Search results for

detox

6 In Vaner

Status på skærm-detox …

Jeg har længe ventet på at kunne give en status på x+12-metoden. Mest fordi jeg ikke har formået at overholde den i mere end to dage ad gangen, suk. Men nu tror jeg endelig, at jeg har knækket koden, for nu kører jeg på anden uge og er endelig begyndt at se lys for enden af tunnelen i forhold til at holde fast i de nye vaner.

Som ventet kan jeg mærke, at tiden føles længere – på den gode måde. Dagene forsvinder ikke mellem fingerene på samme måde, når jeg ikke bruger 3-4 timer på at dimse med min telefon i hver eneste pause. Og jeg er nået længere på bogen, end jeg havde forventet i disse dage, hvor vi også har fejret to runde fødselsdage.

Og stille og roligt er jeg holdt op med at gribe ud efter telefonen hele tiden, men jeg skal stadig være på vagt, så jeg ikke ubevidst får åbnet telefonen og hoppet på sociale medier. Jeg er flere gange nået hele vejen ind til mine apps, før jeg har husket, at jeg er på x + 12. Lidt skræmmende så godt de dårlige vaner sidder fast.

Der er ikke sket revolutionære ting i min hverdag, men jeg føler lidt mere ro, får læst mere og skrevet mere, og så er jeg fint tilfreds 🙂 Og jeg har efterhånden vænnet mig til at “let small bad things happen”, og erkendt, at jeg vil gå glip af noget – men det er klart belønningen værd. Jeg drømmer om at jeg med tiden ikke behøves håndhæve tidsgrænserne så strengt overfor mig selv, men lidt nu holder jeg fast, så det ikke stikker af igen.

Har du prøvet noget lignende, eller kan du fint holde hovedet ude af skærmene?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

4 In Et bæredygtigt liv

Mobil-detox #4 – nu-prøver-vi-igen-igen

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

I forbindelse med mit nye job, kommer der til at være en overgangsperiode, hvor jeg ikke har en telefon. Jeg har ikke haft andre telefoner end min arbejdstelefon siden 2008, så det betyder, at jeg får en uges tid, hvor jeg er telefon-løs. Erkendelsen gav mig koldsved, fordi som jeg har skrevet om før, så har jeg ganske svært ved at lade telefonen ligge. Jeg har før prøvet, i kortere og længere perioder, helt at lade den være. Hvilket mildest talt er gået dårligt.

Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, som har vænnet mig til at udfylde al ventetid med at tjekke mails eller sociale medier, og lade al tavshed fylde med podcasts eller musik, men jeg kan også mærke, at de konstante input har en dårlig indflydelse på mig. Jeg vil gerne udforske lidt, hvilken forskel det kan gøre at få lidt ro tilbage i mit hoved.

Mit sidste forsøg på at ændre mine telefon-vaner holdt kun et par dage, men jeg oplevede et større fokus og en følelse af, at dagene var længere end normalt 🙂 Så jeg er ikke i tvivl om, at øvelsen er rigtig god for mig. Belært af erfaring, så lader jeg kun forsøget løbe i tre dage denne gang. Det handler om at starte med små babyskridt, så kan jeg altid forlænge perioden, når jeg er blevet “stærkere” 🙂

Måske kan jeg bruge mobil-pausen til at få læst en af de bøger, som jeg længe har haft i kikkerten, og som måske kan inspirere lidt til rent faktisk at holde fast denne gang. Eller jeg kan få planlagt “køkkenhaven” og endelig få sat mig lidt mere ind i, hvornår og hvordan jeg forspirer. Så mangler jeg måske slet ikke at tjekke sociale medier 🙂

Reglerne er simple: Jeg må være på nettet en time hver aften (når ungerne sover), og jeg bestemmer selv, hvornår timen starter. Eneste undtagelse er, at jeg må høre podcasts under min timelange transport til arbejde, ellers kommer det til at gå ud over de andre tog-passagerer 🙂 De tre dage starter kl. 23 idag. Hvem er med?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

 

10 In Økonomi

Mini Money Detox

I anledningen af januar har jeg valgt at genudsende mit indlæg om Mini Money Detox. Jeg kan slet ikke anbefale nok at tage en periode med købestop for at nulstille forbruget ovenpå julen 🙂

Jeg har vist aldrig lagt skjul på, at jeg er lidt af en privatøkonomi-nørd, og hvis det slet ikke er noget for dig, så spring gerne dette indlæg over. Men hvis du også har lyst til at få lidt større økonomisk overskud i hverdagen, eller bare grine lidt af min ekstreme tilgang til min egen privatøkonomi, så læs gerne videre i disse fem skridt mod en mini money detox. 

