-
Because you’re worth it …
Reklamernes magt over vores sind, er jo ikke noget nyt. Men det er alligevel ret skræmmende, hvordan det er lykkedes for ”virksomheder” at bilde os ind, at hvis du føler dig forkert, trist, tyk, ensom, stresset osv, så kan du købe dig til lykke. Og rent faktisk, så fortjener du det.
Jeg vil gerne påstå det modsatte. Rent faktisk, så fortjener du selv at bestemme, hvad du vil bruge dine penge på. Du fortjener fred for jagten på ”mere”, ”bedre”, ”nyt”. Du fortjener frihed fra at skulle købe dig til en kortvarig glæde, fremfor at bruge energien på at mærke efter, hvad du rent faktisk har brug for. Du fortjener plads til at kunne mærke taknemmeligheden over, det som du allerede har – og roen til at mærke, at du har nok – og, at du er nok.
Jeg har en plan, der kan modvirke reklamernes budskaber. Nemlig at holde købestop, i en kortere eller længere periode. Frameld alle nyhedsbreve, og nyd at du – for en tid – kan ignorere ”de gode tilbud” eller at moden skifter. Det tager lidt tid, men det er muligt at vænne sig af med de kunstige, tillærte behov for at købe nyt, bedre, mere …!
Jeg har delt mine erfaringer efter fem års købestop, og kan virkelig kun tale godt om den ro det giver, når man vænner sig til kun at købe nyt når det gamle er slidt op, have en lille, nøje udvalgt garderobe af favoritter og så bare bruge sin tid på andet, end at glo opgivende ind i et overfyldt klædeskab 🙂
God aften derude.
-0-
-
Om privilegie-blindhed
Et af de emner, som jeg ikke synes berøres nok i FIRE-bevægelsen, er emnet: “privilegie”. Særligt, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt alle kan blive økonomisk uafhængige, og svaret er: “Når jeg kan, så kan alle”, så bliver privilegie-blindheden særlig udtalt.
Når jeg har skrevet om mit ønske om at blive gældfri og med tiden måske endda helt økonomisk uafhængig, så har jeg prøvet at være ærlig om de forhold der gør, at jeg overhovedet kan sidde med disse overvejelser. Min nøjsomhed/sparsommelighed har nemlig siden jeg blev færdig med mit studie (og særlig da min kæreste også blev færdig), været et aktivt tilvalg og ikke affødt af nødvendighed. Og det prøver jeg at være helt ærlig om.
Jeg prøver også virkelig at gøre en indsats for ikke at være blind for de privilegier, der har ført os hertil, herunder:
- Familiebaggrund: Jeg er fra en familie (fordelt på to hjem), hvor det var naturligt at tage en videregående uddannelse, og mine forældre har støttet mig i denne beslutning, selvom det betød mange år med økonomisk smalkost.
- Økonomisk opdragelse: Jeg er vokset op familieforhold, hvor økonomisk sund fornuft var en del af opdragelsen. Jeg blev advaret (aka skræmmekampagne ?) om faren ved forbrugslån, og har som barn set mine forældre købe genbrug, passe på sine ting og generelt ikke leve over evne på noget tidspunkt.
- Samliv: Jeg har boet samme med den samme kæreste i snart 20(!) år. Vi har undervejs kunne dele alle udgifter, hvilket gør det billigere at leve og da vi har formået (indtil videre ?) at blive sammen, har vi undgået de omkostninger, der er forbundet med skilsmisse og opdeling af aktiver.
- Migselv: Jeg er hvid, heteroseksuel og rundet af middelklassen, derfor møder jeg i min hverdag markant mere goodwill og åbne døre, end hvis det ikke var tilfældet. Det er nemt at være blind overfor den medvind dette giver i livet.
- Helbred: Jeg har (7,9,13) undgået større, livsændrende sygdom, og har derfor kunne arbejde hele mit voksenliv, kun afbrudt af barslerne. Man kan naturligvis gøre visse ting for at holde sig sund, men generelt er et godt helbred et spørgsmål om held, og det er mere et lotteri end udtryk for beviste valg, om man rammes eller ej.
