-
Om at klatte pengene væk, og en opskrift på panik-tomatsuppe
Et af de steder, hvor vi virkelig klattede penge væk – små dryp ad gangen – da vi boede i byen, var på take away. Før vi flyttede spiste vi take away en-to gange om ugen. Vi boede tæt på Nordre Frihavnsgade, hvor udvalget var stort og lækkert og vi fortalte os selv, at med små børn og fuldtidsjobs, så fortjente vi at slippe for at lave mad selv 🙂
Men da vi flyttede ud af byen, så flyttede vi også væk fra alle andre muligheder end en virkelig, flad og kedelig pizza (medmindre vi skulle starte bilen og køre efter maden), så fra den ene dag til den anden så forsvandt vores lyst til take away. Nu køber vi de flade, kedelige pizzaer virkelig sjældent, og sushi er blevet en (forholdsvis) sjælden luksus, som vi virkelig ser frem til.
Samtidig, så flyttede vi væk fra at skulle gå forbi tre (!) bagere med trætte børn efter børnehave. I vores nye hood var antallet af steder, hvor ungerne kunne plage sig til lækkerier på vej hjem fra børnehave lig med nul 🙂
Rent praktisk, så har det betydet, at vi sparer omkring 2000 kroner hver måned på take away, snacks på vej hjem fra børnehave, snacks på vej til legeplads og to go kaffe. Et beløb, som sort på hvidt er helt skørt, men også (desværre) fint dokumenteret i de regnskaber, som vi har ført over de sidste seks år, over alle de penge vi bruger. Fordi excel-ark er, hvad der sker, når en jurist og en ingeniør prøver at få overblik over sit forbrug 🙂
Og helt ærligt, så mangler vi ingenting. Ungerne er blevet større, og hverdagen så meget nemmere, at det aldrig virker som en stort issue at skulle lave aftensmad. Og de dage, hvor der er underskud på energien, der spiser vi enten rugbrød eller en panik-ret fra fryseren. En panik-ret kunne være en rest kødsovs, der kan sammen med en dåse hakkede tomater og pasta fra skabet, er super hurtig aftensmad.
En anden rednings-ret er tomatsuppe, som vi næsten altid har ingredienserne til at smække sammen. Med max 10 minutters arbejdsindsats, så er det hurtigere at lave suppen, end at hente pizza 🙂
Panik-tomatsuppe (4 personer)
2 gule løg
4 gulerødder
Evt. 1 fed hvidløg
Smør/olivenolie til stegning
1 liter grøntsags-bouillon
1 dåse hakkede tomater
1-2 dl fløde (jeg bruger det halve af en kvart fløde pr gang – og fryser resten ned til næste gang)
2 d suppehorn/nudler/pasta
Brød
Fremgangsmåde
Hak grøntsagerne groft, og svits i fedtstof i en gryde.
Tilføj bouillon, hakkede tomater, og kog i 15 minutter.
Tilføj fløden, og blend suppen til den er godt cremet.
Tilsæt den ukogte pasta og kop på svag varme, indtil pastaen er færdig.
Spises med ristet rugbrød, eller det brød du nu har liggende 🙂
-0-
-
Anmeldelse: Zero Waste af Bea Johnson
Før jul modtog jeg et anmelder-eksemplar af bogen Zero Waste, skrevet af Bea Johnson – kvinden bag bloggen Zero Waste Home og en af hovedpersonerne bag zero waste bevægelsen. Jeg har læst med hos Bea i mange år, og hun er min rollemodel når det gælder tilgang til tøj. Alt hendes tøj er genbrugskøb, og modsat mange bæredygtigheds-bloggere, så bruger hun minimum af energi på at tænke over tøj – men hun ser bare altid så godt ud.
Og så vidt jeg kan gennemskue, så køber hun også kun “nyt”, når det gamle er slidt op eller bare ikke fungerer mere, hvilket også er min strategi 🙂 Tøj skal bare virke, så det er muligt at leve det gode liv – uden at skulle bruge mere end få minutter på at blive klar hver morgen. Ja tak.
