Købestop
-
Shoppelisten 2018
Jeg har tænkt lidt over, at da jeg startede mit købestops-projekt tilbage i 2014, da registrerede jeg kun nykøb. Hvilket vil sige, at da jeg gik over til primært at købe genbrug, så fremgik mine genbrugskøb slet ikke af min årlige shoppeliste. Og det føltes lidt som snyd. SÅ fra 2018 vil jeg føre en liste over alle køb til min egen garderobe, bare for at holde mig selv lidt i ørerne og vise, hvad jeg, som dedikeret non-shopper, rent faktisk anskaffer mig.
Og måske giver det endda mening at udvide listen med alle hjemmeproducerede stykker tøj – for at gøre billedet helt korrekt. Hvad synes du?
Indtil videre er listen ganske kort, og består af:
- Et par blå jeans (købt som genbrug i januar 2018).
Men jeg regner da med, at listen bliver længere i løbet af året, og jeg vil absolut være åben overfor at købe nogle enkelte nye ting, hvis det giver mening i forbindelse med mit nye arbejde, som potentielt kræver en anderledes arbejdsgarderobe. Men det tager jeg efterhånden som behovet opstår.
Og så mangler jeg stadig at købe nye bh’er – jeg arbejder ikke ligefrem hurtigt på det punkt – og har stadig kik på disse, som ser vildt rare ud.
Derudover, så mangler jeg et par sko mere til arbejde, så jeg kan skifte imellem de to par. Lige nu har jeg kun et enkelt par, og jeg tror, at det ville være sundt for sko og tæer at skifte cirka hver anden dag.
-0-
-
Mit bud på bevidst forbrug i praksis
Jeg har skrevet meget om mit købestop her på bloggen, som omfatter køb til min egen garderobe, men også om, at de samme tankegange har påvirket den måde vi generelt anskaffer os “nye” ting her i huset. Og vores forberedelser til de kommende dags fastelavn er et godt eksempel på, hvordan det fungerer rent praktisk. Som de fleste, der har børn i udklædnings-alderen ved, så nærmer fastelavn sig med hastige skridt, og dermed også snakken om ungernes udklædning. Begge drengene har selv en holdning til, hvad de gerne ville være udklædt som i år, og det er (selvfølgelig) noget med superhelte. Suk.Jeg havde ingen ambitioner om at sy noget selv i år. Så første skridt var en tur på Den Blå Avis og Reshopper-apps for at lede efter kostymer. Vi var vildt heldige at finde en dragt til hver i de rette størrelser. Den ene dragt var i køreafstand af det ene hold af mine forældre, som var så søde at køre hen og hente det. Og den anden dragt var i gå-afstand her i lokalområdet. Og vi fik begge dragter for en samlet pris af 90 kroner. Så langt så godt. Nu var udfordringen, at størstebarnets superhelt åbenbart ejer et skjold, som er helt nødvendig for at opnå den rette superhelte-følelse 🙂 Og efter at have kigget diverse apps og søgt på den lokale køb-salg-bytte facebook-side uden held, så valgt vi at købe skjoldet fra nyt af.
Vi fandt det i butikken her, som ligger i gåafstand til mit arbejde. Og butikken er ikke en del af en stor, upersonlig kæde, men er ejet af ægte legetøjs-entusiaster, som det også føles rart at støtte. Og storebror blev lykkelig for sit nye skjold, og kan formodentlig lege med det efter fastelavn også (hvis ikke det går i stykker imorgen), så alt i alt et godt køb 🙂
Min pointe er, at jeg ikke har nogen problemer med at købe ting fra nye af, hvis jeg først har udtømt alle andre muligheder. Mit købestop/ønske om at være en bevist forbruger handler netop om at bruge mine penge der, hvor de giver allermest lykke. Det vil sige, at jeg gerne bruger mine penge på garn, sushi, rødvin og et enkelt captain america skjold ind imellem 🙂
God aften derude.
-0-
-
Knits and other knots
En læser opfordrede mig til at skrive lidt mere om mit strikkeri. Det er et farligt sidespor at få mig til at gå ud af, for strik, og det at lave sit eget tøj, er een af mine seriøse kæpheste. Jeg ville virkelig ønske for alle, at de prøvede at frembringe blot en lille hue, eller sofapude af egen kraft, allerede fordi det vil give respekt for det arbejde, der ligger bag og måske mere glæde og stolthed over sine ting. Det tror jeg i sidste ende vil føre til, at man bliver en mere bevist og kritisk forbruger, hvilket er til gavn for både pengepung og miljø. Så hvis det stod til mig, så skulle alle lære at strikke og sy 🙂Min egen strikke-mani startede, da storebror var minus fem uger gammel, og jeg gik fra at arbejde som advokatfuldmægtig (mange timer) og læse til advokateksamen (rigtig mange timer), til at gå på barsel og bare vente på at få mit liv vendt op og ned. Kombineret med, at jeg ikke var særligt mobil på grund af kraftige plukveer, var resultatet en meget rastløs mig. Så da min veninde tilbød at lære mig at strikke, slog jeg til, og jeg er ikke stoppet siden. Jeg nåede at strikke 2½ cardigan til storebror, før han kom til verden. Den første var ikke så køn, men nummer to blev ret fin, og vi endte med at den bruge en del til ham.
Jeg har aldrig vænnet mig til at strikke efter opskrift, så jeg gik hurtigt over til at strikke frit fra hovedet. Og efter et par års tilløb, begyndte jeg at skrive strikketankerne ned og sælge opskrifter. Det er min drøm en dag at samle opskrifterne i en lille bog, men det kræver mere tid end jeg har lyst til at smide efter projektet i denne tid, hvor fuldtidsjob og drengene løber med det meste af min tid 🙂 Pt. så udgiver jeg opskrifter, når jeg får en god ide, og har tid til at føre den fra første spæde design til endelige opskrift.
Da drengene var små, strikkede jeg ofte de samme projekter igen og igen, for at følge med deres vækst. Jeg har strikket utallige mængder af den klassiske babyvest, og nemme raglan-sweatre til at fylde i deres garderobe. Men efterhånden, som jeg blev hurtigere, begyndte jeg også at strikke til mig selv, og det har måske taget lidt overhånd nu, hvor jeg har markant mere hjemmestrik end jeg har en chance for at bruge. Jeg sælger dog løbende ud af overskuddet, så det ligger ikke bare og fylder op.
Mine ideer til nye designs opstår, når jeg selv mangler noget nyt i garderoben, og bærer tydeligvis præg af, at jeg foretrækker enkel strik, som rent faktisk kan bruges i hverdagen. Mit købestop gør, at jeg foretrækker at lave det tøj, som jeg mangler selv, hvis det overhovedet er muligt, og jeg har ikke købt en ny sweater eller cardigan siden engang før 2014. Det giver så meget mening for mig, at jeg kan lave det jeg ønsker mig, i lækre naturlige materialer, og til en markant bedre pris end hvad tilsvarende kvalitet koster i butikkerne. Man kan nemlig ikke sammenligne en hjemmestrikket sweater i uld og silke, med en alkryl sweater fra h&m. Basta 🙂
Er du bidt af strikkeriet? Eller vil du helst være fri 🙂
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Om overforbrug, ikke-forbrug og underforbrug
Her få dage før den store gave-bytte-aften, hvor medierne er fyldt med artikler om forbrugsfesten og danskernes generelle overforbrug, så kom jeg til at tænke på noget. Problemet er vel ikke det, som vi måske køber for meget af, men som vi reelt bruger. Men problemet er de ting, som vi køber, bare for at købe dem, men som ikke bliver brugt eller har en reel funktion. Her tænker jeg særligt på de gaver, som købes og gives uden omtanke, men bare af vane eller pligt.De gaver bliver måske aldrig brugt, men ligger bare og fylder og samler støv. Det er vel nærmere en slags “ikke-forbrug”, som ikke er til gavn for nogen.
Selv er jeg tættere på at være en under-forbruger, da jeg helst vil bruge mine ting, tøj, sko helt op, før jeg køber nyt. Der vil jeg dog prøve at blive lidt bedre til at være på forkant i det nye år, så jeg ikke igen ender med at gå over 6 måneder (indtil videre) med den samme (meget) slidte sweater, før jeg får strikket dens afløser. Eller igen må lappe på de samme jeans 3-4 gange, før jeg finder et nyt (brugt) par.
Min juleferie skal i øvrigt gå med at strikke en afløser til den førnævnte yndlingssweater, som nu er så tyndslidt under armene, at jeg næsten ikke kan være den bekendt mere.
Hvad skal du strikke i ferien?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Shoppelisten 2017
Vi endte med næsten at nå til slutningen af 2017, før jeg fik købt nok nyt til, at det gav mening at lave et samlet indlæg om købene. Jeg har ikke haft brug for at købe så meget nyt her i 2017, men vil gerne lave en opsamling før jeg glemmer de enkelte ting, så her er listen:Shoppelisten for 2017:
- Ny bikini (erstatningskøb).
- 4 undertrøjer (basis/modtaget som gave fra Dilling-underwear).
- 4 par underbukser (basis/modtaget som gave fra Dilling-underwear).
- Ny bh (erstatningskøb).
- Vinterstøvler (absolut erstatningskøb).
- Fire par ankelstrømper (basis).
Hvis alt går efter planen, så behøver jeg ikke købe mere nyt i år. Det eneste jeg mangler er en overgangsjakke, som jeg regner med at finde på den blå avis, og så mangler jeg lidt arbejdstøj, men som jeg skrev, så har jeg købt stof til en bluse og to nederdele, så hvis de lykkes er jeg dækket ind året ud.
Det er blevet nemmere for mig at holde listen kort de sidste par år, og årsagen er, at de ting som jeg ikke selv kan/vil sy, jeans, habitjakker osv., er det blevet nemmere for mig at finde som genbrug, særligt fordi jeg ved hvad jeg leder efter, og derfor har nemmere ved at springe til, når de perfekte jeans hænger foran mig.
Det er i øvrigt lidt sjovt at tænke på, at de jeans som jeg skrev om her, de ikke holdt længe i skabet – de mistede hurtigt form og farve – men de tre par jeans som pt. er i fuld cirkulation, de er alle købt som genbrug og (med lidt lappe-arbejde) så holder de stadig fint. Hvis jeg havde et stramt budget, så ville jeg til enhver tid satse på at købe kvalitet som genbrug, fremfor at gå efter de billige tøj, som alligevel ikke holder særlig lang tid. Det vil klart være billigere i længden 🙂
Jeg har store planer om at lave et samlet indlæg med min fulde garderobe, ikke fordi jeg bilder mig ind, at jeg vinder nogen fashion-priser, men nærmere for at vise min måde at samle en funktionel, lille og højtelsket genbrugs/hjemmelavet garderobe. Men jeg er lidt lysmæssigt udfordret disse dage, så det må vente lidt.
God aften derude 🙂
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Tanker om efterårsgarderoben
Sommerferien er forlængst forbi, og vi er tilbage i børnehave, skole og på arbejde. Efteråret er på vej, og jeg er stille og roligt igang med at lægge første hånd på min efterårsgarderobe. Første strikkeprojekt er en voksen-version af mit design Hemsedal, i mine absolutte yndlingsfarver lige nu. Jeg er allerede nået meget længere end billedet ovenfor, så jeg satser på at have sweateren klar, når det bliver koldt nok til en semi-tyk uldsweater.
Hen over sommeren fandt jeg en del genbrugsguld, og jeg forudser, at de vil være en fast del af garderoben hele efteråret, suppleret med strømpebukser og lidt varmere lag, efterhånden som det bliver koldere. Jeg deler ikke mit tøj op i sommer og vintertøj, men bruger det meste året rundt. (På nær shorts og bikini).
Jeg har planer om et par strikkeprojekter mere til mig selv. En simpel, rundhalset sort bluse med trekvart ærmer, og en vamset højhalset sweater til de rigtig kolde dage. Jeg elsker at planlægge nye strikkeprojekter, og selvom de ofte ændrer form undervejs i designprocessen, så prøver jeg altid at udtænke anvendelige, simple designs, som jeg rent faktisk kan se mig selv gå i 🙂
Derudover, så mangler jeg nye hverdagssko, lidt varmere cykeltøj og en udskiftning af basistøj (undertøj og strømper). Så jeg skal lidt på genbrugsjagt, og se hvad jeg kan finde. Når man, som jeg, forsøger at købe det hele som genbrug, så gælder det om at være lidt foran for ikke at blive tvunget til panik-køb.
Har du spændende strikkeplaner her til efteråret?
-
Mini-selvforsyning og hverdagsaktivisme
Disse dage slæber jeg salat, krydderurter, og nu også squash ind fra højbedene i haven. Det er virkelig kommet bag på mig, hvor meget reel mad, der egentlig kommer ud af relativt få kvadratmeter jord. Jeg har forsøgt kun at så ting, som vi normalt spiser, og som jeg derfor regner med at kunne bruge.
Det ville være en ærgerlig form for madspild, hvis jeg bruger penge og energi på at så mad, som vi så ikke får spist alligevel. Og det er lykkes rigtig fint indtil nu. Af særlige store hits er den lysegrønne krølsalat, som nok er glad for al den regn som vi får denne sommer, og som derfor er gået helt amok. Og den enlige squashplante, som giver cirka en lille fin squash per dag, hvilket passer fint med det vi spiser.
I foråret gav højbene store mængder spinat, radisser og rucolasalat, men alle tre slags er blevet spist op, uden at jeg har fået sået noget nyt. Måske bliver jeg lidt mere organiseret næste år – måske ikke 🙂
Jeg er vokset op med køkkenhave, da jeg var barn, men det har overrasket mig, hvor stor en glæde det har givet mig at se rigtig mad vokse frem af små frø sat i min egen lille have. Det minder mig om de første gange, hvor jeg fik syet eller strikket et stykke tøj, som jeg virkelig havde lyst til at have på. Det føles som en slags mini-selvforsyning. Og en måde at træde tilbage fra afhængigheden af at arbejde for at tjene penge til at købe ting, som jeg egentlig mest havde lyst til at bruge min tid til at frembringe selv.
Det må komme af lysten til et roligere, mere simpelt liv, hvor arbejdet ikke får lov til at fylde alle vågne timer, men der også er tid til at være en familie, og til nogen gange at gøre tingene på den mere besværlige måde, når den føles mere rigtig. Strikke sweateren fremfor at købe den. Dyrke salat, selvom det ville være nemmere at købe den. Hente mine børn selv, selvom jeg kunne betale andre for at gøre det.
Så på en måde anser jeg mit købestop, min mini-have, min afvisning af den velkendte travlhed i klemte børnefamilier, som mit eget lille aktivistiske selvforsyningsprojekt. Mindre er faktisk nok – og min hjemmedyrkede salat smager så meget bedre. end hvad jeg kunne købe mig til 🙂
God weekend derude.
-
Shoppelisten 2016 #2 og om at være en realistisk idealist
En af mine planer for denne lørdag var at købe fødselsdagsgaver til et par søde fødselarer, hvilket bragte mig til det nærmeste storcenter, hvor jeg eller (knap så underligt) er en sjælden gæst. Jeg udnyttede lejligheden til at få opgraderet et par ting i min egen garderobe. Jeg købte et par nye sorte jeans, og en pakke nye underbukser, da jeg var nede på så få par, at jeg kun lige præcis havde til en uges brug, og det er bare for lidt.
Så hermed kan jeg opdatere årets shoppeliste over nyindkøb, således:
Tidligere i år:
- Tre par underbukser (basis)
- Fire par strømper (basis)
Nye tilføjelser:
- Sorte jeans (erstatningskøb)
- Fire par underbukser (basis)
Det trofaste læser vil vide, at jeg det sidste halve år også har købt en (højelsket) læderjakke i genbrugen, omsyet fire toppe fra min fars kone og redesignet nogle ting fra egen garderobe. Så jeg er kommet forholdsvis godt igennem i år uden at købe nyt.
Men, min strategi i forhold til nyindkøb er lidt min dårlige samvittighed, for med få timers shoppetid, så er det bare nemmest for mig at gå direkte i H&M, hvor jeg ved at tøjet passer mig, og at deres undertøj holder rigtigt godt i vask. Jeg ved, at det ikke er det “korrekte” valg, men jeg tror også på, at vi skal være ærlige overfor os selv om, hvad der kan lade sig gøre. Det er for nemt at slå os selv i hovedet over alt det vi ikke gør rigtig, godt nok eller fuldt ud, og glemme at fejre de ting, som vi rent faktisk gør.
Jeg har store ambitioner om at leve et bæredygtigt liv, men bæredygtighed er også at være realistisk omkring hvor langt idealerne kan bære. Min version af en bæredygtig garderobe betyder, at størstedelen af mit tøj er genbrug, og kun ganske få køb hvert år købes fra nye af. Og når shopping bliver nødvendigt, skal det helst gå hurtigt, og jeg skal vide hvad jeg kan forvente af de ting jeg køber. Det virker for mig. Så jeg springer glædeligt over, hvor gærdet er lavest, når det gælder nyindkøb.
Har du oplevet situationer, hvor realismen vinder over idealismen?
God aften derude 🙂
-
Om at være en anti-forbruger
Jeg skriver meget om frugalitet (=nøjsomhed), minimalisme og bevidst forbrug, og jeg har tænkt lidt over, at fællesnævneren for disse tre emner er, at jeg er blevet en anti-forbruger. Ved anti-forbruger forstår jeg en person, som foretager få og meget bevidste køb. Og som generelt forsøger at få noget han/hun allerede ejer til at virke eller købe tingen brugt, før han/hun køber noget helt nyt.
En anti-forbruger køber de ting, som han/hun rent faktisk har brug for, og shopper ikke som underholdning, eller bare for at “finde noget nyt”. Til gengæld bruger han/hun mange penge, der hvor det giver mening for personen. For mig giver det mening at bruge mine penge på god mad til mig og min familie, et dejligt hus at bo i, oplevelser, som vi kan have sammen som familie og en bil som vi kan være (nogenlunde) sikre på starter, når vi skal bruge den. Og naturligvis på at betale af på gæld, og prøve at nå til at være helt gældfri 🙂
En anti-forbruger lader sig ikke påvirke af reklamer og udsalg. Mine første seks måneder med købestop bød både på et januar udsalg og et sommer udsalg, og jeg skulle gøre mig meget umage for ikke at blive trukket med af stemningen af jagten på det gode tilbud. Jeg mindede mig selv om, at når købestoppet var slut, så ville der var masser af andre udsalg som jeg kunne deltage i. Men nu, 2½ år senere, har udsalg på ingen måde min opmærksomhed eller min interesse. Sæsonerne skifter, udsalg komme og går, og jeg syer og strikker tøj, når jeg mangler det, og genanskaffer basistøj, når det er slidt op.
Jeg var ikke den store shopper før mit købestop, men mine køb bar præg af tilfældighed og manglende omtanke, og jeg havde stadig ikke særligt meget tøj, som jeg kunne lide at have på. Og selvom jeg ved, at jeg har sparet penge på de 2½ år, så har jeg også sparet noget, som er markant vigtigere for mig, nemlig tid. Tid, som jeg kunne have brugt på strøget og i storcentre, er nu istedet blevet brugt med at strikke og sy, eller på at hænge ud med mine drenge. Jeg kan ikke forestille mig et bedre bytte.
At være anti-forbrugere har også betydet, at vi fik fred fra ideen om hvilke ting man skulle anskaffe sig som nye husejere. Vi har stille og roligt købt de ting vi manglede til huset, og skiftet de møbler ud, som ikke passede til huset. Noget er købt brugt, noget er købt nyt, men alle køb har været velovervejede og ikke forhastede.
En bagside ved at være anti-forbruger er, at jeg kan gå helt over i den anden grøft, og slet ikke ville købe noget nyt. Der har jeg skulle lære hen ad vejen, særligt i forbindelse med drengene, at det ikke er alle køb der skal udskydes og gennemtænkes. Hvis drengene mangler gummistøvler, så skal de bare købes med det samme, ellers så er det svært at komme igennem den danske sommer.
Kan du se dig selv i beskrivelsen af en anti-forbruger?
På billedet har jeg en top på, som jeg syede for snart tre år siden. Den startede sit liv som kjole, men jeg fik den aldrig brugt, så jeg forkortede den. Nu bruger jeg den rigtigt meget. Mine jeans er købt brugt (til 10kr!). De var lidt for store, men efter en 60 graders vask, så passer de helt perfekt, og er mine go-to weekend-jeans. #brughvadduhar
-
2½ år med købestop
For 2,5 år siden, satte jeg en streg i sandet, og besluttede mig for at holde et års købestop for tøj og sko. Jeg var træt af konstant at føle, at jeg burde holde mine garderobe ajour, købe nyt tøj til hver ny sæson og hele tiden holde øje med det næste perfekte køb. Og jeg var træt af at bruge for mange af mine fridage på strøget eller i storcentre, væk fra mine små drenge, som jeg i forvejen så for lidt, og uden at jeg følte, at jeg alligevel havde nok tøj, der rent faktisk passede mig.
Efter de første par måneder vænnede jeg mig til, at hvis jeg manglede noget nyt, så skulle jeg selv lave det, enten fra nyt eller sy noget om, som allerede var i skabet. Og efter det første år, havde jeg vænnet mig fra at shoppe helt generelt, og købte blot enkelte nye ting, når de gamle var slidt op. De sidste 2,5 år har jeg opdelt nyindkøb i erstatningskøb eller basiskøb. Egentlig er det to sider af samme sag, for fælles for begge kategorier er, at jeg først køber noget fra nyt af, når det jeg har, er helt slidt op.
I løbet af 2015 fik jeg øjnene op for genbrug som en god måde at købe nyt, uden at købe nyt. Det kræver dog et vist mådehold at sørge for at shoppe-genet ikke bare bliver ledt over i genbrugskøb i stedet. Men jeg har de sidste par år sparet en del ny-køb, ved at finde tingene som genbrug i stedet for. Eksempelvis min trenchcoat, min løbejakke og mine nyeste par ballerinasko. Det er ting, som jeg ikke (med held) havde kunne sy selv, og der virker genbrug som et bedre alternativ, end at købe noget helt fra nyt.
Undervejs har jeg skrevet alt ned, som jeg har købt fra nyt af. Jeg har ikke ført lister over mine genbrugskøb eller det tøj, som jeg selv har lavet.
Shoppeliste for de første 2,5 år:
- 5 par jeans (jeg går med jeans næsten hver dag, så de bliver slidt op)
- 2 habitjakker (bruger jeg meget på arbejde, pt. har jeg kun een tilbage)
- 11 undertrøjer (basis)
- 2 bher (basis)
- 5 par strømpebukser (basis)
- bikini (jeg havde ingen)
- 8 par strømper (basis)
- vinterstøvler (de gamle vinterstøvler druknede i et sommerskybrud)
- 2 par sandaler (skiftede gamle, ubehagelige sandaler ud)
- 6 par underbukser (lyder ikke af meget, men har været nok)
- pyjamasbukser (de gamle sprak)
Det er lidt vildt at se listen på skrift. Det er egentlig ikke så mange køb på 2,5 år. Til gengæld er det jo heller ikke et totalt købestop, men det har nu heller aldrig været meningen, jeg mangler bare et mere rammende ord for det jeg gør. Måske modificeret købestop. Eller bevidst forbruger.
Pointen er, at jeg har fået flyttet fokus fra, at tøj var noget jeg købte jævnligt, vanemæssigt, uden den store omtanke og uden den store succes. Jeg var ikke særlig begejstret for ret meget af mit tøj, da jeg startede mit projekt. Nu, hvor jeg syr og strikker det meste af mit eget tøj, supplerer med genbrug, og køber få ting fra ny af, er jeg markant mere tilfreds med alt tøjet i skabet, og føler absolut ikke at jeg mangler noget.
Og det er en rar følelse at vide, at mit miljømæssige fodspor bliver markant mindre (ved at købe mindre tøj fra nyt), uden at det føles det mindste som afsavn.
Som en ekstra bonus har jeg opdaget, at jeg har fået øvet min taknemmeligheds-muskel undervejs i projektet. Det er som om, at når jeg har færre ting i mit skab, men kun ting jeg elsker og føler mig tilpas i, så er det også nemmere at se og være taknemmelig for de ting jeg rent faktisk har. Både i klædeskabet, og i livet generelt. Jo mindre rod, jo mere klart ser jeg alle de gode ting, og har overskud til at værdsætte dem.
God aften derude.