- Positivt sind: Bortset fra periode med teenage-sortsind, så er jeg optimistisk af natur, og ser generelt positivt på de ting, både gode og dårlige, der sker i mit liv. Det er muligt at ændre din grund-indstilling med hårdt selvudviklingsarbejde, men jeg tror på, at man er født med et sind, der kan tilte til den positive eller negative side, og at det er denne grund-indstilling man har at arbejde videre ud fra.
- Samfund: Jeg er født og opvokset i et samfund, der struktuelt og lovgivningsmæssigt er indrettet på en måde, så jeg som kvinde har kunne tage uddannelse, kunne holde barsel og fastholde arbejdet på trods af, at jeg har fået børn. Jeg har derfor ikke skulle vælge mellem børn eller karriere, men har i en vis grad (læs: i ganske lavt gear) kunne have begge dele.
Jeg har garanteret glemt en masse, men ovenstående liste er blot for at vise alle de steder, hvor jeg (og sådan nogle som mig) kan have særlig medvind i forhold til at have en sund økonomi og måske på den længere bane kunne opnå en form for økonomisk uafhængighed. Og for at vise, at svaret på, om alle kan gå samme vej, bare ikke er så nemt at svare på, som nogle privilegie-blinde FIRE-folk gerne vil have det til at være.
Når det er sagt, så vil jeg stadig mene, at de fleste vil have glæde af at få overblik over sin økonomi, og gøre det til en vane, aldrig at bruge mere end man tjener.
Tænker du over privilegie? Og hvad har jeg glemt?
God fredag derude 🙂
-0-
-
Om at få gjort ting …
Et tilbagevendende emne her på bloggen er, hvordan man “får-gjort-ting”. Vores hverdag er forholdsvis effektiv, og det går fint med at jonglere jobs, skole, fritidsaktiviteter, madlavning og alt det, som hører hverdagen til. Lidt mere tungt ligger det med alle de “ekstra aktivteter” fx at få bestilt nyt pas, få drengene til frisør, få ringet til bedsteforældre, få skrevet den-der-bog og få planlagt næste venne-tourne i jylland.
Og forstå mig ret – jeg er meget taknemmelig for at vores hverdag er rar at være i – og der ligger absolut også noget tankevirksomhed i at være nået hertil. Men det er også i de ekstra ting, at livet leves og der kommer nogle oplevelser i livet, som ikke bare er at holde hverdagshjulet trillende.
Og når man, som jeg og mange andre, har til overflod af hobbyer og projekter, så kræver det en ekstra indsats ikke at blive opslugt af hverdagen, men bevare et overblik. Og som sædvanligt, er løsningen en ny 360 graders liste, mere kaffe og selvkærlighed omkring det faktum, at når der er mange ting på programmet, så tager det hele lidt længere tid.
Så nu vil jeg lave en kop kaffe, og få skrevet alle de ting, som jeg gerne have have gjort, ned, så de kommer ud af hovedet. Fordi som David Allen ville sige, så er hjernen god til at få ideer – men ikke til at holde fast på dem. Så håber jeg, at jeg kan skabe noget mere båndbredde i min hjerne, så jeg kan komme videre med alle mine dejlige projekter 🙂
Hvad gør du, for at bevare overblikket?
-0-
-
Om at klatte pengene væk, og en opskrift på panik-tomatsuppe
Et af de steder, hvor vi virkelig klattede penge væk – små dryp ad gangen – da vi boede i byen, var på take away. Før vi flyttede spiste vi take away en-to gange om ugen. Vi boede tæt på Nordre Frihavnsgade, hvor udvalget var stort og lækkert og vi fortalte os selv, at med små børn og fuldtidsjobs, så fortjente vi at slippe for at lave mad selv 🙂
Men da vi flyttede ud af byen, så flyttede vi også væk fra alle andre muligheder end en virkelig, flad og kedelig pizza (medmindre vi skulle starte bilen og køre efter maden), så fra den ene dag til den anden så forsvandt vores lyst til take away. Nu køber vi de flade, kedelige pizzaer virkelig sjældent, og sushi er blevet en (forholdsvis) sjælden luksus, som vi virkelig ser frem til.
