• Et bæredygtigt liv

    Om børn, skærme og fokus

    Jeg ville egentlig have skrevet mere om listen her til aften, men jeg havde en oplevelse idag, som jeg gerne vil dele og høre jeres tanker om. Min mindste dreng havde farvel-fest i børnehaven. En fest, hvor hans fantastiske pædagoger lægger den røde løber ud, pynter op, laver mad og forkæler børnene. Og at dømme ud fra den høje musik, diskolysene og de røde kinder, så havde de haft det super sjovt. Da vi voksne kom for at hente vores trætte unger hjem, så havde de arrangeret fremvisning af en dukke-teater-film, som ældste årgang havde lavet, og som var så sød og sjov.

    MEN (kunne du godt se, at der kom et men) undervejs i filmen, som varer godt 15 minutter, så får først een og så over halvdelen af børnene, som var sat i centrum på en madras foran filmfremviseren, hentet mobiltelefoner fra deres forældre, og sad og filmede skærmen, hvor filmen blev vist. Og efter fem minutter, så sad de enten og dimsede med telefonerne, filmede filmen eller rendte forvirret rundt.

    Hele seancen blev, hvis man er lidt kritisk omkring brug af skærme, lidt et billede på, hvordan vi viser børn, at verden skal opleves – helst igennem en skærm. Alternativt, så kunne de respektive forældre have sagt nej til brug af mobiler, bedt deres børn om at placere måsene tilbage i madrassen og vise noget respekt for det arbejde, som de selv har været med til lægge i filmen.

    Er det mig, som er helt håbløst gammeldags, når jeg havde foretrukket, at ungerne holdt fokus på filmen i de små 15 minutter, som den tog – og om ikke andet – at deres forældre havde hjulpet dem til at holde det fokus?

    Vi lever ikke et analogt liv herhjemme, og vores børn har adgang til både ipads, xboks og pc’er – men det er os voksne der bestemmer mængden – og pt. er der helt skærmfrit mandag – torsdag, hvilket har givet dem ro til at lege i stedet for at gå og vente på, hvornår de måtte sidde med hovedet i skærm igen. Og de får ikke lov til at sidde med en skærm blot fordi de skal sidde og vente i få minutter hos frisøren, lægen eller restauranten. Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at vælge den nemme løsning og “pause” sit barn med en skærm, for at slippe for uro eller ballade. Men det virker som en kortsigtigt løsning, hvis de så aldrig lærer, at man nogen gange må acceptere lidt ventetid – det kan godt gøre deres skoletid til svær.

    Så vi kan måske overveje, hvilke børn der er vi sender videre i skolesystemet, og senere ud i verden, hvis de har fået en “digital sut”, hver gang de skulle vente bare et øjeblik. Og det burde efterhånden være bevist, at mobiltelefoner bare ved deres tilstedeværelse, skader vores evne til at holde fokus og være opmærksom. Så deeet….!

    Jeg er helt med på, at vi ikke skal skrue tiden tilbage til, at børnene kunne vælge mellem at hjælpe til i marken eller lege med en pind i jorden. Og jeg mener faktisk, at skærme og al mere eller mindre ny elektronik har en berettigelse og en plads i det samfund, som vi alle er en del af. MEN jeg føler pt. at vi er igang med at frarøve vores egne børn evnen til at fokusere og evnen til at være mentalt tilstede i et øjeblik, uden at skulle aktiveres og måske endda selv finde på noget at lave – og helt skrækkeligt – måske nå at kede sig en lille smule. For det er netop når man keder sig, at hjernen vokser (hvilket mine børn vil hade mig for evigt for at have gjort til et motto – jeps – jeg er DEN mor :)).

    Hvad tænker du? Er jeg bare gammel og forstår ingenting? Hvad er din tilgang til børn og skærme?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

     

  • Minimalisme

    Børn og minimalisme

    Der er meget snak om, at det er dyrt at have børn, og naturligvis er det ikke en gratis fornøjelse, men det er muligt at skære meget af de overflødige udgifter væk ved at tænke sig lidt om, og bruge lidt tid på at finde alternativer.

