Økonomi

Pas på livsstil-inflation

Når man læser her på bloggen, så kan det godt lyde som om, at jeg er nødt til at vende hver en femøre for at få familiens økonomi til at hænge sammen. Men sandheden er, som flere af jer nok godt ved, at vi er to voksne med fuldtidsjob og ganske fine lønninger. Og vi har lavet mange fejl i vores økonomi, og har garanteret mange fejl til gode, men een af de ting, som jeg synes, at vi er sluppet godt fra er, at vi har undgået livsstil-inflation.

Og med det mener jeg, at med gode lønninger – særligt efter maaange år på SU – kan der være en tendens til at folk gerne vil kompensere for årene med lavvande i kassen, hvilket resulterer i, at alle de ekstra penge der tjenes på de nye jobs, stille og roligt fordufter igen. Det kaldes livsstil-inflation, den tendens, der er til, at hvis man tjener mere, så bruger man mere. Uden nødvendigvis at føle en større glæde, fordi man bare forbruger “fordi man kan”.

Vores forsøg på at undgå livsstil-inflation betyder, at vi har købt et noget billigere hus, end hvad banken ville låne os. Vi har fundet det perfekte hus for os, og et som vi kan betale af i overskuelig fremtid uden at være stavnsbundet til banken. Vi holder stadig øje med, at vores forbrug ikke stikker af fra os, men at vi bruger pengene der, hvor det skaber glæde og mening for vores familie. Hvilket betyder sushi og oplevelser 🙂 Og når vi rejser, så holder vi budgettet ved at tage bilen, lave maden selv og have et fornuftigt budget for forbrug på selve ferien.

Selv med en fin indkomst, er det nemt at bruge rub og stub. Som eksempel: Hvis vi forestillede os, at vi havde 10.000 kroner i overskud hver måned, når alle udgifter var dækket, så havde vi jo en god mulighed for at spare de penge op og investere dem. Men hvis vi havde købt et hus til bare en million mere end vi gjorde (hvilket banken havde “godkendt”), så ville der gå 6.000 mere til huset hver måned. Og hvis jeg så shoppede tøj eller dimser for bare 1500 kroner hver måned, og vi brugte de sidste 2.500 kroner på to-go-kaffe, takeout, legeland, biografture og restaurantbesøg, hvilket nemt kunne ske. Ja, så ville de 10.000 kroner være væk – og alle drømme om langsigtede investeringer, gældsfrihed og økonomisk frihed så sølle ud.

Jeg siger ikke, at man ikke skal leve livet og det er fint at tage i legeland, ud og spise og købe dimser til huset. Min pointe er bare, at hvis man ikke har en plan, der sikrer, at man ikke hver måned, bruger alt hvad man tjener, så er det nemt at tilpasse forbruget til en højere løn, hvilket også er fint, hvis man vil være bundet til at have et job indtil 70 års alderen. Det vil jeg ikke 🙂

Som min helt Mr. Money Mustache siger så fint, så er der et vist niveau af livkvalitet, som er “nok”, og når man er nået dertil, så vil mere ikke gøre een mere lykkelig. Og det er netop pointen, hvis du kan finde dit eget NOK, droppe det ekstra forbrug og spare forskellen op, så kan du også undgå at blive fanget af livsstils-inflation, og tanken om, at når man tjener godt, så skal man også bruge godt 🙂

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

5 kommentarer

  • Johanne

    Tak for at tage det her emne op. Det er tit noget jeg tænker over, fx når jeg ser folk med kæmpe huse, høje lønninger og meget lidt frihed. Til alt muligt, men måske især til at sige jobbet op.
    Min kæreste og jeg snakker meget om at der skal være råd til at den ene kan være ledig, skifte spor eller andet, hvis livet rammer. Men vi er også uenige om nogle ting, fx er der et sommerhus i mine fremtidsdrømme, mens der i hans er “pension” som 45-50-årig…
    Det er spændende at snakke om, at tænke over, og overveje hvor ens “nok” ligger. Lige nu arbejder jeg fx på at skrue mit forbrug helt ned, så jeg kan bruge penge på at tage fri fra det betalte arbejde for at arbejde mere på sustain daily 😉

  • Mette WK

    Jamen, jeg er SÅ enig, som jeg har fortalt før. Den frihed, som man køber sig til, den er virkelig, virkelig vigtig. Lige for tiden, der mærker jeg også en helt særlig form for frihed. Vi er nemlig flyttet, og det var mit meget store ønske, at vi kunne flytte til vores nye hus først, og så kunne det andet stå tomt mens det var til salg. Det lyder sikkert håbløst i ørerne for nogle, men jeg har en søn med autisme, og den slags “ændringer” i hverdagen, som fremvisninger og ekstra oprydning medfører, det kan slå ham fuldstændig ud. Så vi er flyttet til vores nye hus i ro og mag og den andet bliver sat til salg. Og vi står faktisk i en situation, hvor vi (også langsigtet) kan betale begge huse. Vi sparer selvfølgelig ikke op i den periode, men det er så et eksempel på nogle friheder man kan tage sig, når man ikke absolut behøver låne til ens max og ej heller bruger alle ens penge 🙂

    • Jane

      Det er nemlig så vigtigt. Og frihed betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. Hvor er det dejligt, at I kan tage flytningen i jeres eget tempo 🙂

  • Louise

    Ja, det er så vigtigt! Jeg kunne godt falde i fordi jeg føler at jeg har fortjent det, men ikke at skulle arbejde fuldtid i 40-50 år betyder mere for mig så det minder jeg mig selv om hele tiden.
    Derfor har vi også valgt et langt billigere hus i provinsen end vi kunne have købt eller hvad vi var blevet nødt til at give hvis vi var blevet boende i hovedstaden.
    Vi har så givet køb på havens størrelse, men husets størrelse, rumfordeling og beliggenhed er helt i top. Vi har også valgt en mini bil fordi ingen af os kan se grunden til at give en halv million kroner for noget som mister værdi så hurigt som en bil gør.

  • Mille Nordstrand

    Så enig – og mærker det lige nu, en af os skifter lidt pludseligt fra 37 til 30 timer, men vi har ikke sat os og regnet på det, da vi ikke forbruger alt hvad vi tjener, i sådan en situation føler jeg mig meget priveligeret?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.