Hippie-hacks
-
Men er det ikke dyrt at lave sit eget tøj?
Når jeg fortæller, at min garderobe består primært af hjemmelavet tøj eller genbrugsfund, og at jeg føler, at jeg sparer mange penge ved at lave en stor del af mit tøj selv, så mødes jeg ofte kommentaren, at det er for dyrt at lave sit eget tøj. Og jeg har altid bare nikket og smilt, men tænkt for mig selv, at det simpelthen ikke er sandheden for mig.
Lad mig tage dette sæt som eksempel. Nederdelen er syet af et stof til 60 kroner, der var stof nok til to nederdele og jeg havde allerede lidt elastik på lageret, så den har kostet mig 30 kroner. Sweateren er strikket af øko cottonwool og superfine alpacca, til en samlet pris af cirka 250 kroner, hvilket i min verden er en god pris for en sweater uden antydningen af akryl 🙂
Jakken er et super genbrugsfund til 60 kroner fra forrige år, og jeg elsker de dage, hvor vejret er hverken for varmt eller for koldt, så jeg kan have den på. Hvad man ikke kan se på billedet er, at jeg pt. plejer at matche dette sæt med et par ballerinasko, også fra genbrug, til 25 kroner. Så samlet sætpris: 365 kroner. Og jeg har planer om at gå med alle fire ting til de falder fra hinanden.
Jeg læste på et tidspunkt om en kampagne, som anbefalede, at man kun skulle købe tøj, som man kunne forestille sig at have på 30 gange. Ideen er rigtigt god, men for een som mig, som gerne slider sit tøj helt op, så er tanken om kun at nå 30 gange næsten helt utopisk – men jeg er med på budskabet 🙂
Så nej, jeg synes virkelig ikke, at det er dyrt at lave sit eget tøj, og derudover så er det ikke muligt at sætte en pris på, at jeg hver dag kan tage tøj på, som jeg føler er “lige mig”, samtidig med, at jeg slipper for at rende rundt i Magasin. Det betyder også, at jeg gerne giver jeg gerne lidt ekstra for god, øko kvalitet, når jeg erstatter basistøjet efterhånden som det slides op, for når jeg endelig køber nyt, så vil jeg gerne bruge mine penge til at støtte de virksomheder, der producerer bæredygtigt og socialt ansvarligt.
God aften derude.
-0-
-
Gendyrk din basilikum #hippie-hacks
Jeg er egentlig ikke den store forbruger af krydderurter, men jeg er ret begejstret for basilikum, både på salater og på mine rugbrødsmadder. Så vi har ofte en basilikumplante stående i vindueskarmen i køkkenet. Men planten overlevede sjældent særligt længe, hvilket skyldes, at der hverken er plads eller næring nok i den potte, som følger med. Så jeg har opdaget et par hacks, der kan få planterne til at leve længere og vokse, så en enkelt købe-plante kan give basilikum nok til hele sommeren.
Del planten op
Købeplanten består af 8-12 stilke, som hver især har potentiale til at vokse sig til en stor plante. Så hvis du har en større krukke eller et højbed, så skil forsigtigt stilkene ad og sæt dem med god afstand. Vand godt de første dage, og glæd dig til masser af basilikum hele sommeren.
Sæt stilke i vand
Hvis man sætter afklippede stilke i vand i en uges tid, så får de nye rødder og vokser fint videre, hvis de plantes i ny jord. Så jeg klippede tre stilke af planten og delte resten op, og satte ud i højbedet, så nu har jeg både basilikum, der vokser fint inde og ude, og jeg regner med at tage et par planter ind, når det bliver koldere og se hvor længe jeg kan holde liv i den samme plante indenfor. Og ja, jeg kunne nøjes med at have planterne udenfor, men jeg har erkendt, at jeg er bedre til at få lidt grønt på min frokost, når jeg ikke skal bevæge mig ud af døren. Dovenskaben længe leve 🙂
I samme tema, så har jeg også arvet to stiklinger af en grøn plante (som jeg ikke kender navnet på) af min mormor. Efter to uger i vand, havde de fået fine rødder og de er nu plantet over i ny jord, og hvis de overlever, så har jeg fået nye grønne planter til huset helt gratis. Jeg havde nemlig allerede urtepotteskjulere og jord på lager 🙂
Bruger du også gendyrk og stiklinger til at få mere grønt ind i huset helt gratis?
