Jeg interesserer mig meget for, hvordan vaner kan ændres. Både hvordan dårlige vaner kan fjernes og hvordan nye, gode vaner kan indlæres. Når nu størstedelen af ens liv, består af indlærte vaner, som gentages igen og igen. så kan det godt svare sig at se disse vaner lidt efter i sømmene.

Charles Duhigg har skrevet bogen The Power of Habit, som beskriver det fænomen, som han kalder et habit loop. Et habit loop består af 1) et signal, 2) en rutine og 3) en gevinst. Hvis du gentager dette habit loop tilpas mange gange, så vil det skabe en ny vane, som “sætter sig på rygraden”, så du ikke tænker nærmere over den.

Eksempelvis, så får du en besked på din telefon, bippet er signalet, og at læse beskeden er din rutine og at du får stillet din nysgerrighed/bliver underholder er din gevinst.

Udfordringen er, at når først vanen har “sat sig”, så er det videnskabeligt bevist, at hjernen stopper med at tænke i tiden mellem signalet og genvinsten. Det betyder, at du udfører rutinen helt ubevidst, hvilket er årsagen til, at det kræver stor mentalt kraft at ændre vaner – fordi de udføres helt automatisk og din hjerne, som er skabt til at spare energi, til enhver tid vil vælge at udføre den nemme vane, fremfor at kæmpe imod.

Når en vane først er etableret, kan den ikke bare glemmes eller slettes, men det er muligt at bryde loopet ved at indsætte en ny og bedre rutine. Hvis kedsomhed er signalet, og din rutine er at dimse med din telefon, så kan du indsætte en ny rutine, nemlig at ringe til en bedsteforælder eller gammel ven, som du ikke har talt med længe.

Du kan også fjerne selve signalet, eksempelvis ved at fjerne lyden eller lægge telefonen i et andet rum. Så modtager hjernen ikke det signal, som sætter habit loopet igang.

Særligt når vi taler klima, så er det relevant at fokusere på at ændre vaner. Hvis vi skal mindske udledningen af CO2 mærkbart, så er der helt indgroede vaner hos os alle, som skal ændres. Det gælder både de små handlinger i hverdagen, men også hvordan vi indretter vores samfund og hvilke værdier vi fokuserer på, når vi går til valg.

Hvilken vane ville du gerne ændre?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Efter mit jobskifte kan jeg cykle til arbejde hver eneste dag. Da jeg underskrev kontrakten med start 1. marts, havde jeg dog andre tanker om forår, fuglefløjt og lyse morgen-cykleture i forårssolen. Men realiteten har vist sig at være koldere og vådere, end jeg havde kunne forestille mig. Og jeg elsker stadig hver eneste tur. Friheden i ikke at skulle koordinere med en togafgang, vente på selvsamme tog, sidde passivt undervejs og lidt for tæt på mine medpassagere (nej tak). Så en smule (meget) sne, kan ikke dæmpe glæden og taknemmeligheden over min nye hverdag.

Jeg har opdaget, at taknemmelighed er en løftestang for mig til at leve et grønnere liv. Det er nemmere for mig at leve med få ting, have en lille garderobe og droppe madspild, når jeg er taknemmelig for det, som jeg allerede har. Jeg drømmer ikke om at fylde huset med flere dimser, eller spise noget andet mad, end det som allerede er i mit køleskab. Og jo mere jeg omgiver mig med mine yndlingsting, jo større følelse af taknemmelighed får jeg.

Jeg siger ikke, at man kan eller skal – tvinge sig selv til at være taknemmelig – eller nøjes. Og jeg har aldrig sagt til mine børn, at de skal spise op, fordi rundt omkring i verden er der andre, som sulter. Men jeg tror, at vi alle har noget – en ven, en mulighed, en evne eller bare en lækker kop kaffe – som vi kunne tage lidt mindre for givet end vi gør. Og hvis vi øver os i at være taknemmelige i det små, så vil vi efterhånden se det gode i de store ting også. Og måske kan tanken om, at vi har nok – brede sig til en tanke om, at vi er nok. Og reklamerne vil miste deres magt til at sælge os ubrugeligt bras. Det ville jeg virkelig være taknemmelig for 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Jeg har tænkt (og skrevet) en del om at ændre vaner her på det sidste, hvilket naturligvis skyldes mit eget ønske om at ændre på nogle ting i min egen hverdag. Jeg har en del uhensigtsmæssige vaner og handlemønstre, som jeg gerne vil ændre, så jeg har kastet mig over den lidt tungere litteratur om, hvad en vane egentlig er, og hvorfor de kan være så svære at bryde. Jeg kommer med et par boganbefalinger senere, men for nu vil jeg bare dele min erfaring med den praktiske del af mit vane-projekt.

