Search results for

sukker

0 In Frugal Friday

Frugal Friday

Endnu en fredag, og endnu en omgang Frugal Friday, hvor vi hylder de små ting, der sparede os penge og tid i løbet af ugen. I denne uge har vi:

  • Kun købt mælk, yougurt og frisk frugt, og ellers klaret os med rester fra weekenden og fra fryseren. Menuen i aften står på rugbrød (gratis) med varm leverpostej (datovarer) med bacon (fra fryseren), så stort set gratis måltid. Imorgen, lørdag får drengene lov til at bestemme, så der skal vi nok have burger eller pizza (hjemmelavede), og søndag kommer familie til fødselsdag, hvor vi holder anti-madspildsfanen højt.
  • Fundet symaskinen frem til lidt småreparationer af drengenes tøj. De er søde til at komme med tøjet før hullet fylder mere end stoffet, så tøjet kan ofte reddes. De helt smadrede bukser gemmer jeg til sommer, hvor jeg laver dem om til shorts.
  • Omdannet den ekstra strikketid i påsken til to små bluser og en lille nederdel, som kommer til salg senere. Alle tre ting er strikket i rester fra lageret, og nederdelen bliver til en ny opskrift, som snart kommer her på bloggen.
  • Startet (kun mig) fuldt sukkerstop (igen), og har ikke helt overblik over, hvad det sparer os – men det er et ikke ubetydeligt beløb. Og så er det svært at sætte en pris på, at jeg også bliver et mere afbalanceret menneske, når jeg er på den anden side af detoxen.
  • Begyndt selv at bage grovboller til drengenes madpakke, hvilket både sparer penge og e-numre. Vi bager een gang om ugen, og lægger nogle i fryseren, til at tage op undervejs så de ikke når at blive dårlige. Eneste ulempe er, at de smager så godt, at der nogle gange skal bages en ekstra omgang i ugens løb 🙂

I løbet af ugen har jeg både fået taletid i Femina og talt med søde studerende fra journalisthøjskolen, og begge gange udtalt mig om glæden ved at købe genbrug og hvordan det kan gøre det muligt at leve lidt mere bæredygtigt (og billigere). Det er et emne, som jeg gerne tale højt og længe om, særligt fordi jo større genbrugsmarkedet bliver, jo større chance er der for, at man kan finde det man skal bruge. Og så vinder vi alle.

Og med alle de penge, der er at spare på at købe genbrug, så bliver det nemmere for de fleste at få råd til bæredygtige alternativer, når der en sjælden gang skal købes nyt.

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovinS

4 In Minimalisme

Minimalisme-hacks til en rolig december

Jeg ved ikke med dig, men jeg gider ikke en december, som kræver en ekstra ferie at komme sig over. Og al snak om julestress kan vi i fælleskab godt pakke væk. Som jeg skrev om tidligere, så holder vi vores julerier på et niveau, hvor hele familien synes det er hyggeligt, og kan følge med. Jeg tror, at det falder i samme kategori som snakken om stressede børnefamilier, som så samtidig føler det nødvendigt at renovere hus, gøre karriere, træne til maraton, samtidig med at børnene skal gå til tre fritidsaktivteter. Min tanke er, at mindre kan gøre det. Men jeg er jo også en gammel garvet (doven) minimalist 🙂

Vores minimalistiske december-hacks er:

