Jeg brugte lidt tid i weekenden på at rydde op i skuffer og skabe. Ironisk nok, så har arbejdet med bogen gjort, at jeg ikke har kunne holde det normale flow i oprydningen herhjemme. Efter en lille times tid, herskede der igen normale tilstande de fleste steder i huset. Vi mangler dog en seriøs tur til storskrald med pap, en gammel madras osv.

Som über-minimalist, så er det ret sjovt at se, at når mit mentale overskud er lavt, så dukker rodet stille og roligt op. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om rodet også bliver en del af årsagen til det mentale underskud – det hjælper ihvertfald ikke.

Til gengæld så hjælper det mig altid at få ryddet op igen, får bundet de løse ender og vende tilbage til status quo. Som i min verden betyder, at ting står på deres faste pladser, og vi kun har de ting i huset, som vi rent faktisk skal bruge. Med drenge i voksealderen er det naturligvis hele tiden et moving target hvad vi rent faktisk skal bruge, men ved at holde deres garderobe til den minimalistiske side, så er det stadig nemmere når de skifter størrelser, og der skal færre nye (læs: genbrug) stykker tøj til.

Jeg sluttede dagen med større indre ro, end jeg har haft længe, hvilket blot bekræfter mig i, at det der minimalisme/ryd op i dit hjem-halløj, det virker rent faktisk. Og det er meget rart, når bogen om det nu snart er færdig 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Advarsel: Dagens menu står på lommefilosofi for åben skærm.

Jeg fik rodet mig ind i en diskussion i FIREdanmark-facebook-gruppen her til formiddag. Årsagen er, at der er politisk snak om at sætte afgifterne op, så det bliver dyrere at køre bil. Og jeg er fan. Jeg synes, at det skal være dyrere at gøre de ting, som forurener, det gælder også flyvning, fast fashion, kødspisning og spild af vand og mad.

Jeg tror på, at den hurtigste vej til forandring er at ramme folk på pengepungen. Men jeg er også med på, at det ikke er helt sort og hvidt, og at højere afgifter på disse ting rammer den mindre købedygtige del af befolkningen hårdest. Denne skævvridning af samfundet er netop årsagen til de gule vestes store tilslutning i Frankrig.

Modargumentet mod afgifter på kørsel kan være, at det er nemt at sidde trygt og godt, tæt på s-togslinje og aftale, at det skal være dyrere at køre i bil. Hvilket primært rammer danskere i vandkants Danmark, som så – endnu engang – føler sig trådt på. Men det er umuligt at lave god, bæredygtig, fremtidssikret politik, uden at det ramme nogen. Og det er netop problemet med at overlade forandring til politikerne – hvis de stemmer for de upopulære tiltag, som en bæredygtig forandring af samfundet kræver, så bliver de ikke valgt næste gang – fordi nogen er sure over, at de må droppe bil nummer to, eller at flyrejser bliver dyrere.

Men hvad er alternativet? At lade være med at gøre noget, fordi vi træder nogen over tæerne. Det er ikke en reel mulighed. Men hvad skal de stakkels afgiftsramte, vandkantsdanskere så gøre? Her kan livsdesign være svaret. For der er faktisk muligheder, hvis man vil ændre sin situation. Man kan flytte tættere på job, eller skifte job, og jeg vil anbefale, at man gør en af delene. Mennesker er ikke skabt til at pendle mange timer i bil hver dag. Vi valgte selv vores nuværende bolig baseret på, blandt andet jobmuligheder, så jeg har taget min egen medicin.

Det er også her, hvor FIRE-bevægelsen kan lære os noget. For hvis vi først overvejer, hvor lidt der egentlig skal til for at holde os i live, og lade os leve rare liv, så er alt andet luksus. Og med de briller på, så er det nemt at skære det overflødige fra, og lad selve livet stå mere klart. Med færre ting, mindre stress og mere ro. Og i min verden er det også okay. Jeg tror på, at det nære, langsomme, nøjsomme og mormor-agtige liv, virkelig er det gode liv.

