Starten af 2015 har budt på lange arbejdsdage, hvilket ikke har efterladt tid til mange tanker om, hvad året skal bringe. Men når hverdagen er allermest travl er det alligevel nemt at få øje på de steder, hvor tingene ikke rigtig kører, så her er de nye vaner, som jeg drømmer om at få indført i 2015:

1. Mere fokus på job, karriere eller hvad vi nu skal kalde det. Indtil jeg kan blive betalt for at strikke dagen lang, så er mit nuværende job mit levebrød og hvad jeg “gør” mellem 7.30 og 15.00 hver dag, og i perioder mange flere timer end det. Og det er et job, som rummer masser af mulighed for udvikling og dermed også fortjener min uddelte opmærksomhed når jeg er til stede. Derfor 100 procent mindre small talk, tanker om børnene, tanker om strik og fokus på andet end jobbet, i de timer jeg nu alligevel er der. Det er vel ikke så meget at forlange af mig selv.
2. Begrænsning af sociale mediers plads i mit liv. Dette punkt er vist forholdsvis selvforklarende. Sociale medier skal have deres plads mellem børnenes sovetid og min sovetid, dvs. om aftenen når de ikke distraherer mig fra andre ting der betyder mere.
3. Accept af at kroppen efterhånden (jeg er 33 år) kræver lidt mere vedligeholdelsestid end hidtil. Løbeture og styrketræning er nu et spørgsmål om at holde kroppen frisk og stærk, og ikke længere et spørgsmål om noget så ligegyldigt som et tal på vægten. Tilsvarende er brugen af tandtråd, sukkerstop og sund mad med masser af gode fedtstoffer, frugt og grønt nu NeedToHave og ikke NiceToHave.
4. At få tingene gjort. Der skal ikke ophobe sig en masser opgaver, som ligger i baghovedet og ulmer. Det skaber dårlig energi og det er for nemt at vænne sig til at have en masse ufærdige opgaver liggende. Bevidstheden vænner sig til den dårlige samvittighed og det ubehag den skaber i kroppen. Til sidst har jeg glemt følelsen af ikke at være bagud konstant, og den dårlige samvittighed bliver den nye normal.
5. Som en helt lav-praktisk løsning på punkt nummer 4 skal husmor-runden genindføres. Husmor-runden = Den tur rundt i huset/lejligheden, som foretages efter ungerne er puttet og som går ud på at genoprette tingenes tilstand, gå ned med skrald, rydde op og gøre klar til næste dag. Ja, det lyder vildt kedeligt, men det er det mest effektive middel jeg kender mod den lille stemme, der fortæller at jeg ikke er klar til næste dag og derfor hellere vil gemme mig under dynen når vækkeuret ringer end at stå op og komme igang.

Det var ordene. Nu skal de bare efterleves 🙂

For et par indlæg siden erklærede jeg, at jeg ville holde en strikkepause indtil min TODO liste var udryddet. Og jeg nåede faktisk ret langt i processen og fik klaret en del af punkterne. Men ved min erklæring havde jeg ikke tænkt på, at juleferien nærmede sig, og dermed tid til afslapning, hvilket for mig betyder strikketid. Jeg har derfor valgt at holde pause fra strikkepausen i hele juleferien. Hvis jeg skal kunne slappe helt af skal jeg føle, at jeg “får noget fra hånden”, ellers bliver jeg rastløs. Så jeg strikker for julefredens skyld 🙂

Vi har haft og har stadig en dejlig juleferie med både plads til at familiebesøg og til bare at slappe af os fire. Vi har planlagt ferien i år, så vi ikke farer for meget omkring, men har masser af dage derhjemme, hvor vi alle kan komme helt ned i gear og måske endda nå at kede os lidt 🙂

På det øverste billede ses min favorit julegave i år. En kop fint malet af størstebarnet (som ellers slet ikke gider male og tegne) – det er meget mor-agtigt det erkender jeg gerne – men det var den gave jeg blev mest glad for.

Nu venter der mig en kold julebryg og mit strikketøj. God bagjul derude 🙂

Efter snart et år med købestop har jeg haft anledning til at kigge lidt dybere i skabet end normalt. Jeg er allerede igang med at redesigne en bunke af mit hjemmelavede tøj.

Men alligevel finder jeg mere “guld” i kælderen under mit oprydningsprojekt. Blandet andet en stribet kjole fra H&M, som var for kort til reelt at kunne bruges til kjole (af mig ihvertfald), men for fin i snittet til bare at give væk og – lets face it – striber er bare et hit i min verden. Det tog under ti minutter at klippe 10 cm af kjolen og lægge underkanten op, og nu har jeg en fin stribet bluse.