  • Vi forventningsafstemmer i familien, hvad der er vigtigt for julestemningen, og hvad der ikke er.
  • Vi bager ikke småkager eller laver konfekt, men går all in på havregrynskugler og hjemmelavede æbleskiver. Hvorfor bruge tid på at lave noget, som vi egentlig ikke får spist.
  • Vi deltager ikke i alle potentielle arrangementer, men vi er 100 procent til stede når vi tager afsted. Idag var vi til julefest på mit arbejde og gav den gas med musik, gaver og æbleskiver. Imorgen skal vi besøge familie og i svømmehallen, så altså intet juleagtigt dér.
  • Vi går all in på det julepynt vi allerede har. Det er hverken kønt eller farvekoordineret, men det siger jul for os, og kræver ikke, at vi anskaffer nyt.
  • Vi giver/modtager så få gaver som muligt, men hygger os med at købe/lave dem. Vi skriver en liste i fællesskab og fordeler gaverne imellem os, og så bliver de købt i een omgang. Det er overskueligt, og ganske hyggeligt, når man fjerner stressen fra ligningen.
  • Siden drengene var små, er nissen flyttet ind i december (a la den lille nissedør, som så mange andre steder) og nissen lægger en lille gave hver dag, enten oplevelser, fælles aktiviteter, lidt sødt, en ting som de skulle have alligevel (fx skoleting) eller et spil/bøger/legetøj, gerne købt brugt, men ikke nødvendigvis. Det kræver max en times indkøb/planlægning pr år, og lidt tankevirksomhed hver aften og det er simpelthen så hyggeligt at høre drengene vågne op med spænding om, hvad “nissen” har fundet på.
  • Vores nisse driller ikke. Ideen er sød nok, men det gider jeg ikke, så der nedlægger jeg veto. Det må de brokke sig over når de bliver voksne, sammen med alt det andet 🙂
  • Vi voksne prioriterer at få trænet i juledagene. Og prioriterer gåture i naturen med drengene, når det er muligt. Det gør alting bedre 🙂
  • Jeg satser på at holde sukkerstoppet også igennem julen, hvilket sparer mig en slankekur i januar, og det kan også noget 🙂

Har du særlige minimalistiske tricks til julen, eller går du med glæde all in på det hele?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

0 In Frugal Friday

Frugal friday

Velkommen til en længe ventet fredag. Jeg er egentlig  ikke fan af at bruge energi på at tælle ned til weekenden, fremfor at være tilstede i min hverdag. Men jeg kan godt mærke, at jeg kæmper lidt med, at dagene er meget korte og mørke lige nu, og at jeg om tre uger starter nyt job, og jeg er altså lidt i nedtællingsmode allerede 🙂 Så fredagen er ventet.

Det betyder også, at det er tid til Frugal Friday, den ene dag om ugen hvor vi hylder de små nøjsommme hverdagshacks, som giver mentalt og økonomisk overskud, og måske også redder verden lidt, hvis vi er meget heldige 🙂

I denne uge har jeg/vi:

  • Spist rester, hvilket bare er et fancy ord for at spise mad, som vi ikke selv har lavet. Luksus, når det giver ekstra strikketid til mig.
  • Solgt mere overskudsstrik, men der er sjovt nok stadig meget tilbage. Det er en positiv sideeffekt af at være en minimalist, der kun reelt har få yndlingssweatre, som bliver brugt til døde, og være hurtig til at strikke, så færdigstrikken hober sig op.
  • Troet, at jeg var løbet tør for balsam, og glemt at købe nyt. Da jeg i ren desperation skruede låget af bøtten, viste det sig, at der var balsam til 2-3 uger mere inden i. Totalt tilfældig frugal-win.
  • Vi er en del på tur i weekenden, så jeg har sørget for at lægge ting, der ikke kan holde sig de næste par dage, på pause i fryseren. Vi smider bare ikke mad ud, basta.
  • Holdt sukkerstoppet godt kørende, vægten siger stadig minus 2-3 kg og halloween-slikket overlever nu i skabet, modsat før hvor sukker-mor-monsteret var på spil, så nu har vi fredagsslikket til drengene dækket til de næste 2-3 uger.
  • Apropos sukkerstop, så sparer vi også på, at jeg ikke falder i snack-fælden når jeg handler. Med stabilt blodsukker, så handler jeg bare det på listen, og nicht mehr.

Til gengæld, så er jeg overbevidst om, at det som vi sparer i snack-køb, det bruger vi på rødvin. Lad os kalde det balance. Eller noget.

