Et bæredygtigt liv

Mobil-detox #4 – nu-prøver-vi-igen-igen

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

I forbindelse med mit nye job, kommer der til at være en overgangsperiode, hvor jeg ikke har en telefon. Jeg har ikke haft andre telefoner end min arbejdstelefon siden 2008, så det betyder, at jeg får en uges tid, hvor jeg er telefon-løs. Erkendelsen gav mig koldsved, fordi som jeg har skrevet om før, så har jeg ganske svært ved at lade telefonen ligge. Jeg har før prøvet, i kortere og længere perioder, helt at lade den være. Hvilket mildest talt er gået dårligt.

Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, som har vænnet mig til at udfylde al ventetid med at tjekke mails eller sociale medier, og lade al tavshed fylde med podcasts eller musik, men jeg kan også mærke, at de konstante input har en dårlig indflydelse på mig. Jeg vil gerne udforske lidt, hvilken forskel det kan gøre at få lidt ro tilbage i mit hoved.

Mit sidste forsøg på at ændre mine telefon-vaner holdt kun et par dage, men jeg oplevede et større fokus og en følelse af, at dagene var længere end normalt 🙂 Så jeg er ikke i tvivl om, at øvelsen er rigtig god for mig. Belært af erfaring, så lader jeg kun forsøget løbe i tre dage denne gang. Det handler om at starte med små babyskridt, så kan jeg altid forlænge perioden, når jeg er blevet “stærkere” 🙂

Måske kan jeg bruge mobil-pausen til at få læst en af de bøger, som jeg længe har haft i kikkerten, og som måske kan inspirere lidt til rent faktisk at holde fast denne gang. Eller jeg kan få planlagt “køkkenhaven” og endelig få sat mig lidt mere ind i, hvornår og hvordan jeg forspirer. Så mangler jeg måske slet ikke at tjekke sociale medier 🙂

Reglerne er simple: Jeg må være på nettet en time hver aften (når ungerne sover), og jeg bestemmer selv, hvornår timen starter. Eneste undtagelse er, at jeg må høre podcasts under min timelange transport til arbejde, ellers kommer det til at gå ud over de andre tog-passagerer 🙂 De tre dage starter kl. 23 idag. Hvem er med?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

4 kommentarer

  • Sabrina/enravnemor.dk

    Hej Jane.

    Jeg er med.

    Jeg går i den grad med de tanker for tiden. Jeg hørte Morten Elsøe anbefale bogen “SLUK” i går i en podcast, og jeg påtænker mig at få den læst – i en fart.
    Jeg har først lige set dit indlæg, og har sådan set nærmest overskredet min time nu, sååå jeg begrænser mig i aften og er så på fra i morgen.
    Jeg vender tilbage.
    De bedste hilsner Sabrina

    • Jane

      Hej Sabrina. Jeg glæder mig også til at læse bogen. Jeg har en ide om indholdet allerede, men mangler klart motivationen. Kh jane

  • Ann

    Jeg er TOTALLY med!! Knapt så strengt som dig, men nøj manner hvor ville jeg have godt af at skære ned på medie vanerne. Vil udtænke mig nogle retningslinier imorgen. Tænkte forresten på dig imorges da jeg børstede tænder – jeg fik den ide at strikke makeup pads i bomuldsgarn i stedet for at kyle vatrondeller ud hver dag. Tror at små bladformede pads i rosa nuancer vil passe fint – og spare både miljø og pengepung ?

    • Jane

      Sådan, du sætter jo blot dine egne regler. Jeg tror, at vi alle kan have godt af en lille skærm-pause 🙂 Og super ide med genanvendelige makeup pads, det skal nok blive godt 🙂 kh Jane

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.