Et bæredygtigt liv
-
Genbrugsguld og lidt om at være på rejsefod
Denne mandag var af den mere afslappende slags, da den markerede afslutningen på vores vinterferie og vores uge derfor først rigtig starter imorgen. Den sidste uge har vi været en tur i det kolde og skønne Norge, hvor vi var på vores femte skiferie med drengene. Skiferie er min absolutte yndlingsferietype. Man er ude i den friske luft det meste af dagen, får rørt muskler, som kontorkroppen godt kan glemme eksisterer, tusser rundt i det samme tøj (og uvasket hår) det meste af ugen og kommer langt væk fra alt, hvad der minder om hverdag. Det er skønt.
Det kan også være en dyr fornøjelse, men vi medbringer eget mad – og sædvanlige anti-madspildsfokus – og klarede endnu et år at holde et fornuftigt budget. Når det er sagt, så ville det da klart være billigere at blive hjemme. Men vores gældfriheds-projekt har aldrig handlet om at droppe de ting, som vi elsker, blot om at holde op med at bruge penge på (for os) ligegyldige ting. En uge i det friske, kolde nord med mine drengene er det allerbedste, som jeg kan forestille mig at bruge penge på.
Et andet sted, hvor jeg derimod skærer ind til benet, er mit eget tøjbudget. Hvilket bringer mig til dagens fangst i den lokale genbrugsbiks, hvor jeg slog vejen forbi på en gåtur i solskinnet. Med mig hjem kom den længe ventede afløser til min gamle yndlings-habitjakke, en sort tresser-inspireret jakke med rund hals og lidt diskrete detaljer – fra & other stories, og til den rørende sum af 50 kroner. Og jeg fandt også den fineste oversize, sorte top i 100 procent silke – til 10 kroner. Den skal sys lidt om, men det er jo blot en del af fornøjelsen 🙂
Jeg har før skrevet om genbrugs-shopping, og jeg står virkelig indenfor metoden, både for at mindske ressourcespild og for at spare penge, og over halvdelen af tøjet i mit skab er efterhånden genbrugsfund (den anden halvdel er hjemmelavet) 🙂 Men det kræver absolut lidt tålmodighed at vente på, at de rigtige ting dukker op, og en stærk rygrad, så man ikke køber hele butikken, bare fordi det er billigt. Der er ingen penge sparet, hvis du køber noget med hjem, som du ikke har brug for. Ligegyldigt om det er genbrug eller ej.
Ved at genbrugsshoppe er det også nemmere at springe op og falde ned på, de trends som modeskaberne (?) har besluttet er det rigtige lige nu, men som slet ikke er min smag, eller passer til min krop. I en genbrugsbutik kan du finde “trends” fra de sidste tyve år, og selv vælge, hvilke du kan lide og som passer til dig. Og jeg har heldigvis nået en alder (snart 37), hvor jeg er rørende ligeglad med, om jeg går i det “rigtige” eller ej – og det er ganske rart 🙂
Hav en dejlig mandag aften 🙂
-0-
-
Taknemmelighed, som vejen til grønnere vaner
Efter mit jobskifte kan jeg cykle til arbejde hver eneste dag. Da jeg underskrev kontrakten med start 1. marts, havde jeg dog andre tanker om forår, fuglefløjt og lyse morgen-cykleture i forårssolen. Men realiteten har vist sig at være koldere og vådere, end jeg havde kunne forestille mig. Og jeg elsker stadig hver eneste tur. Friheden i ikke at skulle koordinere med en togafgang, vente på selvsamme tog, sidde passivt undervejs og lidt for tæt på mine medpassagere (nej tak). Så en smule (meget) sne, kan ikke dæmpe glæden og taknemmeligheden over min nye hverdag.
Jeg har opdaget, at taknemmelighed er en løftestang for mig til at leve et grønnere liv. Det er nemmere for mig at leve med få ting, have en lille garderobe og droppe madspild, når jeg er taknemmelig for det, som jeg allerede har. Jeg drømmer ikke om at fylde huset med flere dimser, eller spise noget andet mad, end det som allerede er i mit køleskab. Og jo mere jeg omgiver mig med mine yndlingsting, jo større følelse af taknemmelighed får jeg.