Nu er Beas bog endelig oversat til dansk, og udgivet på forlaget Klim, hvor de dygtige mennesker heldigvis kan se lyset i mere alternative måder at indrette hverdagen på 🙂
I bogen beskriver Bea både tankerne bag zerowaste-bevægelsen, men giver gennemgår også alle aspekter af en hverdag, fx indkøb, hygiejne, rengøring, tøj og rejser, og beskriver hvordan man kan adoptere zero-waste i alt, hvad man gør.
Jeg lever ikke et zerowaste liv, men som ægte ressource-nørd så går jeg meget op i, at der ikke er så meget spild i vores hverdag. Jeg hader engangsprodukter, og kan få det helt dårligt når der er for meget emballage på det mad vi køber – det er bare fjollet – tænk over, at du også betaler for emballagen når du køber mad. Rent spild.
I bogen giver Bea en masse opskrifter, både på rengøringsmidler, makeup og enkel mad, lavet helt fra bunden. Jeg kan virkelig anbefale bogen, både som en introduktion til zerowaste, men også som opslagsbog/opskriftsbog/inspiration til et mere enkelt og nice hverdagsliv 🙂 Modsat, hvad mange tror, så beskriver Bea, hvordan deres nye hverdag er både nemmere og billigere end den måde de levede på før. Og de har fået et mere harmonisk og frit liv, nu hvor alt deres tøj kan være i en kuffert hver, så de nemt kan pakke, rejse og lade rejsen blive betalt via udlejning af deres hjem undervejs. Det lyder da skønt.
Jeg er særligt vild med hendes beskrivelse af, hvordan zerowaste har gjort deres liv mere simpelt. Men tag ikke mine ord for det – hør Bea fortælle mere selv – lån bogen på biblioteket eller køb den hjem til dit eget hjemmebibliotek 🙂
God weekend derude.
-0-
-
Ud af komfortzonen
Igår bevægede jeg mig helt ud af min komfortzone, da jeg holdt mit første foredrag på Albertslund bibliotek. Og sådan her ser jeg åbenbart ud, når jeg prøver at overtale 50 mennesker til at rydde op i deres rod 🙂
Som stolt introvert, så ligger det ikke lige for, at jeg skal stille mig op foran en flok (mere end tre) mennesker og bede dem alle om at kigge på mig 🙂 Men det gik godt, og til min overraskelse så nød jeg faktisk at få lov til at fortælle om mit bud på, hvordan man kan leve et godt og bæredygtig liv, med færre ting (og for færre penge).
Bagefter kommer jeg i tanke om tusind ting, som jeg også gerne vil have sagt, og jeg har virkelig lyst til at stille mig op på sæbekassen igen, hvis jeg får muligheden. Foredraget var et forsøg på at bevæge mig mere ud i den analoge verden, som var en del af mit nytårsforsæt fra 2018 – men bedre sent end aldrig. Og det var virkelig fedt at prøve. Jeg tror på, at der ligger særlige muligheder for at vokse og blive klogere, når man (jeg) tør bevæge sig udenfor de kendte rammer.
Jeg har også kastet mig ud i en anden udfordring, nemlig at skrive en bog. Faktisk har jeg planer om tre bøger, så strikkepindene får nok en mindre pause 🙂 Jeg går dog lidt og bøvler med, at jeg ikke har et begreb for den måde vi har indrettet vores liv på, både når det gælder indretning, penge, prioriteter og hverdagslivet.
Jeg er egentlig ikke en del af FIRE-bevægelsen, selvom jeg arbejder imod økonomisk uafhængighed, jeg holder ikke helt købestop, da jeg jo køber noget indimellem, jeg lever ikke fuldt ud et zerowaste-liv, jeg hader bare engangsprodukter og jeg abonnerer på min egen version af minimalisme.
