Klimaforandringer
-
Apropos #rydfladenforklimaet
Meget apropos #rydfladenforklimaet, så gav DR.DK en perfekt opvisning i hvordan det ikke skal gøres, da de udgav en artikel om, hvordan Københavns Kommune vil lave en prøveordning, hvor de sender pensionister på charterferie for at spare på hjemmeplejen. Ikke ét sted er klimaet nævnt og journalisten har formålet at lave et interview uden at stille spørgsmålet: Undskyld, Københavns Kommune, hvordan passer ideen om at sende borgere på ferie med fly, med jeres planer om at være verdens første CO2-neutrale kommune? Eller hvordan passer den med jeres nyeste klimahandleplan? Hvordan er det overhovedet muligt?
Tiden, hvor klimaet bliver ordnet af “de andre”, klimajournalisterne, bæredygtighedsudvalget på kontoret eller de særligt grønne politiske partier er helt slut. Klimaet skal være en vinkel i alle historier, alle politiske beslutninger og alle samtaler i hele landet. Og medierne er nødt til at gå forrest, og bringe en ærlig fremstilling af, hvad der sker lige nu, og stille de kritiske spørgsmål, når en forvaltning tager beslutninger på ældreområdet med hovedet under armen. For lige nu sender medierne et signal om, at alle mulige andre ting er vigtigere end de klimaforandringer, der helt ægte truer vores livsgrundlag, og så er det for nemt at vende blikket bort, tilbage til den store bagedyst.
Og vores unge kæmper med klimaangst. Hvortil nogen vil sige, at så skal vi dysse ned for nyheder om klimakrisen. Jeg ser det helt anderledes. Angst kan eksempelvis opstå, når der er ubalance mellem det man oplever indeni og udenpå. Så når man kan mærke klimaforandringerne på egen krop og frygter for fremtiden, men oplever medierne og de voksne omkring én tale om rentestigninger, flyveleder-strejke og hvem der vandt Vild med Dans, som om det var de vigtige ting. Så kan jeg virkelig godt forstå, at de er bange. Jeg var barn i 80’erne, da man opdagede og fiksede hullet i ozonlanget. Jeg husker frygten, men også roen ved at høre, at de voksne havde en plan. Lige nu må de unge se sig forgæves omkring. Hvor er de voksne med en plan? Dét måtte journalisterne gerne bruge deres kræfter på at finde frem til. På forhånd tak.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Om vand, #rydfladenforklimaet og grøn bølge over skåltaler
Jeg kan godt se, at det ikke er alle danskere, der læser med her på bloggen eller i verdens bedste facebook-gruppe. For vandforbruget er åbenbart det højeste i over ti år, hvilket betyder at nogen derude må vande det gule græs, fylde deres massive badebassiner eller noget helt tredje. Har du nogen ideer til, hvordan vi får dem i tale også? Det kunne nu engang være rart, hvis forsyningsselskaberne ikke blev tvunget til at slukke for vandet i løbet af dagen. For os alle sammen.
På den positive side, så er der endelig en kampagne, der har slået hul på glasmuren mellem os klimatosser og den almindelige dansker. Nemlig kampagnen #rydfladenforklimaet, der blev startet af journalisten Iben Maria Zeuthen for at tvinge de danske medier til at give reel information om klimaet. Det ville være virkelig skønt. Jeg tror ikke, at jeg klarer endnu en sommer, hvor nyheden om at DK muligvis rammer 40 grader, gav anledning til mediestorm på ishuse, stranden og haveejere, det udtalte sig om hvordan man holder sig kølig, og heppede på ny varmerekord. Ikke et ord om klimaforandringer og den lille detalje, at det ikke er hverken normalt eller ønskværdigt, at 40 grader kan blive den nye normal i DK.
I skrivende stund er de fleste danske politikere, erhvervsleder, lobbyister og NGO´er draget til Folkemødet på Bornholm. Jeg håber virkelig, at de også husker at tale om klimaet, som nu engang handler fremtiden for jorden, som er den eneste planet, hvor mennesker kan leve og trives. Det burde være fundamentet for alle de andre samtaler. Hvis du vil med til det ægte folkemøde, så sker det i Middelfart til efteråret, hvor Klimafolkemødet samler helt almindelige borgere til samtaler, som kan ændre vores daglige forbrugsvaner i en grønnere retning. Skåltaler og rygklap har ikke bragt os langt, så det er tid til at starte #grønbølge nedefra og vise, at vi gerne vil grøn omstilling. Mere end vi vil skattelettelser til dem, der allerede har meget. Eller er det bare mig?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
If you’re not afraid – you’re not paying attention
Hvor var du første gang det gik op for dig, at klimaforandringerne var ægte? At det ikke var en skræmmehistorie fra 80’erne, et modangreb på yuppie-bevægelsen eller en utopisk ide om hvad der kunne ske “engang”?
