-
10 nemme måder at spare penge i hverdagen
Jeg tror på, at det er muligt at spare mange penge i hverdagen med blot små tilrettelser af eksisterende vaner. Og med lidt tilvænning vil de nye vaner langsomt sidde fast, og det bliver naturligt at tage cyklen fremfor bilen eller drikke vand til maden. Og de nye vaner vil give kontant afregning i form af besparelser hver eneste dag resten af dit liv. Selv tak 🙂
Her er 10 forslag fra vores eget liv:
- Vi drikker kun vand i hverdagen. Ingen sodavand, saftevand, juice eller lignende. Eneste undtagelse er lillebror, som indimellem gerne vil have mælk end vand (hvilket han får lov til) og de voksne som indimellem gerne vil have øl eller vin (hvilket de får lov til ?).
- Vi starter ikke bilen for små-ture. Så alle ture ud og handle, til gymnastik, svømning eller legeaftaler foregår på gåben eller cykel.
- Vi undgår engangsprodukter, og bruger klude fremfor køkkenrulle, madkasser fremfor stanoil og termokopper til kaffe på tur osv.
- Vi slukker lyset i de rum vi ikke bruger, og minder drengene om at gøre det samme.
- Om vinteren trækker vi gardinerne fra om dagen, og for om natten. Næsten alle dage om vinteren slår varmen fra i løbet af dage, hvor huset bliver varmet op alene af solen. Så ved at huske at trække gardinerne fra, får vi gratis varme og ved at trække dem for om natten, holder vi på den gratis varme.
- Vi vander ikke andet end køkkenhaven om sommeren. Græsset må klare sig selv, og hvis det bliver tørt, er det bare ærgerligt. Jeg er opvokset på landet, og det kom noget bag på mig første gang jeg så en nabo vande sit græs. Det virker som spild i mine øjne at hælde godt drikkevand direkte ud i ingenting.
- Vi køber ikke plastikposer når vi handler, men bruger stofposer eller tasker. Der har været en stor diskussion om, hvorvidt det er mest miljørigtigt at bruge stof- eller plastikposer. Men af rent økonomisme årsager, så giver det absolut ingen mening at give 10-12 kroner for poser hver gang man handler, og det er grund nok for mig.
- Vi reparerer, hacker, undværer eller køber brugt før vi overhovedet overvejer at anskaffe os noget fra nyt af. Det er blevet en del af vores families DNA, og det sparer os virkelig mange penge hvert år, og er så meget sjovere end bare at daffe ud og købe ”én af hver”.
- Vi shopper ikke for sjov. Alle shoppingcentre med respekt for sig selv, prøver at lokke børnefamilie til at bruge deres ferier og weekender i larmen og det kunstige lys, og med at bruge deres hårdt tjente penge på flere ting og fast food. Nej tak 🙂
- Vi smider ikke mad ud. Det ville svare til at smide penge og tid direkte ud i skraldespanden. Så deeeet….
Har du nogen tips til at spare penge i hverdagen?
Der er også flere tips og tricks at hente i verdens bedste facebook-gruppe 🙂
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Den dag jeg fik nok
Jeg har aldrig været den store shopper, så min overgang til at holde købestop, have en lille garderobe med hjemmelavet tøj eller genbrug, var hverken drastisk eller svær. Helt enkelt, så fik jeg bare nok. Nok af at bruge tid og penge i butikker, uden at føle, at jeg blev færdig med at anskaffe mig mere eller nyt. Nok af at købe nyt af vane eller pres (?) og nok af at føle, at jeg skulle følge med “nogen”. Dråben for mig, blev en helt tilfældig shoppetur med en god veninde, hvor jeg kom hjem med tre (!) næsten ens trøjer fra H&M, som jeg ikke manglede og med følelsen af hellere at ville blive modig nok til at gå med mine hjemmestrikkede trøjer offentligt.
Så jeg satte en streg i sandet, og har ikke set mig tilbage siden. Efter fire år er cirka halvdelen af indholdet i mit klædeskab hjemmelavet, og den anden halvdel er købt som genbrug. Jeg shopper ikke mere “for sjov”, men køber eller laver”nyt”, når jeg har slidt noget eksisterende op – eller der opstår et reelt behov.