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

 

0 In Vaner

Om at dulme følelser

Kender du bloggen Zenhabits? Jeg har læst den siden 2011, og den har været en stor inspiration til nogle af de vaneskift, som jeg løbende har arbejdet med. Leo, der skriver bloggen har været igennem en vild rejse fra storrygende, overvægtig og gældsat, til maratonløber, gældfri, zen-ninja og meget inspirerende. Jeg kan virkelig anbefale at læse langt tilbage i hans arkiv, der er mange kloge tanker.

Apropos, så læste jeg en artikel hos ham forleden om at dulme sine følelser, og den talte særligt til mig i den proces, som jeg er i lige nu med at komme til bunds i, hvorfor jeg ikke kan lægge min telefon mere væk i løbet af dagen. Hvorfor jeg endte med at spise alt-sukker-i-verden, og måtte sige helt stop. Og hvorfor jeg er begyndt at bide negle igen. Mit bud er (nok ikke overraskende), at det handler et forsøg på at dulme nogle følelser/tanker, som jeg ikke er klar til at forholde mig til.

Dels er der den evigt tilbagevendende frygt for at klimaforandringerne tager fart og ændrer verden så meget, at mine børn får en meget dårligere chance for at have et godt liv. Dels er jeg igen igang med et jobskifte, og har derfor samme ude-af-balance-følelse, som sidste gang – jeg kan heldigvis genkende følelsen og ved at jeg nok skal lande godt igen det nye sted. Men overgangen er svær for mig.

Og dels, så er jeg også gået lidt i tankeboks over mine små side-virksomheder, nemlig bloggen her og min strikkebiks, for hvis jeg nu skulle walk-the-walk og lade minimalisme trække ind i alle kroge af mit liv, er det så særligt bæredygtigt at have så mange jern i ilden? Jeg har ikke svaret, men jeg har en klar fornemmelse af, at jeg kender svaret – jeg skal bare skabe ro og plads i min hjerne til at kunne tænke mere klart. Og hvis jeg kan lade være med at dulme mine følelser med input og støj bare for en periode, så kommer svaret nok til mig.

Har du nogle følelser/erkendelser, som du flygter fra? Og hvad gør du for at give dem plads?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

0 In Vaner

Mere om vaneskift

Jeg er virkelig fejlet på at ændre mine skærm-vaner, og jeg er stadig i tænkeboks over, hvordan jeg kan gribe det bedre an. Så derfor vil jeg hellere dele noget, som jeg oplevede i morges. Mit vækkeur ringer kl. 6.00, hvilket ville have været utænkeligt for mig, før vi fik børn, men som nu er prisen for at kunne hente dem (forholdsvist) tidligt om eftermiddagen. Jeg har tidligere fortalt om min vej til at vinde over snooze-knappen på vækkeuret, hvilket har været særligt svært, fordi jeg bare aldrig har set mig selv som et “morgen-menneske”.

Men det lykkedes, og bortset fra en kortere periode i sommers, så sidder vanen efterhånden fast. Men dog ikke mere, end at nu hvor det er virkelig mørkt (og koldt) når jeg skal ud af sengen, så lyder den lille stemme om bare at liste tilbage under dynen, altså lige i baghovedet hver morgen. Og særligt imorges, hvor jeg var kommer lidt sent i seng, så talte den ekstra højt. Men jeg kunne så tydeligt mærke min stærke lyst til at være “sådan een som bare står op med det samme” og jeg holdt mit fortsæt og daffede direkte ud og i bad. Det er en lille sejr hver morgen, og det føles ret fedt at starte dagen med en sejr 🙂

Og sukkerstoppet holder også stadigvæk, nu på tredje uge, tror jeg nok. Og jeg er to kg lettere, har er markant mere stabilt humør og er forlængst på den rigtige side af den virkelig svære periode. Til gengæld så bider jeg negle igen og har ikke haft det mindste held med at skære ned på skærmtiden, så måske er det korrekt, at summen af laster er konstant. Pas. Send mere rygrad.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

3 In Klimasorg/ Minimalisme

No shit sherlock

Nåh, men kan så konstatere, at efter tre dage med det her projekt, så har jeg det ligesom hende her. Altså, det havde jeg jo også før – det bliver bare så pokkers tydeligt, når jeg har opsat et målbart mål for succes, og så skyder helt umådelig langt forbi. Og det er måske også lidt naivt at gå fra maaange timer på telefonen til 30 minutter, but a girls gotta try. Så jeg går lige i tænkeboks om, hvordan jeg kan komme lidt tættere på mit mål end fandens langt fra.

