Search results for

madspild

1 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi:

  • Spist rester til frokost to ud af fem hjemmearbejdsdage. Fik jeg sagt, at jeg stor-elsker rester.
  • Lappet tre par af drengene i husstandens bukser og sat en ny knap i lillebrors bukser, da han var på besøg i weekend. Det er topmålet af husmor(M/K)-kickasshed at få tøjet til at vare endnu længere.
  • Lavet restepizzaer i weekenden, hvilket er endnu en fed måde at få brugt små ukurante rester. Min favorit var pizzaen med rodfrugter, gedeost og grøn pesto. Mums. Der var i øvrigt også pizza til dagen efter, så vi rykkede bare madplanen en dags tid 🙂 Madplaner hos os er ikke “skrevet i sten”, men skal tilpasses vores øvrige liv. Men jeg elsker at starte ugen med viden om, at der er en plan for aftensmad alle dagene. Det giver ro i hovedet for mig.
  • Høstet frugterne af drengenes nye pligter herhjemme. Vi har fundet et leje, hvor drengene har opgaver, som ligger fint indenfor det de kan, og som er en reel aflastning af os i hverdagen. Store børn er the bomb!
  • Noteret os et par julegaver, som skal købes med besparelse imorgen på den store, stygge Black Friday. Som jeg har skrevet før, så anser jeg ikke Black Friday for at være problemet. Denne dag vil blot være et forstørrelsesglas for de forbrugsvaner vi allerede har. Og det er iøvrigt ret privilegieblindt, hvis man ikke anerkender, at nogen bruger denne dag til at købe ting, som de ellers ikke havde råd til.
  • Apropos, så holder jeg foredrag imorgen, netop om hvordan man kan bruge minimalisme og bevidst forbrug til at leve et liv uden overforbrug. Og som den giga-hippie jeg er, så tager jeg naturligvis toget … til Viborg … så det giver lidt ekstra tid til at læse, skrive og tage en lur. Slet ikke dårligt 🙂

Iøvrigt, så er et af mine allerbedste tips til at bekæmpe madspild at lave måltider med gode, ikke-forarbejdede råvarer. Hjemmelavede pomfritter, som på billedet ovenfor, kan nemt indgå i en ny ret som brasekartofler, tærte eller pizza, men pomfritter fra frost eller pizzarier mister al værdi 30 minutter efter, at de har ramt spisebordet. De kan ikke indgå i et nyt måltid. Og så er det meste mad lavet semi-fra-bunden også billigere. Win-win.

Og det var mormor-hippien … 🙂

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på youtube eller i verdens bedste facebook-gruppe

0 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #4 Vær madmodig

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #4 Vær madmodig

Vi bliver i køkkenet ugen ud. Idag skal det handle om madmod. En anden god måde at bekæmpe madspild på og spare penge er at blive mere modig med hvilke ingredienser du bruger. Der er ingen regel der siger, at man skal følge en opskrift slavisk. Hvis du tør fravige opskriftens angivelser lidt, så kan du nemmere bruge mad, som allerede er i køleskabet fremfor at købe nyt. Igår nævnte jeg eksemplet med at bruge A38 fremfor cremefraiche i tærter. Det smager fuldstændig ens, og med A38 har vi nemmere ved at få brugt det hele op.

Det kræver mod at fravige opskriften, eller vanen med: Vi plejer at gøre sådan her. Men ved at prøve os frem, stille og roligt, og få flere og flere gode oplevelser i rygsækken, så bliver det nemmere. Det gælder alle vaneændringer, små kontinuerlige skridt i en ny retning kan føre langt. Mod i køkkenet vil også gøre det nemmere at opfinde jeres egne familie-opskrifter, som måske officielt ikke har et navn a la “koteletter i fad”, men som I elsker at spise.

Det gælder også, hvis du vil tage et lille skridt i retning af at skifte noget af kødet ud med grøntsager. Vi har stille og roligt sluset mere grønt ind i vores retter, og samtidig sluset kødet ud. Et godt eksempel er denne familie-venlige opskrift, der har erstattet den kødsovs, som fyldte en del af vores hverdagsretter ud.

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge ?


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

1 In Det gode (klimavenlige) liv

Det gode (klimavenlige) liv #2 Lav madplan ud fra maden i køkkenet

Disclaimer: De følgende indlæg vil være min personlige holdning til, hvad det gode liv indeholder – det kan se helt anderledes ud for dig, så giv gerne dine input i kommentarfeltet, hvis du har lyst.