God aften derude.
-0-
-
Hippiehacks – brug mindre plastik
Dagens gode nyhed må være denne, som beskriver, at Føtex dropper salget af engangsservice lavet af plastik. Nyheden kommer kort tid efter, at Netto har indført forsøg med pant på plastikposer.
Tiltagene kan ses som udtryk for, at erhvervslivet stille og roligt indser, at der også kan være god økonomi/god omtale i at gå i en mere bæredygtig retning. Et andet godt eksempel er app’en ToGoodToGo, som har fået en god forretning ud af at formidle kontakt mellem forretninger med overskudsmad og miljøbevidste (og sultne) forbrugere. En forretning, som de er ved at udbrede til resten af Europa, og som giver flot overskud.
Jeg har før skrevet om min frustration over, at vi i et samfund som det danske føler, at vi kan tillade os at svine med ressourcerne i den grad, som engangsprodukter er udtryk for. Plastikservice er skabt til at blive til skrald efter få minutters brug – det er simpelthen ikke godt nok. Og der er nærmest ingen undskyldning for at drikke vand fra plastik-flasker indenfor landets grænser. Der er altid en anden vej til at få noget at drikke, hvis man leder lidt. Basta.
Her har jeg beskrevet en række hverdags-hippiehacks, som kan føre til at man bruger mindre plastik. Men jeg vil gerne tilføje een mere. For når vi køber toiletpapir – og der bruger vi faktisk ikke gamle klude 🙂 – så er jeg begyndt at genbruge posen som rullerne kommer i til at putte i toiletspanden. Når vi er ved at løbe tør for toiletpapir, så sætter jeg det halve af rullerne på hvert af badeværelserne med det samme. Så slipper vi for løbende at skulle fylde op fra eet sted i huset. Og jeg opdagede, at posen har den perfekte størrelse til toiletspanden. Og da vi tømmer denne spand ganske sjældent – primært fordi jeg bruger denne – og derfor ikke putter brugte bind i spanden, så tømmer vi den ikke oftere end vi faktisk kan nøjes med at tømme spanden, når der alligevel bliver tømt en ny pose toiletpapir-ruller. Og da vi før bare smed posen ud, så er det rent win-win.
Et andet hack er, at vi kun har toiletspand på den ene af badeværelserne. Netop for at halvere antallet af plastikposer, som vi bruger på den front. Det er absolut til en mikroskopiske side, når det gælder klimapåvirkning. Men lidt har også ret 🙂
Jeg er med på, at vores ændringer bare er en dråbe i plastikhavet. Men efter mange år som hverdags-klimaaktivist, så har jeg opdaget, at jo flere små hacks jeg selv udøver, jo bedre har jeg det med mine egne handlinger, og så kan jeg bedre håndtere dårlige klimanyheder. Det er nok ikke logisk, men whatever works 🙂
Har du nogle gode tricks til at bruge mindre plastik i hverdagen? Så del dem også gerne inde i verdens bedste facebook-gruppe 🙂
God aften derude.
-0-
-
Hippiehacks – drop engangsprodukter
Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.
Jeg har skrevet før om min drøm om, at vi alle skal boycotte engangsprodukter, og jeg er ikke blevet mindre overbevist i mellemtiden. Det virker som det vildeste spild af penge og ressourcer at købe ting, som efter få minutters brug ryger direkte i skraldespanden. Så hvis man gerne vil gøre noget for privatøkonomien og for miljøet, så er udskiftning af engangsprodukter til genanvendelige varianter et godt sted at starte.
Ideer til udskiftning:
- Drop køkkenrullen til fordel for servietter, gerne syet af genbrugsstof, men ellers bare køb nogle fine servietter, som du har lyst til at se på i hverdagen.
- Brug madkasser fremfor staniol eller madpapir.
- Udskift bind og tamponer med en menstruationskop.
- Udskift vatrondeller med genanvendelige versioner lavet af stofrester.
- Brug glas eller plastikbokse til opbevaring af madrester i køleskab og fryser. Hvis resterne skal gemmes i kort tid, kan en dyb tallerken, lagt med bunden opad, på en flad tallerken også være en god løsning.
- En klassiker er, altid at medbringe stofposer, når du handler, og droppe at købe plastikposer. Det lykkes for os 95 procent af gangene, og har sparet os en mindre formue (ja, ja, alt er relativt).