Egentlig så er jeg bare ressource-nørd, jeg hader spild, både spild af tid, af mad, tøj og penge, af menneskelige ressourcer og af liv. Men det har jeg ikke et ord for, og så kan det godt være svært at få helt hånd om på skrift. Men jeg bliver ved med at prøve, og iøvrigt så det jo bare den måde vi lever det gode liv for os, og så behøver det måske ikke hedde noget 🙂
God aften derude.
-
Om små ting og store armbevægelser
Jeg tror helhjertet på, at også de små grønne tiltag gør en forskel. Men jeg har også længe efterlyst politisk handling, så jeg bliver simpelthen så glad og håbefuld, når over 42.000 borgere her i landet har støttet op om borgerforslaget om en dansk klimalov, og vi samlet kan sende et signal til vores kære folkevalgte om, at vi også vil se politisk aktion.
Og når erhvervslivet begynder at tilpasse deres forretning til ønsket om mindre emballage, fordi de rent faktisk kan se en pointe i at give forbrugerne det de vil have, så føles det også som skridt i den rigtige retning. Jeg tror dog stadig, at vi skal tænke mere ud af boksen end vi gør nu, hvis vi gerne vil sikre at jorden er beboelig og rar for mennesker også om 50 år.
Måske vi skal se nærmere på, hvordan vi dyrker vores mad, hvordan vi bor, hvordan vi holder ferier og hvordan vi kommunikerer. Men jeg tror også på, at et langsommere liv, med færre ting og mere ro, på mange måder er det gode liv. Og måske kan være en del af løsningen på den stress-epidemi, som stadig er over os, og hvor svaret nu skulle være at lukke forældre-intra, hvilket virker lidt som en symptom-behandling, men hvad ved jeg om agurkesalat 🙂
God aften derude.
-
No shit, Sherlock
Jeg faldt over denne artikel under indtagelsen af lørdag morgens anden kop kaffe, og blev lidt træt. Igen. For hvordan er det lige, at folk igen kan være overraskede over, at skrald/forurening ikke forsvinder bare fordi man ikke kan se det mere aka sender det til Kina. Kan vi snart få nogle mere holdbare løsninger end de plastik-fantastiske slags. Tak.
Dagen er gået med gåtur/kælketur i sneen. En ganske gratis oplevelse når tasken er fyldt med kaffe og snacks to-go 🙂 Og vi fik varmen igen med lækker indisk mad, i dagens anledning ganske vegetarisk, og simpelthen så lækker. Vi spiser kød (gerne bacon), men bruger primært kød som drys/krydderi og ikke som måltidets hovedrolle. Det er ofte sundere og billigere at lade det grønne være det bærende element i måltidet. Det er een af de vaner som sidder fast fra tiden på SU, og en vane som vi ikke har planer om at ændre.
Resten af weekenden skal gå med at blive helt klar til mit foredrag tirsdag. Jeg glæder mig meget til at komme ud på den anden side af skærmen og fortælle om det gode liv med færre ting 🙂
God aften derude.
-0-
-
Om at investere i aktier
Ansvarsfraskrivelse: Alt hvad jeg deler herinde om investering er mine egne private erfaringer, og må ikke forstås som anbefalinger af hverken metode eller specifikke aktier.
Jeg har efterhånden fået en del spørgsmål om, hvordan jeg rent praktisk har grebet det at handle med aktier an. Jeg vil gerne dele mine erfaringer her på bloggen, dog med en understregelse af, at det netop er den måde vi har valgt at gribe projektet an på, og vores måde ikke vil være for alle.
Køber enkelt-aktier
Stik mod alle anbefalinger, så har vi valgt at investere i enkelt-aktier, fremfor at købe investeringbeviser. Årsagen er, at vi gerne vil have “hånden på kogepladen” og selv tage stilling til, hvordan vi placerer vores penge. Både når det gælder at kunne fremvælge “sorte” aktier (olieselskaber, lufthavne), men også for at være tvunget til at følge med i den politiske og makroøkonomiske dagsorden. Vi læser aviser på en anden måde nu, hvor vi selv har (ganske få) penge i klemme.