Og når vi taler biler, så vil jeg til enhver tid hellere sidde i styrtregn på cyklen, end i en bil mens min krop stille og roligt forfalder – der er nok dér hvor mine hippie-tendenser står allerklarest. For alle, der har kortere end 10km burde cykle, og jeg kommer aldrig til at forstå, at de ikke gør det. Og at de hellere betaler med årevis af deres arbejdsliv til at holde en dyr bil kørende, fremfor at få gratis motion, mærke årstiderne skifte (= bande over vejret) og føle effektiviteten i at få det hele på een gang 🙂

Mit liv skal ikke være effektiviseret i en grad, så min sjæl ikke kan følge med. Ting må gerne tage lang tid. For det hele er jo liv, hvis vi bare gør det ordentligt og er til stede. Og jeg tror helhjertet på, at vi skal have en langsommere samfund, hvor ting må tage tid, må være ubelejlige og hvor vi alle skal skrue ned for forbrug, rejser og den evige vækst.

Nu tjekker den gamle, sure hippie ud for idag. God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Et kort indlæg, blot for at dele et lille minimalisme-trick, der kan få dit hjem (særligt hvis det inkluderer børn aka dimse-magneter) til at se mere ryddeligt ud. Hvis det er dit mål, måske er du ligeglad 🙂

På billedet ovenfor ses vores kommode i stuen, og mig selv i genspejlingen (hej), og den obligatoriske, hvis man har boet på Østerbro, Kåhler-vase. Men hvad man ikke kan se er, at vasen er en uundværlig del af mit plot til at fremstå som om vi lever et minimalistisk liv.

Vasen ser nemlig sådan her ud, hvis du kigger ned i den.

Tricket er, at når jeg løbende små-rydder op, så dukker der tusind små dimser op, som primært er ungernes og som jeg derfor ikke bare kan smide til genbrug, men heller ikke gider forholde mig til. Så disse små-dimser ryger i vasen, og når toppen er nået, så hælder jeg det hele ud, ungerne må redde det de vil beholde, og resten ryger ud.

Tada, verdens nemmeste genvej til et zen-agtigt hjem, så længe du ikke prøver at bruge vasen til blomster 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Jeg er ved at lægge sidste hånd på min kommende bog, Den lille guide til minimalisme, og det har dels været en stor fornøjelse og så ufattelig træls at skrive den bog. Jeg vil så gerne være sikker på, at jeg får alt hvad jeg ved om minimalisme, det bevidste liv, oprydning i dine ting, vaneskift, livsdesign og privatøkonomi ind i bogen. Hvilket ikke er muligt, når det skal være en “lille” guide 🙂 Men jeg har forsøgt, og nu er manuskriptet sendt til første gennemlæsning – det er så spændende.

Hermed et lille udsnit fra bogen, om at afkalke dit indre kompas (et emne, som jeg for sig selv sagtens kunne skrive en hel bog om):

“Afkalk dit indre kompas

Når du omgiver dig med ting, som du ikke skal bruge mere, ufærdige projekter og rod, så vil din hjerne konstant prøve at fortælle dig, at der er noget du mangler at forholde dig til. Jo længere du ignorerer den, jo højere vil den råbe. Men hvis du vænner dig til at ignorerer hjernens signaler, så vil du ende med en konstant ubehagelig følelse af, at der er noget du mangler at få gjort, men du kan ikke lige sætte fingeren på hvad.

Hvis du accepterer denne følelse længe nok, så vænner du dig til en konstant følelse af mentalt ubehag og vil også have vænnet dig til at ignorere din intuition (mavefornemmelse), selv når den prøver at fortælle dig noget vigtigt.