Jeg siger ikke, at man kan eller skal – tvinge sig selv til at være taknemmelig – eller nøjes. Og jeg har aldrig sagt til mine børn, at de skal spise op, fordi rundt omkring i verden er der andre, som sulter. Men jeg tror, at vi alle har noget – en ven, en mulighed, en evne eller bare en lækker kop kaffe – som vi kunne tage lidt mindre for givet end vi gør. Og hvis vi øver os i at være taknemmelige i det små, så vil vi efterhånden se det gode i de store ting også. Og måske kan tanken om, at vi har nok – brede sig til en tanke om, at vi er nok. Og reklamerne vil miste deres magt til at sælge os ubrugeligt bras. Det ville jeg virkelig være taknemmelig for 🙂
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
39 måder at spare penge
Ligegyldigt om målet er at betale gæld af, investere eller bare spare op til en ferie eller lækre møbler, så er der mange måder at spare penge på, her er nogle eksempler:
Madspild skal bekæmpes både før og efter handleturen, i køleskabet og på middagsbordet
- Lav en madplan for ugen, eller bare de næste 3-4 dage. Skriv en udførlig indkøbsliste. Gå IKKE sulten ud og handle. Det er meget nemmere at følge indkøbslisten, når blodsukkeret er stabilt. Hvis I er flere voksne i husstanden, så vælg den med mindst tendens til impulskøb til at foretage de ugentlige indkøb.
- Når først maden er købt, så gælder det blot om at følge madplanen. Og hvis den skulle skride, som vi talte om her, så gælder det om at få lagt det mad i fryseren, som bliver “til overs”. Dette er særligt vigtigt med kød, som har en forholdsvis kort holdbarhed i køleskabet.
- Hold løbende øje med køleskabet, og sørg for at triste grøntsager bliver spist, enten som snack ved siden af aftensmaden eller som ekstra fyld i kødsovs eller som drys på salaten eller suppen.
- Når maden er klar til spisebordet gælder det om kun at hælde det op på tallerkenen som rent faktisk har en chance for at blive spist – hjælp eventuelt børnene med at vurdere den rette mængde. Når maden først er på tallerkenen er den (i mine øjne) tabt som restemad, og det er lidt ærgeligt, hvis det kun er fordi “øjnene ikke kan få nok”.
- Når alle er mætte skal maden ryddes væk med det samme. I køleskab eller fryser med eventuelle rester, så de kan komme til glæde og gavn en anden dag.
- Hav en panik-ret liggende i fryseren til de dage, hvor planlægningen rammer, så slipper I for at spise en kedelig/dyr pizza af nød.
Vand koster penge, og selv små hacks kan nedbringe vandforbruget
- Tænk over vandforbruget når du skyller af i køkkenet. Hvis man skyller tingene af med det samme, så når madresterne ikke at sætte sig godt fast, og man kan spare en del vand (og ærgelse).
- Skyl grøntsager i en balje, og vand køkkenhaven med vandet bagefter. Mest relevant om sommeren 🙂
- Brug rester fra vandkanden på bordet til at skylle af med, vande blomster eller vande køkkenhave.
- Genbrug pasta- eller kartoffelvand til at skylle af med efter maden.
- Hav en balje stående i vasken til at fange vandet, der løber, når vandet skiftes fra varmt til koldt, eller omvendt, og brug det til at skylle af med eller vande haven.
- (Naturligvis) sluk vandet undervejs i tandbørstning og barberingen. Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om alt det lækre drikkevand, der ryger direkte i kloakken på den konto.
- Skift brusehovedet ud med en vandsparende version. Det er en engangsudgift, der hurtigt er tjent ind igen.
- Hav en balje stående i badet til at opsamle vandet, der løber mens du venter på, at det opnår den rette temperatur. Brug vandet til at skylle ud i toilettet.
- Når du alligevel skal skifte vaskemaskine eller opvaskemaskine, så vælg modeller, der bruger mindre vand, også selvom de er lidt dyrere i anskaffelse. Det skal nok gå op i længden.
- Vand ikke din græsplæne. Den skal nok blive grøn igen, når det regner næste gang.
