Frugal Friday

Frugal Friday

Endnu en fredag, og endnu en omgang Frugal Friday! Denne uge har vi/jeg:

  • Spist rugbrød eller rester fra mandens arbejde, kombineret med råkost eller andet grønt fra eget køleskab, så det har været en ganske billig uge. Imorgen skal vi have sushi. Fordi, balance og sådan … 🙂
  • Byttet noget af fodboldtøjet, som blev købt i sidste uge, fordi kæresten havde været lige til den ambitiøse side i forhold til, hvad vi manglede. Man kan faktisk overgøre udstyret, blev vi næsten enige om …
  • “Tjent” 5000 kroner fordi vi købte Matas på det rigtigt tidspunkt. Men de falder måske tilbage imorgen igen, så lad os nu se på den lange bane…!
  • Kommet godt igang med at strikke en ny cardigan (på billedet ovenfor), som jeg skal bruge over mine nye kjoler, så de alle kan bruges til vinter. Hvis jeg har beregnet rigtigt, så kan den strikkes kun med garn fra lager og jeg tror, at jeg har genbrugsknapper liggende – og så er den jo nærmest gratis…! Jo, den er 😉
  • Været i biffen og se De Utrolige 2. Jeg nævner det som en frugal-win fordi vi selv tog vand og slik med hjemmefra, og kun købte deres overprisede, vildt dårlige popkorn. Og nej, man må ikke medbringe noget hjemmefra, men det gør vi. Bum.
  • Vitterligt intet mad smidt ud. Efter mange år med fokus på at mindske madspild har vi efterhånden det sorte bælte herhjemme. Når jeg taler med min 98(!) årige mormor, og prøver at forklare, hvad jeg skriver om her på bloggen, så kalder hun det, hverken zero-waste, minimalisme eller eksotisk. Hun kalder det bare hendes hverdag 🙂

Apropos samme mormor, så hælder jeg drengene i bilen på søndag og besøger hende. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre at bruge benzin (og tid) på, end at give drengene en chance for at lære deres seje oldemor rigtigt godt at kende. Hvad er dine weekendplaner?

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

4 kommentarer

  • Gitte

    Vi passer hund i weekenden, så planen er at pakke mad, vand og kaffe og på lang gåtur langs kanalen, hvor det bugner af hylde ig brombær.

    • Jane

      Hvor lyder det som en skøn weekend (og jeg er ikke så vild med hunde) men jeg kan se, at de kan motivere til gåture 🙂 Hav en dejlig weekend.

  • Tanja

    Jeg skal se savnede veninder både lørdag og søndag (bonus på velværekontoen), og så skal jeg samle ind til Red Barnet søndag formiddag.
    Noget helt andet.. Er det aktier i Matas I har tjent på, eller forstår jeg bare ikke sætningen?
    Og til sidat.. Jeg tager også selv forsyninger med i bio af og til 😉

    • Jane

      Lyder skønt med venindetid, det får jeg selv prioriteret alt for lavt. Og ja, det er aktier i matas, sorry, det var ikke så klart kan jeg godt se 🙂 God weekend til dig og dine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.