Selv efter anvendelse af de mest kreative pakkemetoder, kunne vi for to uger siden, til sidst ikke få plads til mere i fryseren, så jeg begyndte at indarbejde en støre frekvens af restedage, så vi kunne få ryddet godt i fryserens indhold. Efter et par uger er der ved at være lavvande igen, og de lidt mere ukurante rester på bunden af fryseren dukker nu frem. Det er min tanke at bruge anledningen til at få tømt helt ud i fryseren, så jeg sikrer, at der ikke “drukner” noget i mængden. Som beskrevet her: www.projecthandmade2014.wordpress.com/2016/02/15/minimalism-in-the-kitchen/så er det vigtigt at få brugt de rester man lægger i fryseren, ellers sker der bare udsat madspild.

Så næste uges madplan skal have udgangspunkt i fryserens indhold, så vi kan få brugt de sidste rester, der gemmer sig på bunden. Mandagens menu står på en indisk inspireret gryderet, hvor jeg kan få brugt en ris-rest og et stykke kalkunbryst fra fryseren, kombineret med hakkede tomater og kokosmælk fra køkkenskabet. Retten skal bare suppleres op med noget grønt, så er aftensmaden i hus. Tirsdag står på kyllingebryst med stuvet hvidkål, med ristet rugbrød, hvor kød og brød er fra fryseren. Der gemmer sig også flere ris-rester, frikadeller, rejer og kyllingekød, der skal bruges før udfordringen er gennemført, så de næste par uger skal der primært købes grønt, frugt, rugbrød og mælk. Så som en bonus, så bliver det også et par billige uger på madfronten, hvilket jo er en fin bivirkning 🙂

Jeg har længe ledt efter en boucleagtig jakke til arbejde. Så længe, at jeg til sidst besluttede at jeg ville sy en selv. Men sidste fredag fik jeg forvildet mig ind i en genbrugsbutik på Østerbro, som jeg normalt ikke går ind i, og der hang denne smukke, frynsede sag. Samme aften fik jeg fjernet kantbåndet, og den fik et noget mere roligt indtryk.

Jeg har valgt at lade kanterne stå rå frem, så jeg skulle ikke engang have symaskinen frem til denne omgang redesign, så det føles næsten som at snyde…

På billedet ovenfor ses den før jeg vaskede den. Efter vask er den lidt kortere (det kan svare sig at tjekke om der er uld i tøjet, før det ryger på ikke-uldprogram) men det passer mig faktisk fint, da jeg godt kan lide korte jakker, og det er nemmere at bruge korte jakker til både jeans og nederdele.

Status er nu, at jeg ikke mangler noget tøj overhovedet. En lidt skør tanke, at alle mine forårsgarderobe-behov er klaret via genbrug. Det er vist ny rekord selv for mig. Til gengæld kunne jeg godt overveje at sy en enkelt lys sommertop, eller to, hvis jeg finder silke med et fint mønster. Men jeg står ikke og mangler noget som helst lige nu, så hvis jeg også kan afholde mig fra at skabe nye behov, så behøver jeg ikke tænke mere på tøj i den næste tid.

Nogle gange tænker jeg, at mit genbrugsheld snart må være brugt op. Jeg har været så heldig i den sidste tid, at jeg konstant har fundet det jeg manglede som genbrug, og dermed til en brøkdel af nyprisen. Genbrugsjagten har blandt andet bragt min skønne lædertaske, løbejakke, kontorstol, garn og endnu flere ting, som jeg ikke engang ledte efter, men som blot var for perfekte til ikke at tage med. Jeg har sparet en mindre formue, og er så glad for de ting, som jeg har købt.

For at understrege mit held, så frembragte dagens fem minutter i den lokale genbrug min nye forårsjakke. Jeg havde forestillet mig en sandfarvet trenchcoat, og der hang den, fra Bruuns Bazar, i en superflot farve og god kvalitet. Man kan godt se, at den er brugt, men den er simpelthen så fin stadigvæk, og med en pris på 200 kroner er det også acceptabelt hvis den kun holder 2-3 sæsoner mere.

