DIY

DIY gone wrong

Som jeg ofte fortæller min otte-årige, så er det vigtigt lige at tænke sig om, før man gør noget. Hvilket var det, som jeg slet ikke gjorde her til formiddag, hvor jeg i min iver for at få syet flere klude til kurven på spisebordet (som godt kan løbe tør i løbet af ugen – og hvor kæresten endelig har sagt go for at droppe køkkenrullen) fik droppet alt hvad der hedder at tænke først. Kort sagt, så fik jeg forvekslet een af kærestens gamle, hullede denimskjorter, med en helt ny skjorte, ooooog fik klippet den nye skjorte op til klude. Først halvvejs gik fejlen op for mig, og jeg måtte brødebetynget ringe til min kæreste og gå til bekendelse.

Helt ærligt, så føler jeg mig virkelig dum, for hvis jeg havde stoppet et kort øjeblik og tænkt mig om, så havde jeg opdaget fejlen. Men jeg havde en plan, og alt for meget fart på. Og da jeg først opdagede fejlen, var det alt for sent at redde skjorten. Til gengæld har vi nu en ny bunke klude liggende i kurven, som hver-eneste-dag kan minde mig om, hvad der sker, hvis jeg har får meget fart på. Tusind tak. Og kæresten har fået go for at købe en ny skjorte som erstatning – på min regning. For samme pris kunne vi have fået de mest fancy Georg Jensen damask klude. SUK.

Men så kunne jeg tage chancen for at vise mine drenge, at voksne absolut (!) også kan lave fejl, og at alt løser sig hvis man siger sandheden og siger undskyld. Det er faktisk ikke en dårlig livs-lektion 🙂

Apropos, så tog jeg drengene med på en lang cykeltur i kulde og modvind idag, for at besøge den lokale bondegård og se de nyfødte lam. Ja, vi kunne have taget bilen, men så havde vi ikke haft den store glæde, som en kop varm kakao giver efter en lang og kold cykeltur. They will thank me later – much later 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

5 kommentarer

  • Lisbeth

    Åh gud? Jeg kommer i tanke om tanten i familien med 8 børn. En af dem kom hjem på weekend med vasketøjet i en sort plasticpose. Tante var hurtig, troede det var tøj til genbrugsen. Og væk var den.
    Der måtte også erstatning til…i den dyre ende?

    • Jane

      Av, det var faktisk noget værre. Iøvrigt, så har jeg virkelig gjort mig umage – i mit declutter-projekt – ikke at sende nogen af kærestens ting videre uden at spørge først. Man kan hurtigt miste tilliden på den front, så jeg har været meget forsigtigt. Normalt 🙂

  • Pia

    Kære Jane
    Tak for det lille glimt fra virkelighedens verden. Vi laver jo alle fejl, og det er skønt at vide, at man ikke er alene om at have hovedet under armen ind i mellem ;0)
    Jeg købte for nylig en spand maling, og opdagede først da jeg begyndte at male, at den var helt forkert… man kunne lige have givet sig tid til at læse bag på spanden, meeeen nej – det skulle jo gå stærkt;0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.