Den sidste uge har budt på det rene genbrugsguld. Jeg har købt jeans til storebror, lillebror og fætter i genbrugen på Østerbro. Jeg fandt også disneykort (som storebror samler på), fint stof (3 meter til 15kr), en sweater til min kæreste (nu må vi se om han bruger den) og to sommertoppe til mig selv. Alt til 155kr. 

Ugens topfund var spisebordstolene på billedet overfor. Vi har kigget efter nye stole siden vi flyttede ind i huset, men de eneste vi kunne blive enige om kostede 15.000kr for fem stk, selv som brugt. Men forleden faldt jeg over disse fine, solide stole, på en lokale køb-salg-bytte Facebook-gruppe. De trænger til en ombetrækning, men den samlede pris var 300kr, og man sidder så godt i dem. Og vigtigst af alt, så skal vi ikke kigge efter stole mere, og de passer så fint sammen med lampe og bord, som også er købt brugt iøvrigt. ?

For mig er det den rene frihed at købe brugt, fordi det er den eneste måde, hvor jeg kan få kvalitet billigt. Hvis jeg kun kiggede efter prisen, så kunne jeg bare købe brugogsmidvæk møbler, men det giver ingen mening, hverken økonomisk eller miljømæssigt. Ved genbrug kan man finde virkelig gode ting, til ingen penge. 

Det er en lettelse ikke at være tvunget til store udskrivninger til nye møbler eller jeans,når drengenes ben vokser. Jeg tvinges ikke til køb, men er derimod fri til selv at vælge, hvor pengene skal bruges.

Ved at købe genbrugstøj og sko, og selv sy og strikke resten selv, sikrer jeg at mit forbrug holdes lavt, og de ekstra penge kan gå til hurtig afbetaling af gæld. Og mindre gæld = mere frihed ?

Det har på alle måder været en rolig, og helt udramatisk juleferie i vores lille hjem. Selvom vi har kørt mere end 600 km med masser af besøg indlagt hos familie og venner, så har tempoet hele tiden været, så vi alle kunne være følge med. Og vi har nydt at have mange hele dage i vores stadig ret nye hus, og føler os mere og mere hjemme for hver dag.

Jeg har stort set tilbragt hele juleferien i denne top, som klart går ind på førstepladsen på hitlisten over hjemmesyede ting i 2015. Jeg håber, at 2016 giver mere sytid, men mit næste projekt er en habitjakke, og det kræver markant mere tilløb og omtanke end denne type top, som jeg næsten kan sy i søvne efterhånden. Så det kræver lidt mere fokus end jeg kan samle lige nu.

Et perfekt match til min nye top er en højhalset sweater, som jeg strikkede for noget tid siden. I juleferien har jeg brugt denne kombination med sorte jeans de fleste dage 🙂 Så er det ingen sag at have en lille garderobe.

Min plan for 2016 er at fortsætte mit fortsæt for de sidste to år, og opretholde mit købestop efter reglen om, at når der opstår et reelt behov har jeg følgende muligheder (i prioriteret rækkefølge):

1. Sy tøjet selv.
2. Finde tøjet som genbrug.
3. Købe fra nyt (så bæredygtig en variant som muligt).

Jeg leger lidt med tanken om,  hvordan jeg skal dokumentere mine køb i 2016. Jeg har en ide om, at mit købestop for tøj har bredt sig til at påvirke alle køb, som jeg foretager, og det kunne være interessant at finde ud af om det rent faktisk er rigtigt.

Hav en god aften derude 🙂

Som jeg beskrev i mit sidste indlæg, så har jeg endelig fået sorteret ALT mit tøj, også det hemmelige lager i kælderen. Og i samme weekend fik jeg taget mig sammen til at tømme mit skab for alt indhold, støvsuge og vaske skabet, og lægge tingene tilbage på en bedre måde. På billedet mangler det tøj, der var til vask, herunder alle min undertrøjer, hvilket viser en klar shoppe-nødvendighed.

Det kostede et par timer med et meget rodet soveværelse, men hele processen har gjort, at jeg endelig (!!) føler mig færdig med at sortere i mit tøj. Der kom nogle “nye” ting ind i skabet også, som blev bedømt egnede til at komme tilbage i rotation igen. Men det ekstra tøj i skabet gør ikke, at det føles som for meget. Tværtimod, så giver det mig ro i mit hoved, at jeg endelig har fået samlet alt tøj et sted, så der ikke ligger skjulte bunker nogle steder.