  1. Tag en måned med fuldt købestop. Eneste tilladte køb er dem, som holder dig i live. Det vil sige mad. Og kun i det omfang du ikke kan overleve via mad lavet af ting, som du allerede har i køleskabet/skabet/fryseren. Læg dit dankort fra dig, når du går ud af huset, hvis det er nødvendigt for at du ikke ”kommer til” at købe den sædvanlige togo-kaffe, avis, busbillet (du må gå eller cykle), is, kage, eller hvad der nu engang er dit sædvanlige shoppefix. Mit eget shoppefix er ture i genbrugsbutikker, hvor jeg snuser rundt efter ting eller tøj, som jeg ikke kan ”leve uden”. Hvis jeg skal overholde et fuldt købestop skal jeg holde mig væk fra genbrugsbutikkerne. (edit: Jeg er venligt blevet gjort opmærksom på, at den sidste sætning kan forstås som om, at jeg genbrugs-shopper når jeg holder købestop – sætningen skulle forstås som – at jeg netop skal holde mig væk fra genbrugsbutikker når jeg har købestop – for ikke at blive fristet over evne 🙂
  2. Brug et par aftener til at gennemgå dit klædeskab, køkkenskab, skur eller kælder efter ting, som du alligevel ikke bruger, og som du kan sælge. De fleste hjem har mere end ét fejlkøb liggende, som kan indbringe et ikke-ubetydeligt beløb. Samtidig sender du et signal til dig selv om at prøve at undgå fejlkøb, eller huske at få bytte tøj eller sko i tide, hvis du alligevel ikke kan passe det. Du vil opdage, at når du har brugt tid på at sælge et fejlkøb igen, så er der større chance for, at du ikke næste gang er lige så tilbøjelig til at lave impulskøb. Det er også ret tydeligt, hvor hurtigt ting mister deres værdi ligeså snart de er brugte, selvom de er i perfekt stand. Denne erkendelse kan også opfordre til at købe brugt en anden gang, da det bliver meget tydeligt, at man kan få de fleste ting i rigtig god stand og til næsten ingen penge.
  3. Få et fuldt overblik over hvor mange penge du egentlig har liggende i dit hjem. Saml alle kontanter sammen, også eventuelle gavekort og tilgodebeviser, og det plus du (måske) har på din bankkonto. Få så vidt muligt sat kontanterne ind på kontoen, så du har dem samlet. Læg gavekort og tilgodebeviser i en skål eller en kuvert til brug senere. Når din købestopsmåned er gået skal du sørge for at være opmærksom på, hvilke nødvendige køb du kan anvende dem til. Det gælder om at få dem brug før de udløber eller bliver væk, men kun på køb, som er nødvendige, så det kræver lidt omtanke. Jeg opfordrer naturligvis ikke til blot at købe for at købe ? Ved at samle kontanter og gavekort sammen og få et overblik over dem, sender du et signal til dig selv om, at alle pengene tæller, og sørger for at gavekort og tilgodebeviser ikke bare bliver til ingenting fordi du ikke har fokus på dem.
  4. Skab et fuldt overblik over din gæld. Hvad er dit samlede tal, når du lægger banklån, klatgæld, forbrugsgæld, sulån og boliglån sammen? Måske er det nul, og så rykker du bare videre til næste punkt. Hvis tallet er mere end nul, og du gerne vil betale det af hurtigt, så kan jeg anbefale Dave Ramseys snebold-metode, hvilken går ud på, at du laver en liste over de forskellige gældsposter, med den mindste øverst og den højeste nederst. Herefter begynder du at betale gældsposterne af ved at betale den mindste post af først, og så ellers bevæge dig stille og roligt ned af listen. Den sidste post er formodentlig din boliggæld, så det kan godt tage sin tid, men der er ingen grund til at tænke, at et 30 årig lån absolut skal betales af på 30 år. Det er faktisk tilladt at betale det af før tid, og spare en stor del af renterne på den måde.
  5. Når din købestopsmåned er gået, skal du lave et budget over de penge, som du skal bruge hver måned. Der skal være taget højde for alle udgifter, og også være plads til at gøre de ting, som du synes er sjovt. Det vigtigste er, at alle de penge der kommer ind har en fast opgave at tage sig af i dit budget. Enten til husleje, mad, sjov eller afbetaling af gæld. Når budgettet er lavet, skal du se det som skrevet i sten, og kun reelle nødsituationer kan ændre fordelingen mellem posterne. Budgettet vil være dit kompas på din videre vej mod en endnu større Money Detox, hvis du har mod på det senere ?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