    Køb brugt

    Et gennemgående tema for vores anskaffelser til drengene har været, at vi har købt det brugt, brugt det til begge drenge, og så solgt det videre igen. Så på den måde, så har baby-årene ikke været nævneværdigt dyre at komme igennem. Særligt i de store byer er det nemt at købe og sælge brugt, da der er et konstant flow i familier der har/ikke længere har brug for en skråstål, bæresele, kravlegård osv.

    En del af de ting, som vi købte brugt, endte med at blive solgt videre til fuldstændig samme pris, efter at vi havde brugt dem til begge drenge. Det er både godt for pengepungen og for miljøet 🙂

    Benyt abonnementsprogrammer

    Hvis jeg (mod alt forventning) skulle få flere børn, så ville jeg glædeligt kaste mig over muligheden for at købe børnetøj på abbonnement, og slippe for at skulle anskaffe, opbevare og skaffe mig “af med” alt det tøj, som drengene alt for hurtigt voksede ud af. Men der var ikke sådan nogle smarte ordninger, da jeg havde små børn.

    Til gengæld havde vi stor glæde af, at vi fik to børn af samme køn, og derfor kunne bruge præcist det samme tøj dobbelt op, men det havde været alle pengene værd at slippe for hele tiden at skaffe næste størrelse, og gemme tøjet i flere år til lillebror kunne passe det. Og det er ikke alle, der rent faktusk har plads til at gemme tøjet imellem hvert barn, og så skal man bruge penge på at købe ekstra opbevaringsplads.

    Det er ret grotesk at tænke på, hvor meget tøj, der bliver købt til danske babyer, og blot bliver brugt en enkelt gang eller to, så jeg er kæmpe fan af, at VIGGA har tænkt nyt og skabt en anden vej 🙂

    Køb kvalitet

    Allerede da drengene var små, købte jeg primært genbrugstøj til dem, men enkelte udvalgte ting blev købt fra ny af, og med fokus på at finde god kvalitet, som ville holde sig pænt længe. Da storebror var baby købte jeg en ulddragt fra ENGEL, og endte med at bruge den hver eneste dag fra sensommer til tidligt forår – til begge børn – og den holdt sig så fin i brug.

    Vi boede i en gammel (kold) lejlighed, da drengene var små, så de var konstant i uld fra top til tå. Uld er et fantastisk materiale, men til børn skal det virkelig også kunne holde til en hård hverdag. Jeg købte strømpebukser fra MP til storebror, og han kunne bruge de samme par to vintre i træk (magiske udvidende strømpebukser) og det samme kunne lillebror. Og min guddatter på Grønland arvede dem efterfølgende til at have på under hendes lange bukser, da de ikke var så pæne mere. Det må være det man kalder lang brugstid 🙂

    Samme lange brugstid fik vi klemt ud af elefanthuen fra samme mærke, så er det faktisk okay at give fuld pris 🙂 Den, som jeg købte i sin tid, havde en lang dusk på toppen, og jeg har brugt mange lange eftermiddage på legepladser, hvor jeg har betragtet et legende barn og moret mig over den lille hoppende “hanekam” 🙂

    Vi har kun købt få flyverdragter fra ny af, da vi har været heldige at arve eller købe virkeligt billigt, når den lokale genbrugsbutik havde “vintersalg”. Men det ene år købte vi en lækker flyverdragt fra REIMA, da alle andre alternativer var forsøgt forgæves, og jeg er virkelig imponeret over, hvor fint den har holdt til begge børn. Den har stadig en enkelt vinter tilbage i sig, så den skal videre ud i verden 🙂

    Mit sidste tip er uldbodyerne fra Celavi og Joha, som jeg igen, brugte til begge børn, og kunne sælge videre efterfølgende fordi standen stadig var virkelig fin.