- Undgå så vidt muligt at spise ude steder, hvor de bruger engangsemballage. Gå hellere sjældnere ud, og vælg så et sted, hvor man spiser af rigtige tallerkener og med bestik, som ikke knækker undervejs 🙂
- Medbring din egen kaffe på turen, og spar penge på købekaffe og spar samtidig engangskoppen 🙂 Vi har denne type, og er vildt glade for dem.
- Det samme gælder vand, køb en drikkedunk, eller endnu bedre – snup en som du allerede har i skabet – og tag vand med hjemmefra. Der er nærmest ingen situationer, i Danmark, hvor det giver mening at købe vand på flaske. Basta.
- Brug en kaffemaskine fremfor at lave kaffe på maskiner, hvor hver enkelt kop efterlader et spor i form af en metalkapsel. Kaffefilteret og kaffegrumset fra kaffemaskinen kan smides direkte på komposten.
- Drik te i løsvægt og brug en tesi eller et teæg.
- Drop bagepapir og drys mel på bagepladen.
- Jeg har hørt godt om at bruge stofbleer til babyer, men jeg har ingen erfaring med det, så smider det bare på listen som en ide 🙂
- Drop vatpinde, og brug en øresprøjte istedet for. Det er meget sundere for øret.
Jeg har spurgt i den seje facebook-gruppe efter flere tips, så det kan være at listen bliver endnu længere. Jeg vil også meget gerne høre fra dig, hvilke engangsprodukter du har skiftet ud (eller bare aldrig har brugt).
-0-
-
Hippiehacks – mend and make do
Et af mine bedste råd, når man gerne vil spare miljøet og pengepungen, er at gøre en indsats for at reparere de ting, som man allerede har, så de kan vare længere. Med to drenge i huset der begge er i konstant-nye-huller-på-knæene-alder, så er det blevet en fast del af min rutine at lappe bukser. Det gælder iøvrigt også min egne jeans, som jeg har gjort en (stædig) indsats for at få til at holde længere ved løbende at lappe huller og slidte områder.
Der er mange måder at lappe bukser på, men jeg har efterhånden fundet min foretrukne metode, som jeg beskriver nedenfor. Det er absolut en smagssag om man ønsker at lappe synligt eller usynligt, men jeg har ikke det store behov for at finde de farvestrålende lapper fra min egen barndom frem. Og iøvrigt så koster almindelige lapper efterhånden det samme som et par nye jeans, og så ryger pointen lidt 🙂
Fremgangsmåde
#1. Vend buksebenet på vrangen. #2. Klip en lap i passende størrelse af et par gamle bukser eller lignende, som passer i farve og tekstur. Placer lappen, så den dækker hullet, og gerne går lidt ud over kanten. #3. Find en sytråd, som passer nogenlunde med buksernes farve. Sy zig-zag ovenpå lappen maaaange gange for at forstærke det slidte område. Det kan godt være svært at få buksebenet “ind” i symaskinen, men det er min erfaring, at det er muligt med den rette mængde stædighed 🙂#4. Vend buksebenet den rigtige vej igen, og du er færdig.
Resultatet kan absolut være mindre synligt, hvis du er lidt bedre til at vælge en sytråd, der passer i farven end jeg har været her 🙂Hvis du ikke ejer (eller tør bruge) en symaskine kan samme resultat opnås ved at sy i hånden, det tager bare noget længere tid.
Jeg anser det som en form for hverdagsaktivisme, og et skridt væk fra brug-og-smid-væk-kulturen, hver eneste gang jeg vælger at reparere, fremfor at smide ud og købe nyt. Det gælder alt fra at sy nye stropper i håndklæder eller viskestykker, give sko eller lædertasker en omgang sort skosværte, så de holder sig pæne længere eller sætte nye dupper på drikkedunken fremfor at købe en helt ny. Så føler jeg mig lidt som en miljøforkæmper-ninja forklædt som husmor 🙂
Iøvrigt, hvis du vil vide mere om glæderne ved at kaste sig ud i små-reparationer, så kan du læse mere hos SustainDaily.