Købestoppet har bredt sig til resten af mit liv, og har gjort hele vores familie til kritiske forbrugere, som kun køber ganske få ting, helst genbrug og generelt lever så enkelt som muligt. Ved at fjerne overflødige ting og tøj fra vores hus og hverdag, er det blevet nemmere for os at mærke, hvad vi gerne vil bruge vores tid og penge på. Jeg giver købestoppet æren for, at vi snart er gældfri (på nær realkreditslånet i huset) og føler os frie til at leve et liv uden stress.
Og ved at lukke øjnene for reklamer og deres budskab om, at vi ikke er nok i os selv, er det nemmere at mærke efter, hvad vi rent faktisk mangler og har lyst til at anskaffe os. Og ved at vænne os til at lave ting selv, hacke eksisterende ting til at løse et nyt behov eller bare klare os uden, så skaber det en følelse af “kan-selv-vil-selv” og stolthed. Fremfor en konstant følelse af mangel. Mrs. Frugalwoods skriver om friheden, der ligger i at insource løsningerne på sine behov, og om hvordan det har gjort deres ægteskab stærkere at være fælles om at løse opgaverne i hjemmet, fremfor blot at betale sig fra det.
Det er den samme følelse af stolthed og kick-ass-ness, som jeg føler når jeg selv syer en top, lapper et par af drengenes jeans eller finder den perfekte habitjakke til 50 kroner i genbrugen. Følelsen af, at jeg “kan-selv-vil-selv” og at jeg selv bestemmer over mit eget liv. Og jeg kan give slip for frygten over ikke at have nok, eller være nok, når jeg ved, at jeg kan løse problemerne selv og ingen kan bilde mig ind, at jeg bliver lykkeligere af at købe den nye dims i sæsonens farve 🙂
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Pas på livsstil-inflation
Når man læser her på bloggen, så kan det godt lyde som om, at jeg er nødt til at vende hver en femøre for at få familiens økonomi til at hænge sammen. Men sandheden er, som flere af jer nok godt ved, at vi er to voksne med fuldtidsjob og ganske fine lønninger. Og vi har lavet mange fejl i vores økonomi, og har garanteret mange fejl til gode, men een af de ting, som jeg synes, at vi er sluppet godt fra er, at vi har undgået livsstil-inflation.
Og med det mener jeg, at med gode lønninger – særligt efter maaange år på SU – kan der være en tendens til at folk gerne vil kompensere for årene med lavvande i kassen, hvilket resulterer i, at alle de ekstra penge der tjenes på de nye jobs, stille og roligt fordufter igen. Det kaldes livsstil-inflation, den tendens, der er til, at hvis man tjener mere, så bruger man mere. Uden nødvendigvis at føle en større glæde, fordi man bare forbruger “fordi man kan”.
Vores forsøg på at undgå livsstil-inflation betyder, at vi har købt et noget billigere hus, end hvad banken ville låne os. Vi har fundet det perfekte hus for os, og et som vi kan betale af i overskuelig fremtid uden at være stavnsbundet til banken. Vi holder stadig øje med, at vores forbrug ikke stikker af fra os, men at vi bruger pengene der, hvor det skaber glæde og mening for vores familie. Hvilket betyder sushi og oplevelser 🙂 Og når vi rejser, så holder vi budgettet ved at tage bilen, lave maden selv og have et fornuftigt budget for forbrug på selve ferien.
Selv med en fin indkomst, er det nemt at bruge rub og stub. Som eksempel: Hvis vi forestillede os, at vi havde 10.000 kroner i overskud hver måned, når alle udgifter var dækket, så havde vi jo en god mulighed for at spare de penge op og investere dem. Men hvis vi havde købt et hus til bare en million mere end vi gjorde (hvilket banken havde “godkendt”), så ville der gå 6.000 mere til huset hver måned. Og hvis jeg så shoppede tøj eller dimser for bare 1500 kroner hver måned, og vi brugte de sidste 2.500 kroner på to-go-kaffe, takeout, legeland, biografture og restaurantbesøg, hvilket nemt kunne ske. Ja, så ville de 10.000 kroner være væk – og alle drømme om langsigtede investeringer, gældsfrihed og økonomisk frihed så sølle ud.
