Genbrug mingarderobe

“Nyt” i garderoben

Jeg havde min (stakkels) mindste dreng med en tur forbi den lokale genbrugsbutik, i jagten efter en herreskjorte til at sy om til en sommertop. Og netop denne dag viste sig at være een af dem, hvor jeg fandt mindst 15 ting, der skulle prøves (til hans udelte misfornøjelse). Men jeg fandt en fin sommerkjole, der er meget anderledes end hvad jeg ellers går med, men som jeg helt tydelig kunne mærke, at jeg måtte have med hjem.

Når jeg genbrugsshopper kan jeg få lyst til at købe alt muligt med hjem, særligt hvis det er meget billigt, men jeg ønsker ikke at fylde skabet med tilfældigt tøj. Og jeg har heldigvis fundet lakmustesten for, hvornår jeg har fundet et potentielt nyt stykke yndlingstøj.

Hvis jeg med det samme får tanken, at det skal vaskes og på med det samme, så er det gode chancer for, at det bliver et hit. Men hvis mit tankesæt nærmere er … denne kunne være god at have når/hvis/en dag… så ender det med at blive hængende i skabet, og blive sendt tilbage til genbrug ved næste oprydning. Heldigvis kender jeg efterhånden mig selv så godt, at jeg kan finde ud af at lade den sidstnævnte kategori af tøj hænge i butikken.

Kjolen havde dog en enkelt syning, der var gået op, hvilket jeg først opdagede, da jeg fik kjolen på dagen efter. Men det tog max fem minutter at ordne – på vej afsted i bilen 🙂 Det er prisen for at købe genbrug, til tider er der en enkelt syning, der er gået op, eller en knap der skal syes fast eller erstattes. Min tanke er til tider, at den oprindelige ejer ikke har fået taget sig sammen, og fandt det nemmere at sende tøjet til genbrug. Hvilket klart taler for at lære at lave småreparationer af tøj. Men det kan jo også være, at tøjet ikke længere var yndlings, og netop derfor ikke blev repareret, og så skal jeg jo bare være glad for, at det fandt hjem til mig 🙂

Jeg kan virkelig anbefale at bruge genbrugsshopping, som en måde at prøve tøj i en anden stil end hvad du ellers bruger. Det koster sjældent alverden at købe tøjet med hjem, miljøet spares, da tøjet allerede eksisterer, og hvis det ikke bliver et hit kan du blot sende tøjet til genbrug igen.

Jeg spår dog kjolen her en skæbne som yndlingstøj, da den er det eneste, som jeg har lyst til at have på i disse dage 🙂

Hvad er dit yndlingstøj denne sommer?

declutter Minimalisme oprydning

Endagsoprydningsmarathon

Jeg har før skrevet om mine oprydningsprojekter her på bloggen, senest her og her. Og fælles for mine tidligere projekter, så har de altid være langvarige, og til tider løbet ud i sandet.

Men jeg har fundet den perfekte løsning. Nemlig, endagsoprydningsmarathon. Det kan nok ikke anbefales for begyndere, men for en familie som vores, som tog den store oprydning i forbindelse med flytningen for 1½ år siden, så er det virkelig rart at komme alle skuffer og skabe igennem et par gange om året, og få sendt ting til genbrug, storskrald osv.  Særligt for børnefamilier er der vist en tendens (ihvertfald hjemme hos os) til at rodeskuffer og papirbunker bliver fyldt ekstra hurtigt, og det er rart at bruge en feriedag på at komme til bund i bunkerne.

Vi er lige kommet hjem fra 14 dages ferie, hvilket altid er et godt tidspunkt at rydde ud i sine ting. Efter så lang tid væk, i vores tilfælde på campingtur, bliver det tydeligt, hvor lidt vi egentlig har brug for. Og så er det nemmere at skille sig af med det overflødige. Et andet trick kan være at vende tankerne og fokusere på, hvilke ting du gerne vil beholde fremfor hvilke ting du skal skille dig af med. Det giver et mere positivt fokus på at beholde de bedste ting, og give resten fri til at komme andre til gode. Det gælder både i forhold til kun at beholde yndlingstøj, yndlingsbøger og de køkkenting, som du rent faktisk har brug for, og holder af at bruge i hverdagen.

