgbehandlingen. Og midt i min sorg over alt det vi som menneskehed har mistet/smidt væk/spildt ved at lade stå til, da vi opdagede, hvad udledningen af co2 gjorde ved klodens evne til at opretholde vores eget liv, er jeg endelig nået til en form for accept af tingenes tilstand. Denne accept har gjort, at disse dages nyheder om isbjerge på størrelse med amerikanske stater, der løsriver sig fra Antarktis, nye varmerekorder, flygtningestrømme fremprovokeret af krige kæmpet over knappe ressourcer osvosv, ikke skræmmer livet af mig, som de gjorde for 1½ år siden, men jeg har accepteret, at dette er “the new normal”.
Og helt ærligt, så ville jeg ønske, at vi alle kunne bevæge os hurtigt igennem accepten af realiteterne – og gå direkte til kamp mod den jagt på profit, vækst og forbrugerisme, som står i vejen for, at vi finder en smartere vej til at leve på vores klode uden at ødelægge det for os selv og for alle fremtidige generationer.
Min accept er desværre ikke krydret med store forventninger til, at vi som race står sammen og (i sidste øjeblik) vender udviklingen og afværger effekterne af klimaforandringerne. Derimod tror jeg, at vi har retning direkte mod afgrunden. Og for at vende tilbage til et tidligere indlæg, så tror jeg ikke længere, at de små ændringer af vores daglige levevis reelt gør en forskel i forhold til, at der ikke er politisk vilje til at foretage forandringer af vores samfund, som kunne gøre en reel forskel. Og helt ærligt, så tror jeg, at vi er alt for sent ude til at forhindre virkelig alvorlige klimaforandringer – de vil formodentlig blive en realitet både for os selv – og for vores børn. Vores egen grådighed og manglede evne til at se det store billede, har sat nogle bevægelser igang, som vi ikke har mulighed for at stoppe.
MEN jeg har også erkendt, at selvom egne mine grønne hverdagsvaner, såsom at dyrke min egen salat og krydderurter, kompostere, basere min egen og drengenes garderobe på genbrug, undgå flyvning, minimere madspild osvosv, ikke gør den store forskel på verdensplan, så gør det en kæmpe forskel for min egen sjæl og på min måde at være tilstede i verden på. Jeg forsøger med alle midler at være en del af løsningen fremfor en del af problemet.
Og jeg forsøger via denne blog at hjernevaske så mange af jer andre som muligt til at følge mig og finde jeres egen måde at gøre så lidt miljømæssig skade som muligt, og endda have et rigtig godt liv – ikke på trods heraf – men på grund heraf 🙂
Hvad tænker I? Ser jeg for negativt på tingene? Og hvad er næste skridt herfra?
-
Når søndagsmiddagen rækker til tre dage – eller hvordan man smadrer en madplan
Som jeg har skrevet om utallige gange, så er vi blevet ret gode til at spare penge ved ikke at smide mad ud herhjemme, og een af måderne er ved at lave madplaner hver uge. Men jeg tror til gengæld aldrig, at vi har prøvet at have en uge, hvor madplanen faktisk er blevet overholdt. Lad mig forklare….
Søndag havde vi udsigt til at spise aftensmad uden børnene hjemme, og jeg havde tænkt, at vi skulle have take out på junkfood-burger-måden, måske endda spise dem i sofaen – det kan vi ikke være de eneste, der ser vores snit til at gøre, når ungerne er ude af huset, og vi ikke skal være gode rollemodeller 🙂
Men vores søde nabo kom forbi med en tallerken med lækre indiske ris, og “ødelagde” den plan 🙂
Så da jeg alligevel skulle handle ind til madpakkerne til ugens løb, fik jeg handlet ekstra ind til at supplere risene. Menuen endte med at stå på en halv lakseside (40 minutter i ovnen med olivenolie, salt og peber), en færdigblandet salat (nedsat til halv pris), og en gang frosne chilicheesetops, som ikke er noget vi normalt spiser, men nu havde jeg sat næsen op efter noget junket 🙂 Den færdigblandede salat blev suppleret op med et sølle salathoved fra grøntsagskuffen. Det var kun den inderste halvdel, der stadig var godt, men jeg fik reddet resten. Og vi endte op med et super lækkert måltid.