6 In Minimalisme

Mobildetox #3

Nogle emner ender som gengangere her på bloggen, og mit forsøg på at neddrosle mit mobil-forbrug har jeg skrevet om før, både her og her. Og ud fra devisen om, at det man har svært ved, det skal man øve sig på, så prøver jeg endnu engang at holde en uge med begrænset adgang til mobilen.

Reglen er ganske simpel. Al privat skærmadgang er afgrænset til klokken 20-21 om aftenen. Resten af tiden må jeg bruge telefonen til at ringe eller sender sms’er, så intet surf, ingen facebook, insta, tjek af private mails osv. Og hvis jeg har noget, som jeg gerne vil undersøge på nettet, så må det vente til efter kl. 20, og mon ikke det meste viser sig ikke at være vigtigt alligevel.

Jeg ønsker ikke at gå helt analog og droppe alle sociale medier, særligt fordi bloggen her og min tid på instagram har sat mig i forbindelse med en masse skønne mennesker med samme interesser som mig selv, og min stakkels familie slipper for at høre så meget om miljø, gæld og strik 🙂 Men jeg vil gerne have følelsen af, at det er mig selv, der styrer min skærmtid, og ikke en masse usunde indgroede vaner.

Særligt vil jeg gerne være bedre til at acceptere kedsomhed. Tidligere var ventetid = tænketid, og det gav hjernen en mulighed for at få sat nogle tanker på plads og få nye ideer. Men nu har jeg mulighed for konstant at få input fra andre serveret i en lind strøm, og jeg føler at min evne til bare at være til stede, og til at tænke selv er blevet dårligere.

Det er naturligvis ikke kun mig, som er blevet opmærksom på, at den konstante strøm af input kan være dårligt for hjernens evne til at fokusere og finde ro. Der er skrevet bøger, holdt ted talks og dannet folkebevægelser omkring det faktum, at vi bliver styret af sociale medier på en skadende måde.

Men nu vil jeg teste i min egen lille verden, hvilken forskel det vil gøre at lægge mobilen fra mig i størstedelen af mine vågne timer. Forsøget kører fra kl. 11.00 idag til kl. 20.00 torsdag den 30. november. Så må vi se om jeg overlever 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

9 In Økonomi

Om at stå af forbrugsræset og om shoppe-detox

Black Friday nærmer sig, og dermed startskuddet til et to måneder langt forbrugsorgie, med både Black Friday, december (fordi, nåh ja, december) og så lige januarudsalget, som man også lige skal have med. Tidligere ville jeg også kigge igennem nyhedsbreve og reklamer og bilde mig selv ind, at jeg jo sparede en masse penge, særligt hvis jeg nøjedes med at købe det, som jeg havde brug for – hvilket ikke skete i virkeligheden.