Samtidig, så flyttede vi væk fra at skulle gå forbi tre (!) bagere med trætte børn efter børnehave. I vores nye hood var antallet af steder, hvor ungerne kunne plage sig til lækkerier på vej hjem fra børnehave lig med nul 🙂
Rent praktisk, så har det betydet, at vi sparer omkring 2000 kroner hver måned på take away, snacks på vej hjem fra børnehave, snacks på vej til legeplads og to go kaffe. Et beløb, som sort på hvidt er helt skørt, men også (desværre) fint dokumenteret i de regnskaber, som vi har ført over de sidste seks år, over alle de penge vi bruger. Fordi excel-ark er, hvad der sker, når en jurist og en ingeniør prøver at få overblik over sit forbrug 🙂
Og helt ærligt, så mangler vi ingenting. Ungerne er blevet større, og hverdagen så meget nemmere, at det aldrig virker som en stort issue at skulle lave aftensmad. Og de dage, hvor der er underskud på energien, der spiser vi enten rugbrød eller en panik-ret fra fryseren. En panik-ret kunne være en rest kødsovs, der kan sammen med en dåse hakkede tomater og pasta fra skabet, er super hurtig aftensmad.
En anden rednings-ret er tomatsuppe, som vi næsten altid har ingredienserne til at smække sammen. Med max 10 minutters arbejdsindsats, så er det hurtigere at lave suppen, end at hente pizza 🙂
Panik-tomatsuppe (4 personer)
2 gule løg
4 gulerødder
Evt. 1 fed hvidløg
Smør/olivenolie til stegning
1 liter grøntsags-bouillon
1 dåse hakkede tomater
1-2 dl fløde (jeg bruger det halve af en kvart fløde pr gang – og fryser resten ned til næste gang)
2 d suppehorn/nudler/pasta
Brød
Fremgangsmåde
Hak grøntsagerne groft, og svits i fedtstof i en gryde.
Tilføj bouillon, hakkede tomater, og kog i 15 minutter.
Tilføj fløden, og blend suppen til den er godt cremet.
Tilsæt den ukogte pasta og kop på svag varme, indtil pastaen er færdig.
Spises med ristet rugbrød, eller det brød du nu har liggende 🙂
-0-
-
Anmeldelse: Zero Waste af Bea Johnson
Før jul modtog jeg et anmelder-eksemplar af bogen Zero Waste, skrevet af Bea Johnson – kvinden bag bloggen Zero Waste Home og en af hovedpersonerne bag zero waste bevægelsen. Jeg har læst med hos Bea i mange år, og hun er min rollemodel når det gælder tilgang til tøj. Alt hendes tøj er genbrugskøb, og modsat mange bæredygtigheds-bloggere, så bruger hun minimum af energi på at tænke over tøj – men hun ser bare altid så godt ud.
Og så vidt jeg kan gennemskue, så køber hun også kun “nyt”, når det gamle er slidt op eller bare ikke fungerer mere, hvilket også er min strategi 🙂 Tøj skal bare virke, så det er muligt at leve det gode liv – uden at skulle bruge mere end få minutter på at blive klar hver morgen. Ja tak.
Nu er Beas bog endelig oversat til dansk, og udgivet på forlaget Klim, hvor de dygtige mennesker heldigvis kan se lyset i mere alternative måder at indrette hverdagen på 🙂
I bogen beskriver Bea både tankerne bag zerowaste-bevægelsen, men giver gennemgår også alle aspekter af en hverdag, fx indkøb, hygiejne, rengøring, tøj og rejser, og beskriver hvordan man kan adoptere zero-waste i alt, hvad man gør.
Jeg lever ikke et zerowaste liv, men som ægte ressource-nørd så går jeg meget op i, at der ikke er så meget spild i vores hverdag. Jeg hader engangsprodukter, og kan få det helt dårligt når der er for meget emballage på det mad vi køber – det er bare fjollet – tænk over, at du også betaler for emballagen når du køber mad. Rent spild.