Hele sidste uge efter den sidste store oprydning har jeg ikke skænket mit tøj en eneste tanke. Jeg tager det på, som jeg har lyst til, og tænker ikke mere over at rydde ud. Hvis du overvejer en grundig gennemgang af klædeskabet vil jeg anbefale at:

1. Samle alt tøjet fra skuffer, skabe, kældre og loftrum på et sted, og få sorteret det hele på én gang. Så er det overstået på en gang, og du har det fulde overblik.
2. Tag alt tøjet ud af skabet, se på alle ting én af gangen og forhold dig til det enkelte stykke tøj.
3. Brug anledningen til at få vasket dit skab af, så føles det ekstra overskudsagtigt når du lægger det særligt udvalgte tøj tilbage.

Hav en dejlig aften.

Igår havde jeg inviteret mit helt eget panel, bestående af en barndomsveninde og min lillesøster, til at hjælpe mig med at give tøjbeholdningen den sidste endegyldige oprydning. Der var nemlig noget, der var gået op for mig. I mit projekt med at rydde op og ud i tøjbunkerne havde jeg fået en tendens til at fylde alt for meget tøj i kategorien: “Mindetøj”. Og samtidig var en stor del tøj endt i kælderen “på pause”, hvilket bare var et udtryk for, at jeg ikke orkede at tage stilling til det lige nu.

Dette gjorde, at der nu lå tre (!) sække med tøj i kælderen, og når jeg her på bloggen prædiker om blot at give slip, så virkede det lidt forkert. Og vigtigst, så følte jeg, at mit oprydningsprojekt var gået i stå halvvejs. Personligt tror jeg, at ufærdige projekter/opgaver bliver ved med at ligge i vores underbevidsthed og konstant sender små signaler om deres tilstedeværelse. Hvilket forhindrer ro i hovedet, og mindsker lysten til at gå i gang med nye projekter.

SÅ planen for igår var at få styr på den sidste del af tøjbunken og dermed kunne lukke munden på min underbevisthed 🙂

Selve gennemgangen af tøjet foregik meget klassisk med, at jeg holdt de enkelte ting op, talte deres sag overfor panelet og fik en godkendelse eller et nej. Vi måtte igennem tøjet ad to omgange. Det kan være svært at se helt klart første gang. Der viste sig tendenser undervejs. Fx havde jeg svært ved at give slip på tøj, som jeg havde særlige minder om at have haft på under mine graviditeter. Her besluttede jeg mig for at give graviditetstøjet videre (jeg skal ikke have flere børn), tage de ting jeg stadig kan og vil bruge tilbage i skabet, og sende resten til genbrug.

Jeg havde også en masse tøj liggende til at redesigne “engang”, men helt ærligt når det først har ligget så længe, så er chancerne for at finde noget bedre stor, så det skal laves nu eller sendes videre. Jeg har aftalt med min veninde, at jeg skal lave et redesign om ugen, indtil jeg løber tør eller sender resten videre til genbrug.

Der lå også to par højtaljede jeans og ventede på, at min “mor-mave” kan presses ned i den type bukser igen, men mindstebarnet er nu tre år, så det er på tide at sende dem videre. Og hvis jeg på mirakuløs vis skulle tage mig 3 kg. lige på maven (yeah right), så køber jeg bare nogle nye.

Resultatet af oprydningen var, at jeg har rykket seks ting tilbage i rotation og hvis de bliver brugt må de blive. Cirka femten ting er givet videre (eller er planlagt at give videre). Otte ting er sat til salg på trendsales.dk, og jeg giver dem måneden ud, ellers er det også videre til genbrug.

Jeg fik allernådigst lov til at gemme en lille pose med et par kjoler, som min mormor har syet, en gammel sweater som hun har strikket, min konfirmationstøj (dont ask) og to-tre ting, som jeg har arvet fra min farmor. Denne beholdning må ikke vokse, så hvis jeg vil gemme mere, så må noget andet ud. Og endelig er en kæmpe sæk sendt videre til genbrug.

Trods mine mange tidligere oprydningsrunder, føles det anderledes denne gang. Mere færdigt. Jeg glæder mig til at få afleveret tøjet videre til veninder og genbrug, men allerede nu føler jeg mig mere “let”. Jeg fik endda taget mig sammen til at sende en del hjemmestrik videre. Ofte er det det sværeste at give slip på, men det er også fjollet at gemme det, når det bare ligger og fylder op og ikke bliver brugt.

Mit panel var virkelig en fordel. De var nådesløse, stillede de rigtige spørgsmål og kunne se nogle sammenhænge som jeg selv overse. Så det kan virkelig anbefales at bede om hjælp hvis du selv er gået i stå med oprydningen, nogle gange kan friske øjne gøre hele forskellen 🙂