I mit første år med købestop var januar særlig svær, fordi jeg følte, at jeg snød mig selv ved ikke at gå på udsalgsjagt, og finde de “gode tilbud”. Men januar kom og gik, og jeg overlevede uden. Og de næste par udsalg var nemmere. Særligt fordi jeg opdagede, at jeg faktisk ikke manglede noget – tværtimod – jo længere mit købestop har været igang – jo færre stykker tøj er der tilbage i skabet. Og ikke kun fordi det bliver slidt op, men jeg har vænnet mig til kun at gå med mine favoritter, og har nul-tolerance overfor tøj som jeg ikke føler mig godt tilpas i.

Nu når jeg mangler noget, så kigger jeg først om jeg kan skaffe det som genbrug, derefter om jeg kan lave det selv, og som allersidste udvej, så går jeg ud og køber det jeg mangler fra nyt. Men mit forbrugsfokus er ændret, så nu tænker jeg først på at købe noget, når et reelt behov opstår, hvis eksempelvis, drengene mangler vinterstøvler eller mine jeans ikke kan lappes sammen længere 🙂 Så forbrug er ikke længere et fokuspunkt eller underholdning, men en tjans på højde med at børste tænder eller gøre rent.

Jeg kan virkelig opfordre til at sætte alt unødvendigt forbrug på pause, blot en enkelt måned, og se hvilke indsigter det kan give dig. Vi er nogle stykker i facebook-gruppen, som holder købe-pause i november, for at gennemgå en form for detox før december starter 🙂

Og nej, tanken er ikke, at man slet ikke må bruge penge, hvis børnenes sko har huller, så bare ud og køb nogle andre, men prøv at droppe al shopping “for sjov” og se hvordan dit mindset og din økonomi har det bagefter. Du kan jo altid indhente den tabte shopping i december 🙂

-0-

 

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

3 In Et bæredygtigt liv

Karma er en kælling – eller mobildetox #2

Og så var det, at jeg skrev dette indlæg: http://projecthandmade.dk/2017/04/25/mobil-detox/, om at lægge mobilen fra mig, og være med tilstede i nuet (blablabla). Og det holdt også fint – i halvandet døgn – og så var jeg næsten tilbage på normalt mobilforbrug igen. Til mit forsvar skal det dog siges, at jeg var blevet mere bevist om, hvad jeg ville se på mobilen, før jeg fandt den frem af lommen, så jeg brugte markant mindre tid på bare at “se hvad der skete”, men jeg var gået helt væk fra kun at kigge to gange i døgnet.

Og så kunne historien ende der. MEN lørdag begik jeg den fejl at vende ryggen til lillebror, som satte sig for at åbne min telefon for at kigge på billeder. Min telefon er ellers totalt forbudt zone for drengene, da det er en arbejdstelefon, og ikke legetøj (indsæt træls morstemme), så de kan ikke koden. Derfor stod jeg lørdag eftermiddag – lukket ude af min egen telefon. Sådan kan man også ende med at gå “off the grid”.

Så moralen må være – at hvis jeg ikke selv kan finde ud af at overholde mine egne regler – så skal karma, nemesis eller en pilfingeret fireårig, nok finde ud af at tvinge mig til det. Så deeet….!!

Nu vil jeg prøve at neddrosle min mobil-abstinenser ved at gå en tur ud i solen og fjerne ukrudt. Havearbejdet skulle eftersigende være godt for så meget: http://signewenneberg.dk/2017/01/hvorfor-blive-inde-nar-alt-hab-er-ude-uge-3-haven-og-drivhuset/

God søndag derude 🙂

 

5 In Et bæredygtigt liv

Mobil-detox

Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg kan selv mærke, at mit mobilforbrug har taget overhånd. Mine frie minutter i løbet af dagen bliver brugt i et loop mellem instagram, hotmail, ravelry og facebook. Og det stjæler både min tid og mit fokus, og jeg føler, at jeg mangler “fri” tid, hvor der ikke kommer input ind i min hjerne. Og endnu værre, så stjæler det både strikketid og al den læsetid, som jeg før brugte på at sluge den ene bog efter den anden.

SÅ lidt impulsivt har jeg besluttet at detoxe fra min mobil ved at sætte telefonen på flymode konstant, og så blot tjekke ind på instagram osv. to gange i døgnet. Jeg vil sætte alle kræfter ind på at holde dette en hel uge, og så se om det gør en reel forskel på den måde, som jeg bruger telefonen på.

Har I nogen erfaringer med at tage telefon- eller skærmpauser i længere eller kortere tid?

 

14 In Økonomi

Mini Money Detox

Jeg har vist aldrig lagt skjul på, at jeg er lidt af en privatøkonomi-nørd, og hvis det slet ikke er noget for dig, så spring gerne dette indlæg over. Men hvis du også har lyst til at få lidt større økonomisk overskud i hverdagen, eller bare grine lidt af min ekstreme tilgang til min egen privatøkonomi, så læs gerne videre i disse fem skridt mod en mini money detox. 

  1. Tag en måned med fuldt købestop. Eneste tilladte køb er dem, som holder dig i live. Det vil sige mad. Og kun i det omfang du ikke kan overleve via mad lavet af ting, som du allerede har i køleskabet/skabet/fryseren. Læg dit dankort fra dig, når du går ud af huset, hvis det er nødvendigt for at du ikke ”kommer til” at købe den sædvanlige togo-kaffe, avis, busbillet (du må gå eller cykle), is, kage, eller hvad der nu engang er dit sædvanlige shoppefix. Mit eget shoppefix er ture i genbrugsbutikker, hvor jeg snuser rundt efter ting eller tøj, som jeg ikke kan ”leve uden”. Hvis jeg skal overholde et fuldt købestop skal jeg holde mig genbrugsbutikkerne.
  2. Brug et par aftener til at gennemgå dit klædeskab, køkkenskab, skur eller kælder efter ting, som du alligevel ikke bruger, og som du kan sælge. De fleste hjem har mere end ét fejlkøb liggende, som kan indbringe et ikke-ubetydeligt beløb. Samtidig sender du et signal til dig selv om at prøve at undgå fejlkøb, eller huske at få bytte tøj eller sko i tide, hvis du alligevel ikke kan passe det. Du vil opdage, at når du har brugt tid på at sælge et fejlkøb igen, så er der større chance for, at du ikke næste gang er lige så tilbøjelig til at lave impulskøb. Det er også ret tydeligt, hvor hurtigt ting mister deres værdi ligeså snart de er brugte, selvom de er i perfekt stand. Denne erkendelse kan også opfordre til at købe brugt en anden gang, da det bliver meget tydeligt, at man kan få de fleste ting i rigtig god stand og til næsten ingen penge.
  3. Få et fuldt overblik over hvor mange penge du egentlig har liggende i dit hjem. Saml alle kontanter sammen, også eventuelle gavekort og tilgodebeviser, og det plus du (måske) har på din bankkonto. Få så vidt muligt sat kontanterne ind på kontoen, så du har dem samlet. Læg gavekort og tilgodebeviser i en skål eller en kuvert til brug senere. Når din købestopsmåned er gået skal du sørge for at være opmærksom på, hvilke nødvendige køb du kan anvende dem til. Det gælder om at få dem brug før de udløber eller bliver væk, men kun på køb, som er nødvendige, så det kræver lidt omtanke. Jeg opfordrer naturligvis ikke til blot at købe for at købe 🙂 Ved at samle kontanter og gavekort sammen og få et overblik over dem, sender du et signal til dig selv om, at alle pengene tæller, og sørger for at gavekort og tilgodebeviser ikke bare bliver til ingenting fordi du ikke har fokus på dem.
  4. Få et fuldt overblik over din gæld. Hvad er dit samlede tal, når du lægger banklån, klatgæld, forbrugsgæld, sulån og boliglån sammen? Måske er det nul, og så rykker du bare videre til næste punkt. Hvis tallet er mere end nul, og du gerne vil betale det af hurtigt, så kan jeg anbefale Dave Ramseys snebold-metode, hvilken går ud på, at du laver en liste over de forskellige gældsposter, med den mindste øverst og den højeste nederst. Herefter begynder du at betale gældsposterne af ved at betale den mindste post af først, og så ellers bevæge dig stille og roligt ned af listen. Den sidste post er formodentlig din boliggæld, så det kan godt tage sin tid, men der er ingen grund til at tænke, at et 30 årig lån absolut skal betales af på 30 år. Det er faktisk tilladt at betale det af før tid, og spare en stor del af renterne på den måde.
  5. Når din købestopsmåned er gået, skal du lave et budget over de penge, som du skal bruge hver måned. Der skal være taget højde for alle udgifter, og også være plads til at gøre de ting, som du synes er sjovt. Det vigtigste er, at alle de penge der kommer ind har en fast opgave at tage sig af i dit budget. Enten til husleje, mad, sjov eller afbetaling af gæld. Når budgettet er lavet, skal du se det som skrevet i sten, og kun reelle nødsituationer kan ændre fordelingen mellem posterne. Budgettet vil være dit kompas på din videre vej mod en endnu større Money Detox, hvis du har mod på det senere 🙂
0 In Minimalisme

Garderobe Detox 1:1

Jeg tilbyder nu hjælp til Garderobe Detox 1:1.

Du skal sætte 4-5 timer af til en session, så hjælper jeg med oprydning og organisering af dit klædeskab.

Jeg ankommer bevæbnet med symaskinen, så vi nemt kan tilrette kjolen, der er lidt for langt, silketoppen, der er lidt for bred eller kjolen, der ville klæde dig bedre som en top.

Mit mål er at komme så langt som muligt med det tøj du allerede har, så du ikke behøver at købe nyt 🙂 Det er godt for miljøet og godt for din økonomi.

Prisen for et 4 timers besøg er 2000kr + eventuelle transportudgifter.

Skriv en kommentar her for tidsbestilling eller eventuelle spørgsmål.

Se eksempler på redesign her:

Redesign FTW

Min genbrugs-forårsgarderobe

Om at bruge det man har

4 In Minimalisme

Garderobe Detox

foto59

 

1) Hav et klædeskab, der bugner. Kombineret med en følelse af “ikke at have noget at tage på”.

2) Vær klar til at ændre din tilgang til, hvornår du har “tøj nok”.

3) Find alt dit tøj frem fra skabe, skuffer, kasser, kælderrum, loftsrum og lignende opbevaringssteder.

4) Fordel tøjet i kategorier. Fx bukser, kjoler, toppe og jakker.

5) Tag én kategori af gangen og sorter den i to bunker.
– Elsker-bunken. Du elsker at have tøjet på, bruger det jævnligt og kan reelt passe det. Hæng dette tøj tilbage i skabet.
– Elsker ikke-bunken. Lad dette tøj ligge til næste sortering.

6) Gå nu tøjbunkerne udenfor skabet igennem igen, og fjern alt det tøj du ikke kan passe. Sorter det i en genbrugsbunke og i en sælges-videre-bunke.

7) Fjern nu det tøj der kræver enten reparation eller omsyning. Læg dette i en bunke for sig, giv dig selv en frist på 1 eller 2 måneder og ryk så tøjet over i genbrugs- eller sælges-bunken, hvis du ikke får det repareret/syet om.

8) Hæng nu det ”overlevende” tøj tilbage i skabet.

9) Giv dig selv en shoppe-pause. Gerne en måned eller mere, hvor du kun går med det tøj, der nu hænger i dit skab. Efter denne shoppe-pause fjerner du løbende det tøj du ikke får brugt, fordi du reelt ikke har lyst til at have det på. Læg dette tøj i genbrugs- eller sælges-bunken.

10) Når shoppepausen er overstået, kan du gå ud og købe de ting du har opdaget, at du reelt mangler. Pointen med en garderobe detox er ikke at holde købestop for evigt, men at tage en pause for at forholde sig til skabets indhold og sætte en pause på den evige jagt efter mere nyt. Og ved at fjerne det tøj der ikke passer skabes der et bedre overblik. Det er nemmere at opdage behovet for et par jeans der sidder rigtigt godt, når der ikke ligger 10 par og signalerer, at du har masser af jeans. Hellere et par der sidder perfekt, end ti der bare fylder op.

 

Hav en dejlig aften derude.