Frugal Friday

  • Frugal Friday

    Frugal Friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Ligget syg en hel uge – det er også en måde at spare penge. Ikke en måde jeg kan anbefale dog. Jeg er rask igen, og har en nyfunden taknemmelig over livet uden smerter og snot allover #blessed.
    • Startet fredagen med at bage boller til familien. Det er en fast vane nu, og bortset fra at det er nem og lækkert, så får vi 16 øko-boller for omkring otte kroner. Det er også en slags næsten gratis luksus 🙂
    • Klippet mit eget hår – igen bare spidser – men det giver lige håret et lidt friskere look. Og efter en uge i sengen, så trængte jeg virkelig til et løft 🙂
    • Vi er fire dage ind i købestoppet, og har kun brugt penge 3/4 dage. Jeg kan mærke, at jeg har fået en vane med lige at smutte i Netto, når vi mangler noget, og den vane prøver jeg at ændre med købestoppet. Jeg tror på, at det giver mening at handle max to gange om ugen, ellers er der for mange muligheder for at impulskøbe en masse, som vi ikke skal bruge.
    • Fixet lillebrors bukser, der var “sprukket” lige på måsen. Det tog max 2 minutter, og de er nu klar til mange flere times leg.
    • Fået monteret de to bluser, som jeg har strikket i løbet af sommeren, nu mangler jeg bare at købe 2-3 par strømpebukser og et par nye støvler, og så er min lille, yndlingsgarderobe helt efterårsklar.

    Om at forkæle sig selv (fra instagram)

    Nu siger jeg lige noget vildt træls, men som weekenden nærmer sig, så vil jeg gerne tale lidt om hvordan vi forkæler os selv. Hvis du har haft en hård uge med for mange planer og bolde i luften, og endelig når frem til weekend, så vil nogen falde i fælden: “Jeg fortjener …. for jeg har arbejdet hårdt”. Men hvis det skal koste mange penge at opveje for ugens strabadser, så ender du med at arbejde og så brugt alle pengene på at opveje for arbejdet. Det er bare små hop på stedet. Led efter måder at slappe af og have det rart, uden at det koster noget. Livet er fyldt med gratis glæder, hvis man kigger lidt efter … sagde den gamle hippie.

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal Friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Spist pasta og kødsovs tre dage i træk. Drengene har været syge, og vi voksne har været trætte, så vi springer over alle de lave gærder vi kan finde. I aften står menuen på købepizza af alle de samme grunde. Og det har jeg det helt fint med. Nogle uger er der mere overskud end andre. Da vi havde mest fokus på at betale banklånet af, så havde købepizza pint mig. Nu ved jeg, at så længe bolden ruller i den rigtige retning, så må den gerne rulle rigtigt langsomt 🙂
    • Indgået aftale om at holde et foredrag til januar på Ishøj bibliotek. Jeg lever ikke af at sælge bøger eller holde foredrag, men af mit job som jurist, så overskuddet fra mit mikro-firma går til at købe endnu flere aktier. Jeg mangler nemlig ikke andet #gominimalisme.
    • Spist masser af brombær.
    • Solgt to sæt retro sengetøj, som jeg ikke fik syet tøj af alligevel. Nu skulle det bare ud og komme andre til glæde. Nogle projekter bliver bare ved tanken, og det er helt okay. Videre med stoffet, og så bliver det mentalt plads til nye projekter.
    • Genoptaget løbet. Min løbe-app fortalte mig, at jeg ikke havde været afsted siden den 1. juli. Av. Men de lidt koldere dage (og tre ekstra kilo) har bragt løbelysten tilbage. Løb er den perfekte motion for mig. Gratis, effektiv og udendørs. Og så kan jeg holde øje med nye brombærbuske samtidig. Rent win, hele vejen rundt.
    • Planlagt købestop i september. Sidste gang lærte jeg, at august var en dårlig måned at holde købestops-måned, så nu prøver jeg september istedet for. Reglen er, at vi kun køber driftsting i en hel måned. Det vil sige mad, toiletpapir, tandpasta osv. En længere eller kortere periode med købestop giver altid et godt indblik i de udgifter, som er blevet en vane, men som sagtens kan undvære. Måske du vil være med?

