DIY

DIY – sy selv en nem nederdel

Denne sommer har jeg stort set levet i nederdelen på billedet ovenfor, som jeg syede i foråret. Jeg syede også en sort version sidste år, som jeg har brugt meget hele vinteren, så tanken var at lave en sommer-version, hvilket er lykkedes. Nederdelen passer med alle mine toppe, og er dejlig luftigt at have på, så den har været nem at tilføje til min eksisterende garderobe. Jeg har fået en del spørgsmål til hvordan den er syet, så er her en DIY, så du kan lave din egen 🙂

Jeg har beskrevet, hvordan jeg rent faktisk syer denne type nederdel og det kunne garanteret gøres med mere finesse, men for mig, så handler det om hurtigt at få syet noget brugbart, så jeg kan komme tilbage til at strikke 🙂

Materialer (str. S/M)

Stof: Bredde cirka 130 cm, længde cirka 85 cm. Elastik: Bredde 3,5 cm. Længde: Dit taljemål + 1 cm.

1. Sy elastikken sammen i en ring (pas på, at du ikke drejer elastikken så den krøller).

2. Sy stoffet sammen i siden, så det danner et langt rør.

3. Sy elastikken fast på vrangsiden (indersiden af nederdelen) med zig-zag. Husk at tilpasse undervejs, så stoffet fordeles jævnt på elastikken ved at “krølle” stoffet eller strække elastikken mens du syer.

4. Buk elastikken een gang indad og sy en omgang mere oveni samme syning, også i zig-zag. Husk at strække elastikken undervejs, så stoffet ikke klumper sig sammen i linningen. Klip kanten lige.

5. Læg nederdelen op forneden, medmindre du syer med stof, som ikke løber i vask.

God fornøjelse 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

7 kommentarer

  • Anita Kristin

    Takk for fin diy, har noe stoff liggende som jeg vil sy et skjørt til meg selv av. Denne var fin for en som er ganske ny i syverdenen?

  • Rikke

    Hej
    Jeg kan ikke sy, men vil gerne til at lave lidt ved siden af mine strikkeprojekter. Jeg har længe haft lyst til at lave præcis sådan en nederdel, men jeg er ikke en str S/M. Er de 130 cm bredde din talje + hvor meget?

    • Jane

      Hej Rikke. Sikke en god ide. De 130 cm er baseret på, at jeg gerne vil have den løs, så hvis du er større, så læg blot 10-20 cm mere på. Tag eventuelt et lagen og prøv dig frem med, hvor meget stof du skal bruge for at opnå det “løse look” 🙂

  • Simone

    Hej
    Super fin nederdel. Hvad er det for en type stof og kan du huske hvad du ca. gav pr. meter?
    Jeg tror nemlig jeg vil forøge at lave sådan nogle til mine gymnaster 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.