Imorgen kører vi fem fyldte IKEA poser på genbrugspladsen med skrald og ting til genbrugsbiksen, og vi er dermed blevet lidt mere klar til, at hverdagen starter igen næste mandag. Og iøvrigt er det efter flere års plagen endelig lykkedes mig at få min kæreste til at rydde ud i hans egne ting, så det rykker virkelig nu 🙂

Vasen på billedet er iøvrigt en gave fra min mormors søde lillesøster, og pynten er forvokset basilikum fra min lillebitte have. Det er ren luksus for mig 🙂

God aften derude.

Klimasorg

Klimasorg #accept

Jeg skylder vist efterhånden en afslutning på min noget langtrukne følgeton om klimasorg, og som et ægte eventyr (eller noget), så ender det godt. Eller det vil sige – det ender ihvertfald – og jeg kan gå tilbage til at skrive mine vanlige indlæg om tøj, madspild, privatøkonomi, minimalisme osv 🙂

I bagklogskabens lys har jeg konkluderet, at jeg endelig er nået til den sidste fase af sorgbehandlingen. Og midt i min sorg over alt det vi som menneskehed har mistet/smidt væk/spildt ved at lade stå til, da vi opdagede, hvad udledningen af co2 gjorde ved klodens evne til at opretholde vores eget liv, er jeg endelig nået til en form for accept af tingenes tilstand. Denne accept har gjort, at disse dages nyheder om isbjerge på størrelse med amerikanske stater, der løsriver sig fra Antarktis, nye varmerekorder, flygtningestrømme fremprovokeret af krige kæmpet over knappe ressourcer osvosv, ikke skræmmer livet af mig, som de gjorde for 1½ år siden, men jeg har accepteret, at dette er “the new normal”.

Og helt ærligt, så ville jeg ønske, at vi alle kunne bevæge os hurtigt igennem accepten af realiteterne – og gå direkte til kamp mod den jagt på profit, vækst og forbrugerisme, som står i vejen for, at vi finder en smartere vej til at leve på vores klode uden at ødelægge det for os selv og for alle fremtidige generationer.

Min accept er desværre ikke krydret med store forventninger til, at vi som race står sammen og (i sidste øjeblik) vender udviklingen og afværger effekterne af klimaforandringerne. Derimod tror jeg, at vi har retning direkte mod afgrunden. Og for at vende tilbage til et tidligere indlæg, så tror jeg ikke længere, at de små ændringer af vores daglige levevis reelt gør en forskel i forhold til, at der ikke er politisk vilje til at foretage forandringer af vores samfund, som kunne gøre en reel forskel. Og helt ærligt, så tror jeg, at vi er alt for sent ude til at forhindre virkelig alvorlige klimaforandringer – de vil formodentlig blive en realitet både for os selv – og for vores børn. Vores egen grådighed og manglede evne til at se det store billede, har sat nogle bevægelser igang, som vi ikke har mulighed for at stoppe.

MEN jeg har også erkendt, at selvom egne mine grønne hverdagsvaner, såsom at dyrke min egen salat og krydderurter, kompostere, basere min egen og drengenes garderobe på genbrug, undgå flyvning, minimere madspild osvosv, ikke gør den store forskel på verdensplan, så gør det en kæmpe forskel for min egen sjæl og på min måde at være tilstede i verden på. Jeg forsøger med alle midler at være en del af løsningen fremfor en del af problemet.

Og jeg forsøger via denne blog at hjernevaske så mange af jer andre som muligt til at følge mig og finde jeres egen måde at gøre så lidt miljømæssig skade som muligt, og endda have et rigtig godt liv – ikke på trods heraf – men på grund heraf 🙂

Hvad tænker I? Ser jeg for negativt på tingene? Og hvad er næste skridt herfra?

 

 

Klimasorg

Klimasorg #depression

Hvis du kender til teorien om sorgbehandlingens fem faser, så ved du også, at næste stop på “turen”, er depression. Men dem, der kender mig godt ved også, at jeg er et positivt menneske af natur, og det tror jeg er årsagen til, at jeg ikke “sad fast” i depressions-fasen særligt længe. Jeg mærkede mest denne fase som en dyb frustration over, at det føltes som om, at de vidtrækkende konsekvenser af klimaforandringerne er uundgåelig, og at mine handlinger ikke havde nogen betydning, som jeg beskrev her.