    Jeg tænker nogle gange, at jeg har fundet en magisk opskrift på et bedre liv, da jeg opdagede minimalisme. Ved at fjerne de overflødige ting, sparer jeg tid og energi i min hverdag. Ved kun at omgive mig med mine yndlingsting, så løfter jeg mit humør. Ved at købe ganske lidt og aldrig bruge shopping som underholdning, så jeg store mængder penge, så jeg kan arbejde mindre eller investere til frihed senere. Ved at leve med få yndlingsting og kun købe ganske lidt, så sætter jeg et lettere miljømæssigt aftryk, hvilket er godt for min sjæl.

    Og vigtigst af alt. Ved at fjerne alt det fra mit liv, som ikke er “mig” mere, så bliver jeg bedre til at mærke helt klart, hvad jeg ønsker mig endnu mere af i mit liv. Og vinder overskuddet til at gå efter det. Og til at være ærligt til stede i verden, som den sure gamle hippie jeg nu engang er. Inderst inde 🙂

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Ikke lavet mad. Jeg startede nyt job mandag, og alt energi er gået til det. Og til ikke at smelte i varmen. Så vi har fået rester fra fryseren, rugbrød og koldskål. Alle overlevede. Jeg er stor fan af hjemmelavet mad, men allerstørst fan af at bruge energien der, hvor det giver mening.
    • Genoptaget pendlerlivet. Og venter med at købe månedskort til jeg kan gennemskue, hvor mange dage jeg kan cykle/arbejde hjemmefra. Måske er det lidt dyrere her i længden, men jeg vil gerne vurdere om det ikke kan betale sig. For når første månedskortet er betalt, så er det sværere at finde motivation til at cykle 42 km (!).
    • Klaret skolestart helt uden indkøb af nye blyanter, linealer og all that jazz. En gennemgang af taskens indhold viste, at drengene havde alt det de skulle bruge. Det samme gjaldt tøjskabet. Så nu er vi igang med hverdagen igen. Bum.
    • Holdt fast i vanen med at bage koldhævede boller til drengenes madpakker. Kan lige hive dem ud af ovnen fem minutter før mit tog kører. Det føltes meget overskudsagtigt. Jeg siger ikke, at det gør mig til verdens bedste mor, men en medalje ville være passende 🙂
    • Nydt at brombær-sæsonen er igang. Brombær er den ultimative opgradering af morgenmad. Og helt gratis og CO2-neutralt. Haps.
    • Været (måske lidt for meget) lykkelig over, at min nye arbejdsplads er helt uden engangsprodukter. Kaffekopper af porcelæn og postevand i drikkeglas, så simpelt og så dejligt. Og kantinen kan finde ud af at overholde corona-showet SAMTIDIG med at vi får vores mad på ægte tallerkener med ægte bestik. Ajmen altså, så dejligt for sjælen 🙂
    • Fik jeg sagt, at mit nye arbejde har havudsigt. Det er en ægte gratis glæde, som jeg allerede elsker meget højt. Glæder mig næsten allerede til vinteren, hvor jeg kan nyde solopgangen over havet, og kaffe i ægte kopper. Yay. Sure, gamle hippier er glade for andre ting end resten af verden tror jeg 🙂

    Iøvrigt, så er de første tilbagemeldinger på min nye bog begyndt at komme ind, og jeg bliver simpelthen så glad. En skrev, at hun allerede efter at have læst første del af bogen, var begyndt at se på hvert køb og vurdere om det gjorde hende lykkelig eller ej, og hun kunne allerede se forskel på kontoen. Det gør de lange skrive-aftenener umagen værd, når jeg kan få andre til at se pointen med at bruge deres penge på den måde, som giver mening for netop dem, og ikke som andre synes er “den rigtige måde”. Hurra.