Det gode (klimavenlige) liv er min sommer mini-serie, hvor jeg vil give mit bud på, hvor du kan spare tid, penge og CO2, og samtidig leve det gode (klimavenlige) liv. Der er så meget snak om klimakatastrofen, og ganske få bud på klimaløsninger, der kan udføres i en ganske almindelig danskers hverdag. Her er mine bud:

Det gode (klimavenlige) liv #2 Lav madplan ud fra maden i køkkenet

Du kender garanteret rådet om at lave madplaner, som en måde at spare tid og penge i hverdagen. Men hvis du vænner dig til at lægge madplan baseret på det mad, som du allerede har liggende og som potentielt kan blive til madspild, hvis det ikke bliver spist snart. Rent praktisk, så skal du gå igennem skuffer, skabe og køleskabet, få overblik over eventuelle rester, småtriste grøntsager og brød, som nærmer sig en udløbsdato. Og lad disse madvarer indgå i de næste par dages madplan.

For nogen kommer det helt naturligt, og for andre kræver det tilvænning at lave madplan fra indholdet i ens eget køkken og ikke følge en app eller ugeblades fastlagte madplan. For mig giver det en form for tryghed at vide, at jeg ikke starter helt “forfra”, når de næste dages madplan skal lægges, men bygger videre på det fundament, som køkkenet allerede indeholder.

Selve rådet med at følge en madplan gør det nemmere at købe ind til flere dage ad gangen, og derved slippe for mange ture til butikken. På den måde er du mindre udsat for impulskøb af lækre sager, som ikke stod på sedlen. Det sparer både penge, og energien, som du ellers skal bruge på at stoppe dig selv fra at spise chokoladen i skabet, når børnene sover 🙂

De sidste par uger har jeg købt en pose frugt og grønt fra TooGoodToGo, og lagt madplan baseret på indholdet. Det skaber et ekstra benspænd, når jeg ikke selv bestemmer det grønne indslag i madplanen. Det har været sjovt at prøve, men jeg ved ikke om jeg holder fast i det, når den rigtige pendler-hverdag starter igen.

Laver du madplaner?

Du finder næsten 200 sparetips og tricks i Den lille guide til opsparing, som udkommer denne uge ?


-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

3 In Hverdagsmad

Opskrift: “Kød”sovs

Jeg talte madbudget med en veninde idag, og kom til at prale med min “kødsovs”, der gør det nemmere at spise mindre kød, overholde madbudgettet, få mere grønt i ungerne og bekæmpe madspild. Intet mindre end fire gode ting 🙂 Jeg lovede at sende hende opskriften, og har valgt at skrive den her på bloggen, så andre måske kan få glæde af den.

Normalt laver jeg en stor portion, så der er til mange dage. Så sparer jeg også på den kostbare tid. Billedet ovenfor er fra en dag, hvor jeg lavede en stor portion og kunne lægge tre ekstra måltider i fryseren til dage med mindre overskud. Det er ikke et fancy billede, men det er rendyrket luksus at have nem og sund mad liggende til de dage, hvor alternativet var en dyr og usund pizza.

Jeg bruger “kødsovsen” til alle de sædvanlige retter. Med pasta, i lasagne, i wraps, til kartoffelmos eller i pitabrød. Den smager godt, mætter og indeholder store mængder grønt, som drengene ikke har opdaget. Så alt er godt.

Ingredienser

Olie eller smør

1-3 løg (den slags du har liggende)

2-4 fed hvidløg

1/2 pose røde linser

1 hoved revet spidskål

Eventuelt andre småtriste grøntsager fra køleskabet: Gulerødder, peberfrugter, tomater, squash, alt kål osv. Hvis du ikke har noget liggende, så er spidskålen nok til at give fylde.

4-5 dåser hakkede tomater

1 dåse tomatpuré

Krydderier: Fx karry, spidskommen, koriander eller andre yndlings.

Lidt sukker eller et skvæt tomatketchup

Evt. 1 bouillonterning

En rest kød, grøntsagsuppe, fløde, nudler eller andet kan sagtens ryge med i gryden.

Fremgangsmåde

Skyl og kog linserne.

Skær løg i tern og svits dem i olie og karry.