Med denne følelse af “løbet var kørt”, ville det være nærliggende at gå tilbage til benægtelse og gemme mig i Netflix, Facebook og hverdagens små problemer. Jeg forestiller mig, at der kan findes en sammenhæng mellem vores konfrontation med en mere og mere kompleks verden og hverdag, og vores tilbøjelighed til at bruge fritiden foran skærmen, fordybet i fantasifulde verdenener, og glemme udfordringerne foran os.

Men jeg er ikke fan af at se tv, og endnu mindre fan af at lade “elefanten i rummet” være, men til gengæld er jeg stor tilhænger af at handle. Der er ingen garantier for at gøre det rigtige – men så har jeg gjort noget. Som James Hansen beskriver i sin ted talk om når børnebørnene engang spørger ham, hvad han gjorde for at forhindre klimaforandringer, så håber jeg at mit svar, til mine endnu hypotetiske børnebørn være, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at forhindre, at de skal leve med for store konsekvenser af klimaforandringerne.

For helt ærligt, så lever vi allerede midt i en verden dybt påvirket af konsekvenserne af et mere ustabilt klima. Det rammer fødevaresikkerheden og adgang til rent vand, som er grundlaget for at mennesker kan leve et godt liv. Så tiden er for kostbar til at hænge fast i tankerne om, hvad der kunne have været, hvis vi havde handlet dengang tilbage i 1981, vi må se fremad og handle NU.

Se mere her.

God aften derude.

 

 

Klimaforandringer Klimasorg

Klimasorg #forhandling

Da vreden havde lagt sig lidt, trådte jeg over i en mere proaktiv fase, og tænkte: Okay, hvad kan jeg selv gøre for at forhindre klimaforandringer. Det har efterfølgende været oplagt for mig at se mit projekt i starten af året med #bæredygtigehverdagsvaner, som et udspring af dette forsøg. Jeg tænkte, at hvis jeg fik lokket nok personer med på at ændre små hverdagsvaner i en mere miljøvenlig retning, så havde jeg gjort mit.

Denne sorgfase kaldes også forhandlingsfasen, og vil ofte manifestere sig som forhandling med gud/skæbnen/døden eller lignende i forbindelse med en nærtståendes død eller sygdom. Så som, “hvis jeg nu bliver et bedre mennesker, lover at stoppe med at ryge, aldrig gør (indsæt selv) mere, så vil personen komme tilbage eller blive rask”. 

Efter nogle uger med projektet indså jeg stille og roligt, at mine små handlinger ingen forskel gjorde i det store billede, og jeg droppede ideen igen.

Samtidig med, at jeg opgav tanken om at forhindre klimaforandringer ved at sprede budskabet om nøjsomhed, som vejen til lykke, ro og glæde (og et mere miljøvenligt liv), så begyndte klimaforandringerne at få mere plads i medierne. Særligt understøttet af allestedsværende nyheder om temperaturrekorder, oversvømmelser og et underligt, uforudsigeligt vejr mange steder på kloden. Det gav mig lidt forhåbning om, at der ville begynde at ske noget. Men vi venter stadig….

Se eventuelt mere her.

Har du lagt mærke til, at der generelt er større fokus på klimaforandringer? Tror du, at der er “noget om snakken”, eller er det bare vejret, der ændrer sig, som det altid har gjort?

God aften derude.

 

Bæredygtighed Sustain Daily

Podcast anbefalinger

Som jeg har skrevet om tidligere, så er jeg begyndt at cykle på arbejde, hvilket er den vildeste win-win, da jeg både sparer en mindre formue på togkortet, og samtidig får helt “gratis” bevægelse ind i min hverdag. Cykelturen bruger jeg på at høre diverse podcasts – på meget lav lyd – så jeg kan høre eventuelle ringeklokker – jeg lover 🙂 Mine favoritter har længe været:

  • The Dave Ramsey Show – enhver privat økonomi nørds drøm.
  • Sustainababble – med en humorisk tilgang til et alvorligt emne.
  • Conscious Chatter – interviews med grønne profiler fra modeverdenen.