Jeg har gode erfaringer med at droppe (nærmest) al hovedløst forbrug, med en markant pænere økonomi til følge. Og jeg har i lange periode holdt mig helt fra sukker – også i skrivende stund, hvilket også kræver en vis mængde tilpasning til nye vaner. Så hvordan kan jeg bruge de erfaringer på at kicke min telefon-afhængighed? Det tænker jeg lige lidt over …! Gode ideer modtages gerne…!

Og iøvrigt, No Shit Sherlock, hvor troede de, at mikroplast blev af? Fat det nu, der er ikke noget, der hedder “væk”. Lad os komme igang med at fixe problemet fremfor at tænke, at ude af syne er fint nok med os. SUK.

Således opmuntret. God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

5 In Minimalisme

Ugens vaneskift

Jeg har altid haft det lidt stramt med nytårsfortsæt, for hvorfor vente helt til første januar med at ændre noget, hvorfor ikke “bare” gå igang nu? Men på den anden side, så gav mine nytårsforsæt i 2014 startskuddet til en masse gode forandringer i mit liv. Og også denne blog, så jeg kan nok ikke afskrive fænomenet helt. Men fremfor at vente til januar, så har jeg valgt at indføre en ny kategori her på kanalen, nemlig ugens vaneskift, hvor jeg giver en ny vane en uge til at vise om den er noget værd.

Jeg læser meget om vaner for tiden, som en måde at tage minimalismen skridtet videre, og skille mig af med de ubevidste vaner, som skaber “rod” i mit liv. Og så vidt jeg kan læse mig til, så er hjernen dygtig til at effektivisere energi, så handlinger som vi gentager ofte, vil hjernen gerne gøre til en vane, så vi kan udføre den automatisk – uden at tænke. Hvilket jeg tænker må betyde, at det er muligt at “overskrive” en gammel vane, ved at gentage den nye tilpas mange gange, indtil hjernen lader den nye vane være den automatiske handling.

Så nu er planen at teste nye vaner – een ad gangen – og så kæmpe kampen for at få dem som giver mening for mig, til at sidde fast på harddisken. Det er forsøget værd. Første uges test er allerede overstået, og det var en gammel traver, nemlig mit had/kærlighedsforhold til sukker. En uges sukkerstop bekræftede mig kun i (igen-igen), at det er bedre for mig, når jeg spiser sukker i meget begrænsede mængder. Så nu er den vane accepteret ind i hall of fame, og nu skal den bare sidde fast 🙂 Eller noget.

Næste uges vaneskift er det konstante dimseri med telefonen. Nu vil jeg se, hvad en uge med max 30 minutters tid på telefonen kan gøre for min følelse af, at tiden forsvinder fra mig. Mon ikke der er en vis sammenhæng 🙂 Har du nogle vaner, som gerne måtte skride i svinget?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

2 In Frugal Friday

Frugal Friday

Det er tid til endnu en omgang Frugal Friday her på kanalen.