Ved én gang for alle at få ryddet op i de gamle ting, færdiggjort eller endeligt opgivet de ufærdige opgaver og bearbejdet gamle, uforløste følelser, så kan du få afkalket dit indre kompas. Så kan du igen føle klart, hvad du har lyst til, og hvilken retning, der er den rette for dig.

Jeg under dig den følelse af ro, som det giver når du har fjernet rodet fra dit liv og din hjerne. Det frigiver din energi og kreativitet, når din hjerne ikke konstant er optaget af alle de uløste ender, som befinder sig omkring dig.

En hurtig måde at komme i den rigtige retning på denne front er at kigge dig omkring lige nu. Du vil garanteret nemt finde 2-3 små opgaver, som du har udskudt for længe. En tøjvask, der skal lægges på plads, reklamer, der skal til genbrug og et telefonopkald du mangler at foretage. Læg bogen fra dig et øjeblik og få hurtigt klaret disse små opgaver, og mærk den hvordan den frigjorte energi giver dig lyst til at fortsætte oprydningen. “

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Som dedikeret (hysterisk) minimalist, så vil jeg jo mene, at en minimalistisk livsstil kan fixe alt fra dårligt humør til (næsten) et brækket ben. Men når det kommer til klimakamp, så er det ikke alle typer af minimalisme, som direkte har en positiv virkning.

Prototypen på en minimalist, er en som ønsker at fjerne det overflødige fra sit liv, både fysiske ting som grydeskeer og gummistøvler, men også de dybere lag, som vaner, relationer, overbevisninger og handlemønstre.

Men når det kommer til den fysiske verden, så kan en minimalist ønske at have færrest mulige ting i sit køkken og derfor bruge engangsbestik når de får flere gæster end 1-2 stykker. En anden gider måske ikke bøvle med flere transportmidler, og vælger cyklen fra, til fordel for bilen, som nu engang kan køre længst.

Så der behøves ikke være 1-til-1 på at leve minimalistisk og være en dygtig “klimatosse” (tak Pia :)). Men der er ganske mange steder, hvor den minimalistiske livsstil understøtter det mere bæredygtigt liv. Jeg nævner i flæng fra mit eget liv:

• Jeg køber kun ganske få ting, og primært genbrug. Et anti-forbruger liv sparer en masse ressourcer og masse CO2 fra at blive lukket ud i atmosfæren.
• Jeg kan leve småt, fordi jeg har vænnet mig til løbende at skille mig af med ting, som jeg ikke har brug for mere. De ryger på dba eller til genbrug, så andre kan få glæde af dem.
• Jeg er hysterisk omkring ikke at spilde mad. At smide mad ud er spild af penge, ressourcer og vigtigst af alt, tid. Hvorfor bruge tid på at handle og lave ny mad, når du allerede har noget til overs fra igår. Det giver bare ingen mening for mig.
• Jeg rejser kun med fly, når det er eneste mulighed for at opnå den type ferie jeg ønsker. Altså en kæresteweekend går ikke til London, men gerne i bil til Malmø, skiferie og sommerferien foregår også i bil, fordi det er nemmere at have sjælen med, når turen går lidt langsommere og fordi vi sagtens kan komme fine steder hen via bilen.
• Jeg har droppet engangsprodukter. Det er spild af penge og tid at købe dem og skulle skille sig af med dem bagefter, så hellere genbrug igen og igen.
• Jeg vil hellere have grøftekantsbuketter, fremfor blomster dyrket med gift og fløjet hertil.
• Jeg vil til enhver tid foretrække at give og modtage oplevelses-gaver fremfor ting, som skal opbevares, støves af og passe på.
• Jeg bruger gerne ekstra tid på at sanke mad i naturen og dyrke min egen salat, spinat, krydderurter, jordbær og tomater. Det sparer plastisk, transport og smager bare bedre.

I bund og grund har minimalisme været en løftestang for mig til at turde vælge et lille liv. Jeg behøves ikke købe noget for at imponerer nogen, vise hvor mange penge jeg har eller opnå en form for status. Jeg er som jeg er, og ingen reklamer kan sælge mig et budskab om, at jeg ikke er god nok medmindre jeg har en ny bil eller den “rigtige” taske.

