Som jeg har skrevet om før, blandt andet her:

www.projecthandmade2014.wordpress.com/2014/10/07/redesign-af-baenkevarmere/

og her:

www. projecthandmade2014.wordpress.com/2014/11/15/baenkevarmerne-1/

… har jeg haft som mål at få redesignet nogle af de hjemmelavede ting i mit skab der var endt som bænkevarmere og ikke blev brugt. Jeg er nu endelig blevet færdig med de sidste.

Denne mørke top er syet i tyk jersey, og var oprindeligt en kjole som egentlig var rigtig fin, men da jeg ikke går så meget i kjoler har jeg forkortet den og bruger den nu mindst en gang om ugen.

Denne lilla sweater var en kjole der gik til midt på låret. Jeg elsker farven, men igen løb jeg ind i samme problem, og nu har forhåbelig nu lært min lektie: Når jeg nu ikke går så meget i kjole, så er det lidt fjollet at strikke en på PIND 3. Godt så!

Anyway, nu er den sweaterlængde og bliver endelig brugt.

Sidste stykke tøj i redesign-bunken var en prikket nederdel som jeg har købt i en genbrugsbiks. Den er mange numre for stor, og jeg har ikke kunne gennemskue, hvordan jeg får den gjort brugbar for mig. Så nu ligger den i pausebunken, og hvis den stadig ligger der til næste sæson-oprydning af klædeskabet, så ryger den videre til nogen andre der kan bruge det.

I min proces med at rydde op og rydde ud, kæmper jeg stadig med at sende ting videre som jeg måske engang får brug for. Alle hvad-nu-hvis-tingene. Fx legetøj til de babyer som vi jo ikke skal have flere af, eller tøj som jeg gemmer til lillebror, men som jeg ikke engang fik brugt til storebror. Så jeg prøver at minde mig selv om at sende tingene videre ud i verden, hvor de kan være til gavn for andre og ikke fylde op her hos os. Er der andre der kender det problem? Har I så nogle gode råd til hvordan det kan lykkes?

Min garderobe er blevet udvidet lidt i de sidste par dage. Jeg er endelig blevet helt færdig med min sorte Redy sweater, som kun manglede at få fæstet de sidste ender og blive vasket. Tit tager selve afslutningen længere tid end strikningen. Det er altid lidt skræmmende efter et længere projekt at gøre det helt færdig og finde ud af, om det er blevet som ønsket, eller om arbejdet er spildt. Men denne sweater skal nok blive godt brugt. Den er strikket i en tråd højlandsuld fra Garnudsalg.dk og en tråd silk kid mohair fra samme sted.

En anden garderobeudvidelse er min nye (ny for mig) kjole til nytårsfesten i morgen. Jeg fandt kjolen i en genbrugsbutik på Jagtvej som har et imponerede udvalg af festtøj. Prisen er lidt højere end jeg normalt er vant til i mine sædvanelige genbrugsbutikker, men det er jo kun nytår én gang om året. Jeg lagde kjolen cirka tyve centimer op for at gøre længden lidt mere “festlig”. Så nu er jeg klar til årets sidste fest, som i vores udgave bliver meget børnevenlig med legekammerater til drengene og god mad og rødvin til de voksne.

Godt nytår derude 🙂

Med den epidemi af julenissedøre med dertilhørende nisser, som Danmark er blevet ramt af denne december måned, så ser jeg det som min pligt som strikker at sørge for at alle disse nisser bliver klædt varmt på. Derfor er her opskriften på det hue og halstørklædesæt, som jeg strikkede til vores nisse, da han flyttede ind sidste år. Og det kan sagtens nås endnu, vores nisse fik først hængt knager og tøj op i midten af december sidste år. Ting tager tid.

Halstørklæde: Slå 10 masker op på pind 2 eller 2,5. Jeg har brugt højlandsuld fra garnudsalg og holst garn, men al tynd uld (eller bomuld, hvis vi ikke har at gøre med en kuldskær nisse) kan bruges. Strik nu blot ret frem og tilbage i den længde, som nissen ønsker at halstørklædet skal være. Farveskift kan selvfølgelig undlades, men jeg stemmer altid for striber, når muligheden er der.

Hue: Slå 30 masker op på pind 2 eller 2,5 med samme garn som før. Strik rundt (jeg brugte strømpepinde), og efter fem pinde strikkes to masker sammen i hver siden af huen, så der tages to masker ind. Dette gøres i alt fem gange med fem pinde imellem hver gang. Til sidst lukkes huen af ved at trække garnet igennem de sidste masker. Hvis du har mod på det, kunne huen være sød med en lille dulle for enden, men så god finmotorik har jeg ikke 🙂

I øvrigt er halstørklædet på det øverste billede hængt med vrangen ud af, men det er hvad man får ud af at lade sin ikke-strikke-kyndige-kæreste hjælpe nissen med holde indflytningsdag. Jeg har valgt at lade det hænge sådan, for at minde mig selv om at julen ikke handler om perfekte dekorationer og farvekoordinerede hyggestunder – men slet og ret hyggestunderne.

God jul, når vi når dertil 🙂

Generelt er jeg stor fan af at strikke på alle tider af døgnet og ved enhver given lejlighed. Men til tider kan strikningen tage form af overspringsstrik, og når TODO-listen er blevet for uoverskuelig, er det nemmere at sætte sig med strikketøjet. Særligt kan jeg mærke, at hvis jeg kaster mig over meget nem strik, for eksempel at bruge den samme strikvanteopskrift (blot for at nævne et tilfældigt eksempel :)) flere gange i træk, så er det oftest fordi jeg ikke ønsker at skulle forholde mig til TODO-listens indhold.