Tilsæt hakkede tomater, hvidløg, spidskål og andre grøntsager/rester.

Tilsæt de kogte linser.

Lad retten koge ved svag varme i 20-25 minutter og smag til med de ønskede krydderier.

Easy peasy 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi/jeg:

  • Lagt madplan baseret på indholdet fra too-good-to-go posen, som jeg nævnte sidst. Vi fik en virkelig fin pose med vandmelon, ferskner, porrer, nye kartofler og meget mere (billedet ovenfor). Frugten blev hurtigt spist, porrerne blev til porretærte, som vi af en eller anden grund ikke har fået i lavet årevis. Det er fint med lidt ny inspiration. Spidskål, løg og tomater røg i en omgang “kød”sovs – der blev til fire portioner, så nu ligger der tre gange aftensmad og venter på dage med mindre overskud. De nye kartofler bliver til kartoffelsalat til i aften.
  • Baseret på succesen vil jeg prøve at hente en ny pose i weekenden, og se om de holder standarden. Jeg kan godt lidt tanken om at lægge madplan for ugen, efter at jeg har hentet posen, så er jeg sikker på at indholdet ikke bliver spildt, når først det kommer hjem til os. Så ville pointen ryge lidt.
  • Fundet yoghurt og rugbrød med fine gule madspildsmærker i den lokale netto. Yogurten kan holde sig to dage, og det overlever den alligevel ikke herhjemme, og rugbrøddet er lagt i fryseren til når vi mangler. Jeg føler mig meget madspilds/økonomisk bevidst i disse dage 🙂
  • Lavet (og spist) klatkager af en lille rest risengrød, dels fra gryden og dels lillebrors efterladte portion (ja, jeg er den slags mor). Risengrøden røres op med cirka 1 dl hvedemel og et æg, og steges på panden. Med en klat hjemmelavet jordbærsyltetøj fra min mor, så er det den bedste snack jeg kender. Og en rar måde at bekæmpe madspild.
  • Jeg ved ikke om jeg har nævnt dette madspilshack før, men jeg spiser altid endeskiven af rugbrøddet. Resten af familien vil gerne være fri for endeskiven, og jeg er ligeglad, så jeg “tager en for holdet” og bekæmper madspild, een rugbrødsmad ad gangen 🙂

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

  • Nydt at hente håndfulde af jordbær fra haven, hver morgen hele ugen. Selv med en mikro-køkkenhave, så kan vi hente jordbær, krydderurter og store mængder rucola-salat ind til spisebordet.
  • Bestilt en too-good-to-go pose fra den lokale Netto. Jeg skal første hente den idag, og er spændt på indholdet. Det kan hurtigt ende med udsat madspild, hvis vi får en masse frugt og grønt, som vi ikke har lyst til at spise. Nu må vi se.
  • Fundet sandalerne frem og noteret mig, at jeg fint kan klare mig med dem jeg har – som iøvrigt er købt tilbage i 2015 – det er lidt sjovt at have en fuld oversigt over mine køb for de sidste seks år. Og det viser med al tydelighed, at selvom jeg købte to(!) par den sommer, så har de tjent sig ind mange gange siden da.
  • Tænkt over om det er min alder eller minimalisme, der har gjort det nemt for mig at være dybt ligeglad med at følge “moden”. Jeg gætter på en blanding. Og det er så rart at være trådt helt ud af den trædemølle det kan være, hvis man prøver at “følge med”. Jeg går i det som passer til mig, og som er mit absolutte ynglingstøj. Vedligeholder mit tøj og køber sjældent nyt. Det er en form for mini-klimaaktivisme fra klædeskabet at droppe jagten på “nyt”.
  • Repareret et par shorts for min mor. Jeg bekæmper gerne tøjspild i hele familiens klædeskabe, hvis jeg får lov.
  • Har et par små barselsgaver på strikkepindene. Garnet kommer fra lageret, så det er næsten gratis gaver, eller noget 🙂

Iøvrigt, så er vi ganske tæt på at være i mål med kickstarter-kampagnen til min kommende bog. Så hvis du gerne vil vide mere om privatøkonomi, pengehistorier og forbrugspsykologi, så kan bogen stadig bestilles med 25 procent rabat.

