Project Handmade

Mit arbejde med 360 graders listen, handler i bund og grund om at beskytte mit eget hoved. Som David Allan skriver, så er dit hoved skabt til at få ideer – ikke holde ideer. Og har jeg opdaget, at når jeg går og prøver at huske på en masse ting samtidig, så er der ikke plads, eller båndbredde, til at tænke kreativt. Eller bare tænke. Så jeg er stor fan af at skrive de ting ned, som jeg gerne vil huske. Desværre så glemmer jeg ofte at få vedligeholdt listen – og så springer jeg opgaverne over og får ikke skrevet de nye projekter på – og så strander listen et sted i huset, hvor den støver til.

Det samme er egentlig sket igen. På ganske kort tid. Hvilket jeg tager som udtryk for, at jeg har en indre modvilje mod at have overblik over de ting, som jeg gerne vil have gjort. For hvorfor skulle jeg ellers “smide bogen væk”. Suk. Så nu har jeg fundet bogen frem igen – giver den en fast plads på mit skrivebord – og går tilbage til planen om at få krydset bare et punkt af listen hver dag.

En anden ting, som jeg har opdaget er, at jeg trives rigtigt godt med at få gjort tingene færdig med det samme. Et praktisk eksempel er, at vi skulle have ryddet op i skuret, hvilket kæresten kastede sig over lørdag. Og da han var færdig, så passede det lige med, at han kunne nå på genbrugspladsen med de overskydende ting. Så hele projekt “ryd-op-i-skuret” var igangsat og fuldendt på samme dag. Det skaber en fed energi, at der ikke er nogen løse ender, der får os til at føle, at vi endnu ikke er nået i mål, og dermed kan sætte et kryds ved det punkt.

Det er jo ganske lavpraktiske råd, som bliver givet her på kanalen. 1) skriv tingene ned. 2) gør tingene færdig med det samme 🙂 Men helt ærligt, så er det jo også en lidt minimalistisk tilgang til at “få tingene gjort” og det passer mig fint 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Jeg ville egentlig have skrevet mere om listen her til aften, men jeg havde en oplevelse idag, som jeg gerne vil dele og høre jeres tanker om. Min mindste dreng havde farvel-fest i børnehaven. En fest, hvor hans fantastiske pædagoger lægger den røde løber ud, pynter op, laver mad og forkæler børnene. Og at dømme ud fra den høje musik, diskolysene og de røde kinder, så havde de haft det super sjovt. Da vi voksne kom for at hente vores trætte unger hjem, så havde de arrangeret fremvisning af en dukke-teater-film, som ældste årgang havde lavet, og som var så sød og sjov.

MEN (kunne du godt se, at der kom et men) undervejs i filmen, som varer godt 15 minutter, så får først een og så over halvdelen af børnene, som var sat i centrum på en madras foran filmfremviseren, hentet mobiltelefoner fra deres forældre, og sad og filmede skærmen, hvor filmen blev vist. Og efter fem minutter, så sad de enten og dimsede med telefonerne, filmede filmen eller rendte forvirret rundt.

Hele seancen blev, hvis man er lidt kritisk omkring brug af skærme, lidt et billede på, hvordan vi viser børn, at verden skal opleves – helst igennem en skærm. Alternativt, så kunne de respektive forældre have sagt nej til brug af mobiler, bedt deres børn om at placere måsene tilbage i madrassen og vise noget respekt for det arbejde, som de selv har været med til lægge i filmen.

Er det mig, som er helt håbløst gammeldags, når jeg havde foretrukket, at ungerne holdt fokus på filmen i de små 15 minutter, som den tog – og om ikke andet – at deres forældre havde hjulpet dem til at holde det fokus?

Vi lever ikke et analogt liv herhjemme, og vores børn har adgang til både ipads, xboks og pc’er – men det er os voksne der bestemmer mængden – og pt. er der helt skærmfrit mandag – torsdag, hvilket har givet dem ro til at lege i stedet for at gå og vente på, hvornår de måtte sidde med hovedet i skærm igen. Og de får ikke lov til at sidde med en skærm blot fordi de skal sidde og vente i få minutter hos frisøren, lægen eller restauranten. Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at vælge den nemme løsning og “pause” sit barn med en skærm, for at slippe for uro eller ballade. Men det virker som en kortsigtigt løsning, hvis de så aldrig lærer, at man nogen gange må acceptere lidt ventetid – det kan godt gøre deres skoletid til svær.

Så vi kan måske overveje, hvilke børn der er vi sender videre i skolesystemet, og senere ud i verden, hvis de har fået en “digital sut”, hver gang de skulle vente bare et øjeblik. Og det burde efterhånden være bevist, at mobiltelefoner bare ved deres tilstedeværelse, skader vores evne til at holde fokus og være opmærksom. Så deeet….!

Jeg er helt med på, at vi ikke skal skrue tiden tilbage til, at børnene kunne vælge mellem at hjælpe til i marken eller lege med en pind i jorden. Og jeg mener faktisk, at skærme og al mere eller mindre ny elektronik har en berettigelse og en plads i det samfund, som vi alle er en del af. MEN jeg føler pt. at vi er igang med at frarøve vores egne børn evnen til at fokusere og evnen til at være mentalt tilstede i et øjeblik, uden at skulle aktiveres og måske endda selv finde på noget at lave – og helt skrækkeligt – måske nå at kede sig en lille smule. For det er netop når man keder sig, at hjernen vokser (hvilket mine børn vil hade mig for evigt for at have gjort til et motto – jeps – jeg er DEN mor :)).

Hvad tænker du? Er jeg bare gammel og forstår ingenting? Hvad er din tilgang til børn og skærme?

-0-

Forleden havde vi en diskussion om fordele og ulemper ved at være på facebook – i den ofte omtalte facebook-gruppe. Ja, ironien er ikke spildt på mig 🙂 Og selvom jeg ofte har skrevet om mine forsøg på at skære ned på skærmtid aka telefontid for mig selv for at give plads til, at min hjerne også kan kede sig ind imellem – og vi har ret skrappe skærmregler for vores børn – så har jeg aldrig beskrevet min tilgang til de sociale medier her på bloggen.

Instagram

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret aktiv på instagram. Jeg har haft og har stor glæde af at dele kreative projekter og tanker om et bæredygtigt liv, som min familie virkelig helst vil slippe for at høre mere om, og jeg bruger også instagram som en kanal til at sælge mine strikkeopskrifter. Jeg sørger for kun at følge profiler som reelt inspirerer mig, så ingen tomme glansbilleder uden ægte personer bag.

Facebook

Ud over verdens bedste facebook-gruppe, så følger jeg kun få grupper og virksomheder på facebook. Og igen, så un-følger jeg dem i det øjeblik de ikke skaber inspiration eller giver relevant viden. Jeg har også trykket un-follow på de fleste af de facebook-venner, som jeg er i kontakt med via facebook. Det er simpelthen ikke vigtigt for mig, hvad en gammel skolekamerat skal have til aftensmad 🙂 Og jeg følger reglen, at hvis jeg ikke ville krydse gaden for at sige hej til personen i real-life, så skal jeg heller ikke være venner med dem på facebook. Og jeg håber, at folk gør det samme med mig. Min tanke er, at hvis der sker noget vigtigt i en tidligere klassekamerats liv, så skal jeg nok finde ud af det uden facebook – og ellers var det ikke vigtigt nok.

Bloggen

Jeg bruger bloggen som outlet for mine lidt skøre planer om at blive gældfri, lave mit eget tøj og redde verden een grøn hverdagsvane af gangen 🙂 Da jeg startede med at skrive bloggen tilbage i 2014 var jeg ret bevidst om ikke at sprede mig over for mange kanaler, så jeg har ikke en facebook-profil til bloggen, og er ikke på andre sociale medier end instagram. Hvis jeg mister læsere af den grund så går det nok. Det vigtigste for mig er at holde det simpelt (nok ingen overraskelse) og bevare den rene glæde ved at skrive og formidle, som hurtigt kunne blive drænet af at skulle vedligeholde for mange sociale medie-feeds.

-0-

Jeg har ingen planer om at droppe sociale medier, da jeg får stor inspiration og glæde ud af at være i kontakt med så mange søde, dygtige, grønne og kreative mennesker hver dag. Og jeg føler, at det giver mig en mulighed for at dele mine tanker om det bæredygtige, minimalistiske liv med andre end min nærmeste familie – og om ikke andet – så er de glade for at nogle andre kan lægge ører til ind imellem 🙂

Hvordan bruger du sociale medier? Er de til mest skade eller gavn i dit liv?

-0-

Jeg fik et par timer alene hjemme foræret idag, da alle tre drengene var på tur, hvilket gav mig flere timer i et tomt hus, med kaffe, solskin og en god bog. Efter flere weekender med mange (gode, hyggelige) planer, så kan jeg virkelig mærke, hvor stor en forskel det gør for mig at have nogle timer i komplet fred og ro. Og det er ikke et fravalg af hverken kæreste, børn, venner eller familie – men jeg nyder virkelig at være helt alene – uden planer – bare med fred og ro.

Egentlig er jeg ikke vild med mærkater, der skal definere mig eller andre, men jeg vedkender mig gerne min introverte side og jeg ved, at det egentlig bare betyder, at jeg lader op alene – fremfor ekstroverte – som får energi af at være sammen med andre. Det er ikke en undskyldning, og den ene type er ikke bedre end andre, men det hjalp mig, da jeg blev gammel nok til at hvile i mig selv og erkende, at der er sådan jeg fungerer.

Det er nok heller ikke tilfældigt, at jeg er så glad for at strikke. Netop den meditative, lidt tilbagelænede energi, som strikning kan skabe i kroppen, er netop den følelse, som jeg skal bruge for at få ny energi. Og jeg ved, at når jeg giver mig selv lov til, og mulighed for at trække mig til tilbage og samle energi, så er jeg så meget værd – for mig selv og andre – igen bagefter.

Iøvrigt så blev dagen idag blev også brugt på at få udført et par af punkterne på listen – og så og skrive syv nye på. Så et skridt frem og to tilbage på den front 🙂 Men jeg virkelig mærke at det har hjulpet at få skrevet tingene ned, allerede fordi jeg så ikke prøver at huske det hele – men også fordi jeg rent faktisk nåede en del idag, hvilket jeg ikke tror var sket uden. Jeg tror på, at en del af løsningen på en nemmere hverdag, er at få skrevet tingene ned løbende og så holde et flow i at få dem gjort. Så der ikke ophober sig dårlig energi ved følelsen af, at opgavebunken bare vokser og vokser. Og her taler jeg ikke om de dagligdagsting som at gøre rent og handle ind – men de ekstra ting – bestille pas til barnet, sende en pakke, bære ting til genbrug, ringe til forsikring osv.

Jeg tror på, at det kan give mig mere ro i hovedet – og dermed mere energi – hvis jeg bliver ved med at skrive de ting, som jeg skal huske på listen og rent faktisk får dem gjort 🙂

Og hvis du savner inspiration til en mere enkel eller grøn hverdag, som kom med i verdens bedste facebook-gruppe – gruppen med de sødeste og mest hjælpsomme medlemmer. Basta.

Og ja, dette indlæg var en overspringshandling fra at få løst et punkt på listen. Så deeet …. 🙂

God lørdag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.