Du ser indlæg i kategorien

DIY

DIY Minimalisme

Om freestyle-syning og om at gemme minde-ting

Det stof, som jeg købte forleden, er endelig blevet til en færdig top og jeg spår den en lysende fremtid i mit klædeskab. Når man ser bort fra min skrigende hvide hud, så er den da blevet rigtigt fin, ikk 🙂

Jeg havde en ide om, at blondekanten skulle sidde øverst, i halsen, men det virkede slet ikke i praksis. Så jeg sadlede om, vendte projektet på hovedet, og fik i stedet en fin blondekant nederst. Toppen passer med alle jeans og alle nederdele i skabet, og det vil også kunne dresse en (af mine mange) uldsweatre lidt op, hvis der stikker et lille stykke blonde ud under kanten. Så alt i alt er jeg godt tilfreds 🙂

Alle mine hjemmesyede toppe er skabt ud fra to hjemmelavede mønstre, som jeg tegnede af fra en gammel yndlingstop for flere år siden, og hackede, så der er et mønster med ærmer og et uden. Men denne top er lavet ved at klippe efter en gammel top, og så sy den sammen lidt ad hoc. Det siger sig selv, at jeg ikke er fan af længerevarende sy-processer, det skal helst gå hurtigt, så jeg kan komme tilbage til at strikke igen 🙂 Jeg er vild med at freestyle-sy, og ofte ender projektet et andet sted end forventet, som med denne top. Det er en del af det sjove 🙂

Idag skulle vi have besøgt familie, men tre ud af fire herhjemme var syge, så vi “valgte” en rolig hjemmedag istedet for. Da jeg var den eneste raske, greb jeg chancen for at få ryddet ud i mindekasserne, som vi har stående på toppen af vores klædeskab. I mangel af kælder, har vi tre plastik-kasser, hvor jeg lægger de ting fra min egen barndom og drengenes babytid, som jeg har lyst til at gemme. Der skulle lægges lidt “nyt” væk, og samtidig sorteres ud i det gamle. Ved at begrænse pladsen til de tre kasser, sikrer vi, at vi ikke bare hovedløst gemmer det hele.

Selv som dedikeret (hysterisk) minimalist, så har jeg ingen problemer med at gemme lidt af drengenes babytøj og babylegetøj. Men jeg er også fan af, at vi afgrænser pladsen lidt, så er det nemmere at “nøjes” med at gemme få, men (for mig) vigtige, ting.

Hvad er din holdning til at gemme minde-ting?

PS. I verdens bedste facebook-gruppe taler vi netop om, hvad man gemmer og hvorfor, kom gerne og snak med.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

DIY

DIY – hjemmestrikkede (hippie-)karklude

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg brugte et par timer i påske-dagene på at fylde op i skuffen med hjemmestrikkede karklude, som er en af mine DIY-favoritter. De holder godt i brug, og er et hurtigt strikkeprojekt, som er godt at have “med-på-tur” fordi det er nemt at være selskabelig samtidig med, at man strikker dem. Jeg skal helst have et strikketøj med mig hele tiden, da jeg nemt bliver rastløs og føler, at jeg spilder tiden, hvis jeg bare sidder stille. Det er også grunden til, at jeg meget sjældent ser fjernsyn, det er simpelthen for inaktivt 🙂

Karkludene på billedet er strikket i olines øko-bomuld fra garnudsalg.dk. Det er første gang, at jeg bruger det garn og jeg fik nøjagtigt fire klude ud af to nøgler. Så samlet pris for fire klude er 14 kroner. Det er selvfølgelig kun, hvis man ikke regner min arbejdstid med, men det er der ikke nogen strikkere, som gør 🙂

Du kan også bruge Paris Recycled Denim fra drops – det er et bomuldsgarn, der er lavet af gamle jeans – det er lige efter mit hjerte at få vredet det sidste ud af ressourcerne og ikke bare lade dem gå til spilde 🙂 Der vil nok være mange, som mener, at det er lige lovligt hippie-agtigt at strikke sine egne karklude, til dem kan jeg bare sige, at de skulle se mine hjemmesyede viskestykker af genbrugsduge. #hippiealltheway

Fremgangsmåde

Olines garn skal lægges dobbelt, og garnet fra drops skal strikkes med enkelttråd.

Slå 34 masker op på pind str. 4,5 mm.

Strik perlestrik (en ret/en vrang over en vrang/en ret) frem og tilbage på pinden, indtil kluden er kvadratisk.

Luk maskerne løst af.

Husk at lægge kludene i blød i 24 timer, før du vasker dem og tager dem i brug.