- Opsaml regnvand til at vande køkkenhaven med, hvis du har pladsen til det.
Børn behøver slet ikke være så dyre i drift, som rygtet siger
- Køb brugt eller lån dig frem i de første par måneder, hvor det føles som om, at de vokser ud af tøjet imellem hver eneste tøjvask.
- Benyt eventuelt en abonnementsordning a la denne, så slipper du for at skulle anskaffe nyt tøj hele tiden, og ikke mindst gemme på det efterfølgende.
- Køb udstyr brugt, og sælg det videre igen bagefter. Mange af de ting, som vi købte og brugte til begge børn, kunne vi sælge til samme pris igen efterfølgende.
- Børn skal som udgangspunkt have rigtig mad, og ikke spises af med “glasmad”, der ikke smager af noget, eller har nogen vitaminer tilbage. Lad dem få det samme mad som jer, dog uden samme mængde salt, men med ekstra fedtstof. Det er både billigere og nemmere. Og de vænnes til at alle i familien spiser samme ret, hvilket jeg tror kan modvirke kræsenhed senere hen.
- Mindre er mere, når det gælder legetøj. Drop overfloden, og giv dem færre ting, men af kvalitet. Børn skal ikke spises af med skrammel.
Skær ned på de faste udgifter
- Gå alle abonnementer igennem, og vær ærlig overfor dig selv. Bruger du medlemskabet til Fitnessworld, hvis ja, så er det alle pengene værd, hvis nej, så afmeld det. Det samme gælder netflix osv.
- Overvej at gå en tv-pakke ned, hvis du har mulighed for det.
- Hvis du har købt noget på afbetaling, som du betaler fast af på hver måned, så overvej at betale gælden helt af så hurtigt som muligt, og køb kontant næste gang – ellers slet ikke.
- Sænk elregningen ved at være mere opmærksom på dit forbrug. Sluk lyset efter dig (som vores forældre også sagde), og væn dig til at slukke for tv/pc/anlæg osv. når dit fokus er rykket videre til noget andet.
Køb brugt, og køb kvalitet
- Udnyt, at vi har et blomstrende brugtmarked her i landet. Næsten alt kan med fordel købes brugt og til en brøkdel af prisen. Lad andres fejlkøb komme dig til gode. Ofte er det nemmere at få råd til bedre kvalitet, ved at købe brugt, og du ender derved med ting, der holder længere.
- Hvis du er hobby-menneske er der en fordel at købe brugt, når du skal starte en ny aktivitet, så kan du altid opgradere udstyret, hvis interessen holder. Og hvis du er rigtig sej, så sørger du for at sælge det gamle udstyr, før du rykker videre til en ny hobby.
- Særlig børns fritidsaktiviteter lægger fint op til at købe brugt, og sælge videre når de rykker videre til næste størrelse, eller deres præferencer ændrer sig.
Drop engangsprodukter (læs mere her)
- Drop køkkenrullen til fordel for servietter, gerne syet af genbrugsstof, men ellers bare køb nogle fine servietter, som du har lyst til at se på i hverdagen.
- Brug madkasser fremfor staniol eller madpapir.
- Udskift bind og tamponer med en menstruationskop.
- Udskift vatrondeller med genanvendelige versioner lavet af stofrester.
- Brug glas eller plastikbokse til opbevaring af madrester i køleskab og fryser. Hvis resterne skal gemmes i kort tid, kan en dyb tallerken, lagt med bunden opad, på en flad tallerken også være en god løsning.
- En klassiker er, altid at medbringe stofposer, når du handler, og droppe at købe plastikposer. Det lykkes for os 95 procent af gangene, og har sparet os en mindre formue (ja, ja, alt er relativt).
- Medbring din egen kaffe på turen, og spar penge på købekaffe og spar samtidig engangskoppen ? Vi har denne type, og er vildt glade for dem.
- Det samme gælder vand, køb en drikkedunk, eller endnu bedre – snup en som du allerede har i skabet – og tag vand med hjemmefra. Der er nærmest ingen situationer, i Danmark, hvor det giver mening at købe vand på flaske. Basta.