For mig skete det december 2015, hvor en meget mild vinter kombineret med en youtube-rabbithole, der gav alle de virkelig skræmmende forklaringer på det sære vejr.
Jeg har skrevet om min egen klima-sorg masser af gange her på kanalen. Men mest af alt, så føler jeg et svigt fra “de voksne” der så problemerne tårne sig op allerede, da jeg gik i folkeskole, men som alligevel valgte jagten på vækst fremfor at se den ubehagelige sandhed i øjnene.
Jo længere tid vi venter på at ændre på den måde vi lever og forbruger på, jo større forandringer vil det kræve. Så når folkeånden nu nægter at acceptere to vegetardage i kantinen, vil de potentielt skulle opgive privatbilismen på den lange bane. Men så bliver det ikke af frivilligt vej, men fordi verden brænder omkring os. Godnat og sov godt. Eller noget.
Global opvarmning lyder måske ganske rart. Hvem vil ikke gerne have lidt varmere klima, og måske en længere sommer? Men helt simpelt, så betyder global opvarmning ikke bare, at vejret bliver varmere, men nærmere, at det bliver mere ustabilt. Vi kan allerede se det nu, i den bedste sendetid, naturkatastrofer i alle verdensdele.
Så hvad skal vi gøre? Nu er vi de voksne, og det er vores tur til at fixe problemet. I det mindste kan vi holde op med at gemme os i Netflix og tale om det. Så, hvor var du, første gang du opdagede, at vi lever midt i klimaforandringernes tid?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Om bæredygtighed – eller om “stop med at være et røvhul-metoden” til et mere klimavenligt liv …
Forleden var jeg med til kickstarte søde Trines offentliggørelse af hendes virksomhed ReWoolSolution med en live på instagram. Jeg fik æren af at indlede med en lille kort snak om bæredygtighed. Kort sagt, så er mit take på bæredygtighed, at det blot handler om at stoppe med at være et røvhul. Den måde vi bruger klodens ressourcer, og dermed den fælles pulje af frisk luft, rent vand, energi og mad sker på den måde, så der er nul og niks tilbage til vores efterkommere. Og når bæredygtighed defineres som en “udvikling, der skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres”, så er der noget der ikke stemmer.
De fleste af os kan godt blive enige om, at man er et røvhul, hvis man tager det sidste kage foran næsen på dem, som sidder og venter. Eller, hvis man rager til sig, så der ikke er mere kartoffelsalat tilbage til resten af bordet, bare fordi det er yndlingsretten. Men vi virker lidt mere nonchalant omkring det faktum, at vi allesammen hvert år bruger langt flere ressourcer end jorden kan nå at renegere, længe før året er gået. Hvert eneste år. Det overforbrug skaber store problemer for de generationer, der kommer efter os. Problemer, som de skal løse i et mere ustabilt klima, forårsaget af al den ekstra CO2 vi futter af, fordi vi “fortjener” shoppeture til New York, udskiftning af møblerne hvert femte år eller den nyeste bil i kvarteret.
Ja, jeg er en sur gammel hippie, men jeg vil gerne præsentere mit bud på en møde at leve mere klimavenligt, til gavn for kommende generationer. For der er meget vi kan gøre, men det kræver lidt ændrede vaner. Så næste gang du skal købe noget i hverdagen, transportere dig selv fra A til B eller tage større forbrugsbeslutninger, så overvej: Er jeg et røvhul eller ej, hvis jeg tager denne beslutning? Altså, bruger jeg lige nu mere end min del af klodens ressourcer, fordi jeg absolut skal have jordbær i januar? Eller er der mon nogen kommende generationer, der bliver lidt trætte af, at jeg fyrer roundup direkte ud i deres drikkevand, fordi jeg ikke orker at fjerne ukrudt.