Hvad med dig, er du minimalist, klimaaktivister, klimatosse eller noget helt fjerde?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Vi er nu godt en uge inde i maj måned, og dermed også godt en uge inde i mit nye tøj-projekt. Status er, at det går så fint og nemt, og det er virkelig overraskende hvor lidt jeg savner det tøj, som jeg har lagt væk. Det kommer bag på mig. Jeg troede, at jeg havde skåret min garderobe ind til et absolut minimum, som en ægte minimalist, men sandheden er åbenbart en helt anden.

Jeg er blevet bedt om at dele min strategi for, hvilke tyve stykker tøj jeg har valgt at beholde fremme til at bruge i maj måned. Og det gør jeg selvfølgelig gerne, men jeg kan ikke tilbyde dybtfølte råd, excel-ark eller forkromede planer over outfits. Jeg brugte derimod max fem minutter på at lægge det tøj væk, som ikke har været i brug de sidste 4-5 uger, sammen med alle dubletter (hvor jeg valgte favoritten) og så valgte jeg de strik-trøjer fra, som er blevet for varme til at bruge alligevel. Og så ramte jeg nemt tyve stykker tøj. Resten er lagt væk i en skuffe måneden ud.

Det er naturligvis nemmere for mig, der allerede har brugt en del tid på at fjerne overfloden fra skabet, at mærke efter hvilket tøj, der er favoritterne. Så jeg siger ikke, at alle kan vælge på fem minutter, men prøv at lade være med at prøve at imødekomme alle tænkelige situationer, men gå efter mavefornemmelsen og se om ikke det kommer til at passe fint.

Det ekstra benspænd, at jeg skal have noget hjemmelavet på hver dag, gør at jeg skal tænke lidt mere over dagens outfit, men ellers har det sværeste været at huske at få taget et billede hver dag, men det er gået indtil videre 🙂

Vil du være med resten af måneden?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Jeg har tænkt mig at hoppe med på hele to tøj-projekter i maj måned, nemlig #memademay2019 og #May30x30. Det første projekt går ud på, at man har et stykke hjemmelavet tøj på hver dag i hele maj måned og det andet projekt går ud på, at man kun må gå med en capsule wardrobe på 30 stykker tøj i hele maj måned. Når man slår de to projekter sammen, som jeg har gjort, så ender man med en samling tøj på 30 stykker, hvoraf en del af sættet hver dag skal være hjemmelavet.

Jeg har egentlig ikke den store fidus til capsule wardrobes, som oprindelig går ud på, at man kun gå med en afgrænset del af at sit tøj i en kortere eller længere periode. Da capsule wardrobe var meget populære for nogle år siden, gik tendensen mod at kvinderne prøvede at finde den “perfekte capsule”, hvilket ofte medførte en masse nykøb og alt for meget fokus på tøj, hvilket var ironisk når nu tanken var, at det skulle være nemmere at klæde sig på.

Men jeg kan også godt lide et nyt projekt fx mit eget projekt om at lave mest muligt tøj selv, mit købestop eller mit nye fokus på at blive økonomisk uafhængig, så jeg er gået med på legen. Så jeg har udvalgt tyve stykker tøj fra min eksisterende garderobe, som er dem på billedet ovenfor + fire strik-sager og to par jeans. Jeg regner ikke basis, sko og jakker med til samlingen, men der har jeg i forvejen en ret afgrænset mængde.

Herudover er jeg ved at strikke en ny sommertop, har stof liggende til at sy en kortærmet top og en ny nederdel, og har planer om at sy en gammel t-shirt om til en ærmeløs top. Så i løbet af maj burde jeg nærme mig de 30 stykker tøj. Jeg dokumenterer dagens outfit på instagram, hvis du er nysgerrig på projektet.