God strikkelyst 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

DIY

DIY gone wrong

Som jeg ofte fortæller min otte-årige, så er det vigtigt lige at tænke sig om, før man gør noget. Hvilket var det, som jeg slet ikke gjorde her til formiddag, hvor jeg i min iver for at få syet flere klude til kurven på spisebordet (som godt kan løbe tør i løbet af ugen – og hvor kæresten endelig har sagt go for at droppe køkkenrullen) fik droppet alt hvad der hedder at tænke først. Kort sagt, så fik jeg forvekslet een af kærestens gamle, hullede denimskjorter, med en helt ny skjorte, ooooog fik klippet den nye skjorte op til klude. Først halvvejs gik fejlen op for mig, og jeg måtte brødebetynget ringe til min kæreste og gå til bekendelse.

Helt ærligt, så føler jeg mig virkelig dum, for hvis jeg havde stoppet et kort øjeblik og tænkt mig om, så havde jeg opdaget fejlen. Men jeg havde en plan, og alt for meget fart på. Og da jeg først opdagede fejlen, var det alt for sent at redde skjorten. Til gengæld har vi nu en ny bunke klude liggende i kurven, som hver-eneste-dag kan minde mig om, hvad der sker, hvis jeg har får meget fart på. Tusind tak. Og kæresten har fået go for at købe en ny skjorte som erstatning – på min regning. For samme pris kunne vi have fået de mest fancy Georg Jensen damask klude. SUK.

Men så kunne jeg tage chancen for at vise mine drenge, at voksne absolut (!) også kan lave fejl, og at alt løser sig hvis man siger sandheden og siger undskyld. Det er faktisk ikke en dårlig livs-lektion 🙂

Apropos, så tog jeg drengene med på en lang cykeltur i kulde og modvind idag, for at besøge den lokale bondegård og se de nyfødte lam. Ja, vi kunne have taget bilen, men så havde vi ikke haft den store glæde, som en kop varm kakao giver efter en lang og kold cykeltur. They will thank me later – much later 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

DIY Købestop

Om at lave sit eget tøj

Da jeg for snart seks år siden for første gang begav mig ud i den virkelige verden, iført en hjemmesyet bluse, føltes det som at kaste sig ud fra 10 meter vippen. Jeg fik det største sug i maven, og gik og ventede på, at nogen a la kejserens nye klæder, sagde – du har jo ikke noget på – eller hvad søren er det du render rundt i. Men ingen kommenterede. Mit bud er, at ingen opdagede, at jeg var iført en hjemmelavet kreation. I de mange år der er gået siden har jeg vænnet mig til følelsen, og endda lunet mig lidt, når jeg har fået ros for et stykket hjemmesyet eller hjemmestrikket tøj, og folk efterfølgende er blevet overraskede, fordi det “så købt ud”.

Her seks år senere er alt i mit garderobe enten hjemmelavet eller købt som genbrug, og jeg tvivler på, at de fleste kan se forskel. Og langt størstedelen af dem, som jeg møder kunne ikke være mere ligeglade med, hvor mit tøj kommer fra 🙂 Men for mig er det en lille sejr hver eneste dag, hvor jeg føler mig velklædt, og godt tilpas i tøj som jeg nyder at have på, og som samtidig ikke har kostet noget særligt. Den sidste del er kun interessant fordi dette hverdagshack har betydet, at jeg kun bruger mellem 1000 og 2000 kroner på tøj og sko om året, hvilket gør, at jeg kan spare størstedelen af min løn op, efter at de faste udgifter er betalt, og har kunne betale mit SU-lån af mange år før tid. Og at vi nu snart har betalt vores banklån af, over 27 år før tid 🙂

Mit købestop var i sin tid et opgør med et forbrugsmønster hos mig selv, som jeg ikke brød mig om. Jeg købte nyt tøj af vane, uden at forholde mig til om jeg manglede noget og jeg følte konstant, at jeg ikke havde noget at “tage på”. Men jo mindre jeg ejer, og jo bedre tid jeg tager mig før jeg anskaffer mig “nyt” til skabet, jo mere tilfreds er jeg blevet. Og jeg føler, at jeg har en overflod af muligheder i skabet, selvom det ikke indeholder så meget.

I weekenden købte jeg et nyt stykke stof – for første gang i et års tid – fordi jeg ønskede mig en ny, lidt finere top til arbejde. I restekassen fandt jeg et skønt stykke flaskegrøn blonde, som jeg har store planer om at trylle med i aften. Toppen skal være en længde, som passer både til jeans og til nederdel, så jeg kan matche den med det meste af det tøj, som jeg allerede har.