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Igen købt, og lagt madplan efter indholdet i to too good to go-poser. Det kræver naturligvis, at man er villig til at lade posens indhold bestemme menuen, og det er nok ikke for alle, men jeg er fan. Jeg melder ud i slutningen af denne måned om det kan ses på vores forbrug på mad. Jeg tror ja, men lad os nu se, hvad tallene siger 🙂
    • I samme boldgade, så fik vi sushi via appen igår aftes. Man kan først hente maden kl. 20.30, så jeg ventede til en dag, hvor drengene ikke var hjemme. Det er for sent at spise for dem. Maden var frisk, lækker og virkelig billig, så det kan vi godt gøre en anden gang 🙂
    • Imorges høstede jeg det sidste jordbær i haven, og så lukker vi sæsonen for i år. Igen har vi kunne hente en håndfuld jordbær hver morgen i virkelig mange dage, til drengenes og min morgenmad. Det er sundt, billigt og en god måde at vise børnene, at man kan gro sin egen mad frem. Det er vigtigt for mig, at de ved, at man godt kan spise andet mad end det, som kan købes i supermarkedet. Det samme gælder, når vi sanker vilde æbler, blommer og brombær til efteråret. De skal ikke være bange for naturen, men vide at der er mad og ro at hente ved at bevæge sig ud i den.
    • Jeg har fundet garn frem til en ny strikket top, efter denne opskrift. Jeg strikker efterhånden ganske lidt nyt til mig selv. Jeg har et udvalg af yndlingsstrik, som jeg går med hele tiden, og nærmest ikke kan slides op. Så alt ekstra strik ville blot være spild. Da jeg startede mit projekt med kun at lave alt mit eget tøj, så var det en stor F…-finger til fast fashion og den måde de behandlede klodens ressourcer på. Siden da, så har strikkeverdenen udviklet sig til et ræs om at nå at strikke mest muligt, og gerne købe så billigt garn som muligt. Og så ryger pointen med at være bæredygtig lidt. Så jeg strikker lidt, udvælger model, farve og materiale nøje, så jeg er næsten sikker på, at det bliver en favorit. Og hvis det ikke lykkes, så sælger jeg den eller giver den væk, så den ikke ligger og fylder i mit skab. Så er både strikkeren og minimalisten i mig glade.
    • Reddet urtepotteskjulere fra den lokale genbrugsplads. Efter en vask, er de gode som nye, og jeg har tænkt mig at aflevere dem i vores genbrugsbutik, så de kan blive brugt igen. Jeg ved godt, at den nemme løsning er at smide ud, men jeg ville ønske at folk gad køre den lille smule længere og aflevere brugte ting et sted, hvor de kan blive til glæde for andre. Og ikke bare til skrald.

    Vi kan allesammen gøre lidt mere for at passe på vores fælles ressourcer, og mange tiltag kræver blot en vaneændring, men koster os hverken mere tid eller penge, når først den nye vane er på plads. Eksemplet med at bære gode, brugte ting til genbrugsbutikken fremfor genbrugspladsen burde være overkommelig for de fleste. Måske tage cyklen til bageren fremfor bilen eller trylle mest de sidste rester i køleskabet før vi køber nyt mad.

    Det er små ting, og vi kan alle vælge et eller andet, som vi kan gøre bedre på klimafronten. I foråret besluttede jeg mig for, at det var slut med tyggegummi her i huset. Jeg havde tilvalgt tyggegummi, som “snack” fordi det er sukkerfrit og føltes mere okay af den grund. Men tyggegummi er jo – reelt plastik – hvis man tænker over det, og skaber en masse unødvendig skrald. Så vi stoppede helt, og efter et par uger, hvor der manglede “noget”, så er det den nye “normal”. Og sådan kan man blive af med en indgroet vane, men det kræver fuld fokus og energi i en periode, indtil den nye vane “sidder fast” 🙂

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Haft stor glæde af et par poser fra TooGoodToGo. Indholdet har været friskt, varieret og ting, som vi sagtens kunne få brugt inden det blev dårligt. Jeg har lagt madplaner efter de grøntsager, der var i posen, så vi er sikker på at få det brugt. Jeg har en klar fornemmelse af, at vi har sparet penge, så der er tale om win-win effekter lige der. Til gengæld, så har vi måtte fravige princippet om primært at købe økologi, og det er lidt træls kan jeg mærke.
    • Ryddet op i kreaskabet jf. nedenfor, og samlet en pose med store perler, magnetbogstaver og andre kreating, som mine drenge er vokset fra. I næste weekend skal vi ses med en sød toårig (og hendes familie) og så kan drengene få lov til at overdrage lækkerierne. Jeg tror, at det er nemmere at give slip på ting, når vi ved, hvor de ender henne og at de kan blive brugt af andre.
    • “Ofret” mig og spist reste-kartoffelsuppe til frokost to dage. Suppen var blevet lidt kedelig i smagen, så der var ikke så stor synk i den til aftensmaden, så der var en del tilbage. Men jeg reddede smagen ved at røre en stor klat grøn pesto i suppen de to gange jeg spiste den til frokost. Det smagte SÅ godt.
    • Holdt fast i vanen med at bage de koldhævede boller et par gange om ugen. Jeg håber, at jeg kan holde fast i det når den rigtige hverdag starter igen efter sommerferien, og jeg skal afsted hver dag igen. Måske kan vi vende rutinen, så jeg rører dejen sammen om morgenen og bager dem om aftenen, så burde det være nemt at få passet ind.
    • Holdt en måneds pause med at købe aktier. Der sker ting på jobfronten lige nu, så det gælder om at polstre vores bufferopsparing, så vi er klar til det nye. Til gengæld, så stiger vores aktieportefølje støt, så uden at smide flere penge derind denne måned, så er vi alligevel et godt skridt tættere på det første store aktie-delmål.