Planen er, stille og roligt at købe os ind i 20-25 forskellige selskaber, fordelt i forskellige brancher og lande, og derved prøve at holde en god spredning på vores risiko. Vi har “det lange lys på” og investerer kun penge, som vi (formodentlig) ikke skal bruge før om 20-30 år, så vi kan godt tåle at værdien svinger, hvilket aktiemarkedet gør. Konstant.
Vi bliver klogere
Vi startede med at købe aktier i august 2018, og slutningen af 2018 var præget af negative toner på aktiemarkedet, pga. handelskrig, klimakrise, brexit og generel euro-uro i Sydeuropa. Men vi prøver at holde fast i de strategier, som vi lægger og har allerede lært, at de dage hvor aktiemarkedet går i rødt, der skal vi holde fingeren fra salgsknappen, og gå væk fra pcen. Når en aktie falder, så har du reelt først tabt penge, hvis du sælger den. Og i de fleste tilfælde vil aktien stige igen, på den længere bane.
Vi har allerede lavet mange fejl, og kan allerede nu se, at vi er i farezonen for at tabe penge, når vi 1) bliver fristet af en spekulativ gevinst (Danske Bank), 2) ikke reagerer på vores mavefornemmelse og får købt i tide (DSV), 3) går for hurtigt ud af en aktie (Top Danmark og Vestas). Pointen er, at vi prøver at lære af hver fejl vi får lavet, og jeg vil hellere lave fejlene nu, hvor de er ganske få kroner på spil end senere 🙂
Vi søger viden
Som med alle nye projekter, så gælder det om at bygge viden op i starten. Så kan du nemmere køre på frihjul senere. Da vi startede vores rejse mod økonomisk frihed læste jeg meget om privatøkonomi, minimalisme og at leve nøjsomt, og de vaner vi skabte dengang, sidder på rygraden nu. Tilsvarende, da vi købte hus, så vidste vi virkelig lidt om de forskellige lånetyper og nægtede at stole på, at bankens sælgere ville give os det råd, der passede os bedst. Så vi brugte to måneder på at læse/diskutere/spørge rigtige voksne og så tage en beslutning, som vi selv kunne stå inde for.
Så det falder os naturligt at læse bøger/blogs om investering, og deltage i foredrag og generelt fylde viden på, så vi kan tage nogle gode beslutninger. Hvis det kan hjælpe nogen i gang, så deler jeg gerne min viden herinde, efterhånden som jeg bliver klogere 🙂
Noget helt andet, så er borgerforslaget om en dansk klimalov nu støttet af over 30.000 mennesker, og med denne fart, så når det de 50.000 i løbet af næste uge. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi får en klimalov, da der stadig mangler den sædvanlige vej gennem folketinget, med tre behandlinger og afstemning. Og da der ikke er et politisk parti med særlig interesse i at få loven gennemført, så er det vigtigt, at presset mod de politiske partier opretholdes også efter at borgerforslaget bliver fremsat. Men kæft, hvor er det stadig godt gået, og et stærkt signal om, at vi ønsker grøn politik og handling. Yay 🙂
-0-
-
Spar (og investér) dig rig (på frihed)
En af mine (mange) kæpheste omkring økonomi er, at man skal prøve at få det lange lys på, når man indretter sig økonomisk. De beslutninger, der idag kan virke rare og nemme, kan give gevaldige økonomiske tømmermænd på den lange banen. Ja, kviklån og afdragsfrihed, jeg kigger på dig.
Naturligvis, så er der forskellige faser i de fleste privatøkonomier. Vi har haft 6 år, hvor vi begge var på SU, og i den periode gjaldt det bare om at holde os flydende og ikke optage dyre lån. Det var ikke noget, der hed opsparing eller investering.
Da vi senere begge fik jobs, og stadig ikke havde købt hus, så var det vigtigt for mig, at vi ikke blev fanget i den typiske livsstil-inflation og bare brugte alt vi tjente. Så jeg fik overtalt kæresten til at oprette en opsparing, hvor der automatisk blev overført et beløb i starten af hver måned. Ved at prioritere opsparingen før alt andet, så var vi sikre på, at vi hver måned tog et skridt i retning af at have råd til udbetalingen på et hus. Og det gav tilladelse til at bruge de penge, som var tilbage på kontoen uden dårlig samvittighed.