På billedet øverst, har jeg min “nye” sweater på. Jeg fandt den i genbrugen forleden, og det er den eneste striksweater, der ikke er hjemmestrikket, men som alligevel har fået lov til at flytte ind i skabet. Derudover er der flyttet to nye stykker tøj ind i skabet. Det ene er en stribet herreskjorte, som jeg klippede kraven af og syede et ekstra knaphul forneden, så den nu har tunikalængde. Jeg manglede et “skjorte-element” i garderoben, og jeg tror at den bliver et rigtigt godt bud. Sidste redesign er en sort skjortebluse, som jeg nævnte her: https://projecthandmade2014.wordpress.com/2016/03/30/hurra-for-genbrugsguld/ Jeg har blot syet et lille stykke blonde i udskæringen for at gøre den lidt mere “job-venlig” end den var før.

Sidste redesign-projekt er den blå silkeskjorte, som jeg har skrevet om tidligere. Jeg mangler blot at købe kantbånd i den rigtige farve, så bliver den også klar til lidt varmere tider.

Som en del af min forårsoprydning har jeg været skabet igennem (endnu engang) og har valgt at tage en prøvedag med de stykker tøj, som ikke har været brugt i noget tid, og på den måde har jeg helt tydeligt kunne mærke, hvilket tøj der “ikke virker”, og det andet kan nemt sendes videre ud i verden. Og med de sidste tilføjelser til garderoben, så må jeg endnu engang konstatere, at jeg intet mangler. Hurra for genbrug.

Som jeg har skrevet om tidligere, så arbejder jeg ikke med capsule wardrobes eller begrænser mig til en bestemt mængde tøj for at have en minimalistisk garderobe. Til gengæld så går jeg stort set med den samme “uniform” hver dag, som består af jeans kombineret med en omsyet/hjemmesyet top og en hjemmestrikket sweater eller cardigan, som ses på billederne ovenfor. Hverdag og weekend adskiller sig ved om det er nye eller ældre, slidte jeans, men ellers er formularen stort set den samme.

“Uniformen” har aldrig været et bevidst valg, men det oplagte resultat af, at jeg hver dag rækker ud efter tøj, som jeg føler klæder mig, som passer min hverdag og som er velafprøvede favoritter. Jeg er en dedikeret outfit repeater, og i stedet for at være flov eller pinlig over at gå meget med det samme tøj, så er jeg nærmere lettet og stolt over, at jeg rent faktisk ved, hvad jeg godt kan lide at have på.

Jeg følger ikke moden på nogen måde. Jeg går med det tøj, som jeg selv kan lide, og da tøjet primært er genbrug eller hjemmelavet, så er jeg heldigvis ikke afgrænset af hvilke farver eller faconer, der er in i denne sæson. Det faktum, der bestemmer om jeg skal anskaffe mig noget “nyt” til garderoben er, hvorvidt jeg rent faktisk mangler noget. For eksempel en forårsjakke, som jeg stadig leder efter 🙂

En god bivirkning ved selv at sy tøj og købe genbrug er, at det er enormt billigt at anskaffe nyt, hvilket gør det nemmere at skille sig af med det tøj, der ikke virker. Ud i verden med det, så er der bedre plads til favoritterne i skabet, og større chance for, at jeg hver dag kan tage tøj på, som gør mig glad.

I halen på vores skiferie lå en uges påskeferie, hvilket (blandt meget andet) gav tid til et par ture i genbrugsbutikkerne i vores nye by. Jeg ledte særligt efter en “ny” kontorstol og en forårsjakke, men jeg endte med at gøre nogle andre uventede fantastiske fund.

Førstepræmien var en indkøbspose fyldt med uldgarn i perfekt kvalitet og de flotteste farver, til sølle tyve kroner 🙂 Jeg fandt også noget nyt til garderoben, for det første en oversize, sort sweaterkjole, et par jeans og en fin top, der skal sys en smule om. Det sidste tøj jeg fandt var en striksweater og tørklædet på billedet ovenfor.

Tørklædet er en silke/bomuldsblanding og skal sys om til en forårstop, og strikken er desværre ikke uld, men jeg vil prøve om jeg kan gå med den alligevel, ellers bruger jeg den til inspiration til mit næste strikkeprojekt.