- Brug en kaffemaskine fremfor at lave kaffe på maskiner, hvor hver enkelt kop efterlader et spor i form af en metalkapsel. Kaffefilteret og kaffegrumset fra kaffemaskinen kan smides direkte på komposten.
- Drop bagepapir og drys mel på bagepladen.
Jeg kan også anbefale at afholde en kortere købestop, bare for at kickstarte opsparingen. Hvis du mangler inspiration, er du også velkommen til at være med i verdens bedste facebook-gruppe 🙂
God aften derude.
-0-
-
En grønnere hverdag – de lavthængende frugter
Når det kommer til skiftet til et grønnere liv, så bliver der ofte fokuseret på de store linjer. På at blive veganer, droppe solferien og sælge bilen. Men jeg er tilhænger af de små skift i hverdagen, da det nu engang er hverdage, der er flest af. Ligesom en bedre privatøkonomi skabes med små, konstante skift i hverdagen, så skabes det grønnere, bæredygtige liv også et enkelt skridt ad gangen. Og hvorfor ikke starte med de nemme skift, de lavthængende frugter, så kan vi få skabt et momentum og så derefter belejre Christiansborg med krav om et grønt paradigmeskifte for samfundet som helhed.
Vi har selv gjort følgende:
- Skåret ned på kødet. Kødsovsen består nu af lige dele kød og spidskål, og drengene har slet ikke opdaget det 🙂 Generelt bruger vi mere og mere kødet som en form for krydderi eller drys på suppen, salaten eller pastaretten. Til gengæld har det grønne fået hovedrollen i måltidet 🙂
- Medbringer mad og drikkevarer på de fleste ture ud af huset. Det er typisk vand i sådan en her, og kaffe i denne.
- Bruger ikke bilen til småture. Ved alle ture, som med rimelighed kan foretages på gåben eller cykel, får bilen lov til at blive stående. Fra torsdag bor begge voksne i rimelig cykelafstand fra arbejdet, så bilen vil primært blive brugt til familiebesøg i weekenden, ferie og de dage, hvor en cykel bare ikke giver mening.
- Har (som de fleste andre efterhånden) udskiftet plastikposen med en stofpose, a la denne.
- Tjekker ved næsten alle nyanskaffelser, om vi kan finde brugte alternativer. Senest har vi købt en bærbar pc, vinterdæk til bilen og en sovesofa brugt – alt til en brøldel af prisen – og stort set med den fulde levetid tilbage. Det slår det bedste tilbud der kan findes i butikkerne, og man sparer både ressourcer, emballage og fragt.
- Har anskaffet en menstruationskop, hvilket gør den tid på måneden SÅ meget nemmere (for mig altså – resten af familien er pænt ligeglade).
- Har skiftet alle rengøringsmidler fra de kradse traditionelle slags til versioner, der er bedre for miljøet (og for vores indeklima). Og vi bruger enkelte midler til flere ting, som jeg skrev om her, så vi slipper for at have et skab fyldt med kemikalier.
Det sjove er, at næsten alle tiltagene, der er nævnt ovenfor, sparer både miljøet og pengepungen. Så de har absolut en dobbeltfunktion for os, både fordi det føles rigtigt at tænke bæredygtighed ind i hverdagen, men også fordi de penge vi sparer, kan gå til afbetaling af lån og investeringer, hvilket skaber mere frihed i længden. Win/win.
Hvis du mangler flere tips til en grønnere hverdag, så kan jeg anbefale at købe bladet Sustain Yearly, der er skrevet af redaktionen bag Sustain Daily, som også er et besøg værd 🙂
God aften derude.
-0-
-
Hverdagshacks – om nødkøreplaner og skidt-pyt
Endnu engang bliver Linda startskuddet til et indlæg her på bloggen. Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med hendes skriverier, og i en tid, hvor internettet af fyldt med mere eller mindre intetsigende blogs, så er det skønt at læse med hos hende, for hun har en masse kloge ting at sige (jeps, jeg er fan). Sidst skrev hun om “ugen der kæntrer”, og jeg tror, at de fleste af os kender til de uger, hvor intet går efter planen, alle i familien er syge/sure/travle og alle intentioner ramler. Vi har netop selv været igennem en uge med mindre overskud end sædvanligt, og det fik mig til at tænke på, hvad vores nødkøreplan, for sådan en uge, indebærer.