I bogen giver Bea en masse opskrifter, både på rengøringsmidler, makeup og enkel mad, lavet helt fra bunden. Jeg kan virkelig anbefale bogen, både som en introduktion til zerowaste, men også som opslagsbog/opskriftsbog/inspiration til et mere enkelt og nice hverdagsliv 🙂 Modsat, hvad mange tror, så beskriver Bea, hvordan deres nye hverdag er både nemmere og billigere end den måde de levede på før. Og de har fået et mere harmonisk og frit liv, nu hvor alt deres tøj kan være i en kuffert hver, så de nemt kan pakke, rejse og lade rejsen blive betalt via udlejning af deres hjem undervejs. Det lyder da skønt.
Jeg er særligt vild med hendes beskrivelse af, hvordan zerowaste har gjort deres liv mere simpelt. Men tag ikke mine ord for det – hør Bea fortælle mere selv – lån bogen på biblioteket eller køb den hjem til dit eget hjemmebibliotek 🙂
God weekend derude.
-0-
-
Ud af komfortzonen
Igår bevægede jeg mig helt ud af min komfortzone, da jeg holdt mit første foredrag på Albertslund bibliotek. Og sådan her ser jeg åbenbart ud, når jeg prøver at overtale 50 mennesker til at rydde op i deres rod 🙂
Som stolt introvert, så ligger det ikke lige for, at jeg skal stille mig op foran en flok (mere end tre) mennesker og bede dem alle om at kigge på mig 🙂 Men det gik godt, og til min overraskelse så nød jeg faktisk at få lov til at fortælle om mit bud på, hvordan man kan leve et godt og bæredygtig liv, med færre ting (og for færre penge).
Bagefter kommer jeg i tanke om tusind ting, som jeg også gerne vil have sagt, og jeg har virkelig lyst til at stille mig op på sæbekassen igen, hvis jeg får muligheden. Foredraget var et forsøg på at bevæge mig mere ud i den analoge verden, som var en del af mit nytårsforsæt fra 2018 – men bedre sent end aldrig. Og det var virkelig fedt at prøve. Jeg tror på, at der ligger særlige muligheder for at vokse og blive klogere, når man (jeg) tør bevæge sig udenfor de kendte rammer.
Jeg har også kastet mig ud i en anden udfordring, nemlig at skrive en bog. Faktisk har jeg planer om tre bøger, så strikkepindene får nok en mindre pause 🙂 Jeg går dog lidt og bøvler med, at jeg ikke har et begreb for den måde vi har indrettet vores liv på, både når det gælder indretning, penge, prioriteter og hverdagslivet.
Jeg er egentlig ikke en del af FIRE-bevægelsen, selvom jeg arbejder imod økonomisk uafhængighed, jeg holder ikke helt købestop, da jeg jo køber noget indimellem, jeg lever ikke fuldt ud et zerowaste-liv, jeg hader bare engangsprodukter og jeg abonnerer på min egen version af minimalisme.
Egentlig så er jeg bare ressource-nørd, jeg hader spild, både spild af tid, af mad, tøj og penge, af menneskelige ressourcer og af liv. Men det har jeg ikke et ord for, og så kan det godt være svært at få helt hånd om på skrift. Men jeg bliver ved med at prøve, og iøvrigt så det jo bare den måde vi lever det gode liv for os, og så behøver det måske ikke hedde noget 🙂
God aften derude.
-
Om små ting og store armbevægelser
Jeg tror helhjertet på, at også de små grønne tiltag gør en forskel. Men jeg har også længe efterlyst politisk handling, så jeg bliver simpelthen så glad og håbefuld, når over 42.000 borgere her i landet har støttet op om borgerforslaget om en dansk klimalov, og vi samlet kan sende et signal til vores kære folkevalgte om, at vi også vil se politisk aktion.
Og når erhvervslivet begynder at tilpasse deres forretning til ønsket om mindre emballage, fordi de rent faktisk kan se en pointe i at give forbrugerne det de vil have, så føles det også som skridt i den rigtige retning. Jeg tror dog stadig, at vi skal tænke mere ud af boksen end vi gør nu, hvis vi gerne vil sikre at jorden er beboelig og rar for mennesker også om 50 år.
Måske vi skal se nærmere på, hvordan vi dyrker vores mad, hvordan vi bor, hvordan vi holder ferier og hvordan vi kommunikerer. Men jeg tror også på, at et langsommere liv, med færre ting og mere ro, på mange måder er det gode liv. Og måske kan være en del af løsningen på den stress-epidemi, som stadig er over os, og hvor svaret nu skulle være at lukke forældre-intra, hvilket virker lidt som en symptom-behandling, men hvad ved jeg om agurkesalat 🙂
God aften derude.