Min tanke er (ligesom med bloggen her) at vise, hvor lidt tøj (og ting) man egentlig har brug for, for at leve et godt liv. Og at mindre virkelig er bedre. Næsten altid 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Efter at Marie Kondo og hendes magiske oprydning indtog Netflix i januar, så kender de fleste efterhånden til minimalisme som en metode til at rydde op i hjemmet. Men minimalisme kan også bruges til at rydde op i dine forbrugsvaner, så du kun bruger dine penge netop der, hvor det giver mening for dig.

Basalt set, så kan minimalisme koges ned til rådet: At fjerne alt overflødigt fra dit liv, så du kun har det (for dig) væsentlig tilbage. Samme princip kan bruges på din økonomi, hvis du benhårdt stopper med at bruge din penge der, hvor de ikke giver massiv glæde for dig. Så vil der automatisk blive penge til overs, som du kan kanaliserer i retning af det, som er vigtigt for dig.

For mig giver det mening kun at købe ganske få nye ting, og primært som erstatning for ting eller tøj, som er slidt op. Jeg gider ikke rende rundt i butikker lørdag efter lørdag, for at lede efter “noget nyt”, når jeg allerede har alt, hvad jeg behøver. Og jeg elsker genbrug, som føles som skattejagt. Til gengæld bruger jeg gerne mine penge på god, sund mad, rødvin og ferier med mine drenge.

Men selv efter rejser og rødvin, så har vores økonomiske valg gjort, at vi kan investere halvdelen af vores løn, næsten hver måned. Hvilket førte til dette fine billede i Politiken 🙂

Men det krævede en længere periode med fuldt købestop, hvor jeg fjernede alt overflødigt forbrug, før jeg kunne mærke tydeligt, hvad der gav mening for mig. Og jeg var en dygtigt opdraget forbruger, som følte, at det var nødvendigt at købe nyt tøj, når sæsonen skiftede, selvom jeg havde fint tøj liggende i skabet allerede. Heldigvis er jeg for meget en gammel hippie til at tage mig af, hvilken farve eller hvilket snit, som “moden” dikterer 🙂

Det kan være hårdt arbejde at fjerne indgroede forbrugsvaner, men ved at skifte de ubevidste forbrugsmønstre, ud med et mere bevidst/tilvalgt forbrug, kan du spare penge hver måned og bruge overskuddet til at arbejde mindre nu – eller investere pengene – så du kan arbejde mindre senere.

Og allervigtigst, vil du efterhånden kunne skifte mindset fra at være en forbruger til en investor., så dine penge kan arbejde for dig – og for en grøn fremtid, hvis du også er en gammel hippie som mig 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Igår bevægede jeg mig helt ud af min komfortzone, da jeg holdt mit første foredrag på Albertslund bibliotek. Og sådan her ser jeg åbenbart ud, når jeg prøver at overtale 50 mennesker til at rydde op i deres rod 🙂

Som stolt introvert, så ligger det ikke lige for, at jeg skal stille mig op foran en flok (mere end tre) mennesker og bede dem alle om at kigge på mig 🙂 Men det gik godt, og til min overraskelse så nød jeg faktisk at få lov til at fortælle om mit bud på, hvordan man kan leve et godt og bæredygtig liv, med færre ting (og for færre penge).

Bagefter kommer jeg i tanke om tusind ting, som jeg også gerne vil have sagt, og jeg har virkelig lyst til at stille mig op på sæbekassen igen, hvis jeg får muligheden. Foredraget var et forsøg på at bevæge mig mere ud i den analoge verden, som var en del af mit nytårsforsæt fra 2018 – men bedre sent end aldrig. Og det var virkelig fedt at prøve. Jeg tror på, at der ligger særlige muligheder for at vokse og blive klogere, når man (jeg) tør bevæge sig udenfor de kendte rammer.