Da vi flyttede i huset, var vi nødt til at optage et banklån, hvilket jeg jo har slet skjulte holdninger til, og vi gik derfor all in på at betale banklånet af så hurtigt som muligt. Det lykkedes efter 2,5 år, og det var en fed følelse rent faktisk at eje en større del af vores eget hus 🙂
De forbrugsvaner, som vi grundlagde i studietiden og i årene efter, har gjort, at vi stadig kan lægge penge til side hver måned. Og nu hedder projektet investering i aktier, så vi stille og roligt kan bygge en buffer op imellem os og det arbejdsliv, som ligenu ser ud til at skulle fortsætte til vi bliver 72 år. Det bliver et nej tak herfra!
Til de bekymrede vil jeg berolige jer med, at vi faktisk både har fået god mad, rejser og oplevelser undervejs igennem årene. Det kan være både sjovt og rart at leve et liv på budget, hvis man bare husker at bruge pengene der, hvor de giver størst glæde. For os betyder det lækre cykler, god mad, sushi og rejser. Til gengæld sværger vi til genbrug, når det gælder tøj, møbler, ting til hjemmet og vores bil 🙂
Vi er absolut ikke rige, men vi lever et rigtigt fint liv, og sørger for at vi hver måned kan investere lidt i, at vi får mere og mere frihed stående på kontoen. Det giver bedre mening for os, end mere forbrug.
Hvad er din tilgang til din økonomi på den “lange bane”? Har du en plan?
-0-
-
Det er ikke mig, det er dig …
Jeg har skrevet, og tænkt så meget over dette emne, og jeg ender stadig med at gå i ring om den varme grød aka den skinnede skærm. Lige siden hele internettet flyttede ind på min telefon og ned i min lomme, har jeg kæmpet for at skabe en fornuftig grænse mellem at være online og offline.
Hele tiden har jeg bildt mig selv ind, at hvis jeg tog mig sammen, så kunne jeg lade være med konstant at tjekke nyheder, sociale medier eller statistik for min blog (ja, så overfladisk er jeg). Men selv de mest standhaftige planer om detox og digital afvænning har kun gjort min konstante scrolling værre. Jeg kan efterhånden se visse mønstre, hvor jeg bruger sociale medier til at dulme følelser og undlade at forholde mig til svære ting. Og jeg har vænnet mig til, at selv den mindste pause eller stilhed bliver fyldt med andres ord eller tanker, så jeg slipper for at kede mig blot et minut. Og når man tænker på, at jeg efterlyser mere tid og ro, så er ironien ikke til at overse.
Det nemmeste i min situation ville være at skifte til en dump-phone og helt undgå fristelserne. Men jeg vil ikke undvære at dele mine tanker her på bloggen og på instagram, og jeg er vild med det fællesskab, som facebook-grupper kan skabe på tværs af landet. Men jeg ved, at internettet skal have en meget mindre rolle i mit liv – jeg vil have mere analogt liv tilbage. Jeg savner telefonsamtaler, og bøger … åh altså … alle bøgerne. Det kræver nye vaner helt ind på rygraden, hvilket er vildt hårdt. Men jeg ved, at jeg kan, for jeg har gjort det een gang før.
Tv-narkoman
Da jeg flyttede hjemmefra fik jeg en vane med at se tv hver aften. Jeg kendte sendefladen på de fleste kanaler og havde særlige programmer, som jeg så de enkelte dage. De fleste kan vel stadig huske flow-tv, hvor nogle andre lagde ugens tv-plan for os 🙂 Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange, mange timer jeg har brugt foran skærmen i de år. AV. Men da vi fik børn, og jeg samtidig genopdagede (?) min kreativitet og gerne ville strikke og sy, så besluttede jeg mig for, at tv-kigningen måtte ofres. Og jeg vænnede mig fra automatisk at tænde for tvet når drengene sov, og satte mig istedet til symaskinen eller “til” strikketøjet med en podcast eller musik i ørene.
