Økonomi
-
Mød FIRE-folket #2
Tak for jeres fine modtagelse af første FIRE-interview på bloggen. Jeg er vild med, at FIRE-bevægelsen kan inspirere flere til at gå alternative veje på privatøkonomi-fronten. Og jo mere vi taler åbent om økonomi med hinanden, jo klogere bliver vi alle, så mere af det, tak 🙂
Og nu direkte til interviewet:
Hvem er du?
Sune, 32 år, cand. It. Informationsvidenskab, Forretningskonsulent/systemforvalter hos Aarhus Universitet, i et forhold.
Hvor langt er du nået i din FIRE-rejse?
Jeg er stadig relativt tidligt på rejsen. Ser vi kun på mig og min mulighed for at opnå FIRE, så er jeg vel 20%-25% af vejen. Jeg er dog ikke gift endnu, har endnu ikke børn og ejer ikke en bolig, så jeg går ud fra, at mine udgifter når at ændre sig en del de næste år, hvilket også vil have indflydelse på FIRE-rejsen.
Hvad er dit bedste sparetrick?
Madplaner. Man kan virkelig spare mange penge ved at sætte system i madforbruget og undgå madspil. Bor man i en større by, og tillader dagligdagen det, så drop at have bil.
Hvad sparer du ikke på?
Is om sommeren, det er min store svaghed.
Hvad var din bedste investering?
Et bredt, globalt og billigt indeksprodukt til at opnå eksponering mod aktier.
Hvad er dit bedste investeringsråd?
- Tidshorisont: Minimum 5 år.
- Strategi: Passiv, årlig rebalancering.
- Indhold: Én global aktiefond og én lokal obligationsfond
- Lav risiko: 25% aktier og 75% obligationer
- Mellem risiko: 50% aktier og 50% obligationer
- Høj risiko: 75% aktier og 25% obligationer
- Fokus på de tre optimeringsparametre:
- Risikohåndtering
- Omkostninger
- Skat
Kan alle gå FIRE-vejen?
Grundlæggende tror jeg, at alle kan, men at kun få formår at gøre det. For det første er FIRE et marathon og ikke et sprint. Det betyder, at det kræver disciplin og vedholdenhed såvel som evnen til at behovsudsætte. Det er ikke egenskaber, der ellers dyrkes ret meget i samfundet. Derudover tror jeg, at det er mere realistisk i et land som Danmark at skrue væsentligt ned for mængden af arbejde, fremfor helt at kvitte det at tjene penge på at arbejde. Det er nok konsekvensen af at bo i en velfærdsstat.
Hvad betyder det gode liv for dig?
Det er jeg ikke helt skarp på endnu. Og det er faktisk en af de ting, som jeg håber på at finde ud af igennem min vej mod FIRE. Det er stadig et relativt uskarpt billede for mig, men jeg ved, at det består af et liv der ikke leves i travlhed. Det er et liv, hvor tid skattes som den vigtigste ressource og hvor tiden brugt på et arbejde ikke fylder så meget, som det gør for det moderne menneske anno 2019.
Det er et liv, hvor der er plads til at lære kontinuerligt og hvor det at blive klogere på mig selv og min omverden har en central plads. I det gode liv er en sund økonomi central således, at økonomien aldrig bliver et problem. Som byboer kan jeg også mærke, at det gode liv bør bestå af mere fuglekvidder, lugten og lyden af havet samt jord under neglene, end det gør pt. Vigtigst af alt er dog, at det er centreret omkring en familie og at vi sammen har en tryg og god base.
Hvordan ser dit liv ud om 5 år?
Mit bud er, at jeg er blevet gift og der er kommet et par børn til. Det kunne også sagtens tænkes, at jeg er blevet eller er ved at blive husejer. Derudover følger vi som familie en art FIRE-plan, som er skræddersyet til det, som vi sammen gerne vil opnå og de drømme der tæller for mig og min familie. Vi skal finde en model der passer til os og ikke en der der bare er min.
Hvad er dit råd til en FIRE-nybegynder, som gerne vil i gang?
Forstå, at det handler om rigdomsformlen.
For at blive rig(ere) kan du:
- Tjene mere,
- Forbruge mindre &
- Investere
Det er de tre områder, der kan optimeres i forhold i forhold til at opnå den økonomiske del af FIRE. Lad være med at prøve at mestre dem alle på én gang, men tag tingene i et tempo der passer dig. Der er tale om et marathon, ikke et sprint, og det stiller krav til udholdenhed på den lange bane.
Er man ikke vant til at lære, så skal man lære at lære. Det er vigtigt, fordi der er nogle emner, man er nødt til at opnå noget viden omkring. Her tænker jeg specielt privatøkonomi og investering. Dernæst er man langt bedre tjent med at kunne mest muligt selv og det kræver, at man bliver bedre til at suge viden til sig, både i teori og praksis. Derudover, er det vigtigt at nå til en realisering af, at man ikke bliver lykkeligere af at forbruge en masse penge. Forstår man det, bliver rejsen mindst lige så vigtig som målet.