    Ryd op og sælg ud

    Det er en fordel at sælge ud i tøj og babyting løbende efterhånde, som du ikke har brug for dem mere, også selvom der måske er en efternøler i kortene om nogle år. Selvfølgelig så giver det mening at gemme yndlingstingene, men ofte så ændrer man smag eller behov undervejs mellem hvert barn, så der er ingen grund til at gemme alt “bare fordi”.

    Og det er ofte nemmere at sælge tøj indenfor de første par år efter at det har været i brug, da stilen på børnetøj også ændrer sig løbende, og det er ingen fordel at gemme for længe på det.

    Det gode er, at hvis der skulle komme et barn mere til, så er det billigt at købe tingene “tilbage” fra cirkulationen, hvis man blot køber brugt igen.

    DIY

    Jeg har syet og strikket meget af drengenes tøj selv da de var små, og der kunne komme fire par bukser ud af en meter stof, så kunne det virkelig betale sig. Men hvis du kan finde ud af at bruge en symaskine, er det nemmere at reparere ungernes tøj undervejs, hvilket også sparer en del.

    Jeg kan også varmt anbefale selv at lave babymos, og snacks til ungerne allerede fra start af, og ikke vænne dem til at deres mad skal være noget særligt, adskilt fra resten af familiens. Drengene har, fra ret små af, blot fået en most version af den almindelige aftensmad, med mindre salt og mere fedt, men ellers det samme mad. Det vænner dem til, at mad smager af en masse forskelligt, og gør perioden, hvor de ikke kan spise “almindelig” mad, meget nemmere.

    Samtidig vænnes børnene til, at man spiser den mad som er på bordet, hvilket absolut kommer til gavn senere, så de ikke forventer, at der bliver lavet særmad til dem 🙂

    Dyrk gratis aktiviteter

    Fremfor at dyrke cafe- eller shoppeture, så har vi slæbt drengene med på legepladser, cykelture, biblioteks- og skovture siden de var helt små. Jeg vil gerne vise dem, at man kan have det sjovt uden at bruge penge. Og så kan det være en særlig oplevelse at tage i svømmehallen eller legeland, og ikke noget som de forventer skal ske hver weekend.

    Har du andre tips, som du vil dele?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

  • Minimalisme

    Om børn og skærme

    Midt i mit eget forsøg på at skære ned på min tid med hovedet i telefonen, er vi blevet mere og mere bevidste om, at det gør noget sært ved drengenes hoveder, når de ser for meget på en skærm. Vores drenge er fem og syv, og vi har derfor fået dem efter, at det er blevet forholdsvist normalt at lade børn se på ipad, udover det normale tegnefilm, som vi selv så da vi var børn, og vi tænkte egentlig ikke meget over det starten.

    Men i de senere år er det blevet tydeligt, at ungerne hellere vil sidde med en ipad end næsten noget andet – og vi har – på ægte ondskabsfulde-forældre-måde reageret ved at sætte strammere grænser for deres tid ved skærmen. Det seneste halve års tid har vi fjernet den sædvanlige skærmtid i deres weekend-morgener, hvilket – efter lidt tilvænning – har resulteret i, at de begge sover længere, sidder længere ved morgensmadsbordet, og rent faktisk bare går i leg fra morgenen af.

    I hverdagene må de – de dage hvor det passer – se lidt tegnefilm eller ipad når de kommer hjem fra skole/børnehave, og så slukker vi i god tid før maden, så de ikke er helt kuldrede når det er spisetid. Det gør, at de hænger ud med mig i køkkenet når jeg laver mad, de snakker, leger, hjælper og snacker, og er meget mere rolige når vi sidder ved bordet og spiser sammen.