Og nej vi er ikke perfekte. Men vi kan bruge metoden til at beslutte os for, hvor vi kan leve med at være lidt et røvhul, men så opveje på andre punkter. Jeg er for eksempel ikke villig til at opgive min store klimasynder rødvinen, men jeg skærer gerne kraftigt ned, og spiser markant mindre kød for at skabe balance. For dig vil det være nogle andre fra- og tilvalg. Måske orker du ikke at bakse med stofbleer, men køber alt babytøj som genbrug. Eller du er veganer, men flyver indimellem på ferie. Vi er alle perfekte, uperfekte, også når det gælder klimaet. Men lad os også allesammen prøve at være lidt mindre røvhuller mod de mennesker, der skal bruge kloden efter os. Det ville klæ’ os.
Jeg skal nok vende mild og glad tilbage igen, men idag har den sure gamle hippie overtaget tasterne. Such is life.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Om taletid og klimasorg …
Et hurtig indlæg for at fortælle, at jeg har fået taletid hos seje Ditte. Det er meget passende, at Ditte vælger at skrive om grønne vendepunkter i disse dage, hvor den grønne bølge i den grad også er rykket både ind på Christiansborg og på forsiden af Børsen. Det er en udvikling, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde kunne forestille mig.
Da jeg var allermest fanget i midt i klimasorg var jeg – meget modsat mit ellers positive mindset – ved at gå til af frygt og ensomhed ved tanken om, at alle andres verden bare gik videre, men vi stille og roligt kørte ud over kanten.
Lige nu er min største frygt, at den politiske medvind til grønne initiativer bliver druknet i udvalg, arbejdsgrupper og fine skåltaler. Vi har allerede masser af løsningerne på problemet, så lad os nu bare komme igang. Vi kunne jo starte med at smide en afgift på udledning af co2 i vores fælles luftrum, så det bedre kan betale sig at vælge de grønne, ressourcebevidste veje. For min skyld måtte flyvning gerne blive meget dyrere – det er ikke en menneskeret at flyve flere gange om året. Suk.
Nåh, nu vil jeg pakke den sure hippie væk, drikke the og læse i en af de 12 (!) bøger, som jeg slæbte hjem fra biblioteket idag. Den er ren og skær luksus for mig.
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Om klimakrise, handling og håb …
Sikke en nyhed at vågne op til. Vi ved det jo godt, men nogle gange kan det alligevel være ubehageligt at læse faktum – sort på hvidt – uden nogen af de sædvanlige klimabenægtere til at bløde budskabet op med deres tilbud om tvivl. Det er hård læsning, og jeg tror, at vi er mange, der godt kan blive overvældede af opgavens massive størrelse, og de forandringer der kræver – bare at bevare en beboelig klode. Men, der ligger ingen god energi at blive overvældet og forholde os passive – min bedste bud på at bekæmpe håbløsheden, er at handle.
Så her er nogle bud på, hvordan vi allerede idag kan tage aktion – i det store og i det små:
Invester dine penge – også din pension – i den grønne omstilling
Stem med dine penge – støt de små, grønne virksomheder, når du er “nødt til” at købe nyt
Find nye fællesskaber, hvor fokus er på bæredygtighed fremfor forbrug
Og lad os fortsætte samtalen om, hvad vi sammen kan gøre for at skabe en omstilling, der er bæredygtig – både for kloden og for det enkelte menneske.
Hav en dejlig dag derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Lets go …
Hvis du kun skal læse een tekst idag, så lad det være denne vigtige, velskrevne kronik, der er et svar på klimabogen “Hvad skal vi svare” af Rasmus Willig og Arne Johan Vetlesen.
God aften derude.
-0-
-
Jeg blir så træt …
For at starte med det positive, så er det sket det fantastiske, at en række danske miljøorganisationer har fremsat et borgerforslag om at folketinget skal vedtage en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats.
Et borgerforslag skal have 50.000 støtter før det bliver fremsat i folketinget, og dette forslag har allerede rundet 17.000 støtter på fem dage, så det kommer simpelthen til at ske denne gang. Jeg kan næsten ikke få armene ned over, at klima i den grad er kommet på agendaen og ikke blot er en bekymring vi er få, der går rundt med. Jeg tror på, at der findes gode løsninger på klima-krisen og jeg tror på, at jo flere, der tænker, jo større chance har vi for at komme på gode ideer.
Nåh, men så fik jeg læst en af kommentarerne til et facebook-opslag om borgerforslaget, hvor personen brokker sig over, at forslaget er for uambitiøst og så var det, at jeg blev umådelig træt. For hvorfor er det, at hvert forsøg på at komme med konkrete forslag til en løsning, både på det individuelle og det kollektive plan, skal mødes at kritiske røster. Enten gør man alt for meget, eller alt for lidt. SUK.