Her er mine hverdagshacks til ugen uden overskud:
- Skær fra. Sørg for at skære ind til benet, når det gælder aktiviteter. Hvis alle voksne mennesker i husstanden er syge, så er det okay, at barnet ikke har legeaftaler/fodbold/svømning/dans den uge (nærmest tilrådeligt), medmindre man kan dele kørsel med andre voksne, som er i stand til at se lige 🙂
- Aftensmad. Særligt i disse uger kommer resterne i fryseren til gavn. Selvom jeg er fan af at få ryddet ud løbende, så har vi altid en rest kødsovs eller lignende liggende, som kan blive til verdens nemmeste aftensmad. Men ellers er det ugen, hvor vi spiser rugbrød mere end den ene faste dag, havregrød (som drengene elsker) eller grøntsagssuppe a la væltet grøntsagsskuffe + fløde og bacon. Nemt og lækkert.
- Panik-rugbrød i fryseren. Mere end én gang, har vi prøvet at stå sent om aftenen og opdage, at der ikke er mere rugbrød til madpakkerne næste dag. Jeps, vi mangler totalt en voksen med overblik herhjemme. Og der er det skønt at kunne tage brød frem fra fryseren, og spare panik-turen til butikken fem minutter i lukketid. Og i de familier, hvor der “kun” er een voksen på skansen, så åbner det for helt umulige logistik-problemer, så der er det endnu vigtigere.
- Faste rutiner. Dette er et super-træls råd. Men det er nu engang nemmere at klare en uge, hvor der ikke bliver vasket tøj eller gjort rent, hvis skidtet bliver holdt nogenlunde i skak i de normale uger. Jeg har før skrevet om vores vaskerutiner, og vi har også forsøgt at indføre lignende rutiner for rengøring. Det lykkes (næææsten) hver uge. Og hverdagen er så meget nemmere at overskue, når den starter med rent tøj i skabene og et (nogenlunde) rent hus.
- Forvetningsafstemning. De uger, hvor overskuddet er ikke-eksisterende, er det vigtigt, at alle i familien er enige om, at det er laveste fællesnævner der gælder den uge. Dvs. at der kan accepteres lidt mere skærmtid til ungerne, og “skidt-pyt” skal være lidt mere i fokus end normalt. Vi holder fast på tandbørstning, sengetider og generel almindelig opførsel, men ser lidt stort på de store pædagogiske badutspring lige i de dage. Skidt-pyt. Det er nu engang (og heldigvis) de færreste uger, der kører efter nødkøreplanen, så i længden går det nok alt sammen.
Iøvrigt, så er det i en nul-overskudsuge, at vores ønske om at leve med få ting virkelig giver mening. Det er markant nemmere at holde styr på i hjemmet, når vi jævnligt sørger for at give det unødvendige væk og have faste pladser til resten 🙂
Har du andre tips til, når overskuddet er i bund?
-0-
-
Bæredygtige hverdagshacks
Jeg tror, at vi er mange, som ønsker at leve et mere bæredygtigt liv, men som også lever et liv, hvor vi jonglerer forskellige grader af fuldtidsjob og/eller børn. Det kan føles som om, at medierne fokuserer på de personer (kvinder), som har taget skridtet “fuldt ud” og bliver hjemmegående, fuldtids hus- og børnepassere, som en modreaktion til en hverdag, hvor tempoet er skruet i vejret, og det samme er forventningerne til, hvordan man er en god mor eller god grøn borger.
Jeg har selv med fascination læst med hos Smilerynker og Neohippie, som begge i stor grad har kastet sig ind i kampen for det gode, bæredygtige familieliv. Men jeg kan ikke genkende mig selv i billedet af den hjemmegående (hus-)mor, og jeg har haft brug for at tro på, at det gode liv også kan finde i den gyldne mellemvej. Der, hvor der både er plads til et spændende job, nærvær med mine børn og fokus på også at dyrke det bæredygtige liv.