Som jeg skrev om her, så kæmper jeg for at få skabt en bedre morgen for mig selv, ved at droppe snooze-knappen, og “bare” stå op med det samme. Og den overraskende udvikling er, at jeg har holdt den nye vane hver-eneste-dag, det er så atypisk mig, at det også overrasker mig selv. En forandring fra, at jeg snoozede vækkeuret to-tre gange hver morgen til, at jeg står op med det samme, når vækkeuret ringer, og (noget søvndrukkent) går i gang med dagen.

Se på de fysiske omgivelser

Jeg tror, at min nye morgen-vane hænger så godt fast, fordi jeg har indrettet mine fysiske omgivelser, så det er nemt at følge de nye handlemønstre. Og det går ganske simpelt ud på, at jeg lægger min telefon, som også er mit vækketur, tre meter væk fra min seng. Den simple forandring, fra før, hvor den lå lige ved siden af sengen, har gjort hele forskellen.

Nu kigger jeg  ikke længere på skærmen som det sidste om aftenen. Og ja, det gjorde jeg HVER aften. Nu læser jeg, eller lægger mig direkte til at sove. Det holdt mig kunstigt frisk at kigge på skærmen før sengetid, og jeg endte altid med at ligge lidt for længe, og zappe rundt på ligegyldige sociale medier. Lyder det bekendt?

Forstå dit “hvorfor”

Samtidig er jeg virkelig motiveret lige nu til at ændre min morgen til det bedre. Jeg har følt mig som en super-dårlig voksen, når “aften-jeg” ikke kunne styre “”morgen-jeg, og det er lidt ufedt at starte dagen med at være sur på sig selv. Nu er jeg stolt hver morgen, hvor jeg kravler ud fra den varme dyne og går igang med dagen med det samme. (Oversat betyder det, at jeg slæber mig ud i bad eller kravler i mit cykletøj meget langsomt og med småbitte øjne – men jeg går igang med det samme. Det behøves ikke være kønt, bare det virker).

Timing kan være vigtig

Til sidst, så handler det nok også lidt om timing. Det er lidt nemmere at komme op og igang i denne tid, hvor det er lyst selv i mit tilfælde, hvor vækkeuret ringer klokken seks om morgenen. Jeg håber, at vanen har sat sig rigtigt godt fast når vi når til vinter, så jeg kan modstå kampen mellem den varme dyne og den kolde og mørke morgenluft.

Dog tror jeg ikke, at man skal lade spørgsmålet om timing styre sine handlinger alt for meget, for så kunne det være nemt at aftale med sig selv, at det aldrig er god timing at starte en ny vane 🙂

Giver det mening?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Jeg læste en interessant artikel forleden hos Leo Babauta, der skriver på den anbefalelsesværdige blog www.zenhabits.com. I artiklen skriver han om Clean-as-you-go-princippet, som i al sin enkelthed går ud på at  rydde op efter sig selv løbende. Fremfor at lade det hele rode til, og så bruge en masse samlet tid på rydde op igen.

Leo skriver også om hvordan princippet kan udbredes til livet generelt. I forhold til e-mail anbefaler han, at man rydder op i indboksen løbende. Og i forhold til helse og økonomi, at man holder begge dele på ret kurs, med små indsatser hver dag.

Jeg er ret vild med ideen, og den minder lidt om husmor-runden, som jeg tidligere har skrevet om her  – et indlæg fra 2015, som også indeholder en masse ambitioner om at skabe gode vaner. Det gik vist ikke så godt 🙂

Jeg vil gerne blive bedre til at handle løbende og derved holde to-do-listen til et minimum, så hjernen ikke bliver fyldt op med tanker om uløste opgaver og løse ender. Ved at frigøre hjernen fra alt for meget tankerod, vil der være mere plads til kreativitet og til at tænke frit. Det er min erfaring, at når jeg får løst en større opgave, som jeg har udskudt alt for længe, så giver det et boost af ny energi, og hvem kan ikke bruge mere energi i hverdagen.

Men fremfor at indføre en daglige “oprydningsrunde”, så vil jeg prøve at få gjort tingene løbende, gerne med det samme, og ikke vente til sidst på dagen. Det vil sige, at skoene der ligger og flyder i entreen, som jeg er gået forbi de første ti gange, og har tænkt at de stod i vejen. De skal da bare flyttes første gang. Det samme gælder det telefonopkald som konstant bliver udskudt, aftalen der skal på plads, madplanen der skal skrives osvosv. Lyder det urealistisk. Måske. Men vil du være med?

Jeg vil prøve at følge princippet de næste tre dage. Hvorfor netop tre?

Fordi en dag er for lidt og en uge er for længe 🙂 Og ikke noget med at skrive lange to-do-lister, bare tag fat på den, som du allerede har skrevet. Ja, den der ligger nederst i bunken på køkkenbordet.

3.2.1. GO.

God aften derude 🙂

PS. Husk du kan følge min blog med bloglovin.

