Den store fælles efterårsoprydning

Den store fælles efterårsoprydning – uge 2

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Vi er nået til søndag aften, og dermed afslutningen på den første uge i den store fælles efterårsoprydning 🙂 Jeg nåede selv først med på falderebet, men fik faktisk gennem gået trin 1 og 2 i køkkenet, og fandt (overraskende nok) en del overskudsting, som nu er sendt godt videre ud i verden.

Det kommer konstant bag på mig, hvor vi efter mange år med minimalisme og oprydning, stadig kan finde ting i gemmerne, som vi ikke bruger. Men som jeg skriver i bogen, så anbefaler jeg at gå huset igennem mindst en gang om året, fordi dine behov løbende ændrer sig. Særligt i børnefamilier 🙂

Jeg har løbende delt lidt billeder af oprydningen idag, og fik en kommentar a la, at det var overraskende, at jeg som “guru” stadig havde så mange ting (personen mente nok lort …) 🙂 Jeg håber virkelig ikke, at jeg har givet indtryk af, at jeg lever et liv i “perfekte” minimalistiske rammer. Tværtimod, så lever jeg et ganske normalt liv med madkasser, børnetegninger, legetøj, brætspil og drenge, der konstant vokser ud af deres tøj. Og vi gør en konstant indsats for, at unødvendige ting ikke overtager vores hus, men vi vinder ikke kampen hver dag.

Men denne søndag kom jeg igennem alle skuffer og skabe i køkkenet, fik fjernet det overflødige og vasket fladerne. Her er så fint, og jeg er i den grad klar til mandag. Jeg sprang trin 3 om maden over, der er vi nemlig rigtigt fint med 🙂

Hvordan gik din uge, og er du klar på næste uges opgave?

Uge 2 – Entreen

Entreen, endnu et skræmmende sted, hvor ting strander i ingenmandsland – på vej ind eller ud af huset. Og, hvor du virkelig kan få frigjort noget energi, hvis du kan finde dine ting 🙂

Du skal starte med at tage alle ting ud af skuffer, skabe, knager, hylder osv. Fjerne de ting, som slet ikke hører til her, og læg dem på plads. Fjern de ting, som ikke hører til årstiden og læg dem væk. Find de ting, som du rent faktisk bruger, passer til dit liv, størrelse og behov. Og find faste pladser til alle de ting, som får lov til at blive.

Bonuspoint for at vænne dig til at lægge taske og nøgler det samme sted hver dag. Du sparer mange timer over et helt liv, hvis du slipper for at lede efter dine nøgler i panik, når du skal ud af døren 🙂

God fornøjelse og god søndag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

2 kommentarer

  • Line

    Jeg håber du forstod at kommentaren var “sagt” med et glimt i øjet, for heldigvis virker du som et ganske almindeligt menneske, og de der guruer er jo ofte det samme. Der er altid noget mere bagved det perfekte.

    • Jane

      Søde du, absolut, men det var så fint eksempel til at vise, at vi jo allesammen er helt almindelig mennesker med skrammel i skuffer og skabe, og at vi sammen bliver bedre til at kende forskel på brugbart og overflødigt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.