    Jeg har brugt et par eftermiddage på at komme igennem hele huset, og få sorteret ud og reorganiseret visse skabe. (Jeg er ikke helt færdig endnu). Særligt mit eget klædeskab trængte. Så jeg tømte alt ud på sengen, fik sorteret noget alt for slidt tøj fra, så det kan blive til klude, gjort skabet rent og lagt tingene tilbage på en ny måde. Det gav et tiltrængt energiboost. Det overrasker mig altid, hvor meget ny energi jeg får af at rydde ud og op. Det skaber et nyt flow i hjemmet at få set på tingene, og skilt os af med det, som ikke længere hører til i vores hjem.

    Rent praktisk, så har jeg blot brugt oversigten over kategorier fra min egen bog , og så tager jeg huset i den rækkefølge. Det går hurtigt, når der bare er tale om vedligeholdelse, så det er overstået på nogle timer fordelt over de dage, hvor jeg/vi har tid. Til sidste så ryger de overflødige ting til salg, genbrug eller videre til familie eller venner, som mangler netop det. Bom. Og så er huset tilbage til kun at indeholde de ting, som giver mening for netop vores familie. Det frigiver så meget overskud hos mig, og lidt hos resten af familien, hvis de skal indrømme det 🙂

    Nu står den på weekend med drengene – der er intet jeg hellere vil. God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Lagt madplan baseret på indholdet fra too-good-to-go posen, som jeg nævnte sidst. Vi fik en virkelig fin pose med vandmelon, ferskner, porrer, nye kartofler og meget mere (billedet ovenfor). Frugten blev hurtigt spist, porrerne blev til porretærte, som vi af en eller anden grund ikke har fået i lavet årevis. Det er fint med lidt ny inspiration. Spidskål, løg og tomater røg i en omgang “kød”sovs – der blev til fire portioner, så nu ligger der tre gange aftensmad og venter på dage med mindre overskud. De nye kartofler bliver til kartoffelsalat til i aften.
    • Baseret på succesen vil jeg prøve at hente en ny pose i weekenden, og se om de holder standarden. Jeg kan godt lidt tanken om at lægge madplan for ugen, efter at jeg har hentet posen, så er jeg sikker på at indholdet ikke bliver spildt, når først det kommer hjem til os. Så ville pointen ryge lidt.
    • Fundet yoghurt og rugbrød med fine gule madspildsmærker i den lokale netto. Yogurten kan holde sig to dage, og det overlever den alligevel ikke herhjemme, og rugbrøddet er lagt i fryseren til når vi mangler. Jeg føler mig meget madspilds/økonomisk bevidst i disse dage 🙂
    • Lavet (og spist) klatkager af en lille rest risengrød, dels fra gryden og dels lillebrors efterladte portion (ja, jeg er den slags mor). Risengrøden røres op med cirka 1 dl hvedemel og et æg, og steges på panden. Med en klat hjemmelavet jordbærsyltetøj fra min mor, så er det den bedste snack jeg kender. Og en rar måde at bekæmpe madspild.
    • Jeg ved ikke om jeg har nævnt dette madspilshack før, men jeg spiser altid endeskiven af rugbrøddet. Resten af familien vil gerne være fri for endeskiven, og jeg er ligeglad, så jeg “tager en for holdet” og bekæmper madspild, een rugbrødsmad ad gangen 🙂