I denne uge har vi/jeg:

  • Spist rester, hver-eneste-dag. Og det er hverken sørgeligt, tørt eller sølle. Det er oksecuvette med ovnkartofler og grøntsager denne ene dag, biksemad den næste og kartoffelsalat og frikadeller den næste. Alt sammen mad, som jeg slipper for at planlægge, handle ind til eller betale, og som ellers ville være blevet smidt ud(!). Ah, men altså…. Det gør mig så glad på alle niveauer.
  •  Ikke købt andet end lidt mad, primært mælk, havregryn og lidt frugt og grønt til at supplere op jf. ovenfor. Vi mangler intet, så vi køber intet. Lørdag skal vi til fødselsdag, så der skal købes en gave i den anledning. Men søndag = cykeltur med drengene i den lokale skov, hvilket er en ganske gratis fornøjelse. Så det har absolut været en billig uge.
  • Fået lappet et hul i vores sofa. Vi endte med at betale os fra opgaven, da der ligger et socialt værksted tæt på hvor vi bor, så vi sparede noget tid og støttede op om et godt initiativ samtidig. Win-win. Sofaen er købt via dba.dk for snart tre år siden, og den har allerede en del år på bagen, men vi er så glade for den og vil gerne smide lidt penge efter, at den kan holde i mange år endnu ?
  • Fundet vej til tilbage på fuldt sukkerstop. Seks dage indtil videre (men hvem tæller :)), hvilket betyder at jeg ikke har spist resten af drengenes fredagsslik fra sidste uge, hvilket igen betyder, at vi ikke skal ud og købe nyt til denne fredag. Små wins gælder også. Og samtidig har jeg ”tabt” et kg (garanteret væske), fået pænere hud og et markant bedre humør. Virkninger, som ikke kan gøres op i penge, men som betyder meget for mig.
  • Gennemgået storebrors tøj og lagt en bunke væk, som er blevet for småt, og glædet mig ved tanken om, at det kan findes frem igen om et år eller to til lillebror.
  • Cyklet hver dag på arbejde, været tilfreds med min lille, men totalt yndlings genbrugs/slowfashion garderobe og slukket lyset i de dele af huset, hvor vi ikke opholder os. Ja ja, alle bække små og alt det der 🙂

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

1 In Et bæredygtigt liv

F…, det er mig, der er den voksne

Den sidste uges tid har jeg været presset på tid og overskud. Hvilket naturligvis ofte hænger sammen. Vi har holdt tre (!) fødselsdage for lillebror, jeg prøver at blive ferieklar på arbejde og samtidig lægger jeg sidste hånd på en ny strikkeopskrift og på mit nye kickstart-forløb. Alle mine hverdagshacks kan ikke redde mig fra at have bare lidt for meget om ørerne i denne tid. Bevares, det hjælper fint at skrive tingene ned og så gøre én ting ad gangen, men det skaber ikke ekstra tid ud af den blå luft.

Desværre, påvirker følelsen af at have for lidt tid, mig på den måde at jeg dropper løbeturen, spiser for meget sukker og bliver i skidt humør. Og allerværst, så bliver min lunte overfor drengene kort, og selvom jeg ikke vinder nogle pædagogiske første præmier normalt, så er jeg generelt stolt af mit moderskab og min evne til at tale pænt til mine drenge, se dem og være ærlig i mit forhold til dem.

Fast forward til i går eftermiddag, hvor Jane-tre-år-gammel siger følgende til mindstebarnet: ”Det må du selv om, så gider jeg i hvert fald ikke hjælpe dig”. Altså jeg kunne næsten have tilføjet ”og du må ikke komme til min fødselsdag” ? Mindstebarnet tager ikke videre notits af sin mor, men i situationen kan jeg så tydeligt mærke det lille barn i min egen mave, som føler sig overset, hundset med og med alt for mange bolde i luften, og jeg får lyst til at tage hende i hånden, og give hende en fridag fra alt voksenheden, til bare at være.

Som kloge Linda skriver, så er det fede ved at blive ældre, at man nemmere kan genkende tegnene på at have påtaget sig for meget og med alderen er det blevet muligt for mig at stoppe bussen før jeg ligger med halsbetændelse og en uges sygemelding af rent underskud. Så jeg skærer til og vælger noget fra, og øver mig i at sige skidt pyt til resten.