    Vi har ingen planer om at fjerne skærme helt, og nyder også at se en tegnefilm (eller julekalender i disse dage) med dem og slappe af sammen i sofaen indimellem. Og vi ønsker heller ikke, at de skal skille sig alt for meget ud i forhold til deres venner, men vi er i forvejen et hjem, hvor de voksne næsten ikke ser tv, hvilket har gjort, at de ikke kender til hverken vild med dans, bagedyste eller lignende, hvilket jeg også tror, at de overlever uden 🙂

    Som et praktisk eksempel, er vores fredag aften gået fra, at de så disney sjov og røg i seng til, at vi holder spil-aften med tegn og gæt og masser af snacks, og det føles som en federe afslutning på ugen. Og i sommerferien var vi fjorten dage i Italien, hvor der hverken var tv eller ipad-tid, og der kom en kæmpe ro over drengene, som ikke konstant spurgte til, hvornår de måtte se ipad igen. Hvilket også gav os blod på tanden til at fortsætte med lidt strammere grænser end før, og det gør virkelig vores tid med drengene mere rar og markant mindre konfliktfyldt.

    Dog skal man være forberedt på, at når man fjerner “pauseknappen”, som en skærm jo er, så kan det kræve lidt mere af een, indtil ungerne har vænnet sig til at finde på noget at lave selv. Siger det bare 🙂

    Hvad er dine erfaringer med kombinationen – børn og skærme?

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

     

     

  • Minimalisme

    Børn og minimalisme

    Jeg får tit spørgsmål til, hvordan jeg afvejer mit ønske om at leve minimalistisk, med det at have børn. Og helt ærligt, så blev mine tidligere små-minimalistiske tendenser kraftigt forstærket, da vi fik lillebror og dermed gik ind i et år med to børn under tre, ingen tid til os selv og alt for mange ting på alt for lidt plads. Det var netop i 2012, at jeg faldt over The Minimalists og Zenhabits, og fik sat nærmere ord på min ønske om at have “mindre rod”.

    Så drengene har aldrig kendt til andet, end en mor, der rydder op og rydder ud 🙂 Og som jeg skrev om tidligere denne uge, så smitter det positivt af på vores hverdag og dermed også på drengene, når vi formår at holde huset ryddet op og kalenderen overskuelig.

    Særlig et sted har det vist sig, at mindre er mere, og det er i forhold til drengenes legetøj. Det er sjovt nok de mest simple (og billige) anskaffelser, som har givet ultimativt mest legetid for drengene. På listen over legetøjshits i huset er:

    • En kasse med plus-plussere, som storebror fik gratis af den familie, som vi købte den første køjeseng af. De kan samle og skille de små brikker af i timevis, og mange af vores gæster bliver også lidt fanget af byggeriet.
    • En kasse med beyblades, der er en slags snurretoppe, som det handler om at få til at holde sig igang længst tid. Alle er købt på den blå avis.
    • Et puslespil på 200 brikker med et billede af hele verden, som efterhånden må være blevet samlet mere end 100 gange. Det kostede den nette sum af 25 kroner i een af mine yndlingsgenbrugsbikse i vores gamle hood. Drengene har mildest talt et højt energiniveau, men heldigvis kan puslespil fange dem, og give os lidt ro.
    • En kasse med en samling Gormitier og to gormiti-borge, købt på den blå avis i sommers. Gormitier er nogle små trolde-lignende figurer, som sætter særligt lillebrors fantasi i fuld fart.
    • Og et spil UNO, som vi købte for 5-6 år siden og som har været med på alle rejser siden. Spillet er efterhånden dobbelt tykkelse af slid, men det virker stadig fint 🙂

    Drengene har naturligvis også fået deres del af blip-blop-legetøj og skrækkelige plastikdimser i gaver gennem årene, men de holder sjældent fokus på det længere tid end det tager at pakke gaven op. Derefter forsvinder interessen hurtigt, og de vender tilbage til det legetøj, som de allerede har og er glade for.

    Jeg kan også mærke, at det er nemmere for drengene at falde i leg på deres værelser, når værelset er holdt nogenlunde ryddet og sorteret, og det er nemmere for dem at finde deres ting. Og nej – vi kører absolut ikke den kliniske hvide stil på børneværelserne og der er intet matchende farvetemaer – men vi prøver at sørge for, at der er plads til deres leg ved at fjerne det legetøj, som de ikke har leget med længe.