Mandag blev resten af salaten og laksen blandet op med nudler (indkøbt til lejligheden), og ærter fra fryseren. Vi spiste pastaretten med revet ost og soya.
Tirsdag blev resterne fra pastasalaten varmet på panden med løg, frosne bønner, kokosmælk og karry.
-o-
Det jeg prøver at vise er, at når jeg laver en madplan, hvilket jeg havde gjort – og handlet ind til – så ender det sjældent med, at vi følger den. Dog passer jeg (man er vel madspildsnørd) altid på at få frosset den mad, der skulle blive til overs ned efterhånden som jeg opdager, at planen ikke holder. Og så ender vi med at have mad nok i fryseren til at kunne holde en “handlefri” uge, hvor vi kun køber mælk, brød, frugt og frisk grønt.
Pointen med madplanen er nærmere at sikre, at der er tænkt over en plan for aftensmaden hver eneste aften – og der skal være sket i forvejen – og ikke fem minutter i sultne børn. Så slipper vi for dyre og usunde hovsa-løsninger. Belønningen er ro i sindet, og sparede penge, som kan bruges på rødvin og sushi, naturligvis 🙂
-
Frugal Friday – ugens madplan
En af de bedste måder, som vores familie sparer penge på, til at bruge på sushi og på at betale banklånet af hurtigere end normalt, er ved at have elimineret det meste af vores madspild. Madspild er et emne, som jeg har skrevet om før, men jeg tror ikke, at jeg før har beskrevet helt i detaljen, hvordan en uge kan se ud i vores familie, så her er en oversigt over, hvad vi har spist til aftensmad denne uge.
Denne uge var lidt særlig, fordi vi havde en del rester til overs fra fødselsdags-fejringerne i weekenden.
- Mandag: Rester: Pizza fra lørdag, salat fra søndag og pølsehorn, som min søde mor havde med til os søndag.
- Tirsdag: Rester: Biksemad lavet af grillpølser fra søndag. Løg, kartofler og æg til spejlæg havde vi allerede i køleskabet.
- Onsdag: Tomatsuppe lavet af løg, tomater, en rest kogte kartofler fra tirsdag og suppehorn fra skabet. Alle ingredienser havde vi allerede. Til suppen fik vi brød fra fryseren med smør.
- Torsdag: Boller i karry. Rester fra kantinen på min kærestes arbejde, og ris fra køkkenskabet. Vi fik grønne bønner til, som vi allerede havde i fryseren.
- Fredag: Planen for i aften er rugbrød, da kæresten havde et helt rugbrød med hjem fra arbejde igår, og diverse pålæg, som er tilovers fra ugens madpakkesmøring. Madderne bliver pyntet med avocado, der blev til overs fra indkøb til salat i weekenden, og frisk basilikum. Desserten er honningmelon (også en rest fra sidste weekends indkøb :)).
Dette betyder, at vi kun har handlet mælk, havregryn og müsli til morgenmad, og frugt og pålæg til drengenes madpakker denne uge. Dermed har vi både sparet tid og penge – og jeg får en vis del sjælefred ud af at vide, at jeg ikke har smidt mad ud, men istedet har arbejdet med det, som allerede var i mit køleskab og køkkenskabe.
-o-
Billedet ovenfor er taget i sommers, hvor vi passede genboens have, da de var på ferie. Salaten og radisserne er frisktplukket fra deres have. Det har inspireret mig til at få højbede sat op i år, så vi også kan hente frisk grønt, lige udenfor døren. Min dygtige storebror er vvs’er og har lavet de flotteste kasser i galvaniseret jern. Jeg viser et billede, når de er sat ordentlig op 🙂
Det er min plan at så salat, radisser, spinat og jordbær, og jeg er vildt spændt på om jeg kan få det til at vokse. Jeg drømmer også om et minidrivhus, og 2-3 høns, men der er nok grænser for, hvor meget vi kan få plads til i vores lille rækkehushave 🙂
God weekend derude.