Jeg siger ikke, at man ikke skal leve livet og det er fint at tage i legeland, ud og spise og købe dimser til huset. Min pointe er bare, at hvis man ikke har en plan, der sikrer, at man ikke hver måned, bruger alt hvad man tjener, så er det nemt at tilpasse forbruget til en højere løn, hvilket også er fint, hvis man vil være bundet til at have et job indtil 70 års alderen. Det vil jeg ikke 🙂
Som min helt Mr. Money Mustache siger så fint, så er der et vist niveau af livkvalitet, som er “nok”, og når man er nået dertil, så vil mere ikke gøre een mere lykkelig. Og det er netop pointen, hvis du kan finde dit eget NOK, droppe det ekstra forbrug og spare forskellen op, så kan du også undgå at blive fanget af livsstils-inflation, og tanken om, at når man tjener godt, så skal man også bruge godt 🙂
God weekend derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Økonomisk overskud bygges én krone af gangen
Faste læsere herinde ved, at jeg er kæmpefan af Mr. Money Mustache, også kaldet MMM, og hans tilgang til, hvad der skal til for at leve et godt liv. Spoiler alert, det er ikke shoppeture og luksusbiler 🙂 MMM har klart inspireret min filosofi om at bruge mine penge der, hvor de giver allerstørst glæde. Hvilket for mig vil sige på oplevelser, rødvin og sushi, og knap så meget på dimser til hjemmet, nyt tøj eller to-go-kaffe i store mængder.
I et af MMMs gamle indlæg skriver han, at formuer skabes af mange små beløb. Jeg har før skrevet lidt om respekt for penge, og det er en filosofi, som jeg arbejder aktivt ud fra. I mine øjne, så handler det om at have respekt for selv små beløb, og den respekt smitter af på, og tiltrækker, større beløb. Det kan virke lidt langhåret, men reelt handler det blot om, at hvis du vænner dig til at have styr på de små beløb, er det nemmere at have styr på de større 🙂
Det kan være nemt at trække på skulderen af de små beløb i hverdagen. To-go-kaffen eller de ekstra ting til hjemmet, som ryger i kurven, når der kun skulle handles mad. Men små beløb bliver, som bekendt til store beløb i det lange løb, og det underminerer forsøg på at bygge økonomisk overskud, hvis der konstant fosser små beløb ud af din konto.
En måde at vise respekt for de små beløb er at finde de løse kontakter, der (garanteret) ligger rundt omkring i dit hjem. De skal findes og lægges i pungen, så de finder tilbage i rotation som en del af det månedlige budget. En anden måde, er at fokusere på de små besparelser, som i det store billede kan virke ligegyldige, men som løber op i store besparelser på den lange bane. Her tænker jeg naturligvis på at bekæmpe madspild – min store kæphest 🙂
Det kan også være svært at se pointen i at bruge tid på at sælge dine overskudsting, hvis de kun indbringer 50 kroner, men det vænner din hjerne til at se værdien også i mindre beløb, og du vil blive mindre tilbøjelig til at klatte pengene væk, hvis det har kostet dig tid at skrabe dem sammen.
Et andet eksempel, i den anden retning, er luksusfælden. Her er deltagerne helt mistet respekten for penge, og dermed også lidt for dem selv. Og når man mister en følelse af, hvad penge egentlig er værd, så tror jeg, at det er nemmere at lukke øjnene for, hvad man egentlig bruger pengene på, og man mister overblikket over, hvad det betyder at købe på afbetaling fremfor at købe brugt, hvis vaskemaskinen eller tvet skal skiftes ud.
Hvad tænker du?