    Vi inddrager dem selvfølgelig i oprydningen, og selv lillebror har lært at mærke efter, hvad han gerne vil beholde stående fremme og hvad han er ligeglad med, og som kan lægges væk. Sidst vi ryddede op på hans værelse foreslog han selv, at vi kunne tage en kasse dyr med til hans børnehave og give til de små på stuen, og han var stolt da han afleverede dem dernede. Jeg tror det er en gave at give sine børn evnen til at skille sig af med ting, som ikke længere har værdi for dem, og allerhelst give dem videre til nogen der kan få glæde af dem. Så ender de måske ikke med en kælder og et loftsrum fyldt med ligegyldige ting 🙂

    God aften derude.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

  • Minimalisme

    Børn og minimalisme

    At få børn er en stor udfordring (også) hvis man er minimalistisk  af sind. For det at udvide husholdningen med et eller flere børn skaber alt andet lige behovet for flere ting og gode betingelser for rod. Udfordringen med første barn var at undvige de gængse forestillinger om hvad man har brug for når man får børn. En tur i Babysam kan gøre enhver kommende forældre bekymret for, om barnet vil overleve hvis det ikke har matchende sengetøj, skiftepude og barnevogn. Vi prøvede, både med første og andet barn at gennemskue hvad vores behov reelt var. Men generelt endte vi med at købe lidt for mange ting, vi aldrig fik brugt. Til gengæld er jeg glad for at vi gik den minimalistiske vej for så vidt angår puslepladsen. Her har behovet været: Stofbleer, skumklude (vådservietter til tur), fedcreme til tør hud og til frostramte kinder, eight hour creme til rød numse (ja den er fyldt med parfume og parabener, men de få gange den har været i brug går det nok – og den virker på vores børn), en bad/shampoo-sæbe beregnet til børn, og intet andet.

    Vedrørende spisning så købte vi fra start af et par plastiskhagesmække (med opsamlingsrande) som kan tørres af efter brug. Man sparer en masse tøjvask og de har været brugt til begge børn. Og vi købte en bunke vaskeklude til at vaske munnd/hænder/bord efter spisning, og har dermed sparet en halv regnskov i køkkenrulle. Det skaber selvfølgelig lidt mere tøjvask.

    I forhold til minimalisme var vi heldige at barn nummer to også var en dreng, og det sparer os enorme mængder penge og tid at vi ikke skal ud og købe ny garderobe. Når lillebror vokser ud af tøjet går vi blot i kælderen og finder næste størrelse frem. Når vi køber nyt til lillebror er det fordi vi finder noget rigtigt fint, så det er af lyst og ikke fordi vi mangler. Hjemmestrikken bliver også genbrugt og det er ekstra dejligt at finde det frem igen og lade det varme lillebror også.

    Et sted vi ikke har sparet har været på hjemmestrikkede tæpper, der har vi efterhånden fået samlet tre sammen. MEN det ene er råhvidt og til lidt finere brug, det tynde blå til hverdagsbrug og det tykke stribede til gåture med begge drengene puttet godt til i klapvognen. Så egentlig var det ikke eet tæppe for meget 🙂

  • Købestop

    Købestop i september

    Så er det tid igen. Skoleåret er startet, sommerferien ligger bag os og økonomien skal tilbage i fokus. Hvis du også har mærket budgettet glippe lidt henover sommeren, så fortvivl ikke. Sammen får vi skuden tilbage på rette kurs. Og husk, et købestop er ikke straf for at have brugt for mange penge, men en selvkærlig påmindelse om at tage en lille forbrugspause og genvinde overblikket over, hvor pengene forsvinder hen.