For mig har løsningen været at finde gode rutiner i vores hverdag, som sparer os en masse tid og energi. Det handler om små hacks såsom at lave madplaner (det vidste I godt, at jeg ville nævne), kun have de ting, som enten er til gavn eller glæde – og også gerne begge dele – i mit hjem, og at sætte system i de praktiske ting, som bare skal gøres fx rengøring, madindkøb og aflevering/afhentning af børn. Jeg er også glad for lister, som hjælper mig, når jeg har lidt mange ting, der skal gøres. Ved at skrive tingene ned, så slipper jeg for at bruge energi på at huske dem, ganske logisk og smart, ikke 🙂
Derudover:
DIY’er jeg mit eget tøj
Jeg sparer ret mange penge ved selv at sy/strikke mit eget tøj, og supplerer med genbrug i de kategorier, hvor DIY ikke er vejen frem (for mig), fx sko og jeans. På denne måde sparer jeg mange lørdag, som kunne være blevet brugt på at ose rundt i storcentre, og som nu kan bruges til at hygge med drengene i stedet for. Og den tid, som jeg bruger på fx at strikke en ny sweater føles som den reneste luksus-afslapning for mig, hvilket shopping virkelig ikke er.
Upcycler rester
Jeg er religiøs omkring, at vi ikke skal smide mad ud. Resterne fra den ene dags kartoffelmos, bliver til kartoffelfrikadeller dagen efter. En rest kødsovs puttes i wraps med grønsager og en supperest bliver til en forret næste dag. Med lidt fantasi er det muligt at bruge alle resterne, hvilket sparer både tid og penge.
Finder faste pladser
En fast plads til mine nøgler, hue og vanter, løbesko, strikkepinde osv. sikrer, at jeg ikke skal bruge tid på at lede efter mine ting, men hurtigt kan finde dem, og komme videre i min dag.
Lægger ting på plads med det samme
Apropos faste pladser, så slipper man for at rydde op, hvis man bare konstant lægger ting på plads med det samme. Og ja, det er et træls råd, og nej, vi gør det heller ikke hele tiden, men når det virker, så sparer vi oceaner af tid.
Nu er det din tur, vil du dele dine hverdagshacks?
-0-
-
Om minimalisme og om at gøre tingene færdige
Som jeg skrev om sidste uge, så arbejder jeg pt. målrettet på at få udryddet hele min bunke af ufærdige strikkeprojekter. Målet er at få frigivet noget af min kreative energi, som godt kan blive lidt fanget i sådan en omgang uafsluttethed. Jeg tror nemlig på, at hvis man ikke tager beslutningen om, enten at gøre det helt færdigt eller at opgive projektet, så bliver det ved med at spøge i baghovedet. Det gælder både for strik og livet generelt 🙂 For så vidt gælder strikkeriet, så har jeg lovet mig selv, at alle projekter skal være gjort færdige, eller trevlet op, før jeg må starte på et helt nyt projekt.
Så indtil videre har jeg strikket tre projekter færdige, og samlet ligger der godt 6-7 projekter, som blot mangler at blive monteret og få knapper syet i. Efterhånden, som projekterne bliver færdige, bliver de sat til salg, og så kan de komme ud og lune barnemaver rundt omkring i landet, i stedet for at ligge og samle støv i mine skuffer.
Jeg har tænkt over, at processen med at få ryddet ud i de ufærdige projekter, har en lighed med den proces som jeg har befundet mig i, siden jeg “fandt” minimalisme for snart seks år siden. I starten læste jeg mange beretninger fra andre, som fandt ro og mening i at skille sig af med det overflødige i deres liv, og jeg oplevede det samme, da jeg selv gik igang med at rydde op og rydde ud. Og det er min erfaring, at “projektet minimalisme” starter med at handle om ting, men hurtigt giver det også mening at kigge på livet som helhed. Har jeg den hverdag, som jeg ønsker? Og hvilket liv er det egentlig jeg gerne vil kunne kigge tilbage på, når rejsen er slut?