Endnu engang bliver jeg bekræftet i min glæde ved genbrug. Den samlede pris for de fem stykker tøj er 95 kroner, hvilket næsten svarer til prisen på en sandwich visse steder. Og det føles som gratis shopping for miljøet, da jeg ikke skaber en efterspørgsel efter, at der produceres mere nyt tøj, med dertil hørende ressourceforbrug, men jeg nyder godt af tøj, som allerede er “i verden”.

Jeg fandt dog ingen forårsjakke, så jagten er stadig igang. Til gengæld fandt jeg stolen på billedet ovenfor. Stoffet er fra lageret, og er endnu ikke sat rigtigt fast. Det er planen, at stolen skal males sort, når jeg får tid, og så er min kontorplads i det nye hus næsten færdig.

Vi var heldige med vejret i påske, så en del af tiden gik også med at vænne os til at være hus og have-ejere, hvilket (når man bor i rækkehus med en mikroskopisk have) primært indebærer at drikke kaffe i solen på terrassen imens drengene leger med naboens børn. Jeg har stadig planer om at snige et lille drivhus ind på matriklen, men det haster ikke.

God aften derude 🙂

Som jeg har skrevet tidligere, så er jeg igang med den helt store forårsoprydning af vores lille rækkehus. Jeg er meget inspireret af Marie Kondo, som I hendes bog: Magisk oprydning giver det råd, at man skal dele oprydningen op i kategorier i stedet for i rum. Først når man har samlet alt tøj, alle bøger eller alle køkkenting, får man overblik over, hvilke ting man egentlig har af de forskellige slags, og om man har mange gengangere.

Hun rådgiver også om rækkefølgen på de enkelte kategorier, og inspireret af hende har jeg delt oprydningen ind i følgende etaper: Tøj, bøger, papirer, hobbyting (stof/garn), vaner (!), køkkenting, toiletting, rengøringsmidler og alt i skuret (værktøj, udelegetøj osv.).

Idag fik jeg angrebet mit og drengenes tøj, og fik samlet to (!!!) sorte affaldssække. Tøjet fra mit skab går direkte til genbrug, og lillebrors aflagte tøj går direkte til en venindes lille dreng, som er et år yngre. Det tøj, som storebror ikke kan passe mere blev sorteret og lagt klar til lillebror. Oprydningen af drengenes tøj tog kun halvanden time idag efter arbejde, og nu har jeg overblik over, hvad der ligger og venter på dem, og deres kommoder indeholder kun tøj, som de rent faktisk kan passe. Det giver et fantastisk overblik at gå alt tøjet igennem, og få det tilbageværende tøj lagt pænt på plads.

Jeg kan godt have en lidt ambivalent følelse når jeg skiller mig af med drengenes tøj. For det første er der altid tanken om, hvorvidt vi skulle få lyst til en baby version 3, og for det andet, er der de minder som knytter sig til alt det tøj, som de har gået med, særligt fordi det meste tøj har været brugt af begge. Men jeg glæder mig ved tanken om, at det går videre til en tredje lille dreng, og at tøjet bliver brugt “op”. Og jeg har en kasse med babytøj fra dem begge, hvor jeg også gemmer det fineste hjemmestrik og særligt minderige stykker tøj.

Apropos minder, så fik jeg endelig gennemgået mit eget tøj. Igen (!). For et par måneder siden fik jeg grovsorteret den sidste sæk tøj fra kælderen, og fik det sorteret, så jeg kun havde to skuffer med “mindetøj” liggende. Men skufferne var fyldte, også fordi jeg havde en del tøj liggende, som jeg holdt fast i fordi jeg prøvede at få det solgt via DBA og TS.

Jeg har en forhåbning om, at dette oprydningsprojekt kan blive det sidste (længe), så mit fokus kan rykke videre til vigtigere ting. Så jeg valgte at droppe alle planer om at sælge mere tøj, og bare være glad for de salg, som jeg har fået igennemført, og de penge der derved er gået til gældsafbetaling, men også sætte en streg i sandet, få tømt helt ud i skuffen og sende resten til genbrug.

Herudover blev mit gamle konfirmationstøj (don’t ask) sendt til genbrug. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg har gemt det så længe. Og den første sweater, som jeg strikkede til mig selv, og nogle andre gamle stykker tøj, som jeg følte, at jeg burde gemme, men som ikke gav mig nogen glæde mere. Videre med dem. Jeg havde også en del tøj liggende, som jeg havde planer om at sy om, men når det har ligget så længe har det mistet den oprindelig gejst, og jeg tror ikke længere på projektet.