    Vi starter imorgen, forpligter os til at skrive alt ned vi bruger penge på (jeg lægger et skema op i facebook-gruppen). Reglerne er simple. Brug kun penge på 1) forudbestemte køb fx vinterstøvler til børnefødderne, 2) mad og medicin, 3) nødvendig transport. Du er også velkommen til at lave dine helt egne regler. Ligesom der ikke findes et minimalisme-politi, så finder der heller ikke et købestops-politi. Pointen er at få et klart fokus på vores forbrug, så vi kan tilpasse det fremover, så vi styrer pengene fremfor at pengene styrer os.

    Jeg taler mere om købestop her og økonomi her.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    PAUSE

    Jeg har delt mine tanker om minimalisme, bevidst økonomi og klimavenlige hacks her på bloggen, IG, FB-gruppe og podcast siden 2014. Undervejs har jeg ladet mine kanaler overtage for meget af mit liv, og det er tid til en pause, hvor jeg kan skabe ro og plads til at lægge en plan for, hvor meget det skal fylde fremover. Det er lidt sjovt. I min iver for at dele min passion for at skabe et liv med plads til livet, fysisk og mentalt, så har jeg fået fyldt alt for meget ind i mit eget.

    Så jeg holder en sommerpause, hvor jeg vil skabe plads til, at:

    • Skrive bogen færdig.
    • Heppe på tomaterne i drivhuset.
    • Hænge ud med mine drenge (og Frede).
    • Læse bøger.
    • Bade.
    • Cykle.
    • Kede mig.

    Måske – måske ikke – udkommer podcasten herover sommeren. Det har jeg ikke besluttet endnu. Jeg vil give plads til at mærke efter, om jeg savner at tale til jer fra klædeskabet 🙂

    God sommer derude.

    ps. Husk: Brug det du har, genbrug, sortér dit affald (og saml andres op), brug dine penge på oplevelser – ikke ting, kram dine børn, elskede, familie, venner, naboer, nettomedarbejderen, når vi må igen (spørg altid om lov først ;), gå ud i naturen og kig på det mirakel den ægte er, træk vejret og vid at du er nok. Vi har et eneste, magisk liv. Brug det.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    Hvad er livet til?

    Hvad er livet til? Det spørgsmål stiller jeg altid mig selv, når jeg står foran en stor (og nogen gange lille) beslutning i mit liv. Sagt på en anden måde. Hvad er det meningen, at jeg skal bruge mit liv til? Spørgsmålet virker, når jeg mærker mig selv blive ”sure mor”, der skælder drengene ud over ligegyldigheder. Og det virker, når jeg skal beslutte mig for, hvilket job jeg vil søge, og det hjalp os da vi for mange år siden ledte efter et hus, og banken gerne ville låne os rigtigt mange penge, til et stort flot – renoveringsmodent – hus.

    Spørgsmålet hjælper mig til at stoppe op – mærke realiteten – at jeg kun har dette ene, magiske liv på jorden. Og uanset en standard-hverdag med sure sokker, fyldt opvaskemaskine og morgensure børn. Så får jeg lov til at leve endnu en dag, på denne vilde planet og med min frie vilje til at opleve det hele. Det er ret vildt, hvis man lige stopper op, og tænker over det. Jeg vil ikke spilde dette magiske liv, på brok over sure underbukser på gulvet eller tis på brættet (#drengemor). Jeg vil turde være ægte til stede, lige der hvor jeg er, og nyde turen – så længe den varer.

    Minimalisme har givet mig en løftestang til at skabe en hverdag, hvor jeg kan være ægte til stede. Hvor mit synsfelt ikke er fyldt med løse ender og rod, uanset hvor jeg kigger hen. Hvor rengøring, madlavning og økonomi er sat i system, og kører uden den store tankevirksomhed fra nogens side. Lyder madplaner og budgetter kedeligt i dine ører, så fair nok. Men for mig, så rimer det på overskud i hverdagen, som kan bruges til at gå en aftentur, sige ja til børnenes ønsker om legeaftaler og kammerater der spiser med eller at kunne tage en lur i skyggen under bøgehækken med god samvittighed. Hvad skal dit liv bruges til?

    Husk du kan købe mine bøger her.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.