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    • Nydt at hente håndfulde af jordbær fra haven, hver morgen hele ugen. Selv med en mikro-køkkenhave, så kan vi hente jordbær, krydderurter og store mængder rucola-salat ind til spisebordet.
    • Bestilt en too-good-to-go pose fra den lokale Netto. Jeg skal første hente den idag, og er spændt på indholdet. Det kan hurtigt ende med udsat madspild, hvis vi får en masse frugt og grønt, som vi ikke har lyst til at spise. Nu må vi se.
    • Fundet sandalerne frem og noteret mig, at jeg fint kan klare mig med dem jeg har – som iøvrigt er købt tilbage i 2015 – det er lidt sjovt at have en fuld oversigt over mine køb for de sidste seks år. Og det viser med al tydelighed, at selvom jeg købte to(!) par den sommer, så har de tjent sig ind mange gange siden da.
    • Tænkt over om det er min alder eller minimalisme, der har gjort det nemt for mig at være dybt ligeglad med at følge “moden”. Jeg gætter på en blanding. Og det er så rart at være trådt helt ud af den trædemølle det kan være, hvis man prøver at “følge med”. Jeg går i det som passer til mig, og som er mit absolutte ynglingstøj. Vedligeholder mit tøj og køber sjældent nyt. Det er en form for mini-klimaaktivisme fra klædeskabet at droppe jagten på “nyt”.
    • Repareret et par shorts for min mor. Jeg bekæmper gerne tøjspild i hele familiens klædeskabe, hvis jeg får lov.
    • Har et par små barselsgaver på strikkepindene. Garnet kommer fra lageret, så det er næsten gratis gaver, eller noget 🙂

    Iøvrigt, så er vi ganske tæt på at være i mål med kickstarter-kampagnen til min kommende bog. Så hvis du gerne vil vide mere om privatøkonomi, pengehistorier og forbrugspsykologi, så kan bogen stadig bestilles med 25 procent rabat.

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Været i den lokale genbrug for første gang i mange måneder. Jeg fandt tre stykker tøj, hvoraf to af dem skal sys ind, da de er størrelse 46. Genbrugsshopping er tusind gange nemmere, når man kan sy en lille smule. I dette tilfælde skal der blot sys 3-4 snit, så tøjet passer en størrelse medium. Easy-peasy. Jeg skal nok få opdateret årets shoppeliste snart 🙂
    • Lavet en lidt pudsig restedag med braskartofler og karrysovs med grøntsager. Det virkede fint, og understreger endnu engang, at det er værd at tænke lidt ud af boksen, når de sidste rester skal bruges. Det kan skabe nye favoritter 🙂
    • Gjort klar til lillebrors fødselsdag. Han får lutter genbrugsgaver, hvilket har gjort at han får bedste kvalitet til en brøkdel af prisen. Det kræver naturligvis lidt mere arbejde at købe genbrug, men det er arbejdet værd.
    • Apropos fødseldag, så har vi tilbudt de fire hold bedsteforældre at koordinere og købe en fællesgave. Lillebror bliver otte år, og det er en svær alder at købe brugbare gaver til. Denne fællesgave kommer helt sikkert til at skabe jubel 🙂
    • Jeg holder fast i vanen med selv at bage boller til drengenes madpakke. De er den nemmeste løsning jeg er stødt på indtil videre. Dejen røres sammen om aftenen, hæver om natten og smides i ovnen om morgenen. Så kan de lige nøjagtigt køle af til madpakken skal smøres. Vi bager dem cirka hver tredje dag, for de forsvinder hurtigt 🙂

    Min kommende bog er sendt til forlaget, og er dermed ud af mine hænder. Du har stadig mulighed for at bestille bogen med rabat – og mulighed for signering – ved at købe den via vores kickstarter-kampagne. Når den først er udgivet, overgår den til normalprisen igen 🙂 Så der er mulighed for at spare penge på en bog om at spare penge – det er simpelthen meta-overload.