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal Friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi/jeg:

  • Været sygdomsramt på voksensiden, så madplanen blev sat på hold og to af dagene blev lavet om til rugbrød-dag og en morgenmad-som-aftensmad-dag. Det er ikke verdens mest ophidsende kulinariske oplevelse, men alle bliver mætte og vi undgår junkfood-fælden. Så alt er godt.
  • Tænkt lidt over, hvor lidt tid vi egentlig har tilbage med drengene i en alder, hvor de gider være sammen med os. De er 10 og snart 8 år, og vi er et mulehår fra at være deres nedern forældre. Jeg er okay med, at der vil komme en tid, hvor de mere og mere får deres eget liv. Men også okay med, at det ikke er lige nu. Og jeg får lyst til at skære endnu mere ned for de bolde jeg har i luften, for at være 100 procent til stede, lige her og nu. Jeg er allerede igang med at skære fra 🙂
  • Fået store mængder vild rucola i haven. Vi bruger det, som andre nok ville bruge purløg, drysset i stor stil på alle typer af rugbrødsmadder. Mums. Der er også radisser, bladsalat og jordbær på vej i haven. Det er den rene luksus, når vi kan hente lidt ekstra mad ind fra vores forvoksede altankasser.
  • Corona har gjort os endnu bedre til at undgå madspild. Når vi er mere hjemme end normalt, er det nemmere at “holde øje” med udviklingen i køleskabet, så der ikke pludselig er madvarer der er sygnet hen.
  • Apropos madspild, så laver jeg en stor omgang “kødsovs” imorgen for at gøre kål på det grønne, som ikke blev brugt i ugens løb, da madplanen blev omlagt. Jeg bruger en grundopskrift, hvor købet er skiftet ud med røde linser, og så ryger alt groft grønt ellers bare i gryden. “Kødsovsen” bruges til pasta, lasagne eller i wraps. Den er også nemt at fryse ned til de dage, hvor vi har lidt mere travlt. Det er et direkte indskud på energi-kontoen til en dag, hvor vi trænger 🙂

Ellers står dagene blot på slutspurt af Den lille guide til opsparing, som ryger til korrekturlæsning lige om lidt. Jeg er så klar til at sende bog-baby nummer to ud i verden 🙂

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi/jeg:

  • Gennemgået fjernlageret = højskabene på drengenes værelser, hvor jeg gemmer det arvetøj, der ligger og venter på dem. Jeg søger konstant en balance mellem minimalisten i mig, der gerne vil gemme så lidt som muligt, og klima-tossen, der elsker at putte sine drenge i genbrugstøj. Jeg øver mig i kun at gemme det, som jeg er 80 procent sikker på, at de rent faktisk får brugt. En hurtig tjek af tøjet viste, at to bæreposer med tøj trygt kunne sendes videre et sted hen, hvor det har en bedre chance for at blive brugt. Jo ældre drengene bliver, jo mindre tøj har de brug for at have i cirkulation ad gangen. De har yndlingstøj ligesom moren, og resten bliver bare til fyld på hylderne. Så det giver vi slip på 🙂
  • Nydt at modtage grøftekantsblomster fra mindstebarnet.
  • Jeg er på 7. dag med sukkerstop, hvilket kan ses på drengenes fredagsslik. Så udover, at jeg sparer kemi i kroppen og humørsvingingerne væk, så sparer vi også penge på slik-budgettet. Win-win. Jeg har iøvrigt oprettet en facebook-gruppe til jer, der har brug for en sukkerpause og trænger til lidt hep undervejs. Der er iøvrigt mange mellemregninger om vægttab, selvkærlighed og usunde helseråd, når jeg skriver om sukkerstop. Det er vigtigt at fremhæve, at jeg spiser (og ikke spiser) den mad som giver mening for mig, og håber at alle andre vil gøre det samme. Jeg ønsker ikke at tricke nogen spiseforstyrrelse ved at tale om kost, men det er også vigtigt for mig at sige højt, at “alt-med-måde” bare ikke virker for mig, når det gælder sukker – måske på¨grund af min pco – og måske er der andre, der har det på samme måde.
  • Noteret, at vi to gange nu har smidt laksepålæg ud og identificeret, at der kun er 1/4 af familien, der spiser det og besluttet at vi skifter det ud med noget andet pålæg, som alle spiser. Det kræver ofte blot små skridt at mindske madspild markant 🙂 Det samme gjaldt for dengang vi købte cremefraiche til at lave guacomole, resten røg altid i skraldespanden. Nu bruger vi A38, som også kan spises til morgenmad. Madspild-Jane: 0-1. Så kik i din skraldespand og tjek om der er et mønster, hvis du ender med at smide mad ud, og find så et hack, der passer 🙂
  • Købt et par letvægtsregnbukser til hver af drengene, som kan ligge i deres skoletaske. Dermed er det slut med at have et sæt derhjemme og et på skolen (potentielt også et sæt på fritter). Nu hedder systemet, at man bruger sin jakke, som i forvejen er vandtæt, og hopper i regnbukserne når det bliver nødvendigt. Keep it simple 🙂
  • Apropos systemer, så er mit bedste hverdags-hack at koble de ting man skal huske, sammen med noget som bliver gjort i forvejen. Eksempelvis, så får drengene håndcreme på samtidig med solcremen før de sendes ud af døren om morgenen. De får klippet negle efter badet, og får læst deres daglige tyve minutter samtidig med putningen. Det hedder vist “habit-stacking”. Jeg kalder det bare at få en afslappet hjerne 🙂