-0-
-
Om freestyle-syning og om at gemme minde-ting
Det stof, som jeg købte forleden, er endelig blevet til en færdig top og jeg spår den en lysende fremtid i mit klædeskab. Når man ser bort fra min skrigende hvide hud, så er den da blevet rigtigt fin, ikk 🙂
Jeg havde en ide om, at blondekanten skulle sidde øverst, i halsen, men det virkede slet ikke i praksis. Så jeg sadlede om, vendte projektet på hovedet, og fik i stedet en fin blondekant nederst. Toppen passer med alle jeans og alle nederdele i skabet, og det vil også kunne dresse en (af mine mange) uldsweatre lidt op, hvis der stikker et lille stykke blonde ud under kanten. Så alt i alt er jeg godt tilfreds 🙂
Alle mine hjemmesyede toppe er skabt ud fra to hjemmelavede mønstre, som jeg tegnede af fra en gammel yndlingstop for flere år siden, og hackede, så der er et mønster med ærmer og et uden. Men denne top er lavet ved at klippe efter en gammel top, og så sy den sammen lidt ad hoc. Det siger sig selv, at jeg ikke er fan af længerevarende sy-processer, det skal helst gå hurtigt, så jeg kan komme tilbage til at strikke igen 🙂 Jeg er vild med at freestyle-sy, og ofte ender projektet et andet sted end forventet, som med denne top. Det er en del af det sjove 🙂
Idag skulle vi have besøgt familie, men tre ud af fire herhjemme var syge, så vi “valgte” en rolig hjemmedag istedet for. Da jeg var den eneste raske, greb jeg chancen for at få ryddet ud i mindekasserne, som vi har stående på toppen af vores klædeskab. I mangel af kælder, har vi tre plastik-kasser, hvor jeg lægger de ting fra min egen barndom og drengenes babytid, som jeg har lyst til at gemme. Der skulle lægges lidt “nyt” væk, og samtidig sorteres ud i det gamle. Ved at begrænse pladsen til de tre kasser, sikrer vi, at vi ikke bare hovedløst gemmer det hele.
Selv som dedikeret (hysterisk) minimalist, så har jeg ingen problemer med at gemme lidt af drengenes babytøj og babylegetøj. Men jeg er også fan af, at vi afgrænser pladsen lidt, så er det nemmere at “nøjes” med at gemme få, men (for mig) vigtige, ting.
Hvad er din holdning til at gemme minde-ting?
PS. I verdens bedste facebook-gruppe taler vi netop om, hvad man gemmer og hvorfor, kom gerne og snak med.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Hjemmestrikkede (hippie-)karklude
Garnforslag: Olines garn fra Garnudsalg.dk. Garnforbrug: 1/2 nøgle. Pinde: Rundpinde str. 4,5 mm.
Fremgangsmåde
Slå 34 masker op på rundpinden.
Strik perlestrik (en ret/en vrang over en vrang/en ret) frem og tilbage på pinden, indtil kluden er kvadratisk.
Luk maskerne løst af. Hæft enderne.
Husk at lægge kludene i blød i 24 timer, før du vasker dem og tager dem i brug.
Der vil nok være mange, som mener, at det er lige lovligt hippie-agtigt at strikke sine egne karklude, til dem kan jeg bare sige, at de skulle se mine hjemmesyede viskestykker af genbrugsduge. #hippiealltheway
God strikkelyst 🙂
-0-
-
Frugal Friday
I denne uge har jeg:
- Har haft symaskinen fremme, med vekslende held, som jeg skrev tidligere. Men udover at klippe en ny skjorte til klude (torsk), så har jeg repareret et hul i kærestens yndlingssweater, lappet et par af storebrors bukser, syet bånd i en stak håndklæder, som vi har arvet fra min mor og lagt først hånd på en ny top til mig selv.
- Strikket fire nye karklude af garn fra lager. Det var fint at få ryddet lidt ud i garn-skufferne, og jeg måtte kassere de sidste købe-karklude forleden, så der skulle derfor fyldes lidt op i skuffen. Nu har vi kun hjemmestrikkede karklude, hvilket glæder mit hippie-hjerte 🙂
- Spist rester tre dage, og sushi den fjerde – det er det jeg kalder balance i husmor-regnskabet 🙂
- Hjulpet storebror med at købe rullesko via DBA. Jeg kender min ælling godt nok til at vide, at han aldrig får dem brugt. Så nu lærer vi ham lidt om at købe brugt og spare penge, og sparer ham for at spilde 600 kroner på et par nye.
- Sat nye strikkeopskrifter til salg, og tjener derfor lidt penge tilbage på de umådelig mange timer, som jeg “spilder” på at strikke, hvor jeg kunne lave noget mere fornuftigt. NOT.
- Og jeg sælger i øvrigt stadig ud af strikke-overskuddet, så det ligger ikke bare og fylder op.
Nu er det din tur, til at prale med ugens nøjsomheds-tricks 🙂
Iøvrigt, så har jeg set flere hjemmesider skrive om, hvordan man kan modvirke madspild i påsken. Det er fedt at se, hvordan det bliver mere naturligt at tale om ikke at spilde god mad. En af mine bedste råd er at lave en madplan – også for helligdagene – og køb så kun det, som du rent faktisk skal bruge ifølge madplanen. Og prøv at lade være med at hamstre mad, blot fordi (nogle af) butikkerne er lukket i påsken, det skal nok gå!