Jeg har også kastet mig ud i en anden udfordring, nemlig at skrive en bog. Faktisk har jeg planer om tre bøger, så strikkepindene får nok en mindre pause 🙂 Jeg går dog lidt og bøvler med, at jeg ikke har et begreb for den måde vi har indrettet vores liv på, både når det gælder indretning, penge, prioriteter og hverdagslivet.

Jeg er egentlig ikke en del af FIRE-bevægelsen, selvom jeg arbejder imod økonomisk uafhængighed, jeg holder ikke helt købestop, da jeg jo køber noget indimellem, jeg lever ikke fuldt ud et zerowaste-liv, jeg hader bare engangsprodukter og jeg abonnerer på min egen version af minimalisme.

Egentlig så er jeg bare ressource-nørd, jeg hader spild, både spild af tid, af mad, tøj og penge, af menneskelige ressourcer og af liv. Men det har jeg ikke et ord for, og så kan det godt være svært at få helt hånd om på skrift. Men jeg bliver ved med at prøve, og iøvrigt så det jo bare den måde vi lever det gode liv for os, og så behøver det måske ikke hedde noget 🙂

God aften derude.

Da jeg “opdagede” minimalisme i 2012, var det af ren nød. Jeg sad med en lille (sur) baby og en større (sur) to-årig, og var presset af for lidt tid og alt for mange ting (læs: rod) i vores lille lejlighed. Lillebror ville kun have sin mor, og jeg ville gerne have lidt fred og ro, så det var en ret frustrerende periode.

I en af lillebrors få, korte lure stødte jeg på bloggen The Minimalists, hvor Ryan og Joshua netop skrev om at genfinde det gode liv med færre ting, færre forpligtelser og mere ro. Ja tak. Så jeg kastede mig optimistisk ud i at rydde ud i vores ting, så vi kun havde det tilbage, som vi rent faktisk brugte eller holdt af. Første ting, der forlod hjemmet var en ekstra kartoffelskræller, som aldrig blev brugt, fordi den var skrækkelig at arbejde med, men som stadig lå og fyldte i en skuffe, som næsten ikke kunne lukkes.

Da jeg flyttede fokus videre til klædeskabet, så gik det egentlig fint med at rydde de ting ud, som jeg ikke brugte mere. Men der kom stadig mere tøj ind i skabet, fordi jeg ikke ændrede mine shoppe-vaner og stadig købte nyt tøj ved de fleste sæson-skifter, fester, udsalg osv. Så jeg startede mit købestop i januar 2014 for at stoppe nyt tøj fra at komme ind i skabet, så jeg rent faktisk fik glæde af mit arbejde med at rydde ud. Nu fem år senere nyder jeg at skabet kun indeholder få stykker tøj og kun favoritter. Det er nemt at overskue og hver dag finde noget, som jeg har lyst til at have på 🙂

Det kan lyde frelst, men at leve minimalistisk, har gjort vores hverdag, så meget mere rar, både for børn og voksne. Med færre ting i huset, bruger vi mindre tid på at rydde op og gøre rent. Det er nemmere at acceptere de dage, hvor hele huset flyder med spil, lego og legetøj, for vi ved, at det går hurtigt med at rydde tingene på plads, når alt har en plads at finde tilbage til. Og med faste pladser til nøgler, huer og vanter, er det blevet markant nemmere at komme ud af døren til tiden, hvilket i en børnefamilie (ihvertfald vores) kan være lidt af en udfordring.

Et andet minimalisme-hack, er husmor-runden, som jeg har skrevet om før. Nemlig den tur igennem huset, som udføres af husmoren – eller husfaren – om aftenen, som sørger for at næste dag starter godt ud.

Dagens sidste minimalisme-hack er taknemmelighed. Ved at være glad for det du allerede har, er det nemmere at bryde vanen med konstant at anskaffe nye ting. Reklamerne mister sin magt, når du er glad for de ting du har 🙂

God søndag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.