Samtidig så går jeg og pønser på at strikke en cremefarvet cardigan, lidt ala denne, men i en lidt tyndere version, som kan bruges som jakke, hvis vi nogensinde får varmere vejr her i landet 🙂 Det giver så meget mere mening for mig at bruge tiden på at planlægge og lave det tøj, som jeg ønsker mig og som jeg rent faktisk mangler. Fremfor, som tidligere at bruge hver (næsten) hver lørdag på at tøffe rundt i butikkerne og leder efter noget, som jeg troede, at jeg manglede. Omvendt, hvis du elsker at shoppe og ville hade at sy og strikke, så vil samme metode ikke give mening for dig, så min vej er ikke for alle. Men jeg tror til gengæld, at de fleste vil have glæde af at tynde lidt ud i klædeskabet, så det bliver nemmere at finde favoritterne.

Iøvrigt, så har jeg påskeferie, og har snart klaret mig igennem anden dag med sukkerstop, så nu vil jeg tage mig et glas rødvin og fejre ferien 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

DIY

Knits and other knots

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket. 

Som jeg skrev tidligere, så er jeg næsten igennem den bunke ufoer, der længe har ligget og grint af mig fra strikkekurven. Een af disse projekter var en kjoleversion af OLIVIAS PEPLUM, som blot manglede at få strikket de frygtede ærmer. Kjolen er strikket op i en tråd højlandsuld og en tråd silkmohair fra Garnudsalg.dk, men kan også strikkes i dette garn, holdt dobbelt, hvilket vil give en lækker, blød og varm variant 🙂

Når jeg er færdig med at montere de sidste ufoer, må jeg starte et nyt projekt. Og jeg har valgt at strikke LASSE op i et nyt, lækkert øko-garn fra Garnudsalg, som jeg har liggende på lager. Det er også en slags oprydning 🙂 Og så skal jeg finde på et projekt mere, da vi snart skal på skiferie, som for mig rimer på hygge, rødvin og masser af strikketid 🙂 Har du nogen ideer?

Iøvrigt, hvis du leder efter nye strikkeprojekter, så har Lene Holme Samsøe udgivet en nye bog med nogle virkelig skønne voksenopskrifter. Den ser virkelig lovende ud. Og skal med på ferien, hvis jeg kan nå at få den bestilt hjem fra biblioteket.

Til sidst vil jeg – udover min yndlings-facebook-gruppe – også anbefale dig at følge med i gruppen MoneyPenny, hvis du har samme tanker om at begynde at investere, som jeg går og tumler med. Det er ret inspirerende at følge andre over skulderen, og høre om deres tanker og erfaringer. Og jeg glæder mig til, at banklånet er væk, så jeg også kan komme igang med investeringerne og blive lidt klogere 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

DIY

DIY – strik en nem stempelkandevarmer

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Garnforslag: En tråd NEPAL fra drops eller tre tråde højlandsuld fra Garnudsalg.dk. Pinde: Rundpind (60cm) str. 4,5 mm. Garnforbrug (cirka): 50 gram. Opskriften passer til en stor stempelkande

Slå 29 masker op på rundpinden. Strik perlestrik (en ret/en vrang, over en vrang/en ret) frem og tilbage på pinden, indtil arbejdet måler cirka 35 cm.

På næste pind tages seks masker ind i starten af pinden. Strik perlestrik pinden ud.

På næste pind tages seks masker ind i starten af pinden.

Strik to pinde perlestrik frem og tilbage.

Strik to masker, strik et knaphul ved at slå tråden om pinden, og herefter strikke to masker ret sammen. Strik videre på pinden indtil der er fire masker tilbage. Slå herefter tråden om pinden, strik to masker ret sammen og strik de to sidste masker på pinden.

Strik tre pinde perlestrik frem og tilbage.

Luk maskerne af.

Hæft enderne, sy knapperne i og nyd din varme kaffe 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

DIY Købestop

Knits and other knots

En læser opfordrede mig til at skrive lidt mere om mit strikkeri. Det er et farligt sidespor at få mig til at gå ud af, for strik, og det at lave sit eget tøj, er een af mine seriøse kæpheste. Jeg ville virkelig ønske for alle, at de prøvede at frembringe blot en lille hue, eller sofapude af egen kraft, allerede fordi det vil give respekt for det arbejde, der ligger bag og måske mere glæde og stolthed over sine ting. Det tror jeg i sidste ende vil føre til, at man bliver en mere bevist og kritisk forbruger, hvilket er til gavn for både pengepung og miljø. Så hvis det stod til mig, så skulle alle lære at strikke og sy 🙂

Min egen strikke-mani startede, da storebror var minus fem uger gammel, og jeg gik fra at arbejde som advokatfuldmægtig (mange timer) og læse til advokateksamen (rigtig mange timer), til at gå på barsel og bare vente på at få mit liv vendt op og ned. Kombineret med, at jeg ikke var særligt mobil på grund af kraftige plukveer, var resultatet en meget rastløs mig. Så da min veninde tilbød at lære mig at strikke, slog jeg til, og jeg er ikke stoppet siden. Jeg nåede at strikke 2½ cardigan til storebror, før han kom til verden. Den første var ikke så køn, men nummer to blev ret fin, og vi endte med at den bruge en del til ham.

Jeg har aldrig vænnet mig til at strikke efter opskrift, så jeg gik hurtigt over til at strikke frit fra hovedet. Og efter et par års tilløb, begyndte jeg at skrive strikketankerne ned og sælge opskrifter. Det er min drøm en dag at samle opskrifterne i en lille bog, men det kræver mere tid end jeg har lyst til at smide efter projektet i denne tid, hvor fuldtidsjob og drengene løber med det meste af min tid 🙂 Pt. så udgiver jeg opskrifter, når jeg får en god ide, og har tid til at føre den fra første spæde design til endelige opskrift.

Da drengene var små, strikkede jeg ofte de samme projekter igen og igen, for at følge med deres vækst. Jeg har strikket utallige mængder af den klassiske babyvest, og nemme raglan-sweatre til at fylde i deres garderobe. Men efterhånden, som jeg blev hurtigere, begyndte jeg også at strikke til mig selv, og det har måske taget lidt overhånd nu, hvor jeg har markant mere hjemmestrik end jeg har en chance for at bruge. Jeg sælger dog løbende ud af overskuddet, så det ligger ikke bare og fylder op.

Mine ideer til nye designs opstår, når jeg selv mangler noget nyt i garderoben, og bærer tydeligvis præg af, at jeg foretrækker enkel strik, som rent faktisk kan bruges i hverdagen. Mit købestop gør, at jeg foretrækker at lave det tøj, som jeg mangler selv, hvis det overhovedet er muligt, og jeg har ikke købt en ny sweater eller cardigan siden engang før 2014. Det giver så meget mening for mig, at jeg kan lave det jeg ønsker mig, i lækre naturlige materialer, og til en markant bedre pris end hvad tilsvarende kvalitet koster i butikkerne. Man kan nemlig ikke sammenligne en hjemmestrikket sweater i uld og silke, med en alkryl sweater fra h&m. Basta 🙂

Er du bidt af strikkeriet? Eller vil du helst være fri 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

DIY

Grønne drømme

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Sidste uge stod på frigivelsen af endnu en strikkeopskrift, som har været undervejs i flere år. Den første version af denne sweater strikkede jeg i 2012 til storebror til vores første skiferie, og siden er utallige versioner af denne simple raglan-sweater hoppet af pindene.

Jeg har haft den store glæde, at begge drenge accepterede hjemmestrik i ret lang tid, og de er vokset op i hjemmestrikkede veste, sweatre og huer. Men det er slut nu, og det eneste strik jeg kan få dem til at tage på frivilligt er to huer, som egentlig er strikket for mange år siden, men første passer dem nu, og som de har på næsten hver eneste dag. Jeg overvejer at lægge en DIY her på bloggen, for de er virkelig nemme og hurtige at strikke. Og gode til at få brugt restegarn.

Opskriften på den grønne sweater hedder LUCAS, og den er skrevet mit højtelskede højlandsuld, men jeg kan også anbefale at prøve enten Baby Alpaca Silk, Alpaca  eller Baby Merino.

Trods det kedelige vejr i disse dage, så er jeg begyndt at drømme om lysere tider, og om tid i min lille-bitte have. Jeg skrev en del sidste år, om glæden ved at hente salat, spinat, radisser, krydderurter og squash i store mængder fra vores højbede. Og den vellykkede høst har givet mod på mere, så i år anskaffer vi et drivhus, og prøve at lokke tomater og agurker frem også.

Jeg har ingen illusioner om, at jeg kan være selvforsynende på 229 kvm have, men det kom virkelig bag på mig sidste år, hvor stor en forskel det gjorde, både økonomisk og mentalt, at vi ikke behøvede at købe salat hele sommeren. Og det skønt at tænke på, hvor store mængder plastisk og benzin til transport vi har sparet ved blot at daffe ud i baghaven og hente det grønne ind til bordet.