Hvis du vil have flere minimalisme-tips og tricks ind i din hverdag, så har jeg lavet forløbet Kickstart din oprydning, hvor du over 28 dage får hjælp til at gennemgå hele huset, og få ryddet op en gang for alle. Og hvis det skal være mere oldschool, så er minimalisme-bogen tilbage på lager. Den indeholder alt hvad jeg ved om minimalisme, og hvordan det kan være løftestang til det gode liv 🙂

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

2 In Vaner

2020 manifestet

Tilbage i starten af 2014 gjorde jeg mig nogle tanker om, hvad jeg ønskede at det kommende år ville bringe. Jeg kaldte det mit 2014 manifest, og det lød sådan her 🙂

  • Nul-forbrug (ikke verdens mest ordrette begreb, men nu engang det der faldt mig ind). Garderoben skal skæres ind til benet. Ryd ud, giv væk og sælg. Alt nyt tøj skal laves af mig selv. Det er tilladt at erstatte basistøj.
  • Madplaner hver eneste uge. Minimalt madspild.
  • Brug pengene rigtigt. Brug flere penge på det, der gør familien gladere, og slet intet på det, der ikke gør en forskel for os.
  • Sukkerstop. Det er ikke godt for dig. Bare stop.
  • Løb hver anden dag. Kom af med topmaven.

Det er ret skægt nu, seks år senere at se, hvordan nogle af fortsættene har sat retningen for den måde, som jeg lever på nu. Købestoppet og madplaner er i den grad helt fastgroede vaner nu, og en stor del af baggrunden for, at jeg er blevet gældfri (bortset fra realkreditten) og at vores økonomi er så robust som den er nu. Men så er der andre punkter, som jeg ikke er kommet lige så godt i mål med 🙂

Midt i denne corona-pause har det været oplagt at mærke lidt efter, hvilke vaner og tanker, der bringer glæde og fremdrift, og hvilke der ikke gør. Så nu fik jeg lyst til at lave et opdateret 2020 manifest, der kan katapultere mig i den retning jeg gerne vil. Og jeg ved ikke med dig, men i min verden, så kom 2020 så skævt igang, at det stadig er fuldt tilladt at lave nye fortsæt, der kan kickstarte året på en bedre måde.

Her er mit bud:

  • Drop købestoppet til fordel for bevidst forbrug. Du må gerne erstatte ting før de er helt slidt fra hinanden, og købe de ting, som du mangler.
  • Corona bragte dig løbeglæde og en fast løbevane for første gang i hele dit liv. Hold fast i den med næb og klør.
  • Husk, at nej er en fuld sætning. Du skylder ikke nogen at dele mellemregningerne – heller ikke dig selv.
  • Skru farten ned. Du skal ikke det hele på en gang. Livet er langt. Og mindre er bedre. Det skrev du vist selv engang en bog om 🙂
  • Vær der, hvor du er. Med hele dig. Gør én ting ad gangen. Gør den helt færdig. Træk vejret.

Hvordan ville dit 2020 genstarts-manifest lyde?

