Dagens gode nyhed må være denne, som beskriver, at Føtex dropper salget af engangsservice lavet af plastik. Nyheden kommer kort tid efter, at Netto har indført forsøg med pant på plastikposer.

Tiltagene kan ses som udtryk for, at erhvervslivet stille og roligt indser, at der også kan være god økonomi/god omtale i at gå i en mere bæredygtig retning. Et andet godt eksempel er app’en ToGoodToGo, som har fået en god forretning ud af at formidle kontakt mellem forretninger med overskudsmad og miljøbevidste (og sultne) forbrugere. En forretning, som de er ved at udbrede til resten af Europa, og som giver flot overskud.

Jeg har før skrevet om min frustration over, at vi i et samfund som det danske føler, at vi kan tillade os at svine med ressourcerne i den grad, som engangsprodukter er udtryk for. Plastikservice er skabt til at blive til skrald efter få minutters brug – det er simpelthen ikke godt nok. Og der er nærmest ingen undskyldning for at drikke vand fra plastik-flasker indenfor landets grænser. Der er altid en anden vej til at få noget at drikke, hvis man leder lidt. Basta.

Her har jeg beskrevet en række hverdags-hippiehacks, som kan føre til at man bruger mindre plastik. Men jeg vil gerne tilføje een mere. For når vi køber toiletpapir – og der bruger vi faktisk ikke gamle klude 🙂 – så er jeg begyndt at genbruge posen som rullerne kommer i til at putte i toiletspanden. Når vi er ved at løbe tør for toiletpapir, så sætter jeg det halve af rullerne på hvert af badeværelserne med det samme. Så slipper vi for løbende at skulle fylde op fra eet sted i huset. Og jeg opdagede, at posen har den perfekte størrelse til toiletspanden. Og da vi tømmer denne spand ganske sjældent – primært fordi jeg bruger denne – og derfor ikke putter brugte bind i spanden, så tømmer vi den ikke oftere end vi faktisk kan nøjes med at tømme spanden, når der alligevel bliver tømt en ny pose toiletpapir-ruller. Og da vi før bare smed posen ud, så er det rent win-win.

Et andet hack er, at vi kun har toiletspand på den ene af badeværelserne. Netop for at halvere antallet af plastikposer, som vi bruger på den front. Det er absolut til en mikroskopiske side, når det gælder klimapåvirkning. Men lidt har også ret 🙂

Jeg er med på, at vores ændringer bare er en dråbe i plastikhavet. Men efter mange år som hverdags-klimaaktivist, så har jeg opdaget, at jo flere små hacks jeg selv udøver, jo bedre har jeg det med mine egne handlinger, og så kan jeg bedre håndtere dårlige klimanyheder. Det er nok ikke logisk, men whatever works 🙂

Har du nogle gode tricks til at bruge mindre plastik i hverdagen? Så del dem også gerne inde i verdens bedste facebook-gruppe 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg har skrevet før om min drøm om, at vi alle skal boycotte engangsprodukter, og jeg er ikke blevet mindre overbevist i mellemtiden. Det virker som det vildeste spild af penge og ressourcer at købe ting, som efter få minutters brug ryger direkte i skraldespanden. Så hvis man gerne vil gøre noget for privatøkonomien og for miljøet, så er udskiftning af engangsprodukter til genanvendelige varianter et godt sted at starte.

Ideer til udskiftning:

• Drop køkkenrullen til fordel for servietter, gerne syet af genbrugsstof, men ellers bare køb nogle fine servietter, som du har lyst til at se på i hverdagen.
• Brug madkasser fremfor staniol eller madpapir.
• Udskift bind og tamponer med en menstruationskop.
• Udskift vatrondeller med genanvendelige versioner lavet af stofrester.
• Brug glas eller plastikbokse til opbevaring af madrester i køleskab og fryser. Hvis resterne skal gemmes i kort tid, kan en dyb tallerken, lagt med bunden opad, på en flad tallerken også være en god løsning.
• En klassiker er, altid at medbringe stofposer, når du handler, og droppe at købe plastikposer. Det lykkes for os 95 procent af gangene, og har sparet os en mindre formue (ja, ja, alt er relativt).
• Undgå så vidt muligt at spise ude steder, hvor de bruger engangsemballage. Gå hellere sjældnere ud, og vælg så et sted, hvor man spiser af rigtige tallerkener og med bestik, som ikke knækker undervejs 🙂
• Medbring din egen kaffe på turen, og spar penge på købekaffe og spar samtidig engangskoppen 🙂 Vi har denne type, og er vildt glade for dem.
• Det samme gælder vand, køb en drikkedunk, eller endnu bedre – snup en som du allerede har i skabet – og tag vand med hjemmefra. Der er nærmest ingen situationer, i Danmark, hvor det giver mening at købe vand på flaske. Basta.
• Brug en kaffemaskine fremfor at lave kaffe på maskiner, hvor hver enkelt kop efterlader et spor i form af en metalkapsel. Kaffefilteret og kaffegrumset fra kaffemaskinen kan smides direkte på komposten.
• Drik te i løsvægt og brug en tesi eller et teæg.
• Drop bagepapir og drys mel på bagepladen.
• Jeg har hørt godt om at bruge stofbleer til babyer, men jeg har ingen erfaring med det, så smider det bare på listen som en ide 🙂
• Drop vatpinde, og brug en øresprøjte istedet for. Det er meget sundere for øret.

Jeg har spurgt i den seje facebook-gruppe efter flere tips, så det kan være at listen bliver endnu længere. Jeg vil også meget gerne høre fra dig, hvilke engangsprodukter du har skiftet ud (eller bare aldrig har brugt).

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Indtil for et par år siden købte vi altid mikro-popkorn, og jeg tænkte faktisk ikke på, at det var muligt at lave popkorn på andre måder. Jeg havde dog en svag erindring om, at min mor lavede popkorn i en gryde, da jeg var barn, men mine forældre bruger også mikro-ovnen nu, så det virkede som den rette metode.

Men da min interesse i at skabe mindre skrald og særligt ikke at bruge engangsprodukter blev mere fokuseret, samtidig med at det kom frem, at der var giftige (!) stoffer i den pose, der anvendes når der poppes popkorn i mikro-ovnen, så gav det tilstrækkelig motivation til at prøve at bruge en gryde istedet for. Og det er, overraskende nok, det nemmeste i hele verden.

Fremgangsmåden er som følger:

1. Tag en stor gryde med låg.
2. Sæt blusset til højeste eller næsthøjeste varme.
3. Smid en spiseskefuld (med top) kokosolie i gryden.
4. Smid en dl (med top) majskerner i gryden.
5. Put låg på gryden (!).
6. Ryst gryden ca. hver 30. sekund, så kerner og popkorn ikke sætter sig fast i bunden.
7. Fortsæt indtil der ikke popper flere kerner, eller du ikke gider mere.

Hele processen tager max fem minutter, så tidsmæssigt er der intet sparet ved at vælge mikro-popkornene, og popkorn lavet efter denne opskrifter smager så meget bedre. Jeg lover 🙂

Er der nogle produkter, som du selv laver og som du undrer dig over, at andre køber færdiglavet?

God søndag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

En god måde at spare både tid, penge og vand, er at vaske dit tøj mindre. Det skåner også tøjet, som holder længere, hvis det ikke bliver vasket så tit. Herhjemme vasker vi kun det tøj, der rent faktisk  trænger til at blive vasket. Vi voksne kan nemt genbruge tøjet en ekstra gang ved at lufttørre det om natten, og hvis drengene, en sjælden gang, har et par rene bukser på når dagen er gået (odsene er 1:10), så får de bukserne på igen dagen efter.

Selve tøjvaskeriet foregår kun én dag om uge, enten lørdag eller søndag, hvor vi vasker en maskine “lys 40 grader”, en maskine “mørk 40 grader”, en maskine “60 grader”, og eventuelt en skånevask til uld, silke og tøj, der bare skal friske op. 60 graders vasken bliver efterfølgende tørretumblet, og det øvrige tøj lufttørres til næste dags aften, hvor det lægges på plads, så vi er klar til en ny uge.