-o-
Tak til Sune for at dele sin tanker om vejen til FIRE. Vi er ret enige om, at livet gerne må består af mere end arbejde og særligt markant mere familie og fuglekvidder 🙂
Du kan læse mere om Sune og FIRE på hans blog, som jeg gerne vil anbefale, som een af de ganske få danske blogs om emnet. Og hvis du er nysgerrig kan du også få meget mere inspiration og viden i hans facebook-gruppe, som er den største danske FIRE-gruppe.
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Mød FIRE-folket #1
Vi har før talt om FIRE-bevægelsen her på bloggen, og jeg har aldrig lagt skjul på, at to af mine store privatøkonomi-helte, netop er forfædrene til den internationale FIRE-bevægelse: Jacob Lund Fisker og Mr. Money Mustache.I den seneste tid har tankerne bag FIRE, bevæget sig til Danmark, og da jeg vil gribe enhver chance for at sætte fokus på privatøkonomi, minimalisme og alternative måder at leve det gode liv, så har jeg bedt et par af de danske FIRE-folk om at fortælle lidt mere om dem selv.
Her er første interview:
Hvem er du?
Mit navn er ’Genboen’. Jeg er en 29-årig mand, der har været på arbejdsmarkedet i 5 år, efter jeg som 24-årig afsluttede min kandidatuddannelse i matematik-økonomi fra Københavns Universitet. Jeg bor sammen med min kæreste og vi har ingen børn.
Hvor tæt er du på FIRE lige nu?
De seneste 2½ år har mit forbrug faktisk været lavere, end de dividender jeg har modtaget fra mine aktier. Min nuværende nettoformue er på lidt over 40 gange mit årlige forbrug. Baseret på disse tal har jeg således nået FI (Financial Independence). På sigt kunne jeg dog godt forestille mig, at mit forbrug kommer til at stige den dag, jeg (forhåbentligt) får børn og så vil jeg også gerne have lidt mere ’buffer’, så formuen også kan klare et meget stort aktiekrak.
Herudover har jeg nok altid være mere optaget af FI-delen i forhold til RE-delen, idet jeg er et produktivt væsen, der er glad, når jeg producerer noget meningsfyldt. Når det endelige FIRE-mål er nået, tvinger det dog mig selv til at spørge, om jeg arbejder med det, jeg har allermest lyst til, uafhængigt af hvad lønnen er.
Fortæl om din FIRE-rejse
Siden jeg var barn, har jeg altid været optaget af at spare op og ikke ødsle mine penge væk. Dengang vidste jeg intet om FIRE-begrebet, men fulgte alligevel mange af principperne. Allerede som 14-årig købte jeg de første aktier, efter jeg fik overtalt mine forældre til at godkende købene, da det jo formelt set er forældrene, der disponerer, indtil man bliver 18 år. Mine to første investeringer var på hver ca. 1.500 kr, men så var jeg i gang!
Mens jeg studerede, var jeg i stand til at holde mit forbrug lige omkring det beløb, jeg modtog i SU. Herudover havde jeg et fritidsarbejde og jeg valgte også at modtage SU-lån – alle pengene fra disse to ting blev investeret i aktier. I gennemsnit havde jeg en forbrugsrate på 60%, mens jeg studerede (Forbrug/(SU-bidrag + Løn fra fritidsarbejde efter skat)). Dette resulterede i, at jeg rundede den første million i nettoformue allerede mens jeg studerede – vel at mærke uden at have modtaget nogen form for arv eller andet ’snyd’.
Da jeg startede på fuldtidsarbejdet begyndte det at blive rigtigt interessant – lønnen var noget højere end SU’en og jeg øgede mit forbrug en smule. Bl.a. købte min kæreste og jeg en lille bil og den nye frihed det gav, var jo vild luksus i forhold til det, vi var vant til på SU! MEN forbruget fik ikke lov til at stige i nærheden af det, som lønnen steg med i forhold til SU. Dermed oplevede jeg både en øgning af livsstil og en meget lavere forbrugsrate. Siden jeg startede med fuldtidsarbejde, har jeg været i stand til kun at forbruge 22% af min indkomst efter skat (inkl. pensionsindbetalinger efter skat) i gennemsnit.
Hvad er dit bedste sparetrick?
Fokus på de store faste udgifter! Især biler, da alle ved, at det er et aktiv som bare falder og falder i værdi over tid. Min kæreste og jeg kører rundt i en 5 år gammel Skoda Citigo. Jeg nyder hver dag, når jeg kører på arbejde og holder parkeret ved siden af den ene store BMW og Audi efter den anden. I løbet af dagen falder værdien af mine kollegaers biler altså minimum 4 gange mere i værdi end vores lille Skoda Citigo!
Herudover er der jo meget høje afgifter på biler i Danmark, hvorfor det er endnu mere oplagt at spare her. Om man bruger 2.000 kr./mdr. (inkl. afskrivninger) på en bil eller 10.000 kr./mdr. (inkl. afskrivninger) på en bil om måneden betyder langt mere, end hvorvidt man en gang imellem køber en overpriset kaffe i København til 40 kr. – hav styr på proportionerne i udgifterne!