God fredag derude 🙂
-0-
-
DIY gone wrong
Som jeg ofte fortæller min otte-årige, så er det vigtigt lige at tænke sig om, før man gør noget. Hvilket var det, som jeg slet ikke gjorde her til formiddag, hvor jeg i min iver for at få syet flere klude til kurven på spisebordet (som godt kan løbe tør i løbet af ugen – og hvor kæresten endelig har sagt go for at droppe køkkenrullen) fik droppet alt hvad der hedder at tænke først. Kort sagt, så fik jeg forvekslet een af kærestens gamle, hullede denimskjorter, med en helt ny skjorte, ooooog fik klippet den nye skjorte op til klude. Først halvvejs gik fejlen op for mig, og jeg måtte brødebetynget ringe til min kæreste og gå til bekendelse.
Helt ærligt, så føler jeg mig virkelig dum, for hvis jeg havde stoppet et kort øjeblik og tænkt mig om, så havde jeg opdaget fejlen. Men jeg havde en plan, og alt for meget fart på. Og da jeg først opdagede fejlen, var det alt for sent at redde skjorten. Til gengæld har vi nu en ny bunke klude liggende i kurven, som hver-eneste-dag kan minde mig om, hvad der sker, hvis jeg har får meget fart på. Tusind tak. Og kæresten har fået go for at købe en ny skjorte som erstatning – på min regning. For samme pris kunne vi have fået de mest fancy Georg Jensen damask klude. SUK.
Men så kunne jeg tage chancen for at vise mine drenge, at voksne absolut (!) også kan lave fejl, og at alt løser sig hvis man siger sandheden og siger undskyld. Det er faktisk ikke en dårlig livs-lektion 🙂
Apropos, så tog jeg drengene med på en lang cykeltur i kulde og modvind idag, for at besøge den lokale bondegård og se de nyfødte lam. Ja, vi kunne have taget bilen, men så havde vi ikke haft den store glæde, som en kop varm kakao giver efter en lang og kold cykeltur. They will thank me later – much later 🙂
God aften derude.
-
Om at lave sit eget tøj
Da jeg for snart seks år siden for første gang begav mig ud i den virkelige verden, iført en hjemmesyet bluse, føltes det som at kaste sig ud fra 10 meter vippen. Jeg fik det største sug i maven, og gik og ventede på, at nogen a la kejserens nye klæder, sagde – du har jo ikke noget på – eller hvad søren er det du render rundt i. Men ingen kommenterede. Mit bud er, at ingen opdagede, at jeg var iført en hjemmelavet kreation. I de mange år der er gået siden har jeg vænnet mig til følelsen, og endda lunet mig lidt, når jeg har fået ros for et stykket hjemmesyet eller hjemmestrikket tøj, og folk efterfølgende er blevet overraskede, fordi det “så købt ud”.
Her seks år senere er alt i mit garderobe enten hjemmelavet eller købt som genbrug, og jeg tvivler på, at de fleste kan se forskel. Og langt størstedelen af dem, som jeg møder kunne ikke være mere ligeglade med, hvor mit tøj kommer fra 🙂 Men for mig er det en lille sejr hver eneste dag, hvor jeg føler mig velklædt, og godt tilpas i tøj som jeg nyder at have på, og som samtidig ikke har kostet noget særligt. Den sidste del er kun interessant fordi dette hverdagshack har betydet, at jeg kun bruger mellem 1000 og 2000 kroner på tøj og sko om året, hvilket gør, at jeg kan spare størstedelen af min løn op, efter at de faste udgifter er betalt, og har kunne betale mit SU-lån af mange år før tid. Og at vi nu snart har betalt vores banklån af, over 27 år før tid 🙂
Mit købestop var i sin tid et opgør med et forbrugsmønster hos mig selv, som jeg ikke brød mig om. Jeg købte nyt tøj af vane, uden at forholde mig til om jeg manglede noget og jeg følte konstant, at jeg ikke havde noget at “tage på”. Men jo mindre jeg ejer, og jo bedre tid jeg tager mig før jeg anskaffer mig “nyt” til skabet, jo mere tilfreds er jeg blevet. Og jeg føler, at jeg har en overflod af muligheder i skabet, selvom det ikke indeholder så meget.