Ved at sætte tøjvasken i system på denne måde  får vi ikke en følelse af konstant at være igang med at holde vasketøjskurven i skak. Der vaskes i bund hver uge, og så starter vi forfra igen. Ved ikke at klatvaske løbende, er vi sikre på kun at vaske med fyldte masker, så der ikke spildes vand og elektricitet (og tid :)).

En af fordelene ved at have en lille garderobe er også, at jeg motiveres til at holde vaske-systemet igang, for ikke at løbe tør for tøj 🙂 Og vi risikerer ikke at der er tøj, der bliver væk i bunden af en vasketøjskurv for aldrig rigtig at komme i cirkulation.

Alt tøjet på billedet ovenfor er iøvrigt genbrug eller hjemmelavet, og det er yndlings det hele. Dog skal der suppleres op med et par nye toppe, da to af de hjemmesyede er ved at være klar til udskiftning. Det er en anden side af den lille garderobe, tøjet bliver naturligvis hurtigere slidt op, da det er i konstant cirkulation. Men det giver mig blot mulighed for at sy noget nyt 🙂 Og det giver en særlig glæde at bruge et stykke tøj “helt op”. For et par år siden så jeg en kampagne, der talte om “30 wears”, som handlede om, at du kun skal købe et stykke tøj, hvis du tror at du får det brugt 30 gange. Ideen er god, men også lidt tabt i et klædeskab som mit, hvor tøjet bliver brugt til det ikke kan hænge sammen mere 🙂

Har du nogle gode vasketricks? Jeg ved for eksempel, at man burde kunne vaske ved færre grader, men det har jeg ikke fået sat mig ind i.

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Dette er nok eet af de mere tvivlsomme billeder, som jeg har delt her på bloggen, men målet må hellige midlet, så I må overleve et billede af skrald 🙂

For en af mine helt store glæder ved at have fået en lille smule have, er at vi har fået plads til en kompostbeholder. Vi spiser forholdsvist sundt og laver meget af vores mad fra bunden, så en stor del af vores daglige affald er fra frugt og grønt. Jeg er opvokset på landet, og har derfor været vant til at alt grønt affald røg på komposten, så det har længe pint mig at måtte smide det i skraldespanden. Grønt affald kan, hvis det behandles rigtigt, blive til ny lækker jord, så det føltes lidt som at smide guld i skraldespanden.

Så samtidig med, at vores højbede rykkede ind i haven, fik jeg også endelig fundet den rigtige plads til komposten, og fandt en gammel (og meget billig) kompostbeholder på dba.dk. Vi har “arvet” kompostorme fra naboen, så nu er der godt gang i omsætningen af det grønne skrald, både fra køkkenet, højbedene og fra græsplænen.

Vi smider dog kun ca. 1/5 af græsset i komposten, resten ryger under hækken, hvor det både virker som naturlig gødning og hjælper med at holde ukrudtet nede. Jeg prøver at se vores have som et mini-kredsløb, og vil helst slippe for at køre noget af det grønne på genbrugspladsen, hvor det koster ressourcer at “slippe af med”, når det i stedet kan være til gavn i vores egen have.

For ikke at rende frem og tilbage til komposten flere gange om dagen, så har jeg omdøbt et gammelt dejfad til kompost-fad. Så i løbet af dagen ryger alt det grønne skrald i fadet, og så bliver det tømt som en del af aftenordningen af køkkenet. Og hvis vi har gæster og derfor laver ekstra meget mad, så tømmer vi bare fadet løbende. Jeg er stadig helt grøn 🙂 indenfor kompost, så jeg har ingen kloge ord at tilbyde jer, men hvis I vil læse mere om komposteringens fagre verden, så har Signe delt en masse viden. 

Tanken er jo, at efter et par år, så kan vi begynde at tømme ud i kompostbeholderen, og så burde alt det grønne skrald være blevet til lækker jord, som kan give os nye grøntsager. Jeg kan godt lide ideen om, at en potentiel byrde, nemlig skrald, kan blive til en ny ressource, uden at forlade vores egen matrikel. Det føles som en god måde at mindske sine miljømæssige fodspor 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.