Jeg har længe haft lyst til at cykle til arbejde, men efter at vi flyttede på landet har jeg følt, at det var et helt uoverskueligt projekt. Men efter over et år med tog-pendling (og ja, ganske mange ekstra strikketimer), så fik jeg nok af at sidde i toget, og fandt cyklen frem. Den sidste uges tid har jeg cyklet hver vej de dage, hvor jeg skulle ind på kontoret, hvilket er næsten hver dag 🙂

Indrømmet, med over 20 km hver vej, så er det en stor del af min dag, som tilbringes på cyklen i denne tid, men som jeg ser det, så giver det gratis motion og jeg sparer penge på togkortet, så det er ren win-win. Når jeg er kommet i bedre form, så vil jeg kunne cykle vejen på den samme tid, som det tager mig at køre med toget, og så har jeg reelt ikke spildt noget tid, men vundet en masse gratis bevægelse i hverdagen.

Fremover vil jeg forsøge at cykle hver dag, men de dage hvor de regner meget (eller sner), vil jeg vælge toget. Skiftet ville give endnu bedre mening, hvis jeg kørte i bil, så ville jeg spare ekstra mange penge på benzin og slidtage på bilen, men indrømmet: Toget kører med eller uden mig, så skiftet har ingen miljømæssige konsekvenser.

Min kæreste er også begyndt at vælge cyklen fremfor bilen de fleste dage, hvilket sparer både på budgettet og på miljøet. Og vi øver os i at vælge cyklen til alle de ture, hvor det giver mening. Begge vores drenge kan sagtens cykle, men lillebrors hjul er stadig så små, at han er det svage led i forhold til at cykle længere ture. Men det er et spørgsmål om kort tid før han også fint kan følge med.

Ud over de økonomiske og miljømæssige fordele ved at vælge cyklen, så vil jeg tro, at der også er massive helbredsmæssige fordele ved at snige ekstra bevægelse ind i hverdagen på denne måde. Så det er faktisk win-win-win 🙂

Har du overvejet at skifte bil eller tog ud med cyklen, eller cykler du allerede?

En af de store frustrationer for mig i min hverdag er, når jeg ikke føler, at der er fremdrift i de ting, som jeg skal have gjort i løbet af en dag. Med job, hus, børn, hobbyer (let face it – mange hobbyer), så er der en del “ting”, der skal ordnes i løbet af en helt normal hverdag.

Og jeg har lagt mærke til noget. Når jeg udskyder en opgave eksempelvis, hvis jeg venter med at rydde op efter aftensmaden til næsten morgen, så tager det markant længere tid, plus det er så træls at stå op til et rodet køkken, og starte dagen med at råde bod på dårlige beslutninger fra dagen før. Som at have køkken-tømmermænd 🙂

Jeg har også lagt mærke til, at hvis jeg udskyder en opgave, så ender jeg med at tænke på den 5-10 gange før jeg endelig tager mig sammen til at få den ordnet, eksempelvis at få købt en gave eller foretage en  telefonopringning, som længe har været på min todo-liste. Selve handlingen tager måske kun fem minutter, men den har fyldt min hjerne med støj i flere timer, hvilket virker som en dårlig byttehandel.

Så derfor skal min nye vane være at gøre tingene med det samme, og ikke lade dem vente på “engang” eller “senere”. Jeg forventer, at det vil gøre mit liv nemmere, når jeg ikke konstant har et efterslæb af, i overført betydning, beskidte tallerkender og gryder, der venter på mig.

Har du nogen hverdags-strategier, der kan gøre det lettere at få altid gjort til rette tid? Så del gerne 🙂

Jeg har længe ledt efter en erstatning til plastik-skrubbesvampe uden held. Og hvad gør en strikker så…hun laver dem bare selv. Basta. Min tanke var, at det ikke skulle være en plastikløsning, så jeg købte Sisal snor http://www.harald-nyborg.dk/p4672/natursnor-sisal-140m, der er lavet af naturmaterialer. Jeg har ingen ide om, hvordan snoren er produceret, og der kan sagtens gemme sig andre miljømæssige uhensigtsmæssigheder der, men om ikke andet, så udledes der ikke mikroplast ud af disse, når jeg vasker dem.

Fremgangsmåde: Jeg slog 14 masker op på pind 5, og strikkede frem og tilbage 16 gange, indtil der var otte riller, og lukkede maskerne af. Jeg vil ikke lyve for jer, det er skrækkeligt at strikke i Sisal snor. Det stikker og er helt vildt ufleksibelt. Men jeg skulle kun bruge to skrubbesvampe i alt, da jeg maksimalt bruger een per badeværelse per uge, og så selvfølgelig genbruger dem  🙂 Jeg har også strikket en enkelt backup, og så er resten af snoren lagt til side, indtil at jeg har slidt svampene op.

Jeg har brugt de hjemmestrikkede (:)) skrubbesvampe et par uger nu, og de er supergode til den grovere rengøring på badeværelset, så de er fuldt godkendte.

Er der nogen af jer derude, som har gang i en form for grønne nytårsforsæt?