Nu ser jeg virkelig sjældent tv, blot en tegnefilm med drengene indimellem eller et afsnit big bang theory eller en nøje udvalgt film med kæresten. Så mine aftener er frie til at blogge eller strikke, hvilket er den rene luksus for mig. Men til gengæld så har jeg tillagt mig en virkelig dårlig vane med at tjekke min telefon konstant, både i løbet af dagen, om aftenen, når jeg vågner, lige før jeg skal sove osv. Du kender det måske selv. Og det skræmmende er, at når jeg tjekker telefonen så ofte, så er der ganske sjældent sket noget nyt.
Sucker for dopamin
Det eneste jeg opnår er, at jeg har vænnet mig til at alle små pauser, svære øjeblikke eller kedelige opgaver, kan blive afbrudt af det lille dopamin-hit, som det giver at tjekke telefonen. SUK. Så jeg har taget een af mine yndlingsforfattere Cal Newport i ed, og jeg tager kampen op mod telefonens løfter om adspredelser og flugt.
Det kan virke overdrevet at indføre skrappe grænser for skærm-tid, men når man læser bare lidt om, hvad de konstant afbrydelser gør ved ens evne til at fokusere, bliver jeg skræmt. Og jeg kan tydeligt mærke, at min evne til at fordybe mig i en bog, film og endda en samtale bliver markant forringet, når min telefon er i nærheden. Den lover et hurtigt dopamin-fix og adspredelse fra ethvert kedeligt øjeblik.
Pseudo-arbejde
Jeg kan også mærke, at det kan føles som om, at jeg reelt er aktiv, når jeg er tilstede på de sociale medier. Jeg føler, at jeg spreder budskabet om min blog, om det gode liv med minimalisme og om det grønne, bæredygtige liv. Men alle opslag på sociale medier forsvinder hurtigt igen, og intet er så blivende, som den bog jeg har i maven og gerne ville have skrevet. Men den skriver ikke sig selv, imens jeg hænger ud i det digitale fællesskab. Desværre.
Planen
Jeg har selvfølgelig en plan, og jeg testede faktisk metoden lige før jul og de ret faste rammer for skærm-tid (ja, ligesom børnene) hjalp mig med at styre skærm-misbruget. Jeg kalder planen for X + 12, hvilket blot betyder, at jeg kun tjekker sociale medier, privat e-mail, kommentarer på bloggen osv. to gange i døgnet. Tidspunktet X er første gang, hvor jeg tjekker telefonen om formiddagen fx kl. 9.00, og så er næste (og sidste) tidspunkt kl. 21.00.
Resten af tiden skal telefonen ligge langt væk fra mig, og jeg bruger den kun til at ringe fra eller skrive beskeder (som i gamle dage ). Det er vigtigt, at X-tidspunktet ikke ligger som det første når jeg vågner. Ved at være vågen en time eller to før jeg tillader nyheder/sociale medier at sætte tonen for min dag, ved jeg, at dagen bliver markant bedre 🙂
Jeg følger X + 12 resten af ugen, og så giver jeg en update på om det har gjort en reel forskel for min følelse af fokus, overskud og ro 🙂
Vil du være med?
God aften derude.
-0-
-
Jeg blir så træt …
For at starte med det positive, så er det sket det fantastiske, at en række danske miljøorganisationer har fremsat et borgerforslag om at folketinget skal vedtage en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats.
Et borgerforslag skal have 50.000 støtter før det bliver fremsat i folketinget, og dette forslag har allerede rundet 17.000 støtter på fem dage, så det kommer simpelthen til at ske denne gang. Jeg kan næsten ikke få armene ned over, at klima i den grad er kommet på agendaen og ikke blot er en bekymring vi er få, der går rundt med. Jeg tror på, at der findes gode løsninger på klima-krisen og jeg tror på, at jo flere, der tænker, jo større chance har vi for at komme på gode ideer.