Slutteligt tænker jeg altid på denne måde, når jeg skal købe noget: Hvor mange minutter/timer skal jeg selv arbejde for at få råd til det, jeg tænker på at købe? Hvis man f.eks. overvejer at gå på en restaurant til 1.000 kr. og selv har en timeløn (før skat) på 250 kr., så skal man pga. skatten (lad os holde det simpelt og sige at skatten er 50%) selv arbejde hele 8 timer for at få råd til restauranten! På en brøkdel af den tid kan man altså nå at lave et ret lækkert måltid derhjemme i stedet og kun gå på restaurant ved specielle begivenheder!
Hvad sparer du ikke på?
Hmm.. den var ret svær, idet jeg altid tænker grundigt (og måske lidt for meget!) over, hvad jeg bruger penge på. Jeg HADER at betale for meget for noget! Men et sted hvor jeg ikke har sparet er faktisk på bolig – min kæreste og jeg bor i et 136 m2 nyt hus i to plan og vi er altså kun to mennesker! Det er ret luksusagtigt, hvis jeg selv skal sige det. Men det skyldes også, at huse, modsat biler, har det med stige i værdi over tid, hvorfor jeg hellere vil bruge flere penge på en bolig i stedet for flere penge på en bil.
Generelt med boliger gælder det om at eje i stedet for at leje i Danmark pga. de gunstige skatteregler, hvor evt. boligprisstigninger er skattefrie for sin egen bolig, modsat aktieindkomst over 54.000 kr., der beskattes med 42%. Inden man begynder for meget med at investere i aktier, bør man således lige overveje først at skifte lejeboligen ud med en ejerbolig.
Hvad var din bedste investering?
Min bedste investering har været altid at have 100% af min frie kapital investeret i aktier – dermed har jeg både fået del i nedturene og opturene på markedet. Historisk stiger aktiemarkedet mere end det falder og man kan faktisk ikke forklare, hvorfor aktier historisk har haft så godt et afkast i forhold til risikoen.
Mere specifikt er min bedste investering, at jeg i 2012 købte en del aktier i et selskab til en gennemsnitskurs omkring 12 kr. Jeg brugte en stor del af min frie kapital på denne aktie, da jeg virkelig synes at prisen var for lav i forhold til værdierne i selskabet. Siden dengang har selskabet udbetalt dividender på i alt 14,5 kr. og kursen er i dag er over 60 kr., dvs. mine penge er blevet mere end 6-doblet inkl. dividender. Alle investeringer er selvfølgelig ikke ligeså gode som denne og jeg har også tabt penge på andre aktier – alt i alt har det dog været en rigtig god forretning!
Hvad er dit bedste investeringsråd?
Først og fremmest skal man gøre op med sig selv, om man synes det er sjovt at følge selskaber, læse regnskaber og lave værdiansættelser. Det synes jeg og derfor følger jeg en strategi, hvor jeg forsøger at finde selskaber, hvor jeg vurderer værdien af selskabet til at være højere end hvad aktiemarkedet synes. Disse selskaber køber og holder jeg tålmodigt og venter på at de stiger i værdi, mens jeg sideløbende ofte modtager udbytter. Disse selskaber holder jeg ofte i meget lang tid bl.a. pga. skatten, idet man først skal betale skat af aktiegevinster, når de realiseres. Ved at holde aktierne i mange år kan man således udskyde skatten længe.
Hvis man derimod ikke synes at det er sjovt at læse regnskaber osv. så er der stadig masser af forskellige muligheder for at investere og få del af de gode aktieafkast. Hvis man er tilfreds med at få ’markedsafkastet’ (minus omkostninger), er der masser af indeksforeninger derude, hvor man bare køber et enkelt papir og dermed har eksponering til hundrede-/tusindvis af aktier – dette er meget bedre end blot at have pengene stående på en bankkonto!
Hvis man gerne vil spare omkostningerne til indeksforeningerne og acceptere, at det er lidt mere bøvlet, kan man også vælge at købe en bred vifte af f.eks. 30 forskellige aktier i etablerede selskaber, der betaler udbytte. Afkastet vil ikke være præcis det samme som ’markedet’ (nogen år vil det være bedre, nogle år værre), men man vil spare omkostningen til indeksforeningen.
Hvad betyder det gode liv for dig?
Jeg har fundet ud af, at der hvor jeg selv er mest glad, er når jeg er aktiv og/eller laver noget produktivt – f.eks. en gå-/løbetur i naturen, arbejde på et lille træprojekt eller havearbejde på en solskinsdag. Omvendt har jeg en tendens til hurtigt at blive rastløs, hvis jeg ikke har noget at give mig til – derfor er jeg heller ikke voldsomt god til f.eks. 14 dages strandferie, da jeg hurtigt begynder at kede mig. Hvad er det gode liv ellers for mig: tid med familie og venner, samt frihed til at kunne gøre hvad man vil og ikke være bekymret over hvorvidt man f.eks. bliver fyret fra sit arbejde.
Hvordan ser dit liv ud om 5 år?
Det er et svært spørgsmål, som jeg slet ikke kender svaret på! Først og fremmest håber jeg, at jeg til den tid er super-far til nogle dejlige børn. Herudover håber jeg, at jeg til den tid bruger mindre tid på en stol foran en computerskærm! I stedet håber jeg at bruge friheden fra FI til at lave flere og måske større projekter – jeg kunne f.eks. godt tænke mig selv at renovere et hus en dag! Jeg vil også gerne bruge en større del af min tid på at hjælpe andre mennesker på den ene eller den anden måde – jeg har f.eks. altid nydt at lære fra mig og undervise andre i matematik og økonomi.
Kan alle gå FIRE-vejen?
Ja! Det mener jeg at alle i Danmark kan. Men det er nok ikke alle der vil! Selvfølgeligt er det nemmere at opnå FIRE des højere indkomst man har – men FIRE er muligt på ethvert indkomstniveau i Danmark. Og evnen til at kunne spare og tænke sig om i forhold til sit forbrug er endnu vigtigere for folk med lavere indkomster, idet 1.000 kr. sparet her betyder meget mere end for folk med høje indkomster.
Hvad er dit råd til en FIRE-nybegynder, som gerne vil i gang?
For at kunne ændre på noget er man nødt til først at måle det og finde ud af, hvor man står lige nu! Start derfor med at lave et regnskab over alle de penge der er gået ind og ud af dit liv for hver af de seneste 6 måneder. Lav ligeledes en opgørelse over samtlige dine aktiver (bolig, aktier, penge på konti osv.) og passiver (gæld) og find ud af hvad din nettoformue (aktiver minus passiver) er.
Når du har disse tal, begynder du automatisk at tænke over din økonomi som om det er en virksomhed, der skal generere overskud og øge nettoformuen – og netop virksomhedstankegangen er altså meget nyttig, hvis man gerne vil have nettoformuen til at vokse, så man kan opnå FIRE.
Fokuser først på udgifterne de seneste 6 måneder og overvej grundigt hvor mange af disse, der kan skæres væk fremadrettet, så forbrugsraten kommer ned. Kig også på om du har mange penge stående på en indlånskonto til 0% i rente – for at opnå FIRE er det essentielt at disse penge investeres, så de kan vokse. Tænk på dine investerede penge som små arbejdere, der hver dag arbejder for dig helt uden, at du skal gøre noget – sådan nogle arbejdere vil man gerne have mange af.
-0-
Tak til “genboen” for at dele tanker og erfaringer.
God aften derude 🙂
-0-
-
Sådan rydder du op i din privatøkonomi
Sidste lørdag havde jeg den store fornøjelse at holde et lille oplæg på Nordic Invest Camp, hvor jeg talte om, hvordan man bruger minimalisme som løftestang til at rydde op i privatøkonomien. I oplægget delte jeg ti tips, eller minimalisme-hacks, der kan lede på rette vej. De faste læsere af bloggen kender dem allerede, men resten kan læse med her 🙂
10 tips til at rydde op i din privatøkonomi
- Hold et købestop
Ved at holde købestop i en kortere eller længere periode, får du nulstillet dine forbrugsmønstre og kan nemmere se, hvis du har fået dårlige forbrugsvaner.
Brug forbrugspausen til at mærke efter, hvilket forbrug der giver glæde til dig, og brug så kun dine penge der.
- Overvej et gældfrit liv
Jeg har et stærkt ønske om at være helt gældfri, hvilket kan være svært at forklare folk, der gerne vil dele gæld ind i god og dårlig. Men for mig gør det ingen forskel, jeg vil hellere have frihed til at beholde alle de penge jeg tjener og ikke give nogle af dem til banken. I min tid har jeg haft SU-lån og nu boliggæld, hvoraf banklånet heldigvis hurtigt blev betalt af. Og jeg har ingen planer om nogensinde at have anden gæld end realkredit. Basta.
- Vær taknemmelig
Øv dig i taknemmelighed. Hvis du er taknemmelig for det, som du allerede har og tror på, at du er god nok som du er – så har reklamerne ingen magt, og kan ikke fortælle dig, hvad du skal købe for at blive okay. Når du er taknemmelig for det, som du allerede har, så passer du også bedre på dine ting, så de holder længere.
- Drop sammenligningerne
Stop sammenligning med nabo/venner på facebook, eller kollegerne på arbejdspladsen. Folk viser kun de gode sider af deres økonomi frem, og du ved ikke, hvordan der ser ud bag facaden. Nogen sidder i gæld til halsen, andre har arvet og en tredje bruger alle sine penge på lækre biler, fordi det gør ham glad. De færreste har råd til det hele
- Hav respekt for pengene
Det er så nemt at underkende tyve kroner her og der – men respekt for penge er en øvelse. Hvis man vænner sig til at respektere de små beløb, så sender du et signal til hjernen om, at du er god til passe på dine penge og det vil smitte af, også når det gælder de større beløb.
- Vær materialistisk
Køb få ting og køb kvalitet. Hvis ting går hurtigt i stykker, så vend dig til at sende dem tilbage til butikken. Dels for at få pengene tilbage, og dels for at tale ind i, at vi kræver at de holder op med at sælge bras, der holder kort tid og skaber både pengepung og miljø. Det er også en form for bevidst forbrug. Giv kvalitet til børn – lad dem ikke vokse op med forventningerne om at ting nemt går i stykker – så vil de ikke forvente bedre.
- Dyrk gratis oplevelser
Mindre shopping kan give mere tid. Hvad skal den bruges til? Hvis tiden du sparer på at shoppe mindre, går til biografture eller legeland, så er du lige vidt. Hav no-spend-dage, tag på tur med madpakker og cykler, brug hjemmebiograf eller hyg med hjemmespa.
- Kend din pengehistorie
Hvad er din pengehistorie? Er det, at du ikke “har styr” på dine penge og at du ikke kan “finde ud af tal”. Eller er det, at det er nemt for dig at tjene penge og få dem til at blive hængende og til at yngle? En af de største forandringer i min tilgang til penge skete, da jeg opdagede om mig selv, at jeg lykkeligt kan leve for ganske lidt. Derefter er alle bekymringer omkring penge forsvundet.
- Drop livvstilsinflation
Det kaldes livsstil-inflation, den tendens, der er til, at hvis man tjener mere, så bruger man mere. Uden nødvendigvis at føle en større glæde, fordi man bare forbruger “fordi man kan”. Hvis man mærker efter, kan man finde det niveau af der et vist niveau af livkvalitet, som er “nok”, og når man er nået dertil, så vil mere ikke gøre een mere lykkelig. Og det er netop pointen, hvis du kan finde dit eget NOK, droppe det ekstra forbrug og spare forskellen op, så kan du også undgå at blive fanget af livsstils-inflation, og tanken om, at når man tjener godt, så skal man også bruge godt.
- Vær en investor, ikke en forbruger
Drop hovedløst forbrug, brug altid mindre end du tjener, få så lave faste udgifter som muligt og skab en buffer mellem dig og livet. Betal gælden af og væn dig til at investere hver måned, også bare en lille smule. Men keep it simple – ikke unødigt kompliceret – forstå dine investeringer fx de virksomheder du køber/produkter/lad aldrig en rådgiver tage din beslutning for dig. Lad det køre automatisk, og tænk så på noget andet end penge.
-0-
-
Om privilegie-blindhed
Et af de emner, som jeg ikke synes berøres nok i FIRE-bevægelsen, er emnet: “privilegie”. Særligt, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt alle kan blive økonomisk uafhængige, og svaret er: “Når jeg kan, så kan alle”, så bliver privilegie-blindheden særlig udtalt.
Når jeg har skrevet om mit ønske om at blive gældfri og med tiden måske endda helt økonomisk uafhængig, så har jeg prøvet at være ærlig om de forhold der gør, at jeg overhovedet kan sidde med disse overvejelser. Min nøjsomhed/sparsommelighed har nemlig siden jeg blev færdig med mit studie (og særlig da min kæreste også blev færdig), været et aktivt tilvalg og ikke affødt af nødvendighed. Og det prøver jeg at være helt ærlig om.
Jeg prøver også virkelig at gøre en indsats for ikke at være blind for de privilegier, der har ført os hertil, herunder:
- Familiebaggrund: Jeg er fra en familie (fordelt på to hjem), hvor det var naturligt at tage en videregående uddannelse, og mine forældre har støttet mig i denne beslutning, selvom det betød mange år med økonomisk smalkost.
- Økonomisk opdragelse: Jeg er vokset op familieforhold, hvor økonomisk sund fornuft var en del af opdragelsen. Jeg blev advaret (aka skræmmekampagne ?) om faren ved forbrugslån, og har som barn set mine forældre købe genbrug, passe på sine ting og generelt ikke leve over evne på noget tidspunkt.
- Samliv: Jeg har boet samme med den samme kæreste i snart 20(!) år. Vi har undervejs kunne dele alle udgifter, hvilket gør det billigere at leve og da vi har formået (indtil videre ?) at blive sammen, har vi undgået de omkostninger, der er forbundet med skilsmisse og opdeling af aktiver.
- Migselv: Jeg er hvid, heteroseksuel og rundet af middelklassen, derfor møder jeg i min hverdag markant mere goodwill og åbne døre, end hvis det ikke var tilfældet. Det er nemt at være blind overfor den medvind dette giver i livet.
- Helbred: Jeg har (7,9,13) undgået større, livsændrende sygdom, og har derfor kunne arbejde hele mit voksenliv, kun afbrudt af barslerne. Man kan naturligvis gøre visse ting for at holde sig sund, men generelt er et godt helbred et spørgsmål om held, og det er mere et lotteri end udtryk for beviste valg, om man rammes eller ej.
- Positivt sind: Bortset fra periode med teenage-sortsind, så er jeg optimistisk af natur, og ser generelt positivt på de ting, både gode og dårlige, der sker i mit liv. Det er muligt at ændre din grund-indstilling med hårdt selvudviklingsarbejde, men jeg tror på, at man er født med et sind, der kan tilte til den positive eller negative side, og at det er denne grund-indstilling man har at arbejde videre ud fra.
- Samfund: Jeg er født og opvokset i et samfund, der struktuelt og lovgivningsmæssigt er indrettet på en måde, så jeg som kvinde har kunne tage uddannelse, kunne holde barsel og fastholde arbejdet på trods af, at jeg har fået børn. Jeg har derfor ikke skulle vælge mellem børn eller karriere, men har i en vis grad (læs: i ganske lavt gear) kunne have begge dele.
Jeg har garanteret glemt en masse, men ovenstående liste er blot for at vise alle de steder, hvor jeg (og sådan nogle som mig) kan have særlig medvind i forhold til at have en sund økonomi og måske på den længere bane kunne opnå en form for økonomisk uafhængighed. Og for at vise, at svaret på, om alle kan gå samme vej, bare ikke er så nemt at svare på, som nogle privilegie-blinde FIRE-folk gerne vil have det til at være.
Når det er sagt, så vil jeg stadig mene, at de fleste vil have glæde af at få overblik over sin økonomi, og gøre det til en vane, aldrig at bruge mere end man tjener.
Tænker du over privilegie? Og hvad har jeg glemt?
God fredag derude 🙂
-0-
-
Om at investere i aktier
Ansvarsfraskrivelse: Alt hvad jeg deler herinde om investering er mine egne private erfaringer, og må ikke forstås som anbefalinger af hverken metode eller specifikke aktier.
Jeg har efterhånden fået en del spørgsmål om, hvordan jeg rent praktisk har grebet det at handle med aktier an. Jeg vil gerne dele mine erfaringer her på bloggen, dog med en understregelse af, at det netop er den måde vi har valgt at gribe projektet an på, og vores måde ikke vil være for alle.
Køber enkelt-aktier
Stik mod alle anbefalinger, så har vi valgt at investere i enkelt-aktier, fremfor at købe investeringbeviser. Årsagen er, at vi gerne vil have “hånden på kogepladen” og selv tage stilling til, hvordan vi placerer vores penge. Både når det gælder at kunne fremvælge “sorte” aktier (olieselskaber, lufthavne), men også for at være tvunget til at følge med i den politiske og makroøkonomiske dagsorden. Vi læser aviser på en anden måde nu, hvor vi selv har (ganske få) penge i klemme.
Planen er, stille og roligt at købe os ind i 20-25 forskellige selskaber, fordelt i forskellige brancher og lande, og derved prøve at holde en god spredning på vores risiko. Vi har “det lange lys på” og investerer kun penge, som vi (formodentlig) ikke skal bruge før om 20-30 år, så vi kan godt tåle at værdien svinger, hvilket aktiemarkedet gør. Konstant.
Vi bliver klogere
Vi startede med at købe aktier i august 2018, og slutningen af 2018 var præget af negative toner på aktiemarkedet, pga. handelskrig, klimakrise, brexit og generel euro-uro i Sydeuropa. Men vi prøver at holde fast i de strategier, som vi lægger og har allerede lært, at de dage hvor aktiemarkedet går i rødt, der skal vi holde fingeren fra salgsknappen, og gå væk fra pcen. Når en aktie falder, så har du reelt først tabt penge, hvis du sælger den. Og i de fleste tilfælde vil aktien stige igen, på den længere bane.
Vi har allerede lavet mange fejl, og kan allerede nu se, at vi er i farezonen for at tabe penge, når vi 1) bliver fristet af en spekulativ gevinst (Danske Bank), 2) ikke reagerer på vores mavefornemmelse og får købt i tide (DSV), 3) går for hurtigt ud af en aktie (Top Danmark og Vestas). Pointen er, at vi prøver at lære af hver fejl vi får lavet, og jeg vil hellere lave fejlene nu, hvor de er ganske få kroner på spil end senere 🙂
Vi søger viden
Som med alle nye projekter, så gælder det om at bygge viden op i starten. Så kan du nemmere køre på frihjul senere. Da vi startede vores rejse mod økonomisk frihed læste jeg meget om privatøkonomi, minimalisme og at leve nøjsomt, og de vaner vi skabte dengang, sidder på rygraden nu. Tilsvarende, da vi købte hus, så vidste vi virkelig lidt om de forskellige lånetyper og nægtede at stole på, at bankens sælgere ville give os det råd, der passede os bedst. Så vi brugte to måneder på at læse/diskutere/spørge rigtige voksne og så tage en beslutning, som vi selv kunne stå inde for.
Så det falder os naturligt at læse bøger/blogs om investering, og deltage i foredrag og generelt fylde viden på, så vi kan tage nogle gode beslutninger. Hvis det kan hjælpe nogen i gang, så deler jeg gerne min viden herinde, efterhånden som jeg bliver klogere 🙂
Noget helt andet, så er borgerforslaget om en dansk klimalov nu støttet af over 30.000 mennesker, og med denne fart, så når det de 50.000 i løbet af næste uge. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi får en klimalov, da der stadig mangler den sædvanlige vej gennem folketinget, med tre behandlinger og afstemning. Og da der ikke er et politisk parti med særlig interesse i at få loven gennemført, så er det vigtigt, at presset mod de politiske partier opretholdes også efter at borgerforslaget bliver fremsat. Men kæft, hvor er det stadig godt gået, og et stærkt signal om, at vi ønsker grøn politik og handling. Yay 🙂
-0-
-
Spar (og investér) dig rig (på frihed)
En af mine (mange) kæpheste omkring økonomi er, at man skal prøve at få det lange lys på, når man indretter sig økonomisk. De beslutninger, der idag kan virke rare og nemme, kan give gevaldige økonomiske tømmermænd på den lange banen. Ja, kviklån og afdragsfrihed, jeg kigger på dig.
Naturligvis, så er der forskellige faser i de fleste privatøkonomier. Vi har haft 6 år, hvor vi begge var på SU, og i den periode gjaldt det bare om at holde os flydende og ikke optage dyre lån. Det var ikke noget, der hed opsparing eller investering.
Da vi senere begge fik jobs, og stadig ikke havde købt hus, så var det vigtigt for mig, at vi ikke blev fanget i den typiske livsstil-inflation og bare brugte alt vi tjente. Så jeg fik overtalt kæresten til at oprette en opsparing, hvor der automatisk blev overført et beløb i starten af hver måned. Ved at prioritere opsparingen før alt andet, så var vi sikre på, at vi hver måned tog et skridt i retning af at have råd til udbetalingen på et hus. Og det gav tilladelse til at bruge de penge, som var tilbage på kontoen uden dårlig samvittighed.
Da vi flyttede i huset, var vi nødt til at optage et banklån, hvilket jeg jo har slet skjulte holdninger til, og vi gik derfor all in på at betale banklånet af så hurtigt som muligt. Det lykkedes efter 2,5 år, og det var en fed følelse rent faktisk at eje en større del af vores eget hus 🙂
De forbrugsvaner, som vi grundlagde i studietiden og i årene efter, har gjort, at vi stadig kan lægge penge til side hver måned. Og nu hedder projektet investering i aktier, så vi stille og roligt kan bygge en buffer op imellem os og det arbejdsliv, som ligenu ser ud til at skulle fortsætte til vi bliver 72 år. Det bliver et nej tak herfra!
Til de bekymrede vil jeg berolige jer med, at vi faktisk både har fået god mad, rejser og oplevelser undervejs igennem årene. Det kan være både sjovt og rart at leve et liv på budget, hvis man bare husker at bruge pengene der, hvor de giver størst glæde. For os betyder det lækre cykler, god mad, sushi og rejser. Til gengæld sværger vi til genbrug, når det gælder tøj, møbler, ting til hjemmet og vores bil 🙂
Vi er absolut ikke rige, men vi lever et rigtigt fint liv, og sørger for at vi hver måned kan investere lidt i, at vi får mere og mere frihed stående på kontoen. Det giver bedre mening for os, end mere forbrug.
Hvad er din tilgang til din økonomi på den “lange bane”? Har du en plan?
-0-
-
Black Friday er ikke problemet
Det er blevet så nemt, og lidt oppe i tiden at hade Black Friday, og jeg har da også selv pippet lidt i den retning gennem tiden. Men faktisk, så er det ikke Black Friday i sig selv, der er problemet. Black Friday virker blot som en forstærker for de forbruger-tendenser, som i forvejen hersker i det enkelte menneske.
Så hvis du er en bevidst forbruger, så vil du måske bruge Black Friday til at få 25 procent på en vinterjakke, som du i forvejen havde planlagt at købe, og rent faktisk mangler. Hvis du er en non-shopper, så køber du ikke noget denne dag, ligesom alle de andre dage. Og hvis dit gear er sat ind på overforbrug, a la mere vil have mere og lykkes findes i webshoppen, så giver du det nok ekstra gas denne dag.
Men det er for nemt at skyde skylden på en enkelt dag. Black Friday får os bare til at melde rent flag, og komme ud af busken som den slags forbruger vi nu engang er. På godt og ondt. Hvis Black Friday, som koncept forsvandt igen som dug for solen, så ville vi stadig have en overforbrug/brugogsmidvæk-kultur, og før den forsvinder, så er vi stadig på vej ud over kanten rent ressourcemæssigt.
Og så mangler vi lidt at tale om privilegie, igen. For det er nemt for mig, en (forholdsvist) velbetalt, akademikertype at rynke på næsen af lange køer foran butikkerne, tilbudsjagt og frygt for at gå glip af et lave priser. Men jeg tror da, at der er mere end een i køen, som er ude og købe børnenes julegaver og hvis økonomiske liv gøres lidt nemmere af, at der er noget at spare denne dag.
Men mon ikke de fleste af os, almindelige og uperfekte mennesker, kan have godt af at tænke en ekstra gang over, hvorfor vi jagter de lave priser, mangler vi virkelig flere eller nye ting, eller kan vi bare lade være med at købe noget nyt. Også denne dag?
For at citere min yndlings-radiovært Dave Ramsey: “We buy things we don’t need with money we don’t have to impress people we don’t like”.
Lad os bare lade være.
God aften derude.
-0-
-
FIRE (Financial Independence Retire Early) går mainstream …
Det er ikke nyt for gamle læsere, at jeg er kæmpefan af Mr. Money Mustache, som skriver bloggen af samme navn. Han er en canadisk fyr, nu bosiddende i USA, som taler direkte til min forkærlighed til kun at bruge penge lige der, hvor giver glæde for netop dig og dine. Hans skriverier er både sjove, filosofiske og lette at forstå, så jeg kan klart anbefale at kaste et blik på hans blog (som dog er på engelsk).
På det seneste har FIRE-bevægelsen påkaldt sig opmærksomhed i flere danske … lad os bare kalde det … mainstream-medier a la Godaften Danmark og BT, og så har vi vist også fået den mere almindelige danske i tale 🙂 Hvis konceptet FIRE er nyt for dig, så står det for Financial Independence Retire Early, og går kort sat ud på, at man lever på en sten, investerer resten, bliver økonomisk uafhængig og dermed selv kan bestemme, hvornår man vil stoppe med at arbejde.
Lidt som med minimalisme, så er der ikke rigtigt nogle regler for konceptet, så du kan danne din egen ide om, hvad FIRE betyder for netop dig. Jeg går målrettet efter at blive økonomisk uafhængig, ikke for at stoppe med at arbejde, men for at kunne gå markant ned i tid, så jeg får mulighed for at dyrke investering og iværksætteri mere intenst, end jeg har mulighed for nu.
Og mest af alt, så finder jeg bare stor glæde i at passe på ressourcer. Både når det gælder at droppe hovedløst forbrug, bekæmpe madspild, og at få mest muligt for pengene, også på den lange bane – ved at investere fremfor at forbruge.
Jeg er spændt på, hvad reaktionen fra den mere moderate del af befolkningen bliver på FIRE-bevægelsen, og jeg tror på, at hvis vi kan få mange med på at droppe det ligegyldige forbrug, så kan vi snige lidt klimakamp ind ad bagdøren samtidig 🙂
God aften derude.
-0-
-
Økonomi set i bakspejlet
Jeg håber, at din aften har været mere underholdende end min, som er gået med at opdatere vores regnskab for 2018. Jeg faldt af hesten engang i april, og så tager det altså mere end fem minutter at indhente det forsømte. Suk. Men jeg elsker det overblik det giver at få skrevet ned, hvor vores penge er forsvundet hen i løbet af året.
Hvis du skal vælge mellem konsekvent at føre regnskab eller at lave et budget, så vil jeg til enhver tid anbefale, at du bruger tiden på at lægge et budget. Regnskabet svarer nemlig til at styre en bil ved at kigge i bakspejlet, hvor budgettet er mere rettet mod fremtiden, og den retning du er på vej.
Men hvis du står foran at lægge lidt mere fokus på din egen privatøkonomi, så vil jeg virkelig anbefale at kigge på dine kontoudtog tre måneder tilbage og skabe et overblik over, hvor dine penge er forsvundet hen. Det giver et fint billede af gode og dårlige pengevaner, og hvor du vinder mest ved at skære ind til benet.
Hvis du har mod på det, så kan du også starte med en mini money detox, som en måde at kickstarte din økonomi. Men jeg kan aldrig anbefale at komme et halvt år bagud, hvis du gerne vil føre regnskab løbende, så nu holder jeg pause fra regnskabet, og så er det tid til the og strik 🙂
God aften derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
-
Om privilegie …
Når vi taler om forbrug, særligt om månedens forbrug i kroner og ører i verdens bedste facebook-gruppe, så bliver det meget tydeligt, at der er stor forskel på de økononomiske rammer, som vi hver især lever under. Hvilket igen gør det meget tydeligt, at vi har mere end een grund til at ville leve et mere sparsommeligt, økonomisk bevidst liv. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ønsker at leve det gode liv for mindre, fordi jeg kan, og ikke fordi jeg er presset økonomisk. Samtidig, så tror jeg oprigtigt på, at det gode liv ikke skal findes i kviklån og kedssomhedsshopping, men i KUN at bruge pengene der, hvor det giver mening for netop dig.
Men jeg kan også forstå, hvis det virker forkælet, at nogen opstiller falske “købestopsrammer” eller jagter drømmen om at blive økonomisk uafhængig og droppe jobbet, hvis man selv bogstaveligt talt må vende hver en krone for at have penge til hele måneden, eller bare drømmer om at finde et arbejde. Og jeg er ikke blind for det privilegie, der ligger i at kunne vælge at sætte sit forbrug ned, fremfor at være tvunget til det.
Men jeg tror stadig, at vi kan inspirere hinanden, uanset i hvilken ende af det finansielle spektrum vi måtte befindes os. Og jeg tror på, at uanset hvor du starter din rejse mod en mere bevidst privatøkonomi, så hjælper det at være i et fora, hvor det er accepteret, og nærmest påskønnet at tale om økonomi, for hvordan skal vi ellers kunne blive klogere, hvis det er noget vi “ikke taler om”. Tør du tale åbent om din økonomi?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.