Det er dybe tanker om et projekt, som egentlig bare startede med, at jeg skilte mig af med den tredje (!) kartoffelskræller i vores køkkenskuffe som aldrig blev brugt og som gjorde, at skuffen ikke kunne lukkes. Men processen har også ført til, at det var nemmere for os at mærke efter, da vi skulle til at finde et mere permanent hjem, hvor vi kunne slå rødder mere end vi havde kunne, da vi boede i lejligheden. Vi vidste hvilken hverdag vi ønskede, og ledte efter et hus og et lokalområde, som kunne give os det. Og det samme barometer bruger jeg, når det gælder hverdagsvaner, børneopdragelse, min økonomi og mit arbejdsliv.
Men rent lav-praktisk, så er jeg cirka halvvejs igennem den ufærdige strikkebunke, og jeg glæder mig allerede til, at jeg må starte et nyt projekt op igen 🙂
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Om bløde UFOer, og om at gøre tingene færdige med det samme
Jeg troede egentligt, at jeg var en monogam strikker, som kun havde et og allerhøjst to projekter på pindene ad gangen. Men da jeg ryddede op i garnskabet forleden, fandt jeg UFO (UnFinished Object)-bunken, som klart pegede i en anden retning. Lidt inspektion viser, at bunken deler sig i to kategorier.
- Designs, som ikke “virkede” af een eller anden grund, og som er lagt på is.
- Projekter, der kun mangler den kedelige del, fx ærmer eller tommelfingre 🙂
Strikkebunken fortæller også en anden historie om mig. Jeg har en udpræget evne til at “overse” de projekter eller opgaver, som jeg er gået igang med, og som jeg af en eller anden grund ikke gider gøre færdig. Og det er faktisk også en form for rod at lade opgaver (eller strikkeprojekter) ligge ufærdige hen. Det er løse ender, som underbevidstheden konstant minder een om, og den dårlige samvittighed skaber dårlig energi.
Jeg har fået den ide at bruge min nyvundne ekstra tid til at komme i bund med både strikkebunken, og de øvrige uløste opgaver, som dræner fokus og energi. Mon jeg er den eneste ukronede dronning af overspringshandlinger, eller er det noget som du kan genkende?
For at skabe lidt motivation, så har jeg besluttet, at jeg ikke må starte nye strikkeprojekter før alle UFO enten er fuldførte eller trevlet op, så garnet kan blive brugt til noget andet. Hold gerne øje med mig på instagram, om jeg kan holde mit løfte 🙂
Iøvrigt kan jeg anbefale at kigge forbi Linda, som har gjort sig nogle spændende tanker om minimalisme, bøger og konsekvenser. Og jeg hører gerne dine tanker herom. Og som altid, så snakker vi meget mere om minimalisme og købestop her i gruppen.
Og hvis din private UFO-bunke er helt i bund, så kan du jo lede efter dit nye strikkeprojekt her 🙂
-0-
-
Jagten på lykke
Kender du Seth Godin? Han er tænker, forfatter, foredragsholder, og så skriver han en daglig blog, som er én af de mest læste blogs i verden. Jeg læser med indimellem, og jeg er vild med hans lidt krøllede måde at tænke på. Forleden læste jeg dette indlæg, som beskriver forskellen mellem pleasure og happiness, og det fik mig til at tænke om det er grunden til, at jeg føler mig gladere og mere tilfreds efter mit købestop.
Kort sagt, så er forskellen, at pleasure udløser stoffet dopamine i hjernen, og happiness udløser stoffet serotonin. Forskellen på de to stoffers virkning i hjernen er, at dopamine giver lyst til mere, og serotonin giver en følelse af tilfredshed, og af ikke at have brug for mere. Oversat til købestop-tanken, så er det forskellen på at ville have mere tøj, og være tilfreds med det tøj man allerede har 🙂
Problemet er, at os almindelige mennesker ikke er bevidste om forskellen, og de to begreber bruges på kryds og tværs af hinanden. Og særligt tydelig er det i forhold til reklamer, som prøver at få os til at tro, at vi bliver lykkelige af at købe den seneste nye dims, men derimod vil købet give et kortvarigt pleasure-rush, som ikke efterlader os med andet end lysten til mere. Lidt som at spise fastfood, så efterlader det én sulten efter mere, og ikke med den følelse af mæthed, som rigtig mad giver.