Nu er der tømt virkelig godt ud i skufferne, og der ligger kun få ting tilbage. Blandt andet ligger der nogle hjemmestrikkede sweatre på pause, tre bluser som jeg kun bruger om sommeren og to par shorts. Og så ligger der fire vintagekjoler fra min mormor og farmor, som jeg aldrig skiller mig af med.

Nu mangler jeg kun at gennemgå min kærestes skab, så er jeg gennem tøj-kategorien, men det kræver at han deltager (det er dårlig stil at smide andres tøj til genbrug), så det må vente til en anden dag. 🙂

God fredag derude.

Dagens genbrugsshoppetur bragte mig i kontakt med genbrugsverdenens enhjørning: Jeans, der passer helt perfekt. Jeg har længe anset det for umuligt at finde brugte jeans, baseret på det faktum, at jeg i forvejen er ret kræsen med hvordan de skal se ud og sidde, og på at jeans ikke kan sys om i samme grad som skjorte eller kjoler. Men idag lykkedes det, og jeg fik tilføjet et par sorte jeans til beholdningen, uden at bruge et “ny-køb”. Nu har jeg to par sorte jeans, som jeg kan skifte med, og da de er en fast bestanddel af min uniform, så er to par faktisk ikke for meget.

Anden del af tilføjelsen til shoppelisten var af den mere kedelige art, nemlig strømper og underbukser, og det kræver vist ikke den store forklaring. Basistøj erstatter jeg efterhånden, som det slides op. Selv med købestop gider jeg ikke rende rundt med hullede strømper.

Shoppelisten 2016

• Sorte jeans (genbrug)
• Tre par underbukser (basis)
• Fire par strømper (basis)

I tiden op til vores flytning i oktober gav jeg den gas med at få ryddet ud i vores ting, ud fra devisen at vi kun ville medbringe de ting vi rent faktisk skulle bruge i det nye hus. Loft- og kælderrum blev ryddet, ting blev sendt til genbrug og solgt, og vi har fint kunne få plads til vores ting i det lille rækkehus med næsten ingen opbevaringsplads.

Men efter at have boet her i snart fire måneder har jeg opdaget, at der er en del hylder, skuffer og skabe, som ikke har været rørt siden vi flyttede ind, og jeg fornemmer at vi sagtens kunne tage en oprydningsrunde mere. Og hvilken mere oplagt tid at gå igang, end årets første forårsmåned. Så de næste 3-4 uger vil jeg gå alle skuffer, skabe, rum og skuret igennem for ting, der skal sendes videre ud i verden. Og som en ekstra bonus, så vil jeg afslutte oprydningen med en shoppetur, hvor jeg får købt de ting vi rent faktisk mangler (gerne købt brugt, hvis muligt), såsom en ny salt-peberkværn, der rent faktisk virker.

Når marts er ovre, skulle vi gerne stå med et endnu mere dejligt hjem, fyldt med de ting vi rent faktisk bruger og holder af.

God aften derude.

Jeg kan umuligt være den eneste, der har svært ved at få klaret alle punkterne på den mentale todo-liste i løbet af en dag. Ofte bliver jeg overvældet af alle de ting jeg gerne vil gøre, eller burde gøre, og så ender jeg med at prøve at klare alt på een gang, hvilket uundgåeligt ender med, at jeg reelt intet får gjort.

Min egen hverdag består dels af arbejde, tid med mine børn, oprydning, madlavning, madpakkesmøring og lidt nødtvungen træning. Og den korte aften, der bagefter er tilbage, skal deles ligeligt mellem must-do-opgaver og want-to-do-opgaver. Det kan godt føles som om aftenen er slut før den er begyndt, og jeg kan gå helt i baglås over at prøve at nå det hele.

Men jeg fanger mig selv i at prøve at gøre for mange ting på én gang, så stopper jeg op, trækker vejret dybt (en kliche, men det virker) og laver en liste over de ting, som jeg skal have gjort, og de ting som jeg gerne vil have gjort. Og så vælger jeg benhårdt det punkt på listen, der kræver min opmærksomhed allermest. Og når det er overstået, så vælger jeg det punkt på listen, som jeg har allermest lyst til at lave (det er ofte strikkerelateret). Og så er den aften gået, men jeg fik taklet en af de “svære” punkter.