God søndag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

3 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I de sidste par uger har vi/jeg:

  • Brugt naturen omkring os endnu mere end vi plejer. En påske uden familiebesøg blev vekslet til en masse mountainbiketure og gåture i skoven tæt på os. Den vildeste udgift var, da vi smed cyklerne bag på bilen og kørte til en skov lidt længere væk. Egentlig er jeg modstander af at starte bilen for at cykle eller gå en tur, men vi trængte til lidt forandring.
  • Spist mere take away end normalt. Vi fik at vide, at vi skulle støtte de lokale butikker, som vi gerne vil beholde efter corona. Så kald det samfundssind i pizza-form 🙂
  • Holdt fast i de normale rengørings-rutiner. Når hverdag og weekend smelter sammen, ville det være nemt at glemme rutinerne. Men når vi er ekstra meget hjemme, føles det ekstra vigtigt at huske rengøringen. Så lørdag formiddag er stadig der, hvor hele familien (i varierende grad) sættes igang. Det er hurtigt overstået, når alle hjælpes ad.
  • Overkommet min strikkeskade, der indtraf samtidig med corona. Det har været en underlig til at skulle undvære strik, som i den grad hjælper mig til at trække mig lidt fra verden, tænke og trække vejret en ekstra gang. Men jeg gik nogle flere ture i stedet for, og undlod at lade det gå ud over kæreste og børn, at mit håndled havde sagt stop for strik. Nu er jeg igang igen, og omdanner restegarn til babystrik.
  • Handlet cirka hver 5-6 dag. Det har ikke helt holdt med en gang om ugen, men tæt nok på. Og når vi er hjemme er det endnu lettere at undgå madspild, da en rest aftensmad bare bliver til frokost, og vi ikke pludselig bliver inviteret ud eller får uventede besøg. Det er selvfølgelig konsekvensen af de kedelige corona-omstændigheder, men jeg tager mine silver linings, hvor jeg kan få dem.
  • Benyttet lejligheden til hurtigt at kigge lillebrors tøj igennem, og lægge til side til den videre cirkulation. Lock down får ikke benene til at stoppe med at vokse. Denne tid, plus alle andre, er det skønt at kunne hente arvetøj frem fra skabet, fremfor at skulle ud og købe nyt.
  • Vasket så lidt tøj, at det næsten er skræmmende. Jeg tjekkede dog ved sidste tøjvask, at der dog var en stor bunke af drengenes undertøj lagt til vask. Det faktum, at de skal skifte underbukser hver dag, er den sidste bastion herhjemme 🙂

Corona og lock down føles som en stor stress-test af os. Af vores hverdag, parforhold og familiestrukturer. Og jeg kan melde alt godt fra vestfronten. Det arbejde vi tidligere har lagt i at indrette os, så hjemmet er rart at være i, og nemt at holde rent/ryddet op, kommer i den grad til gode nu. Og med oprydningen har udvælgelsen af de ting, som vi beholder, været ganske lock down-venligt. Skabene er fyldt af puslespil, spil og bøger. På den front, kan vi klare os i lang tid.

Når jeg taler om fordelene ved at leve minimalistisk, så handler det for mig, kun ganske lidt om ting. Jeg tror, at for mange rykker oprydningen stille og roligt videre fra at handle om håndklæder og vinglas, til at handle om at rydde op i tanker, relationer, vaner og livsvalg. Om at indrette livet, så det overflødige skæres væk, så det vigtige står klart tilbage.

Så når corona rammer, og man hverken kan flygte fra hjemmet eller familien, hvad dukker så op? Hvor rammer konflikterne? Og er det værd at dykke lidt længere ned i, hvor det er særligt svært? Der er måske nogle ting, der skal ændres fremover. Noget, der skal skæres væk eller vælges fra.

Personligt, så har jeg opdaget et ømt punkt, som er trådt tydeligt frem i den nuværende kollektive stress-test. Jeg drømte (mere eller mindre hemmeligt) om med tiden at leve af at være forfatter og foredragsholder. Men de sidste mange uger hjemme, har gjort det krystalklart, at jeg ville savne mit nuværende arbejdsliv utroligt meget, hvis jeg gik den vej.

Jeg har ikke tænkt den nye erkendelse helt til ende, men jeg tror, at den nye drøm er lade bøgerne og foredrag være en skøn aktivt ved siden af mit eksisterende arbejdsliv. Den havde jeg ikke lige set komme, men jeg tror, at ekstreme tider kan give særlige indsigter. Så er det op til os, hvad vi vil gøre ved dem.

Hvad har du opdaget?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.