-0-
-
Hippiehacks – styr på privatøkonomien
Min egen holdning til privatøkonomi, forbrug og gæld, er nok næppe nogen overraskelse for jer, der læser med her. Men jeg er nogen gange blevet spurgt, hvad den dybere mening er med mit ønske om at leve uden gæld. Og meningen er noget som simpelt som frihed. Når huset er betalt af, og vi generelt fastholder vores lave daglige forbrug, så er det mig der bestemmer, hvad min løn skal gå til hver måned. Jeg får mulighed for at investere og skabe passiv indkomst, så jeg til sidst kan nøjes med at arbejde når/hvis jeg har lyst 🙂 Det er vist drømmen for mig.
Jeg har set en del mennesker, som blev i et job de hadede fordi de havde brug for den, deraffølgende, høje løn, og det ønsker jeg ikke skal ske for hverken mig selv eller min kæreste. Og jeg vil også gerne selv bestemme, hvornår jeg (engang) går på pension, og ikke føle, at det skal bero på en politisk beslutning, taget langt væk fra min hverdag og mine ønsker.
Allerede da jeg startede med at arbejde fuldtid tilbage i 2008, havde jeg en idé om, at min opsparing skulle vokse bare en lille smule hver måned. En måned, hvor alle penge gik til regninger og forbrug, var spildt i det store billede. Dengang havde jeg ikke større ambitioner end engang at få råd til at købe en lejlighed, og det er først senere at tanken om passiv indkomst er kommet i spil og tidlig “pension” er kommet i spil.
Efterfølgende har min spirende interesse (og bekymring) for klimaforandringerne, også gjort mit fokus på bevidst forbrug til et politisk statement. Jeg vil gerne tage afstand fra ideen om, at vi kun er sat på jorden til at arbejde og forbruge, uden tanke på, hvilken jord vi efterlader til vores unger.
Og det gør det nemmere at være en grøn forbruger, når budgettet ikke er strammet til bristepunktet.
Der er ingen tvivl om, at nogle grønne, bæredygtige produkter, kan være dyrere end de konventielle, og det gør det nemmere at agere som en bevist forbruger, når prisen ikke er så afgørende. Vi spiser primært økologisk, hvilket er muligt dels fordi vi laver madplaner og ikke smider mad ud, og dels fordi vi har en god løn, og sørger for ikke at “shoppe den op”, hvor måned.
Vores fokus på at holde vores udgifter under kontrol har også gjort det muligt for os at prioritere tid med drengene, mens de stadig gider være sammen med os, over lange arbejdsdage (og højere løn). Og vi kan vælge det bæredygtige alternativ når vi indimellem køber noget fra nyt, uden at en eventuelt højere pris skal være et issue.
Jeg har set flere, der anfører at fokus på bæredygtighed og økologi, kun er økonomisk muligt for folk som os med to lønninger, men så vil jeg anbefale at læse med her og her, hvor det bliver ret tydeligt beskrevet, hvordan det bæredygtige liv også kan forenes med lav indkomst eller SU.
Hvis du mangler inspiration til blogs om privatøkonomi, så har jeg givet mine anbefalinger her 🙂
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
“Hippie-hacks – minimalisme
Vi har netop været på weekend-besøg hos min svigerinde, som flyttede til London i sommers. Dermed har vi også kastet os ud i een af de flyveture, som jeg egentlig anser for ret dårlig stil, men som også kan være en naturlig del af det liv, som vi vælger at leve. Det var drengenes første flyvetur, så de er endnu ikke de store CO2-syndere på denne vis – endnu.
Nåh, men jeg havde egentlig en helt andet ide med dette indlæg. For pointen er, at min svigerinde og hendes familie gjorde en dyd ud af kun at tage det allermest nødvendige med, da de flyttede til London. Og deres lejlighed var derfor en fornøjelse for en dedikeret minimalist som mig selv at være i. Væk var det sædvanlige skrammel, som vi har en tendens til at flytte rundt med os, bare “fordi”, og i stedet havde få udvalgte og brugbare ting fået fokus, både i lejligheden, og i deres liv.
Flytningen har også givet dem en mulighed for at tænke over, hvordan de gerne vil indrette deres hverdag, og hvilke “vaner” de gerne vil tage med, og hvilke der gerne må “blive hjemme”. Og de har formået hurtigt at bygge en ny (og måske bedre) hverdag op, som familie, på ret kort tid.