En anden forskel er, at happiness blandt andet skabes af en følelse af sammenhørighed, hvorimod pleasure kan skabes uafhængigt af andres selskab. Et praktisk eksempel på denne forskel er sociale medier, hvor facebook og instagram lover os, at vi vil føle os tættere på andre, men kontakten er sjældent ægte og givende, men derimod er kicket fra likes og nye følgere afhængighedsskabende. Det forklarer også tendensen til, at vi bruger mere tid foran skærmen fremfor at bevæge os ud, og indgå i rigtige fællesskaber i den virkelige verden.
Min tanke er, at en modvægt til et samfund, der pusher pleasure som vejen til et lykkeligt liv, kan være det bevidste forbrug og det bevidste liv. Hvis vi holder fokus på vores valg i hverdagen, både når det gælder hvad vi køber, spiser og bruger vores tid på, så vil vi være tættere på lykken, end hvis vi jagter det næste kick, som nogen prøve at “sælge” os.
Hvad tænker du?
-0-
-
Om fravalg og tilvalg og om at nægte at have travlt
De sidste par måneder har jeg mærket et skrækkeligt ord gøre indtog i min hverdag. Ordet er, i mine øjne, det diametralt modsatte af den hverdag og det liv, som jeg ønsker at leve. Det er et ord, som jeg bruger minimalisme som et middel til at undgå. Ordet er “travlt“. Jeg har brugt ordet, når folk har spurgt mig om, hvordan jeg har det for tiden. Og når jeg siger, at jeg har det godt, men også synes, at jeg har travlt, så bliver jeg ofte mødt med svaret “ja, sådan er det jo“.
Og svaret er naturligvis godt ment, og formålet er nok at lade mig vide, at vi er på “samme side” i kampen mod en hverdag, hvor travlheden har overtaget. Og jeg vælger kujonvejen, og nikker og smiler samtykkende. Men helt ærligt, så er jeg ikke enig med, at “sådan er det bare”. Jeg tror på, at livet består af valg – tilvalg og fravalg. Hvis jeg har for travlt, så er det konsekvensen af, at jeg har påtaget mig for mange opgaver, hjemme eller på arbejde. Det er mine egne valg, der skaber min virkelighed. Og jeg kan også vælge at vælge anderledes 🙂
Jeg tror som udgangspunkt på, at det er ganske få ting vi som mennesker er tvunget til, og umådelig mange ting, som vi føler “at vi er nødt til”. Jeg havde engang en bekendt, som gerne ville arbejde mindre, og være mere sammen med sit barn, men som istedet valgte at købe og renovere et hus for millioner, shoppe på livet løs, og rejse en masse. Alligevel mente hun ikke, at der var råd til at gå ned i tid. Jeg har aldrig selv arbejdet på nedsat tid, men jeg skiftede fra det private til et job i det offentlige for at få arbejdstider, som I mine øjne, passede bedre med at være en børnefamilie. Det har absolut betydet noget for vores økonomi på den korte bane, men har til gengæld givet os nogle år med gode rammer for at både ungerne og os selv, og det valg står jeg gerne ved.
Jeg har også fravalgt shoppeture, tv/netflix, pligtbesøg og at fylde mit hjem med nips og dimser, som skal gøres rent. En hjem, der kun indeholder de ting vi enten holder af, eller rent faktisk bruger, gør det på en måde nemmere også at være ærlig i forhold til de ting, som jeg vælger at bruge min tid på. Og når jeg hører mig selv sige ordet travlt, så betyder det for mig, at jeg skal re-fokusere på, hvad der egentlig er vigtigt for mig, og skære resten fra. Det kræver en del fravalg, men det gør det også nemmere at sige helhjertet JA til de ting, som jeg vælger til.
Hvis jeg skal være helt ærligt, så går der for meget af min tid med sociale medier. Det kan godt være, at jeg ikke ser tv, men der forsvinder mindst en time eller to af min dag med telefonen i hånden, og det er på ingen måde bedre. Så der skal helt klart skæres ned. Og så skal arbejdet også fylde færre timer, end det har gjort i den sidste tid. Alt med måde 🙂
Hvad ville du vælge fra?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.