Denne gang har jeg taget konsekvensen af overspringsstrikningen og har aftalt med mig selv, at jeg ikke må starte nye strikkeprojekter før TODO-listen er afsluttet. Der er ca tyve punkter så det er ikke helt urimeligt. Et af punkterne at få afsluttet alle igangværende strikkeprojekter, der mangler den sidste finish. Det forstyrrer mig, at de ligger og lige mangler det sidste før de kan blive brugt. Og ja, et andet af punkterne er også at få købt de sidste julegaver 🙂

Sådan en TODO-liste udrydning skaber ro i mit hoved og frigør energi. Og særligt her i december, hvor jeg plejer at gøre status over året der er gået og lægge planer for det næste, er sådan et skud ny energi velkomment. Samtidig kan jeg bruge strikkepausen til at planlægge det næste store strikkeprojekt, så jeg kan holde “øjet på bolden” og komme hurtigere igennem listen og tilbage til at strikke nonstop 🙂

Et af mine mål for efteråret har været at få redesignet nogle af de bænkevarmere, som fylder op i klædeskabet uden at blive brugt. Jeg har længe gået lidt i cirkler om en grøn sweater som jeg i sin tid fik lavet for kort og derfor slet ikke har fået brugt. Reelt tog det ikke mange timer at få strikket de ekstra 10 cm på kroppen, så den havde en (for mig) passende længde, men det krævede alligevel et længere tilløb. Men nu passer den.

Det er altid sjovere at starte nye projekter end at få gjort de gamle projekter helt færdige. Men det er en god følelse endelig at få det gjort. Den grønne sweater er nu gået fra at være ligegyldigt fyld i klædeskabet til at være en ny yndlingssweater.

Mit købestop betyder ikke, at jeg slet ikke bruger penge. Ud over den obligatoriske fredags sushi (som er ret dyr med to sushi-frådende drenge) og masser af tøj og sko til selv samme hastigt voksende drenge, så bruger jeg stadig lidt penge på mig selv. For en måned siden købte jeg et par nye gå-ture-i-skoven-og-på-legepladsen-sko. De gamle var slidt op og vejret skiftede, så små sommersko ikke var et hit mere. Mit købestop gælder ikke sko, men jeg sørger for at overveje behovet før jeg køber nye. Til gengæld sparer jeg aldrig på dem jeg køber. Livet er for kort til dårlige sko!

Mit sidste nye køb var 1,5 kg garn. Nok til 5 (allerede planlagte) projekter til mig selv.

Det første projekt er allerede på pindene. Jeg er ved at strikke en tredje REDY sweater til mig selv. Jeg har den allerede i rød og grå, så jeg ved at denne tredje version i sort vil blive brugt til den hænger i laser. Det er lidt svært at strikke på et projekt som jeg allerhelst ville have færdig i går. Egentlig burde jeg være bedre til at nyde selve processen – men jeg vil bare kunne have den på NU 🙂

Med et selvbestaltet (modificeret) købestop giver det god mening, at der ikke hænger for mange bænkevarmere i klædeskabet. Men selv efter mange sorteringer og en begrænset tilgang af nyt til skabet, har jeg tøj hængende som ikke bliver brugt. For eksempel to kjoler, en hjemmestrikket og en hjemmesyet. Der er intet galt med dem, men jeg går bare sjældent med kjoler.

I sommers købte jeg en nederdel i den lokale genbrugsbiks  som jeg endnu ikke fået lagt ind og op, så den er også dømt ude. Og jeg har en striksweater (en af mange) liggende som i sin tid blev lavet for kort, men jeg har ikke fået taget mig sammen til at få den strikket længere, så den bliver heller ikke brugt.

Jeg har en tendens til at frede det hjemmelavede tøj. Jeg sender det ikke til genbrug og får ikke redesignet tøjet, når det ikke bliver brugt. Men når jeg har brugt tid på at lave tøjet og brugt penge på materialerne, er det fjollet ikke at ofre tiden på at lave det om, så det kan bruges. Så nu skal det være. Basta.

Jeg strikker. Meget. Og får tit spørgsmålet, hvordan jeg finder tiden.

Sandheden er ganske enkelt, at jeg strikker når som helst, jeg kan komme til det. Når drengene sover om aftenen, når vi ser disney sjov på sofaen fredag aften, når jeg ser en film, når jeg kører i bil (som passager) og under flyveturen (og ja, ihvertfald indenrigs kan man sagtens have strikkepinde med).

Weekendmorgener står jeg tidligt op og nyder min morgenmad, en kop kaffe og lidt strik før drengene følger efter.

Forrige mandag strikkede jeg i en biograf på Frederiksberg sammen med en flok garn-gale piger. Tak til Astrid (http://www.rocknrollhausfrau.dk/) for at føre den fantastiske, skøre og unikke idé ud i livet.

Jeg strikker på legepladsen, i bussen, når aftensmaden er sat over og passer sig selv, når jeg snakker i telefon (med headset) og når jeg venter på at drengene har lagt sig til at sove.

Kort sagt: Næsten altid. Strikning er min meditation og jeg tror på, at det gør mig til et mere afbalanceret menneske og ihvertfald har jeg markant nemmere ved at holde varmen om vinteren 🙂