• Strikkeopskrifter

    Strikkeopskrift: Restegarn-vest

    Mine øvrige strikkeopskrifter kan købes her.

    Størrelser: 3-6 mdr. (1 år) 2 år. Garn: Rester, du har liggende, der passer nogenlunde med strikkefastheden. Strikkefasthed: 18 masker og 24 pinde pr. 10 cm X 10 cm i glatstrik. Pinde: Rundpind 4,0 mm og 4,5 mm. Garnforbrug: Cirka 75 gram (100 gram) 125 gram. Vesten strikkes oppefra og ned, og rundt på rundpinden.

    Beskrivelse af udtagningerne: ”1 ret ud” betyder, at du skal strikke to masker i én maske, ved først at strikke en ret i masken, uden at tage masken af pinden, og bagefter strikke en retmaske bagfra (drejet) i samme maske.

    Fremgangsmåde

    Bærestykke

    Slå 48 (52) 60 masker op på rundpind str. 4,5 mm og strik fem pinde ret frem og tilbage.

    Herefter samler du maskerne, og strikker rundt.

    På næste omgang tager du ud på hver tredje (anden) anden maske, som beskrevet ovenfor.

    De næste seks (syv) otte omgange strikkes ret.

    Herefter tages ud på hver anden maske, ved at strikke hver anden maske “1 ret ud”, som beskrevet ovenfor.

    De næste seks (syv) otte omgange strikkes ret.

    Herefter tages ud på hver tredje maske, ved at strikke hver tredje maske “1 ret ud”, som beskrevet ovenfor. Der er nu 128 (156) 180 masker på pinden.

    De næste seks (syv) otte omgange strikkes ret.

    De næste tre pinde strikkes således: Strik 20 (24) 27 masker ret, strik 24 (30) 35 masker vrang (første ærme), strik 40 (48) 55 masker ret, strik 24 (30) 35 masker vrang (andet ærme) og strik 20 (24) 28 masker ret.

    På næste pind lukker du masker af, således: Strik 20 (24) 27 masker, luk 24 (30) 35 masker løst af (første ærme), strik 40 (48) 55 masker, luk 24 (30) 35 masker løs af (andet ærme) og strik 20 (24) 28 masker. På næste omgang slås fem nye masker op under hvert ærme.

    Kroppen

    Herefter strikkes resten af kroppen ret. Når kroppen måler 16 (18) 22 cm målt fra under ærmet, skiftes til rundpind 4,0 mm og de næste seks omgange strikkes rib (en ret og en vrang).

    Herefter lukkes maskerne løst af.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    Mormorliv – Råd til at leve mere enkelt

    Den 23/11 udkommer min tredje bog: Mormorliv – Råd til at leve mere enkelt.

    Her er et lille uddrag fra bogen: “Hvis du spørger mormor, om hun lever, som hun gør, for at passe på kloden, leve bæredygtigt eller være klimavenlig, så ville hun nok kigge en ekstra gang på dig. Hun lever, som hun altid har gjort, passer på de ressourcer, som hun har ved hånden, og nyder at få det allerbedste ud af det hele. De gange, jeg har fortalt hende om minimalisme, om ’bekæmp madspild’-kampagner og ’zero waste’, har hun undret sig over, at det skulle være noget særligt.

    For hende er det bare almindelig sund fornuft. Jeg kan godt frygte, at vores bedsteforældres viden om, hvad de kalder almindelig sund fornuft, kan gå tabt. Mit ønske med denne bog er at samle så meget viden som muligt, så vi ikke glemmer, hvor nemt det faktisk er at leve det gode, simple (mormor-)liv, samtidig med at vi sparer tid, penge og efterlader et lettere CO₂-aftryk på planeten. Det må være den ultimative win-win-win-øvelse.”

    Fik jeg sagt, at jeg glæder mig meget til at dele bogen – og mormor – med jer.

    Du kan forudbestille bogen her – og så 20 procent rabat med koden “mormor20”.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    Mormorliv – Lav æblegrød af nedfaldsfrugt

    Lørdag besøgte vi mormor. Dagen før havde det blæst kraftigt, og en del æbler var faldet til jorden under æbletræet. En time efter vi var ankommet var de nedfaldne æbler skrællet og kogt til æblegrød til fryseren. Æbler, der er faldet fra træet er ofte blevet stødt på den ene side, så hvis du venter for længe, så vil det blive dårligt. Derfor er det smart at få lavet lavet nedfaldsfrugten til noget lækkert med det samme, så det ikke går til spilde.

    Fremgangsmåde

    Skræl æblerne. Fjern de stødte dele. Skær i tern og læg i den gryde. Dæk halvt med vand. Kog og rør godt rundt indtil du har en jævn grød. Smag evt til med sukker og/eller vaniliesukker. Det er ofte ikke nødvendigt at tilsætte noget, så smag først 🙂

    Ligenu bugner de danske haver af frugt. og hvis det ikke bliver brugt nu, så går det til spilde. Lad os sammen redde frugten. Du kan evt. tilbyde naboen at samle frugten op for ham/hende, og vende tilbage med æblegrød i bytte.

    Til november starter forsalget til min kommende bog, Momorliv – Råd til at leve mere enkelt. Med mange flere mormorhacks til et grønnere, enklere og sjovere hverdagsliv.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    Taknemmelighed

    De sidste to dage havde jeg prøvet at fange mormor på telefonen. Og efterhånden som antallet af mistede opkald voksede på min mobil, steg min puls tilsvarende. Sandheden er, at selvom jeg føler mig tæt på hende, og det er nemt at holde kontakt via telefonen, så er det to timers kørsel til at besøge hende fysisk og det betyder, at jeg ikke lige kan kigge forbi for at tjekke om alt er okay. Heldigvis, så bor hendes søn, min morbror lige ved siden af hende, så jeg har altid en nødlinje til at tjekke om hun har det godt.

    Femte og sidste opkald til mormor – før jeg havde lovet mig selv at sladre til min morbror – så tog hun telefonen. Og kunne berette, at hun blot har brugt de sidste par dage mest udenfor. Og har klippet indersiden af hækken, så den er vinterklar. Med en hækkesaks, uden strøm. Hun er hundrede og et 🙂

    Jeg blev så lettet, da hun tog telefonen, at jeg næsten græd. Men vender frygten til glæde for, at vi endnu engang kan tale sammen. Om ugens oplevelser, dagens måltider, sæsonens æblehøst og bekæmpelse af madspild 🙂 Jeg er så taknemmelig for at kunne tage telefonen og høre hendes stemme, endnu engang. Det tager jeg ikke for givet. Ikke det mindste.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    Minimalisme & … Episode 24: Frugal friday

    Frugal friday er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

    Du kan lytte med her.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Købestop

    Købestop i september

    Så er det tid igen. Skoleåret er startet, sommerferien ligger bag os og økonomien skal tilbage i fokus. Hvis du også har mærket budgettet glippe lidt henover sommeren, så fortvivl ikke. Sammen får vi skuden tilbage på rette kurs. Og husk, et købestop er ikke straf for at have brugt for mange penge, men en selvkærlig påmindelse om at tage en lille forbrugspause og genvinde overblikket over, hvor pengene forsvinder hen.

    Vi starter imorgen, forpligter os til at skrive alt ned vi bruger penge på (jeg lægger et skema op i facebook-gruppen). Reglerne er simple. Brug kun penge på 1) forudbestemte køb fx vinterstøvler til børnefødderne, 2) mad og medicin, 3) nødvendig transport. Du er også velkommen til at lave dine helt egne regler. Ligesom der ikke findes et minimalisme-politi, så finder der heller ikke et købestops-politi. Pointen er at få et klart fokus på vores forbrug, så vi kan tilpasse det fremover, så vi styrer pengene fremfor at pengene styrer os.

    Jeg taler mere om købestop her og økonomi her.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Ikke kategoriseret

    Minimalisme & … Episode 17: Om pauser

    Der kan være mange grunde til at trykke på pauseknappen, trække sig lidt tilbage, gå i hi eller bare trække vejret dybt. Vi lever i et samfund, der nudger os til at være effektive og nå det hele på den halve tid. Jeg vil så gerne gøre mindre, men gøre vigtigere ting (for mig) og have sjælen med hele vejen.

    Det skal vi tale mere om i dagens podcast.

    Du kan lytte med her.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

  • Minimalisme

    PAUSE

    Jeg har delt mine tanker om minimalisme, bevidst økonomi og klimavenlige hacks her på bloggen, IG, FB-gruppe og podcast siden 2014. Undervejs har jeg ladet mine kanaler overtage for meget af mit liv, og det er tid til en pause, hvor jeg kan skabe ro og plads til at lægge en plan for, hvor meget det skal fylde fremover. Det er lidt sjovt. I min iver for at dele min passion for at skabe et liv med plads til livet, fysisk og mentalt, så har jeg fået fyldt alt for meget ind i mit eget.

    Så jeg holder en sommerpause, hvor jeg vil skabe plads til, at:

    • Skrive bogen færdig.
    • Heppe på tomaterne i drivhuset.
    • Hænge ud med mine drenge (og Frede).
    • Læse bøger.
    • Bade.
    • Cykle.
    • Kede mig.

    Måske – måske ikke – udkommer podcasten herover sommeren. Det har jeg ikke besluttet endnu. Jeg vil give plads til at mærke efter, om jeg savner at tale til jer fra klædeskabet 🙂

    God sommer derude.

    ps. Husk: Brug det du har, genbrug, sortér dit affald (og saml andres op), brug dine penge på oplevelser – ikke ting, kram dine børn, elskede, familie, venner, naboer, nettomedarbejderen, når vi må igen (spørg altid om lov først ;), gå ud i naturen og kig på det mirakel den ægte er, træk vejret og vid at du er nok. Vi har et eneste, magisk liv. Brug det.

    -0-

    Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.