Og nu er der kommet endnu en yndlings til samlingen, og dette er en dansk podcast, da pigerne fra SustainDaily endelig har begået en podcast. De har kun udgivet to programmer indtil videre, men de er kommet virkelig lovende fra start, så anbefalingen er hermed givet videre 🙂

Hør mere HER.

God aften derude.

Klimaforandringer

Klimasorg #vrede

Mor er ikke skuffet – mor er vred!

Som jeg skrev om her: http://projecthandmade.dk/2017/05/08/klimasorg-benaegtelse/ så er det langsomt gået op for mig, at jeg har gennemgået en sorgproces over de sidste par år. Det er først med bagklogskabens klare lys, at jeg kan se de enkelte faser, men dagens nyhed om, at Trump har besluttet at trække USA ud af klimaaftalen, har frisk genoplivet min gennemgående følelse fra fase 2, nemlig: VREDE.

Efter en periode med benægtelse, hvor jeg forsøgte at bortforklare, benægte og skønmale alle tegn på klimaforandringerne, samtidig med, at det blev mere tydeligt, at der var noget om snakken, og at jeg ikke bare kunne lade som ingenting – blev jeg mere og mere vred.

Klimaforandringerne har været generelt anerkendt siden 1981, hvor James Hansen holdt sin berømte tale i kongressen – dengang under betegnelsen – drivhuseffekten. Det vil sige, at man har kendt til CO2- og menneskeskabte klimaforandringer hele mit liv, og man har ikke taget truslen alvorligt, man har vendt ryggen til, og levet trygt med en forventning om, at effekten først ville ramme om over 200 år, og det kunne jo være lige meget.

Så nu står min generation med lorten – nu er vi de voksne, der skal forestille at vide hvad vi skal gøre ved det hele. Vi er den første generation, der med egne øjne kan se virkningerne af at vores forældres generation undlod at gøre noget ved problemet, da det bare var en lille haletudse, og dermed fik problemet lov til at vokse op og blive en stor grim frø, som vi nu skal sluge. For hvert år vi venter med at gøre noget, så skal der tages voldsommere og voldsommere skridt for at hindre katastrofen.

Samtidig skal vi forberede vores børn på, at de kommer til at vokse op med et totalt uforudsigeligt klima, hvilket vil medføre hidtid usete problemer med at sikre nok mad og vand til alle, samtidig med at jordens befolkning vokser uhæmmet.

Jeg var vred på olieindustrien, der har spredt usikkerhed omkring, hvorvidt klimaforandringer eksister, hvilket har givet investeringsselskaber og regeringer lige nøjagtigt nok “tvivl” at gemme sig bagved, så de har kunne undlade at tage upopulære politiske beslutninger i tide. Jeg var vred på “de voksne”, der ikke gjorde noget ved problemerne i tide. Og jeg var vred på mig selv for ikke at gøre nok.

Hvis du vil vide mere, kan jeg anbefale: https://www.youtube.com/watch?v=tq2Znc21TWY

God aften derude.

PS. Hvad skal vores svar være til Trump og USA?

Klimaforandringer

Klimasorg #benægtelse

For halvandet år siden var vi lige flyttet fra byen og ud i vores lille rækkehus på landet, og jeg var på vej på arbejde en helt almindelig december morgen. Det var 2015, og som I måske husker, var en meget mild vinter. Under arbejdet med at pakke lejligheden ned var jeg blevet lidt småafhængig af at lytte til ted talks på youtube for at blive underholdt under det kedelige arbejde med at pakke. Jeg lyttede primært til Dave Ramsey, som bekræftede mig i mine tanker om gældsfrihed og sparsommelighed. Men jeg faldt også lidt tilfældigt over et par videoer om klimaforandringer, og jeg fik  øjnene op for, at klimaforandringer ikke blot var et problem for vores børns børn, men at klimaforandringerne skete lige nu, og ville påvirke os mere og mere. Og at de allerede var igang.