Det er lidt de samme “kræfter”, som var på spil, da vi flyttede fra en lejlighed med samlet set 20 kvm opbevaringsrum, til vores nuværende hus, med en samlet opbevaringsplads på under 5 kvm. Det tvang os til at rydde ud, og kun beholde det mest nødvendige. Og vi har, i løbet af de sidste to år i huset, af flere omgange kunne skille os af med mere og mere, og har endnu tilbage rigtigt at savne noget, som vi har solgt eller sendt til genbrug.
Det har gjort vores hverdag markant roligere at være i, at vi har færre ting at rydde op, holde øje med, vedligeholde og gøre rent. Jeg husker selv, hvor mange timer jeg brugte på at holde orden i vores kælder, så det var muligt at finde alt det skrammel, som vi gemte på. Den tid kan jeg nu bruge med drengene, på at strikke eller læse en bog. Ja tak.
Det er meget nemmere at finde det man skal bruge, når der er færre bunker at lede igennem og det meste har en fast plads. Så vi spilder mindre tid på at rende rundt og lede efter nøgle, vanter eller cykellygter, når de har en fast plads, hvor de, som udgangspunkt 🙂 burde kunne findes.
Samtidig sparer vi mange weekend-dage, som ellers kunne være brugt på at shoppe rundt efter “noget nyt” til huset eller os selv. Nu går vi kun i butikker, hvis vi rent faktisk mangler noget og vi ikke kan finde det brugt. Shopping er ikke underholdning for os 🙂
Og som jeg har skrevet om tidligere, så prioriterer vi, ikke at have for travlt. Vi vil hellere vælge nogle ting fra, end at halse rundt som den stereotypiske pressede børnefamilie. Jeg føler klart, at der er en tendens til, at et opryddet hjem og en ikke-overfyldt kalender, smitter af på min egen evne til at fokusere og trives i hverdagen. Og have mere ro. Hvilket smitter af på drengene, hvilket kommer os alle til gode 🙂
Har du gjort dig erfaringer, gode eller dårlige, med en mere minimalistisk hverdag?
-0-
-
#Hippiehacks – popkorn lavet i gryde
Indtil for et par år siden købte vi altid mikro-popkorn, og jeg tænkte faktisk ikke på, at det var muligt at lave popkorn på andre måder. Jeg havde dog en svag erindring om, at min mor lavede popkorn i en gryde, da jeg var barn, men mine forældre bruger også mikro-ovnen nu, så det virkede som den rette metode.
Men da min interesse i at skabe mindre skrald og særligt ikke at bruge engangsprodukter blev mere fokuseret, samtidig med at det kom frem, at der var giftige (!) stoffer i den pose, der anvendes når der poppes popkorn i mikro-ovnen, så gav det tilstrækkelig motivation til at prøve at bruge en gryde istedet for. Og det er, overraskende nok, det nemmeste i hele verden.
Fremgangsmåden er som følger:
- Tag en stor gryde med låg.
- Sæt blusset til højeste eller næsthøjeste varme.
- Smid en spiseskefuld (med top) kokosolie i gryden.
- Smid en dl (med top) majskerner i gryden.
- Put låg på gryden (!).
- Ryst gryden ca. hver 30. sekund, så kerner og popkorn ikke sætter sig fast i bunden.
- Fortsæt indtil der ikke popper flere kerner, eller du ikke gider mere.
Hele processen tager max fem minutter, så tidsmæssigt er der intet sparet ved at vælge mikro-popkornene, og popkorn lavet efter denne opskrifter smager så meget bedre. Jeg lover 🙂
Er der nogle produkter, som du selv laver og som du undrer dig over, at andre køber færdiglavet?
God søndag derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
#hippyhacks – vask mindre tøj
En god måde at spare både tid, penge og vand, er at vaske dit tøj mindre. Det skåner også tøjet, som holder længere, hvis det ikke bliver vasket så tit. Herhjemme vasker vi kun det tøj, der rent faktisk trænger til at blive vasket. Vi voksne kan nemt genbruge tøjet en ekstra gang ved at lufttørre det om natten, og hvis drengene, en sjælden gang, har et par rene bukser på når dagen er gået (odsene er 1:10), så får de bukserne på igen dagen efter.
Selve tøjvaskeriet foregår kun én dag om uge, enten lørdag eller søndag, hvor vi vasker en maskine “lys 40 grader”, en maskine “mørk 40 grader”, en maskine “60 grader”, og eventuelt en skånevask til uld, silke og tøj, der bare skal friske op. 60 graders vasken bliver efterfølgende tørretumblet, og det øvrige tøj lufttørres til næste dags aften, hvor det lægges på plads, så vi er klar til en ny uge.