Så kære kritiske røst, lav dit eget borgerforslag, der er tilstrækkelig ambitiøst for din smag, eller kom med andre konstruktive forslag til alt det andet vi også kan gøre, men kom nu for søren … ryk frem i bussen, eller flyt dig helt, så vi andre kan komme til at gøre noget for at fixe det.
Vi kan ikke alle gøre det hele, men vi kan alle gøre noget. Og hvis du er i tvivl om, hvad du i dette øjeblik kan gøre for at bevæge tingene i en grønnere retning, så støt op om forslaget og vis at du også gerne vil se handling fra vores folkevalgte.
Og hvis ikke forslaget falder i din smag, så start din egen mini-revolution, men lov mig at gøre noget, hvad som helst, fremfor bare at kritisere dem, som handler…!
-0-
-
Frugal Friday
Det er fredag, og tid til Frugal Friday her på kanalen.
Denne uge har jeg/vi:
- Taget cyklen og ladet bilen stå, næsten alle dage.
- Spist rester/rugbrød/danske vilde æbler/squash fra haven/og lidt andet fra Netto ?, og smidt absolut ingen mad ud. #hippiewin.
- Ledt i genbrugen først, da vi manglede et spil, som kunne lære lillebror alfabetet bedre at kende. Og fundet det perfekte bud. Til 10 kroner.
- Været en tur i verdens bedste garnbutik, og kun købt en lille smule garn med hjem, til at fuldføre mit igangværende strikkeprojekt, nemlig denne her, som en voksen version.
- Set vores aktier falde, men haft is i maven, og holdet fast i strategien. Vi er stadig ved at lære at investere, så det kommer nok til at koste lidt penge undervejs.
- Haft slow fashion/genbrug på alle dage denne uge – og mangler absolut intet nyt. #minimalismwin.
- Været glad for de ting, som jeg har, og derfor ikke skiftet nogen af dem ud. Og er derfor egenhændig med til at sætte verdens vækst i stå. Muahahahaha.
Denne fredag står iøvrigt i klimaets tegn, da denne rapport, ikke overraskende, konkluderer, at vi slet ikke gør nok – og hvis du mangler bevis – så stik et smut udenfor og nyd en indian summer aften – i midten af oktober. Godt så ….!
Hvis du mangler lidt inspiration til, hvad du rent praktisk selv kan gøre, så kan jeg anbefale at se Min Klimakamp, som kommer med nogle ret relevante bud. Jeg er også blevet anbefalet denne dokumentar, så den vil jeg kaste mig over nu. Evaluering følger.
Iøvrigt, så er det ganske fint, at Børsen nu skriver i sin leder, at klimaforandringerne er reelle og “noget må gøres”, når de samtidig har en klimaforandrings-benægter af den allerværste skuffe ansat som klumme-skribent. Hallo, er der en voksen til stede? SUK.
Således opmuntret, god fredag derude?
-0-
-
Om at gøre små ting …
“Not all of us can do great things. But we can do small things with great love.” Mother Teresa
Jeg bilder mig ikke ind, at jeg ændrer verden ved at bekæmpe madspild, spare på vandet, droppe overforbrug eller sortere mit affald. Men jeg tror på, at vi alle kan gøre lidt, og hvis vi er mange nok, så gør det alligevel en forskel. Og jeg vil fortsætte med at sprede budskabet om minimalisme og nøjsomhed, som vejen mod et bedre og mere bæredygtigt liv.
Men jeg tror også, at der skal større politiske tiltag til, hvis vores forandringer skal have en chance for at gøre en reel forskel. For hvad betyder privatpersoners små skridt, hvis erhvervslivet ikke følger med, eller hvis vores skattekroner ikke bruges bæredygtigt. Men pt. ser jeg ikke et politisk parti med en grøn profil, som jeg kan identificere mig med.
Til gengæld så hepper jeg på den græsrodsbevægelse, som er på vej frem. Startet af borgere, som ikke gider mere (politiker-)pis, men som vil se konkrete forslag til, hvordan vi mindsker skaderne af klimaforandringerne. Og helst igår.
Jeg selv er ikke skabt til den politiske scene, men jeg vil fortsat gøre mit for at starte klima-debatten, i facebook-gruppen, omkring frokostbordet og hvor jeg ellers færdes. Og ud af dialog tror jeg, at vi sammen kan finde de næste små skridt, som må trædes i den rigtige retning.
Hvad er den næste lille ting, som du selv kan gøre for en grønnere hverdag?
Gør dén med umage og stolthed, for alle små skridt gælder.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.