Det vigtigste er, at når punktet er valgt, så skal al fokus rettes mod den ene opgave. Alle andre distraktioner skal lægges væk indtil opgaven er klaret. Rent praktisk så betyder det, at denne aften først kommer til at gå med indberetning af forskudsopgørelse (kedelig opgave) og sluttes af med redesign af en silkeskjorte (fed krea-tid). Og så er der også en form for balance i tingene 🙂

God aften derude.

Billedet her må tage præmien for det kedeligste billede jeg nogensinde har postet her på bloggen. Men somme tider må æstetikken vige for virkeligheden, og sådan ser vores fryser nu engang ud. Og ja, det er al vores fryseplads, der står ikke en kummefryser gemt et sted. Med al min snak om mindre madspild og fokus på at gemme ALLE rester, så kunne man måske tro, at vi havde opgraderet på fryser-fronten. Men  i det nye hus, som det også var i den gamle lejlighed, har vi bare to frost-skuffer indbygget i køleskabet, og særligt det nye køleskab har været lidt nærig med pladsen til fryseren, så vi er faktisk gået ned i plads.

Men som det kan ses på billedet, så er vi også blevet bedre til at pakke tingene godt sammen. Og nej, det er ikke med vilje, at øko-skiltet er placeret så direkte i synsfeltet, det er et af livets små tilfældigheder. Og det er heller ikke alle vores frost-grønsager, der er økologiske, vi handler primært i Netto, så vi er afgrænset af, hvad de mener er tilstrækkeligt økologi. Igen, vores hverdag skal hænge sammen, og det gør den bedst, når der handles stort ind én gang om ugen, og det samme sted.

Men faktum er, at der ikke er meget fryseplads at gøre godt med til rester og frostvarer, men her kommer minimalisme-tankegangen igen til hjælp. Mit fokus er følgende:

1. Jeg lægger ikke mad i fryseren, som jeg ikke ville spise allerede i dag, hvis jeg havde plads i maven. Belært af erfaring, så hjælper det ikke at lægge kedeligt brød eller en rest af mad, der ikke smager godt, i fryseren. Det er bare udskudt udsmidning. Jeg lægger kun mad i fryseren, som jeg ved, at vi vil have lyst til at spise senere.
2. Vi køber ikke stort ind for at få mængde-rabat. Vi har ikke plads til at købe fem poser frostgrønsager, selvom det måske er et godt tilbud. Til gengæld har vi konstant et lager af vores basis frostvarer liggende, og det er der fint plads til.
3. Jeg sørger for jævnligt at lægge en restedag ind i madplanen, så der holdes et flow i fryserens indhold, og den ikke bliver for fyldt. Flere små rester og en salat udgør et kongemåltid, hvor drengene kan få lov til at vælge mellem flere retter 🙂
4. Hvis fryseren alligevel er blevet godt fyldt op, som på billedet, så holder vi tømme-fryser-uge, hvor fokus for madplanen bliver at få tømt ud i fryseren.
5. Madspild og en overfyldt fryser skal bekæmpes allerede ved madlavningen. Jeg kender efterhånden de mængder mad, der skal til at mætte alle fire i vores familie, så jeg sørger for at ramme så tæt derpå som muligt. Selv små rester ryger i fryseren til senere, men så fylder de i det mindste ikke så meget 🙂
6. Lad kreativiteten råde. Små rester wokgrønsager kan kommes i en tærte, røres i frikadellefarsen eller være fyld på en pizza. En rest kartoffelmos kan laves til kartoffelfrikadeller eller røres med i en brøddej. Og biksemad med spejlæg er en gammel reste-klassiker, men kartofler og kød kan fint suppleres med squash, gulerødder eller andre rodfrugter, der er ved at blive kedelige i grønsagskuffen. Mulighederne er uendelige, man skal bare lige vænne sig til at se dem.

Har du andre gode tips til minimalisme i køkkenet?

Her går resten af aftenen med at komme igennem bunken med strik, der skal monteres. Jeg er alt for god til at starte nye projekt før jeg har afsluttet de gamle. Det er ikke særligt zen af mig 🙂