Ved at sætte tøjvasken i system på denne måde får vi ikke en følelse af konstant at være igang med at holde vasketøjskurven i skak. Der vaskes i bund hver uge, og så starter vi forfra igen. Ved ikke at klatvaske løbende, er vi sikre på kun at vaske med fyldte masker, så der ikke spildes vand og elektricitet (og tid :)).
En af fordelene ved at have en lille garderobe er også, at jeg motiveres til at holde vaske-systemet igang, for ikke at løbe tør for tøj 🙂 Og vi risikerer ikke at der er tøj, der bliver væk i bunden af en vasketøjskurv for aldrig rigtig at komme i cirkulation.
Alt tøjet på billedet ovenfor er iøvrigt genbrug eller hjemmelavet, og det er yndlings det hele. Dog skal der suppleres op med et par nye toppe, da to af de hjemmesyede er ved at være klar til udskiftning. Det er en anden side af den lille garderobe, tøjet bliver naturligvis hurtigere slidt op, da det er i konstant cirkulation. Men det giver mig blot mulighed for at sy noget nyt 🙂 Og det giver en særlig glæde at bruge et stykke tøj “helt op”. For et par år siden så jeg en kampagne, der talte om “30 wears”, som handlede om, at du kun skal købe et stykke tøj, hvis du tror at du får det brugt 30 gange. Ideen er god, men også lidt tabt i et klædeskab som mit, hvor tøjet bliver brugt til det ikke kan hænge sammen mere 🙂
Har du nogle gode vasketricks? Jeg ved for eksempel, at man burde kunne vaske ved færre grader, men det har jeg ikke fået sat mig ind i.
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
#hippie-hacks – kompostering
Dette er nok eet af de mere tvivlsomme billeder, som jeg har delt her på bloggen, men målet må hellige midlet, så I må overleve et billede af skrald 🙂
For en af mine helt store glæder ved at have fået en lille smule have, er at vi har fået plads til en kompostbeholder. Vi spiser forholdsvist sundt og laver meget af vores mad fra bunden, så en stor del af vores daglige affald er fra frugt og grønt. Jeg er opvokset på landet, og har derfor været vant til at alt grønt affald røg på komposten, så det har længe pint mig at måtte smide det i skraldespanden. Grønt affald kan, hvis det behandles rigtigt, blive til ny lækker jord, så det føltes lidt som at smide guld i skraldespanden.
Så samtidig med, at vores højbede rykkede ind i haven, fik jeg også endelig fundet den rigtige plads til komposten, og fandt en gammel (og meget billig) kompostbeholder på dba.dk. Vi har “arvet” kompostorme fra naboen, så nu er der godt gang i omsætningen af det grønne skrald, både fra køkkenet, højbedene og fra græsplænen.
Vi smider dog kun ca. 1/5 af græsset i komposten, resten ryger under hækken, hvor det både virker som naturlig gødning og hjælper med at holde ukrudtet nede. Jeg prøver at se vores have som et mini-kredsløb, og vil helst slippe for at køre noget af det grønne på genbrugspladsen, hvor det koster ressourcer at “slippe af med”, når det i stedet kan være til gavn i vores egen have.
For ikke at rende frem og tilbage til komposten flere gange om dagen, så har jeg omdøbt et gammelt dejfad til kompost-fad. Så i løbet af dagen ryger alt det grønne skrald i fadet, og så bliver det tømt som en del af aftenordningen af køkkenet. Og hvis vi har gæster og derfor laver ekstra meget mad, så tømmer vi bare fadet løbende. Jeg er stadig helt grøn 🙂 indenfor kompost, så jeg har ingen kloge ord at tilbyde jer, men hvis I vil læse mere om komposteringens fagre verden, så har Signe delt en masse viden.
Tanken er jo, at efter et par år, så kan vi begynde at tømme ud i kompostbeholderen, og så burde alt det grønne skrald være blevet til lækker jord, som kan give os nye grøntsager. Jeg kan godt lide ideen om, at en potentiel byrde, nemlig skrald, kan blive til en ny ressource, uden at forlade vores egen matrikel. Det føles som en god måde at mindske sine miljømæssige fodspor 🙂
-0-