Som sagt, så har vi ikke så meget plads, så planen er noget i retning af dette vægdrivhus, som kan stå i en solplet på terassen. Og frøene skal komme fra Økohaven, så nu går jeg bare og venter spændt på, at det giver mening at starte forspiringen. Jeg kan iøvrigt anbefale at tage et kik på Økohavens såkalender, hvis også er nybegynder ligesom mig 🙂

Lægger du også have-planer i disse dage?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

DIY Minimalisme

NUUK (mini)

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Endelig er nyeste skud på opskrifts-stammen klar til salg. Jeg har skrevet NUUK om til en mini-version af sweateren, i størrelse 1-8 år, og har designet denne sweater til at blive strikket kun i den rene uld, da jeg ikke er vild med at bruge silk kid mohair til børn, da de giver for meget fnuller i næsen til at mine drenge er overbevist 🙂

Opskriften er skrevet til højlandsulden fra Garnudsalg, som klart er een af mine favoritter, men jeg kan også forestille mig, at den vil være lækker i en blanding af Baby Alpaca Silk, Alpaca  eller Baby Merino.

Det kommer nok næppe bag på nogen, at jeg er kæmpe-fan af at lave sit eget tøj og også gerne børnenes tøj. I skrivende stund har jeg en hjemmesyet nederdel og en hjemmestrikket sweater på, hvilket betyder at jeg er iklædt en nederdel, som ikke strammer og en sweater strikket af bomuld, uld og silke. Ingen akryl eller lignende 🙂 Jeg kan ikke forestille mig noget mere luksus end det 🙂

Iøvrigt så har den sidste tid med mange tanker, mange potentielle ændringer i vores liv, og deraffølgende nervøs energi betydet, at jeg endelig har fået gennemgået alle mine papirer i ægte Marie Kondo-stil, og endelig har fået ryddet ud i den kategori i mit liv. Og det føles skønt. Jeg har alle intentioner om at fortsætte min udfordring, for der er virkelig meget skrammel i huset, som trænger til at komme videre ud i verden 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

DIY Hippie-hacks

Hippiehacks – mend and make do

Et af mine bedste råd, når man gerne vil spare miljøet og pengepungen, er at gøre en indsats for at reparere de ting, som man allerede har, så de kan vare længere. Med to drenge i huset der begge er i konstant-nye-huller-på-knæene-alder, så er det blevet en fast del af min rutine at lappe bukser. Det gælder iøvrigt også min egne jeans, som jeg har gjort en (stædig) indsats for at få til at holde længere ved løbende at lappe huller og slidte områder.

Der er mange måder at lappe bukser på, men jeg har efterhånden fundet min foretrukne metode, som jeg beskriver nedenfor. Det er absolut en smagssag om man ønsker at lappe synligt eller usynligt, men jeg har ikke det store behov for at finde de farvestrålende lapper fra min egen barndom frem. Og iøvrigt så koster almindelige lapper efterhånden det samme som et par nye jeans, og så ryger pointen lidt 🙂

Fremgangsmåde

#1. Vend buksebenet på vrangen. #2. Klip en lap i passende størrelse af et par gamle bukser eller lignende, som passer i farve og tekstur. Placer lappen, så den dækker hullet, og gerne går lidt ud over kanten. #3. Find en sytråd, som passer nogenlunde med buksernes farve. Sy zig-zag ovenpå lappen maaaange gange for at forstærke det slidte område. Det kan godt være svært at få buksebenet “ind” i symaskinen, men det er min erfaring, at det er muligt med den rette mængde stædighed 🙂#4. Vend buksebenet den rigtige vej igen, og du er færdig.

Resultatet kan absolut være mindre synligt, hvis du er lidt bedre til at vælge en sytråd, der passer i farven end jeg har været her 🙂Hvis du ikke ejer (eller tør bruge) en symaskine kan samme resultat opnås ved at sy i hånden, det tager bare noget længere tid.

Jeg anser det som en form for hverdagsaktivisme, og et skridt væk fra brug-og-smid-væk-kulturen, hver eneste gang jeg vælger at reparere, fremfor at smide ud og købe nyt. Det gælder alt fra at sy nye stropper i håndklæder eller viskestykker, give sko eller lædertasker en omgang sort skosværte, så de holder sig pæne længere eller sætte nye dupper på drikkedunken fremfor at købe en helt ny. Så føler jeg mig lidt som en miljøforkæmper-ninja forklædt som husmor 🙂

Iøvrigt, hvis du vil vide mere om glæderne ved at kaste sig ud i små-reparationer, så kan du læse mere hos SustainDaily.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin