Tak til Plantesmilet for at beskrive, hvordan det hele også kan føles. Når man er i en oprydnings- eller flytteproces, så skal der ofte ikke så meget til før alt virker uoverskueligt. Og hvis vi så smider et eller flere små børn oveni ligningen, så bliver det da først “sjovt”. Det minder mig om tiden, hvor mine børn var små og jeg forsigtigt startede mit projekt med at fjerne det overflødige fra vores hjem og fra mit liv. Tid var absolut en mangelvare, så det gjalt om at lægge indsatsen der, hvor den ville give størst udbytte. For mig var det køkkenet, med dets overfyldte skuffer, med ting vi aldrig brugte. Og mit tøjskab, fyldt med fint tøj fra dengang jeg ikke havde børn, og min hverdag så meget anderledes ud.

Jeg ryddede op og ryddede ud, i aftentimerne eller i en sjælden time, hvor drengene sov samtidig. Og det tog lang tid. Men stille og roligt kunne jeg se, hvordan jeg fik skabt mere plads, og en my smule mere overskud, efterhånden som jeg ikke skulle grave mig igennem tre lag i bestikskuffen, før jeg nåede frem til det, som jeg skulle bruge. Jeg sparede tid, og følte mig lidt sej over at gøre hvad jeg kunne for at gøre vores hverdag rar at være i, både for børn og voksne.

Jeg føler, at vi er nået langt siden 2012. Nu kræver det blot, at vi løbende vedligeholder “oprydningen”, og sørger for løbende at skille os af med de ting, som vi ikke bruger mere. Hvilket i vores familie ofte er drengenes tøj, som sendes videre til en veninde og legetøj, som de stille og roligt vokser fra. Og jeg skal gerne indrømme, at det er meget nemmere at vedligeholde end at starte forfra, men det er virkelig arbejdet værd.

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

I dag er der genudsendelse her på kanalen. Jeg faldt nemlig over et gammelt indlæg om Jagten på Lykke, som jeg meget beskedent, synes er godt skrevet og stadig relevant. For er det ikke netop, når vi jagter lykken eller prøver at være en anden end den vi er, at reklamerne kan lykkes med at bilde os ind, at vi kan købe os til selvtillid og et lykkeligt liv. Suk.

Grunden til, at jeg roder rundt i gamle indlæg er, at jeg er ved at indrette mit online forløb Kickstart Din Oprydning sådan, at man selv vælger hvornår man vil starte. Så fra næste måned – jeg skal nok sige til – kan du selv starte forløbet, når det passer ind i dit skema og ikke mit. Hvilket giver så meget bedre mening 🙂 Deltagelse kræver nemlig, at du bruger fra 30 minutter til tre timer hver dag, og det er kun dig selv, der ved, hvornår det kan lade sig gøre. Ved at deltagerne ikke følges ad, så kan du også stoppe forløbet undervejs (bare gem e-mailsne) og starte op igen, når det passer bedre.

MEN det kræver lige, at jeg bliver rigtigt gode venner med et e-mail program, der hedder mailchimp, så deeeet … kan nok tage lidt tid. Men jeg siger til, når teknikken er klar 🙂

Hav en dejlig aften.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

En virkelig kærkommen bivirkning ved at leve med færre ting er, at det udover at være markant nemmere at rydde op (logisk nok) også er væsentligt nemmere at gøre rent. Og jeg siger ikke, at rengøring på magisk vis er blevet en yndlingsaktivitet, derimod har det ofte været et emne til … lad os bare sige … diskussion herhjemme igennem tiden. Men der danner sig et tydeligt billede af, at jo færre ting vi fylder ind i vores hjem, jo nemmere er det at overskue selve rengøringen af samme hjem. Det giver jo fin mening, at jo færre ting, der skal ryddes op før, jo kortere tid tager selve rengøringen.

Og jeg er med på, at vi nok går lidt mod strømmen for en familie med vores indkomst, når vi (jeg) insisterer på selv at gøre rent, men som rundet af middelklassen, så sidder det ret dybt i mig, at man selv gør rent. Og de venner, som jeg kender, der benytter sig af rengøringshjælp (more power to them) bruger ofte samme tid på at rydde op/gøre klar til rengøing, end vi gør på at få det overstået.

Det fungerer rent praktisk på den måde, at hver voksen har et fast “ansvarsområde”, enten at ordne badeværelser (yes, flertal), eller at støve af, støvsuge og vaske gulv, hvis der trænger. Det tager rundt regnet 1,5 time per næse per weekend, hvilket er okay i min bog. Vi forventer, at drengene selv rydder op på deres værelser, så der kan blive gjort rent, men de har ikke andre opgaver i selve rengøringen. Det vil ændre sig med tiden. Muahahaha! #børnearbejde.

Vi pudser også selv vinduer, og kæresten fixer selv småting på bilen og alt på vores cykler. Jeg er vild med tanken om, at hvis jobbet ryger eller økonomien ramler, så kan vi på visse punkter kan klare os selv alligevel. Større reperationer af bil, tænder eller varmeanlæg overlader vi til fagfolk. Men når kæresten fixer pumpen i vaskemaskinen eller jeg syer hullede bukser om til shorts, så vi klarer os igennem den varmeste sommer ever, med børn i voksealderen, UDEN at købe nye short. Så føles det lidt hippie-sejt 🙂

Og der er ingen tvivl om, at hele gør-det-selv projektet, udover at give en kick-ass-følelse, også sparer os en masse penge. Hvilket er ægte win-win i min bog.

Vil du helst selv, eller dyrker du uddelegeringsmetoden?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Der er meget snak om fodboldtøj her på kanalen lige nu, men vi er ved at opgradere udstyret til sæsonstart i disse dage, så det fylder lidt. Men vi opdagede igår, at vi manglede en træningsjakke til lillebror, da den vi havde liggende først passer ham om to-tre sæsoner 🙂 Så jeg lovede, at jeg ville daffe en tur forbi genbrugen, og snuppe een med hjem. Det var sagt halvt i spøg, men kun halvt, for jeg forventede virkelig at finde den.

Så jeg smuttede forbi efter arbejde, og ganske rigtigt, der hang en fin, næste ubrugt træningsjakke, perfekt størrelse og til tyve kroner. Og det sjove er, at jeg ikke engang er overrasket, men blot sender universet et anerkendende nik og et tak for indsatsen 🙂

Som jeg har skrevet om tidligere, så er det ikke så vigtigt om du tror på hokus pokus, det virker alligevel…! Hvis du kan sende et konkret ønske ud i universet, så vil universet levere. Jeg tror, at det er baggrunden for mit utrolige genbrugsheld, at jeg ved præcist hvad jeg mangler før jeg bevæger mig ud i butikkerne. Jeg leder ikke bare efter “noget nyt”, som jeg gjorde i mine gamle “shoppedage”, og jeg finder (næsten) altid lige det, som jeg skal bruge.

Det sjove er, at det også gælder andre områder i livet. Jeg så det ske med vores hus/området, som vi flyttede til, vores indbyrdes forhold i vores lille familie, vores økonomi og vores ferier. Senest har der vist sig nogle jobmæssige muligheder, baseret på et ret konkret ønske, som jeg har formuleret på det sidste.

Jeg ved ikke om det er en religiøs kraft, karma eller bare vores eget sind, der kan få ting eller oplevelser til at manifestere sig. Og jeg er faktisk ret ligeglad – bare det virker 🙂

Har du oplevet noget lignende?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.