-
No shit, Sherlock
Jeg faldt over denne artikel under indtagelsen af lørdag morgens anden kop kaffe, og blev lidt træt. Igen. For hvordan er det lige, at folk igen kan være overraskede over, at skrald/forurening ikke forsvinder bare fordi man ikke kan se det mere aka sender det til Kina. Kan vi snart få nogle mere holdbare løsninger end de plastik-fantastiske slags. Tak.
Dagen er gået med gåtur/kælketur i sneen. En ganske gratis oplevelse når tasken er fyldt med kaffe og snacks to-go 🙂 Og vi fik varmen igen med lækker indisk mad, i dagens anledning ganske vegetarisk, og simpelthen så lækker. Vi spiser kød (gerne bacon), men bruger primært kød som drys/krydderi og ikke som måltidets hovedrolle. Det er ofte sundere og billigere at lade det grønne være det bærende element i måltidet. Det er een af de vaner som sidder fast fra tiden på SU, og en vane som vi ikke har planer om at ændre.
Resten af weekenden skal gå med at blive helt klar til mit foredrag tirsdag. Jeg glæder mig meget til at komme ud på den anden side af skærmen og fortælle om det gode liv med færre ting 🙂
God aften derude.
-0-
-
Om at investere i aktier
Ansvarsfraskrivelse: Alt hvad jeg deler herinde om investering er mine egne private erfaringer, og må ikke forstås som anbefalinger af hverken metode eller specifikke aktier.
Jeg har efterhånden fået en del spørgsmål om, hvordan jeg rent praktisk har grebet det at handle med aktier an. Jeg vil gerne dele mine erfaringer her på bloggen, dog med en understregelse af, at det netop er den måde vi har valgt at gribe projektet an på, og vores måde ikke vil være for alle.
Køber enkelt-aktier
Stik mod alle anbefalinger, så har vi valgt at investere i enkelt-aktier, fremfor at købe investeringbeviser. Årsagen er, at vi gerne vil have “hånden på kogepladen” og selv tage stilling til, hvordan vi placerer vores penge. Både når det gælder at kunne fremvælge “sorte” aktier (olieselskaber, lufthavne), men også for at være tvunget til at følge med i den politiske og makroøkonomiske dagsorden. Vi læser aviser på en anden måde nu, hvor vi selv har (ganske få) penge i klemme.
Planen er, stille og roligt at købe os ind i 20-25 forskellige selskaber, fordelt i forskellige brancher og lande, og derved prøve at holde en god spredning på vores risiko. Vi har “det lange lys på” og investerer kun penge, som vi (formodentlig) ikke skal bruge før om 20-30 år, så vi kan godt tåle at værdien svinger, hvilket aktiemarkedet gør. Konstant.
Vi bliver klogere
Vi startede med at købe aktier i august 2018, og slutningen af 2018 var præget af negative toner på aktiemarkedet, pga. handelskrig, klimakrise, brexit og generel euro-uro i Sydeuropa. Men vi prøver at holde fast i de strategier, som vi lægger og har allerede lært, at de dage hvor aktiemarkedet går i rødt, der skal vi holde fingeren fra salgsknappen, og gå væk fra pcen. Når en aktie falder, så har du reelt først tabt penge, hvis du sælger den. Og i de fleste tilfælde vil aktien stige igen, på den længere bane.
Vi har allerede lavet mange fejl, og kan allerede nu se, at vi er i farezonen for at tabe penge, når vi 1) bliver fristet af en spekulativ gevinst (Danske Bank), 2) ikke reagerer på vores mavefornemmelse og får købt i tide (DSV), 3) går for hurtigt ud af en aktie (Top Danmark og Vestas). Pointen er, at vi prøver at lære af hver fejl vi får lavet, og jeg vil hellere lave fejlene nu, hvor de er ganske få kroner på spil end senere 🙂
Vi søger viden
Som med alle nye projekter, så gælder det om at bygge viden op i starten. Så kan du nemmere køre på frihjul senere. Da vi startede vores rejse mod økonomisk frihed læste jeg meget om privatøkonomi, minimalisme og at leve nøjsomt, og de vaner vi skabte dengang, sidder på rygraden nu. Tilsvarende, da vi købte hus, så vidste vi virkelig lidt om de forskellige lånetyper og nægtede at stole på, at bankens sælgere ville give os det råd, der passede os bedst. Så vi brugte to måneder på at læse/diskutere/spørge rigtige voksne og så tage en beslutning, som vi selv kunne stå inde for.
Så det falder os naturligt at læse bøger/blogs om investering, og deltage i foredrag og generelt fylde viden på, så vi kan tage nogle gode beslutninger. Hvis det kan hjælpe nogen i gang, så deler jeg gerne min viden herinde, efterhånden som jeg bliver klogere 🙂
Noget helt andet, så er borgerforslaget om en dansk klimalov nu støttet af over 30.000 mennesker, og med denne fart, så når det de 50.000 i løbet af næste uge. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi får en klimalov, da der stadig mangler den sædvanlige vej gennem folketinget, med tre behandlinger og afstemning. Og da der ikke er et politisk parti med særlig interesse i at få loven gennemført, så er det vigtigt, at presset mod de politiske partier opretholdes også efter at borgerforslaget bliver fremsat. Men kæft, hvor er det stadig godt gået, og et stærkt signal om, at vi ønsker grøn politik og handling. Yay 🙂
-0-
-
Spar (og investér) dig rig (på frihed)
En af mine (mange) kæpheste omkring økonomi er, at man skal prøve at få det lange lys på, når man indretter sig økonomisk. De beslutninger, der idag kan virke rare og nemme, kan give gevaldige økonomiske tømmermænd på den lange banen. Ja, kviklån og afdragsfrihed, jeg kigger på dig.
Naturligvis, så er der forskellige faser i de fleste privatøkonomier. Vi har haft 6 år, hvor vi begge var på SU, og i den periode gjaldt det bare om at holde os flydende og ikke optage dyre lån. Det var ikke noget, der hed opsparing eller investering.
Da vi senere begge fik jobs, og stadig ikke havde købt hus, så var det vigtigt for mig, at vi ikke blev fanget i den typiske livsstil-inflation og bare brugte alt vi tjente. Så jeg fik overtalt kæresten til at oprette en opsparing, hvor der automatisk blev overført et beløb i starten af hver måned. Ved at prioritere opsparingen før alt andet, så var vi sikre på, at vi hver måned tog et skridt i retning af at have råd til udbetalingen på et hus. Og det gav tilladelse til at bruge de penge, som var tilbage på kontoen uden dårlig samvittighed.
Da vi flyttede i huset, var vi nødt til at optage et banklån, hvilket jeg jo har slet skjulte holdninger til, og vi gik derfor all in på at betale banklånet af så hurtigt som muligt. Det lykkedes efter 2,5 år, og det var en fed følelse rent faktisk at eje en større del af vores eget hus 🙂
De forbrugsvaner, som vi grundlagde i studietiden og i årene efter, har gjort, at vi stadig kan lægge penge til side hver måned. Og nu hedder projektet investering i aktier, så vi stille og roligt kan bygge en buffer op imellem os og det arbejdsliv, som ligenu ser ud til at skulle fortsætte til vi bliver 72 år. Det bliver et nej tak herfra!
Til de bekymrede vil jeg berolige jer med, at vi faktisk både har fået god mad, rejser og oplevelser undervejs igennem årene. Det kan være både sjovt og rart at leve et liv på budget, hvis man bare husker at bruge pengene der, hvor de giver størst glæde. For os betyder det lækre cykler, god mad, sushi og rejser. Til gengæld sværger vi til genbrug, når det gælder tøj, møbler, ting til hjemmet og vores bil 🙂
Vi er absolut ikke rige, men vi lever et rigtigt fint liv, og sørger for at vi hver måned kan investere lidt i, at vi får mere og mere frihed stående på kontoen. Det giver bedre mening for os, end mere forbrug.
Hvad er din tilgang til din økonomi på den “lange bane”? Har du en plan?
-0-