I weekenden købte jeg et nyt stykke stof – for første gang i et års tid – fordi jeg ønskede mig en ny, lidt finere top til arbejde. I restekassen fandt jeg et skønt stykke flaskegrøn blonde, som jeg har store planer om at trylle med i aften. Toppen skal være en længde, som passer både til jeans og til nederdel, så jeg kan matche den med det meste af det tøj, som jeg allerede har.
Samtidig så går jeg og pønser på at strikke en cremefarvet cardigan, lidt ala denne, men i en lidt tyndere version, som kan bruges som jakke, hvis vi nogensinde får varmere vejr her i landet 🙂 Det giver så meget mere mening for mig at bruge tiden på at planlægge og lave det tøj, som jeg ønsker mig og som jeg rent faktisk mangler. Fremfor, som tidligere at bruge hver (næsten) hver lørdag på at tøffe rundt i butikkerne og leder efter noget, som jeg troede, at jeg manglede. Omvendt, hvis du elsker at shoppe og ville hade at sy og strikke, så vil samme metode ikke give mening for dig, så min vej er ikke for alle. Men jeg tror til gengæld, at de fleste vil have glæde af at tynde lidt ud i klædeskabet, så det bliver nemmere at finde favoritterne.
Iøvrigt, så har jeg påskeferie, og har snart klaret mig igennem anden dag med sukkerstop, så nu vil jeg tage mig et glas rødvin og fejre ferien 🙂
God aften derude.
-0-
-
Frugal Friday – a la skiferie
Sidste uge var vi på skiferie i Hemsedal i Norge, for femte gang med drengene og vi havde det bedste ferie, med perfekt sne og høj sol. Som jeg ofte skriver, så er hele pointen med vores tilgang til privatøkonomi, at vi bruger absolut ingen penge, der hvor det ikke giver mening for os – til gengæld bruger vi gerne penge på ferie – og allerhelst skiferie. Det er skønt at være aktive sammen, få rykket grænser, rørt kontorkroppen og bare være helt væk fra hverdagen.
Men bare fordi det er ferie, så behøves det ikke sprænge budgettet, så her følger Frugal Friday, på skiferie-måden.
- Alles skitøj var enten gengangere fra de sidste mange år, genbrugsfund, arvet eller lånt. Vi købte et par nye skibukser til storebror, som han også kan bruge næste år, og så kan lillebror arve dem efterfølgende. Det var eneste nye køb.
- Vi kørte i bil til Norge, og kørte om natten, så vi sparede en overnatning, og fik en dag mere på ski 🙂
- Vi medbragte næsten al maden hjemmefra, og supplerede blot med mælk, yougurt og lidt brød, som vi købte i selve Hemsedal by og IKKE i ski-området.
- Vi medbragt også rigeligt af snacks og chokolade til at spise på pisterne, og har vand med i taskerne hver dag, og slipper dermed for at give 35 norske kroner for een chokoladebar eller juice-brik. av.
- Vi medbragte alkohol og snacks til om aftenen, belært af et år, hvor vi glemte begge dele, hvilket blev en dyr fornøjelse. En skiferie er ikke det sammen uden et glas rødvin eller en kold øl om aftenen, når ungerne er gået kolde.
- Vi smurte madpakker hver dag til turen, så de enkelte gange vi spiste frokost eller drak varm kakao på bjerget var nøje udvalgt, og ikke et resultat af sukkerkolde vokse og børn 🙂
- Vi laver altid maden hjemmefra og fryser ned, så det bare skal varmes op, efterhånden som vi skal have det på ferien. Det er skønt, efter en lang dag på ski, at ingen skal stå og lave mad i flere timer. Og igen i år, gik det stort set op med mængderne af den medbragte mad, hvilket glæder madspilds-bekæmperen i mig 🙂
Iøvrigt, så holdt vi skærmfri for drengene på skituren, og har besluttet at fortsætte forsøget efter, at vi er hjemme igen. Ved at skære skærmen helt væk i hverdagene har vi fået en helt anden stemning i huset, og mere tid med drengene. Og det var ikke fordi de så mange timer før, men vi kan mærke, at de konstant søger skærmen. Og de har bare nemmere ved at falde i leg, hvis de ved, at den er lagt helt væk.
Hvordan har din uge været på sparefronten?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.