Det er ikke mig, det er dig …
Jeg har skrevet, og tænkt så meget over dette emne, og jeg ender stadig med at gå i ring om den varme grød aka den skinnede skærm. Lige siden hele internettet flyttede ind på min telefon og ned i min lomme, har jeg kæmpet for at skabe en fornuftig grænse mellem at være online og offline.
Hele tiden har jeg bildt mig selv ind, at hvis jeg tog mig sammen, så kunne jeg lade være med konstant at tjekke nyheder, sociale medier eller statistik for min blog (ja, så overfladisk er jeg). Men selv de mest standhaftige planer om detox og digital afvænning har kun gjort min konstante scrolling værre. Jeg kan efterhånden se visse mønstre, hvor jeg bruger sociale medier til at dulme følelser og undlade at forholde mig til svære ting. Og jeg har vænnet mig til, at selv den mindste pause eller stilhed bliver fyldt med andres ord eller tanker, så jeg slipper for at kede mig blot et minut. Og når man tænker på, at jeg efterlyser mere tid og ro, så er ironien ikke til at overse.
Det nemmeste i min situation ville være at skifte til en dump-phone og helt undgå fristelserne. Men jeg vil ikke undvære at dele mine tanker her på bloggen og på instagram, og jeg er vild med det fællesskab, som facebook-grupper kan skabe på tværs af landet. Men jeg ved, at internettet skal have en meget mindre rolle i mit liv – jeg vil have mere analogt liv tilbage. Jeg savner telefonsamtaler, og bøger … åh altså … alle bøgerne. Det kræver nye vaner helt ind på rygraden, hvilket er vildt hårdt. Men jeg ved, at jeg kan, for jeg har gjort det een gang før.
Tv-narkoman
Da jeg flyttede hjemmefra fik jeg en vane med at se tv hver aften. Jeg kendte sendefladen på de fleste kanaler og havde særlige programmer, som jeg så de enkelte dage. De fleste kan vel stadig huske flow-tv, hvor nogle andre lagde ugens tv-plan for os 🙂 Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange, mange timer jeg har brugt foran skærmen i de år. AV. Men da vi fik børn, og jeg samtidig genopdagede (?) min kreativitet og gerne ville strikke og sy, så besluttede jeg mig for, at tv-kigningen måtte ofres. Og jeg vænnede mig fra automatisk at tænde for tvet når drengene sov, og satte mig istedet til symaskinen eller “til” strikketøjet med en podcast eller musik i ørene.
Nu ser jeg virkelig sjældent tv, blot en tegnefilm med drengene indimellem eller et afsnit big bang theory eller en nøje udvalgt film med kæresten. Så mine aftener er frie til at blogge eller strikke, hvilket er den rene luksus for mig. Men til gengæld så har jeg tillagt mig en virkelig dårlig vane med at tjekke min telefon konstant, både i løbet af dagen, om aftenen, når jeg vågner, lige før jeg skal sove osv. Du kender det måske selv. Og det skræmmende er, at når jeg tjekker telefonen så ofte, så er der ganske sjældent sket noget nyt.
Sucker for dopamin
Det eneste jeg opnår er, at jeg har vænnet mig til at alle små pauser, svære øjeblikke eller kedelige opgaver, kan blive afbrudt af det lille dopamin-hit, som det giver at tjekke telefonen. SUK. Så jeg har taget een af mine yndlingsforfattere Cal Newport i ed, og jeg tager kampen op mod telefonens løfter om adspredelser og flugt.
Det kan virke overdrevet at indføre skrappe grænser for skærm-tid, men når man læser bare lidt om, hvad de konstant afbrydelser gør ved ens evne til at fokusere, bliver jeg skræmt. Og jeg kan tydeligt mærke, at min evne til at fordybe mig i en bog, film og endda en samtale bliver markant forringet, når min telefon er i nærheden. Den lover et hurtigt dopamin-fix og adspredelse fra ethvert kedeligt øjeblik.
Pseudo-arbejde
Jeg kan også mærke, at det kan føles som om, at jeg reelt er aktiv, når jeg er tilstede på de sociale medier. Jeg føler, at jeg spreder budskabet om min blog, om det gode liv med minimalisme og om det grønne, bæredygtige liv. Men alle opslag på sociale medier forsvinder hurtigt igen, og intet er så blivende, som den bog jeg har i maven og gerne ville have skrevet. Men den skriver ikke sig selv, imens jeg hænger ud i det digitale fællesskab. Desværre.