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Leget tøm køleskab og fryser, hvilket har resulteret i lidt sjove aftensmads-kombinationer. Men alle blev mætte, og vi fik udryddet nogle rester, som trængte til at blive spist. Det er et win i min bog.
    • Haft medvind på den økonomiske cykelsti. Vores aktier er næsten tilbage på samme niveau som før corona, og vi har samlet lidt op undervejs, så frihedsopsparingen er større end nogensinde. Vores bil har været til service, og det blev kun det halve af forventet, den nye cykel til lillebror blev købt brugt til meget mindre end vi havde sat af og vi fandt et superfint sommerhus vi kunne leje til næsten ingen penge. Det er ikke min filosofi at spare for enhver pris, men det er altid dejligt når udgifter overrasker til den positive side.
    • Hjulpet min søster med at reparere et par yndlings jeans og redesigne en kjole. Der er ikke noget bedre end at skabe og vedligeholde yndlingstøjet i skabet. Når dit klædeskab kun indeholder yndlingstøj vil du være mindre tilbøjelig til at jagte noget “nyt”, men du vil hellere passe godt på det du har, og bruge livet på andet end at shoppe. Sagde den gamle sure hippie 🙂
    • Sendt min næste bog til korrektur og sat den til salg. Det er altid nervepirrende at sende en ny bog-baby ud i verden, men jeg synes at privatøkonomi er noget vi skal tale meget mere om. Hvis vi går og gemmer os bag “penge er ikke noget vi taler om”, hvordan skal vi så blive klogere? Den lille guide til opsparing er til dig, som gerne vil have økonomisk ro i maven og vide, at dine penge marchere derhen hvor DU har besluttet dig. Så de kan arbejde for dig, og det liv du ønsker 🙂 Ved at støtte kickstarter-kampagnen kan du sikre, at bogen bliver trykt og kommer godt ud i verden.

    Noget helt andet, så har de sidste par uger (igen) gjort det helt tydeligt, at vi skal huske at tale om, og se vores egne privilegier. Hvis ikke vi er bevidste om vores egen medfødte medvind, så er det for nemt at dømme andres liv – for hvorfor “kan de ikke bare”. Det bliver særligt tydeligt i USA i disse dage.

    Jeg kan virkelig anbefale at se denne og denne video, der beskriver den indbyggede racisme, som vi som hvide aldrig vil komme i nærheden af at forstå. Jeg prøver at læse, lytte og forstå så godt som muligt. Men jeg vil aldrig forstå hvordan det er at blive stoppet af politiet og føle andet end tryghed i, at jeg vil blive behandlet fair.

    Jeg tror, at vi kan starte godt, hvis vi er bevidste om vores egne privilegier. Særligt det privilegie det er at kunne vælge at “holde os ude af samtalen” – for det ikke vores børn der bliver mødt med tilråb, mistro og frygt – men det eneste vi ikke må gøre, er ingenting.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Frugal Friday

    Frugal Friday

    Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    I denne uge har vi/jeg:

    • Været sygdomsramt på voksensiden, så madplanen blev sat på hold og to af dagene blev lavet om til rugbrød-dag og en morgenmad-som-aftensmad-dag. Det er ikke verdens mest ophidsende kulinariske oplevelse, men alle bliver mætte og vi undgår junkfood-fælden. Så alt er godt.
    • Tænkt lidt over, hvor lidt tid vi egentlig har tilbage med drengene i en alder, hvor de gider være sammen med os. De er 10 og snart 8 år, og vi er et mulehår fra at være deres nedern forældre. Jeg er okay med, at der vil komme en tid, hvor de mere og mere får deres eget liv. Men også okay med, at det ikke er lige nu. Og jeg får lyst til at skære endnu mere ned for de bolde jeg har i luften, for at være 100 procent til stede, lige her og nu. Jeg er allerede igang med at skære fra 🙂
    • Fået store mængder vild rucola i haven. Vi bruger det, som andre nok ville bruge purløg, drysset i stor stil på alle typer af rugbrødsmadder. Mums. Der er også radisser, bladsalat og jordbær på vej i haven. Det er den rene luksus, når vi kan hente lidt ekstra mad ind fra vores forvoksede altankasser.
    • Corona har gjort os endnu bedre til at undgå madspild. Når vi er mere hjemme end normalt, er det nemmere at “holde øje” med udviklingen i køleskabet, så der ikke pludselig er madvarer der er sygnet hen.
    • Apropos madspild, så laver jeg en stor omgang “kødsovs” imorgen for at gøre kål på det grønne, som ikke blev brugt i ugens løb, da madplanen blev omlagt. Jeg bruger en grundopskrift, hvor købet er skiftet ud med røde linser, og så ryger alt groft grønt ellers bare i gryden. “Kødsovsen” bruges til pasta, lasagne eller i wraps. Den er også nemt at fryse ned til de dage, hvor vi har lidt mere travlt. Det er et direkte indskud på energi-kontoen til en dag, hvor vi trænger 🙂

    Ellers står dagene blot på slutspurt af Den lille guide til opsparing, som ryger til korrekturlæsning lige om lidt. Jeg er så klar til at sende bog-baby nummer to ud i verden 🙂

    God fredag derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.