Nåh, men så fik jeg læst en af kommentarerne til et facebook-opslag om borgerforslaget, hvor personen brokker sig over, at forslaget er for uambitiøst og så var det, at jeg blev umådelig træt. For hvorfor er det, at hvert forsøg på at komme med konkrete forslag til en løsning, både på det individuelle og det kollektive plan, skal mødes at kritiske røster. Enten gør man alt for meget, eller alt for lidt. SUK.
Så kære kritiske røst, lav dit eget borgerforslag, der er tilstrækkelig ambitiøst for din smag, eller kom med andre konstruktive forslag til alt det andet vi også kan gøre, men kom nu for søren … ryk frem i bussen, eller flyt dig helt, så vi andre kan komme til at gøre noget for at fixe det.
Vi kan ikke alle gøre det hele, men vi kan alle gøre noget. Og hvis du er i tvivl om, hvad du i dette øjeblik kan gøre for at bevæge tingene i en grønnere retning, så støt op om forslaget og vis at du også gerne vil se handling fra vores folkevalgte.
Og hvis ikke forslaget falder i din smag, så start din egen mini-revolution, men lov mig at gøre noget, hvad som helst, fremfor bare at kritisere dem, som handler…!
-0-
-
Faste pladser og andre minimalisme-hacks
Da jeg “opdagede” minimalisme i 2012, var det af ren nød. Jeg sad med en lille (sur) baby og en større (sur) to-årig, og var presset af for lidt tid og alt for mange ting (læs: rod) i vores lille lejlighed. Lillebror ville kun have sin mor, og jeg ville gerne have lidt fred og ro, så det var en ret frustrerende periode.
I en af lillebrors få, korte lure stødte jeg på bloggen The Minimalists, hvor Ryan og Joshua netop skrev om at genfinde det gode liv med færre ting, færre forpligtelser og mere ro. Ja tak. Så jeg kastede mig optimistisk ud i at rydde ud i vores ting, så vi kun havde det tilbage, som vi rent faktisk brugte eller holdt af. Første ting, der forlod hjemmet var en ekstra kartoffelskræller, som aldrig blev brugt, fordi den var skrækkelig at arbejde med, men som stadig lå og fyldte i en skuffe, som næsten ikke kunne lukkes.
Da jeg flyttede fokus videre til klædeskabet, så gik det egentlig fint med at rydde de ting ud, som jeg ikke brugte mere. Men der kom stadig mere tøj ind i skabet, fordi jeg ikke ændrede mine shoppe-vaner og stadig købte nyt tøj ved de fleste sæson-skifter, fester, udsalg osv. Så jeg startede mit købestop i januar 2014 for at stoppe nyt tøj fra at komme ind i skabet, så jeg rent faktisk fik glæde af mit arbejde med at rydde ud. Nu fem år senere nyder jeg at skabet kun indeholder få stykker tøj og kun favoritter. Det er nemt at overskue og hver dag finde noget, som jeg har lyst til at have på 🙂
Det kan lyde frelst, men at leve minimalistisk, har gjort vores hverdag, så meget mere rar, både for børn og voksne. Med færre ting i huset, bruger vi mindre tid på at rydde op og gøre rent. Det er nemmere at acceptere de dage, hvor hele huset flyder med spil, lego og legetøj, for vi ved, at det går hurtigt med at rydde tingene på plads, når alt har en plads at finde tilbage til. Og med faste pladser til nøgler, huer og vanter, er det blevet markant nemmere at komme ud af døren til tiden, hvilket i en børnefamilie (ihvertfald vores) kan være lidt af en udfordring.
Et andet minimalisme-hack, er husmor-runden, som jeg har skrevet om før. Nemlig den tur igennem huset, som udføres af husmoren – eller husfaren – om aftenen, som sørger for at næste dag starter godt ud.
Dagens sidste minimalisme-hack er taknemmelighed. Ved at være glad for det du allerede har, er det nemmere at bryde vanen med konstant at anskaffe nye ting. Reklamerne mister sin magt, når du er glad for de ting du har 🙂
God søndag derude.
-0-