Planen
Jeg har selvfølgelig en plan, og jeg testede faktisk metoden lige før jul og de ret faste rammer for skærm-tid (ja, ligesom børnene) hjalp mig med at styre skærm-misbruget. Jeg kalder planen for X + 12, hvilket blot betyder, at jeg kun tjekker sociale medier, privat e-mail, kommentarer på bloggen osv. to gange i døgnet. Tidspunktet X er første gang, hvor jeg tjekker telefonen om formiddagen fx kl. 9.00, og så er næste (og sidste) tidspunkt kl. 21.00.
Resten af tiden skal telefonen ligge langt væk fra mig, og jeg bruger den kun til at ringe fra eller skrive beskeder (som i gamle dage ). Det er vigtigt, at X-tidspunktet ikke ligger som det første når jeg vågner. Ved at være vågen en time eller to før jeg tillader nyheder/sociale medier at sætte tonen for min dag, ved jeg, at dagen bliver markant bedre 🙂
Jeg følger X + 12 resten af ugen, og så giver jeg en update på om det har gjort en reel forskel for min følelse af fokus, overskud og ro 🙂
Vil du være med?
God aften derude.
-0-
10 kommentarer
Johanne
Jeg kan så meget genkende det. Og har også så mange ting jeg gerne ville bruge mere tid på.
Især den med ikke at kigge lige når jeg vågner, så derfor er jeg med på den del, og skal have købt mig et vækkeur.
Jane
Sådan Johanne, tak fordi du ikke lader mig hænge alene, som den eneste, der kan have svært ved at styre sin skærmtid 🙂 Og jeg har selv tænkte over det med at købe et vækkeur. Indtil nu har jeg bare lagt telefonen så langt væk som muligt fra min seng, og så står jeg bare op med det samme, når den ringer. Men måske telefonen skal helt ud af soveværelset…
Mona
Du er slet ikke alene. Jeg kan sagtens lade tlf være når vi er ude, men jeg har virkelig svært ved det, når vi er hjemme. Og det svækker netop evnen til at være nærværende hvilket jeg jeg faktisk er lidt pinlig over og gerne vil ændre. Jeg er med??
Jane
Så dejligt, at det ikke kun er mig 🙂 Velkommen med på vognen…!
Pingback:
Pia
Syntes også det er blevet en meget dårlig vane for mig så er helt klart med
Lone Nielsen
Jeg har en meget telefon uden internetabonnement. Tjekker først nyheder mv, når jeg kommer hjem fra jobbet. Jeg synes andres telefoner er en pestilens. De kan ødelægge enhver samtale. de fjerner fokus og nærvær og spolerer vores evne til at tænke og koncentrere os. Og næsten værst: de indeholder et hav af billeder og videoklip som man tvangsindlægges til at se ? Få en telefon uden netforbindelse. Det kan godt lade sig gøre og vi har førhen kunnet klare os uden.
Pingback:
Maria
Hej 🙂
Jeg er ny på bloggen her og går med den samme udfordring. Jeg har fået at indstille skærmtid på mobilen og det går fint med at overholde det de første par dage, men så skrider det for mig. Instagram har jeg været nød til at sige farvel til, da det virkelig var en tidssluger, som jeg slet ikke kunne styre. Noget som dog virker er at jeg har “låst” skærmen mellem 18.30 og 21, hvilket jeg kan overholde, hvis ikke jeg skal bruge en opskrift på mobilen, se afsnit længere ned 🙂
Jeg tror jeg hopper med på din X+12 da jeg også gerne vil væk fra at tjekke mobilen som det første om morgen. Og så spændende er facebook heller ikke efter det første tjek og slet ikke efter jeg er holdt op med at følge alle de sider jeg synes godt om, så er mit feed ganske kedeligt, men det er mine hjerne da totalt ligeglad med!
Men noget andet som er blevet meget tydeligt herhjemme er hvor meget jeg bruger min mobil til udover at tjekke mail, facebook mm. “æggeur”, radio, indtalte meditationer, opskriftsøgning mm som hver gang kræver at jeg låser min mobil op og skal undgå at blive fanget ind af mobilen…. Vi har overvejet herhjemme at gå mere analog, vi har allerede vækkeur i soveværelset og mobilerne bor ude i gangen, men tænker om vi skal have et æggeur, DAP-radio, og så er det lidt et paradoks at en meditation kræver kontakt med mobilen 😉 Hvordan takler I at mobilen i dag har så mange andre funktioner, som kan gøre det sværere at holde fingrene fra den?
Jane
Hej. Velkommen til 🙂 Jeg har ikke selv fundet en løsning på at holde længere pauser fra telefonen, så dejligt at blive mindet om projektet. Jeg ville anbefale at gå analogt, så telefonen kan komme helt ud af soveværelset. jeg har lavet en mellemløsning, og bruger telefonen som vækkeur, men den ligger langt væk fra min seng. Men det er stadig ikke optimalt. Det er en lang proces. Del gerne dine erfaringer undervejs 🙂