Det var en erkendelse, der kom snigende, og det var frustrerende, at det slet ikke var på agendaen i medierne, eller hos mine kolleger og venner. Det var svært at høre på small talk om det (dejligt) milde vintervejr, uden at tale om den underliggende årsag, og jeg kunne også se på mine kolleger, at klimaforandringer ikke var passende frokostbordsnak 🙂

På trods af mine store glæde ved endelig at være flyttet og være endt så dejligt et sted, at drengene klarede flytningen så flot og at vi hurtigt kom godt på plads, så lå der konstant en tristhed i mit baghoved.

Denne december morgen fik jeg nok af tristheden, og jeg besluttede mig for at gøre som alle i min omverden ved at “glemme” min viden, og bare lade hverdagen gå videre som normalt. For helt ærligt, det var da også meget dejligt med den milde vinter, når nu vi stadig havde to drenge, der skulle i flyverdragter, huer, vanter osv. Og måske det mildere vejr også kunne give os længere sæsoner for landbruget, og det er vel godt for os alle. Generelt er jeg en positiv person, så øvelsen med at finde positive vinkler på alt, faldt mig slet ikke så fjernt.

Det var først for nyligt, at det gik op for mig, at det var en klassisk fase af almindelig sorgbehandling, som jeg gennemgik dengang tilbage i 2015. Det gik op for mig, da jeg begyndte at se de samme tegn hos mine kolleger og min kæreste. I de sidste halvandet år er der kommet mere og mere fokus på de aktuelle klimaforandringer, voldsomt uvejr, koralrevenes død, tørke hvor det burde regne, og for meget regn andre steder, har fået de flestes øjne op for, at vi står midt i klimaforandringerne, og at de ikke ligger engang ude i fremtiden. Og nu hører jeg de samme forsøg på at finde de gode sider af klimaforandring, hvilket næsten kan være lidt komiske at høre på, når der samtidig hver dag bliver sat nye rekorder for smeltet arktisk is, varmegrader og mængde af CO2 i atmosfæren.

Hvis du vil (tør) vide mere, kan jeg anbefale denne video: https://www.youtube.com/watch?v=fWInyaMWBY8

Godnat og sov godt.

 

 

Frugal Friday

Frugal Friday – a la #boycotengangsprodukter

Dagens indlæg er absolut lidt til den bitchy side, hvilket garanteret er fordi jeg har arbejdet for meget og strikket for lidt denne uge. Jeg beklager på forhånd.

MEN et af de (få) ting, som kan gøre mig virkelig gal, er den udbredte brug af produkter, som kun kan bruges een gang, men som er skabt til at holde, om ikke for evigt, så rigtig lang tid. Eksempelvis når min shampo sælges i en plastikflaske, som kunne holde til dagligt brug i flere år, men indholdet kun holder en måneds tid. Eller når det på min arbejdsplads er besluttet, at det er vigtigt at spare på opvasketid efter morgenmødet fredag morgen, og der derfor hver fredag, 50 uger om året, smides 250 plastik kaffekopper ud. Uden at man overvejer, at de ressourcer der blev brugt til at lave koppen og til at skaffe sig af med skraldet bagefter, kunne spares ved at opvaskemaskinen kører et par omgange mere den dag.

På mange områder kunne det sagtens svare sig at spare pengene på engangsprodukter, og istedet anskaffe sig en mere holdbar løsning. Det kan endda ende med at spare både ressourcer, tid og penge.

Her er et par eksempler fra vores egen hverdag:

  • Drengenes madpakker er pakket ned i madkasser, og madderne er ikke pakket ind i madpapir eller staniol. Istedet er der adskilte rum i madkassen, og hvis en mad skulle “spilde” lidt indhold ud på siden i madkassen, så går det nok af i vask.
  • For at blive i madkasse-kategorien, så får drengene (næsten) aldrig ting med i madkassen, som er pakket ind i engangsemballage, dvs. ingen ostehaps, figenstænger, rosinæsker, små sukkerfyldte yougurtbøtter osv. Istedet er der masser af gode rugbrødmadder (og en daglig nutellamad), grovbolle og masser af skåret frugt og grøntsager og tørret frugt i små bøtter, der kan genbruges.
  • Når jeg bager bruger jeg sjældent bagepapir, men drysser blot lidt mel ud direkte på bagepladen, og alt er fint.
  • Vi bruger (for det meste) klude istedet for køkkenrulle, vi købte kludene da drengene var små, og de blev brugt til hvert måltid dengang, så hen over de sidste syv år har vi sparet store mængder af vådservietter og køkkenrulle, skabt mindre skrald og sparet en masse penge.
  • Jeg er fast tilhænger af bruge en menstruationskop, hvilket har nedbragt mit forbrug af bind til at at købe en pakke af de mindste indlæg ca. hver 4. måned. Hvilket igen sparer skrald og penge. Og har gjort mit liv SÅ meget nemmere, som en lille sidegevinst.
  • Vores tur-madpakker er altid pakket i bøtter, som kan genbruges, og vand og kaffe medbringes i drikkedunke og termokopper.
  • Jeg køber ikke ugeblade eller aviser, men læser begge på nettet eller låner på biblioteket.
  • Vi bruger ikke engangsservice af nogen art.

-0-

Det virker nogengange lidt som om, at vi er blevet blinde overfor alt det skrald, som vi tankeløst producerer i løbet af en dag, og som kunne være undgået, hvis vi blot tænkte os lidt om.

Og jeg ved også, at jeg selv kunne være meget bedre til at skabe mindre skrald i min egen hverdag, så vil I dele jeres bedste tips til at droppe engangsprodukterne?

God fredag derude 🙂

 

Madspild

Når søndagsmiddagen rækker til tre dage – eller hvordan man smadrer en madplan

Som jeg har skrevet om utallige gange, så er vi blevet ret gode til at spare penge ved ikke at smide mad ud herhjemme, og een af måderne er ved at lave madplaner hver uge. Men jeg tror til gengæld aldrig, at vi har prøvet at have en uge, hvor madplanen faktisk er blevet overholdt. Lad mig forklare….

Søndag havde vi udsigt til at spise aftensmad uden børnene hjemme, og jeg havde tænkt, at vi skulle have take out på junkfood-burger-måden, måske endda spise dem i sofaen – det kan vi ikke være de eneste, der ser vores snit til at gøre, når ungerne er ude af huset, og vi ikke skal være gode rollemodeller 🙂

Men vores søde nabo kom forbi med en tallerken med lækre indiske ris, og “ødelagde” den plan 🙂

Så da jeg alligevel skulle handle ind til madpakkerne til ugens løb, fik jeg handlet ekstra ind til at supplere risene. Menuen endte med at stå på en halv lakseside (40 minutter i ovnen med olivenolie, salt og peber), en færdigblandet salat (nedsat til halv pris), og en gang frosne chilicheesetops, som ikke er noget vi normalt spiser, men nu havde jeg sat næsen op efter noget junket 🙂 Den færdigblandede salat blev suppleret op med et sølle salathoved fra grøntsagskuffen. Det var kun den inderste halvdel, der stadig var godt, men jeg fik reddet resten. Og vi endte op med et super lækkert måltid.

Mandag blev resten af salaten og laksen blandet op med nudler (indkøbt til lejligheden), og ærter fra fryseren. Vi spiste pastaretten med revet ost og soya.

Tirsdag blev resterne fra pastasalaten varmet på panden med løg, frosne bønner, kokosmælk og karry.

-o-

Det jeg prøver at vise er, at når jeg laver en madplan, hvilket jeg havde gjort – og handlet ind til – så ender det sjældent med, at vi følger den. Dog passer jeg (man er vel madspildsnørd) altid på at få frosset den mad, der skulle blive til overs ned efterhånden som jeg opdager, at planen ikke holder. Og så ender vi med at have mad nok i fryseren til at kunne holde en “handlefri” uge, hvor vi kun køber mælk, brød, frugt og frisk grønt.

Pointen med madplanen er nærmere at sikre, at der er tænkt over en plan for aftensmaden hver eneste aften – og der skal være sket i forvejen – og ikke fem minutter i sultne børn. Så slipper vi for dyre og usunde hovsa-løsninger. Belønningen er ro i sindet, og sparede penge, som kan bruges på rødvin og sushi, naturligvis 🙂