Et andet fund fra kælderen var en silketop, som jeg syede sidste vinter, og som desværre krøb i længden. I min sytings-rodekasse fandt jeg en stump blonde til at forlænge blusen den smule det krævede, før den kunne komme i brug igen. Det tog omkring en halv time.

Så for 45 minutters sytid (inklusiv oprydning) fik jeg to “nye” toppe og mindre rod i kælderen. Win-win.

I min nuværende oprydning forsøger jeg at være ret hårdhændet, så jeg ikke gemmer tøj bare-fordi-det-måske-engang-kan-sys-om. Hvis ikke tøjet har potentiale til at blive lavet til noget jeg får brugt, så skal det videre til veninder eller genbrug. Dette gælder særligt det hjemmelavede tøj. Hvis jeg har brugt mange timer på at strikke en sweater skal den bruges. Jeg vil meget hellere lade den varme en god veninde end fylde op i mit skab 🙂

Den kommende flytning har skabt ny motivation til mit oprydnings-/minimalisme projekt som startede under min barsel i 2012. Der fandt jeg bloggen www.theminimalists.com, hvor to amerikanere skriver om deres vej mod et mere minimalistisk liv. Inspireret af dem og bloggen www.theproject333.com (hvor tilgangen til minimalisme går via klædeskabet) gik jeg systematisk igennem skuffer, skabe og kælder og fik ryddet op, givet videre og smidt ud.

Selve processen kan godt være lidt hård. Det kræver nogle ekstra timers indsats og særligt vigtigt er opfølgningen. Det er min erfaring, at hvis man blot rydder op, men ikke får taget sig tid til at sende tingene videre, til donation eller til skraldespanden. Så går der ikke længe før de samme ting roder rundt igen, og der er kommet mere til.

I processen i 2012 tog jeg et rum i lejligheden af gangen.  Jeg tømte alle flader, skuffer og skabe og forholdt mig til tingene enkeltvis. Og jeg lagde intet tilbage, som ikke skulle have fast plads i netop denne skuffe, kasse eller hylde. De ting der ikke blev brugt længere og hellere ikke havde sentimental værdi blev enten solgt, givet væk eller smidt ud.

Jeg, og formodentlig også andre, har en tendens til at gemme ting til hvad-nu-hvis. Hvad-nu-hvis jeg igen kan passe dette tøj. Hvad-nu-hvis jeg får brug for disse gamle urtepotteskjulere eller tomme (!) skotøjsæsker. Hvad-nu-hvis jeg får brug for den gamle stationære pc-skærm, som ikke har været brugt i 10 år.

Sandheden er, at hvad-nu-hvis sjældent sker, og at det vil være forholdsvis nemt at genanskaffe det gamle tøj/de brugte urtepotteskjulere/tomme skotøjsæsker/pc-skærme for så lidt som 50 kr. Spørgsmålet er så, om det var pladsen, rodet og tiden man brugte på at holde styr på alle de ekstra ting, værd.

Siden 2012 er lejligheden, og særligt vores kælderrum, igen blevet fyldt op med overskudsting, men nu er det tid til endnu en oprydningsrunde. Mit mål er, at vi kun tager ting med til det nye hus der har et formål eller en reel værdi for os.

Mit købestop og det dermed begrænsede nyindkøb af ting til mig selv har efterladt et overskud på kontoen. Overskuddet har jeg brugt på at sætte min afbetaling på SU-lånet i vejret dels ved at forhøje den månedlige afbetaling og dels at foretage flere ekstraordinære afbetalinger. Målet har været at blive gældfri, men det kommer ikke til at lykkes (det næste stykke tid).

Jeg har nemlig købt et hus – eller det vil sige – vi har købt et hus, hvilket indebærer en markant forøgning af den samlede gæld i vores lille familie. Men til gengæld stemmer huskøbet fint overens med tanken om at bruge pengene der, hvor det giver mest mening for os. Mit projekt har aldrig handlet om slet ikke at penge, men om at vende et hovedløst forbrug til at vi velovervejet bruger vores penge, der hvor de skaber størst glæde for os. Og efter at have kigget efter et hus i snart to år dukkede det rigtige endelig op. Et nybygget rækkehus (færdig i efteråret 2015) med verdens mindste have, men med plads til at drengene  kan få deres egne værelser og til, at jeg kan få et sy/strikke/hobbyrum med altan og udsigt til vand.

Til gengæld er der ingen opbevaringsplads i huset, så jeg har det næste års tid til at få sat gang i mit oprydnings-/minimalisme projekt som på det seneste er blevet fortrængt af alt for mange strikkeprojekter i mit hoved. Håbet er at have ryddet skuffer, skabe og kælderrum(!) for alt det skrammel, der bare ligger og fylder, men som ikke længere har en funktion eller værdi for os. Det bliver et kæmpe arbejde, så det er nok meget godt at der er lidt tid til vi skal flytte:)