For heldigvis, så er det mig, der er den voksne, og jeg har alle muligheder for at tage ansvar for den gode stemning i mit eget liv liv. Så jeg kan hurtigt vende konflikten med mindstebarnet til, at vi fuldt ud er gode venner igen, og jeg husker, at vi er trætte og trænger til en rolig eftermiddag. Både mindstebarnet, moren og Jane-tre-år-gammel.

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

2 In Vaner

Pralerier og mere om vaner

Jeg har helt glemt at prale. Og det er vigtigt at prale, synes jeg. Den opmærksomme læser har nok opdaget, at jeg arbejder meget med at ændre mine (synes jeg selv) dårlige vaner. Ud fra tanken om, at “størstedelen af dit liv blot er en gentagelse af de samme daglige vaner, igen og igen. Hvilket burde betyde, at hvis du har gode vaner, så får du et godt liv, ikke sandt?”

Og jeg har lagt en del arbejde i at ændre mine mindre hensigtsmæssige vaner – een ad gangen. Og faktisk, så går det rigtigt fint. Jeg er “stort set” sukkerfri på fjerde eller måske femte uge, har ikke bidt negle i mange måneder og står faktisk op med det samme når vækkeuret ringer – Hver Eneste Dag. Det havde jeg virkelig ikke set komme. Men jeg tror, at grunden til min succes skal findes i, at jeg gerne vil holde den gode stime kørende, når først den er etableret. Så da jeg først fik startet tendensen med ikke at snooze vækkeuret, så “tør” jeg ikke blive liggende bare een dag, for så er den gode stime ødelagt. Og det virker.

Det samme med neglebideriet. Da jeg først var sluppet af men vanen, så er der for meget på spil til at begynde igen. Og eftersom, at min længste pause i over 30 år var 14 dage, og jeg nu kører på mange måneder, så er det klart en win i min bog!

Sukkerstoppet er lidt en anden historie. Jeg har ingen ambitioner om aldrig at røre sukker igen, men jeg vil gerne fjerne den magt, som sukker tidligere har haft over mig og få et mere naturligt forhold til det. Og det betyder, at sukker ikke har en plads i min hverdag overhovedet, men skal være reserveret til særligt udvalgte treats, som jeg virkelig nyder. Lakrids-isen på sommerferien i Italien eller den helt perfekte jordbærlagkage i godt selskab.

Jeg er ret stolt over, hvor langt jeg er nået i årets første halvdel, og jeg skal selvfølgelig understrege, at mit arbejde med vaner handler som små justeringer af et liv, som ellers er til den absolut skønne side. Jeg er ikke ude på at blive perfekt eller bilder mig ind, at der venter et helt anderledes liv på den anden side. Men jeg har altid trivedes med at optimere forhold omkring mig, alt fra arbejdsgange i hjemmet, min økonomi og mit forhold til kæreste og familie. For mig er det en del af at leve et liv “med vilje” og med åbne øjne 🙂

Og jeg er ikke helt færdig endnu. Jeg er måske blevet lidt overmodig, men jeg har tænkt mig at kaste mig over to vaner i næste omgang. To vaner som på en måde hænger lidt sammen, og som også hænger godt sammen med mine ambitioner for 2018 om ro, bevægelse og fokus for jeg vil nemlig gerne skære markant ned på min tid foran en skærm og op for tiden brugt på min løbetræning. Og de ting hænger sammen på den måde, at appen Moment har fortalt mig, at jeg bruger mellem 2 og 4 timer på min telefon dagligt, og da appen slet ikke tæller min tid foran PC’en, så tegner det jo et skræmmende billede af, hvor min tid forsvinder hen. Så tanken om, at jeg ikke har tid til at begynde at løbe igen, den kan jeg godt pakke væk igen.

Så planen er klar. Tiden på telefonen skæres ned til max 60 minutter om dagen, og frekvensen af løbeturene sættes op til tre gange om ugen. Hvilket stadig burde give mig 2-3 ekstra timer om dagen til andre ting. Så deeeeet….!

Hep gerne på mig 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin