Minimalisme
-
Garderobe Detox
Efter trekvart år med købestop overrasker det mig lidt, at jeg stadig kan finde tøj i mit skab som jeg ikke bruger. Købestoppet har sat en effektiv stopper for tilgangen af tøj. Og jeg har derfor ingen problemer med at dømme det tøj jeg ikke bruger “ude” og sende det videre til veninder eller genbrug, da det ikke kan være nye fejlkøb.
En ny sæson giver en fin anledning til at få kigget tøjet igennem, lægge sommertøjet væk og få overblik over tøjet til næste sæson. Tidligere kunne denne proces tage en dag og endte med, at jeg stadig havde masser af tøj i skabet, som jeg egentlig ikke brugte. Post-minimalisme tager det max en time og jeg ved at hvert stykke tøj, som overlever, er noget jeg kan passe, som passer til min hverdag og som jeg rent faktisk kan lide at have på.
Til efterår og vinter er det eneste jeg mangler, nye vinterstøvler, som erstatning for dem der “druknede” i skybruddet for tre uger siden. Men jeg har både overgangsjakke, vinterjakke, hue, vanter osv. liggende klar til når kulden starter for alvor. Jeg drømmer om at sy en kort uldjakke her til efteråret, og har nogle ideer til redesign af gamle kjoler fra min farmor. Men det er rart at vide, at selv om jeg ikke finder tiden til projekterne, så står jeg ikke og mangler noget akut alligevel.
På strikkefronten er jeg igang med en koksgrå cardigan. Meget anti-minimalistisk, for jeg mangler den jo absolut ikke men jeg tror aldrig at mit ønske om at levemedmindre slår igennem på garn-fronten. Hvilket nok eksemplificeres af billedet nedenfor. Særligt når jeg må erkende, at der er kommet en del strik til siden dette billede er taget.
-
Om en LUCAS vest til Frida og #brug-hvad-du-har-september
I weekenden var jeg en tur i mit evigt voksende garnlager. Fridas mor havde spurgt om jeg ville strikke en vest til Frida til vinter. Dette ønske passer rigtig godt med mit projekt for september som netop går ud på at bruge af garn- og stoflageret istedet for at fylde mere på. Jeg har en tendens til at planlægge projekter, købe materialerne og så går jeg i stå. Og efter nogle måneder når projektet er opgivet bliver stoffet eller garnet blot en del af lageret og jeg får ikke brugt det til noget særligt. Jeg vil være bedre til at bruge de materialer jeg har ved hånden, og derved dels blive presset lidt på kreativiteten og få fuldført nogle at de projekter, som jeg har haft i tankerne længe.
Med videresendelsen af denne lille vest er garnlageret skrumpet med næsten 100 gram. Jeg strikkede to garntyper sammen, og begge typer har ligget og modnet på lageret siden 2011. Den ene er uld/cashmere fra www.garnudsalg.dk. Jeg købte en cone med 500 gram i 2012 og har indtil videre strikket en cardigan til mig selv og en vamset vintersweater til min mor, og nu også denne vest til Frida. Den anden type var yndlingsgarn fra www.rasmilla.dk. Garnet er tyndt og skal strikkes dobbelt eller som følgetråd. Det er tredje vest jeg strikker med dette garn og jeg er snart i bund med det. Det er en rar følelse at få bugt med (nogle af) garnresterne.
-
Efterårs-garderoben #1
Det er ingen hemmelighed, at jeg er glad for uld og særligt hjemmestrik. Ved at strikke selv, kan jeg bestemme materialer og farve og skabe præcis den form, som jeg ønsker mig. Men sweatre alene udgør ikke en funktionel efterårsgarderobe. Og med mit selvbestaltede købestop behøver jeg ikke tænke på at shoppe til efteråret, jeg skal blot finde tøjet fra sidste år frem igen. Ganske nemt.
Hverdagsuniformen når det bliver koldere igen, består af jeans med en løs top (hjemmesyet selvfølgelig, billeder følger i senere indlæg) og enten en sweater eller en cardigan i uld. Hvis jeg trænger til en afveksling tager jeg en habitjakke på istedet for ulden.
Til de dage hvor det ikke er så koldt har jeg en nederdel på med tykke strømpebukser inden under eller en sjælden gang en kjole. Nederdelene er hurtigt syet og koster 80 kroner stykket. Stoffet er lagt dobbelt, så jeg føler mig mere “påklædt” end med de modeller man kan købe. De er syet med inspiration fra www.fabechsfabrik.blogspot.dk.
Det er nemt at dresse tøjet op eller ned alt efter om dagens fodtøj er gummisko eller høje hæle, så det er nemt at tilpasse alt efter humør og dagens planer. Købestoppet gælder ikke sko, men jeg forsøger at være meget selektiv i nyindkøb af fodtøj og jeg havde alt hvad jeg skulle bruge til vinter. Indtil et skybrud over København omdannede vores kælder til en swimmingpool, så nu skal jeg ud og købe nye vinterstøvler uden indlagt vand 🙂
-
Tanker om købestop
Siden jeg startede mit projekt i januar er det gået op for mig, at det faktisk ikke er den store udfordring som jeg havde troet at det ville være. Jeg har nu også sørget for at sætte nogle rammer der til at leve med, når der også er et almindeligt hverdagsliv der skal passes. Derfor må jeg for eksempel købe basistøj, når det gamle er slidt op, og jeg må lave erstatningskøb for tøj, som jeg ikke har evnerne til at sy selv. Den faktor jeg har fjernet er shopping “bare fordi jeg mangler noget nyt” og jagten efter en endnu mere perfekt >>indsæt beklædningsgenstand<< end den jeg allerede har.
Alligevel har jeg skabet fyldt af tøj som jeg elsker at have på, og føler mig godt tilpas i.
I starten af projektet syede og strikkede jeg kun tøj med stof og garn fra mit lager. Men det blev hurtigt lidt kedeligt og ret begrænsende for kreativiteten at mangle for eksempel jersey til de nederdele jeg er så glad for. Så jeg udvidede projektet til at omfattet meget begrænset indkøb af stof og garn til øremærkede projekter, og jeg har faktisk holdt det, så lageret (næsten) ikke er vokset i løbet af året.
Jeg har også givet mig selv lov til at købe tøj i genbrugsbutikker, men kun begrænset, da jeg blev ved med at finde noget fint jeg bare måtte eje, og det var jo egentlig meningen, at der skulle sættes en begrænsning af indkøb af nyt tøj (altså nyt for mit skab). Samtidig har jeg måtte sætte en grænse for hvad jeg “arver” fra veninder, da det ellers også bare fylder skabet hurtigt op igen.
Billedet nedenfor er fra en shoppetur med indkøb af basistøj og fine ting fra genbrug til redesign. Så jeg synes faktisk slet ikke at jeg mangler muligheder.
Og om lidt bevæger vi os ind i september og dermed kan al hjemmestrikken findes frem igen (jeg har rigtigt meget hjemmestrik og mange ideer til flere projekter) og jeg får dermed endnu lettere ved at have noget at tage på hver dag som jeg elsker.
Konklusionen må derfor være at jeg enten forlænger projektet et år mere, eller så længe det varer før jeg mærker, at det er hårdt eller svært at finde noget at tage på. Eller alternativt, at jeg helt stopper for alle nyindkøb af stof, garn og genbrugstøj. Jeg har heldigvis resten af året til at beslutte mig hvad jeg gør i 2015.
-
Om minimalisme og garderobe detox
Da jeg opdagede minimalisme for godt 2 år siden begyndte jeg straks at rydde ud i skuffer og skabe. Gamle ulæste kogebøger og køkkenting der aldrig blev brugt røg til genbrug. Papirbunkerne blev sorteret og sat i system, og så vidt muligt blev alt gemt elektronisk så det ikke fylder op i støvede mapper i skabene.Så kastede jeg et kritisk blik på min garderobe. Tøjet hang fint på bøljer, farvekoordineret og nystrøget. Jeg kunne passe det hele, da jeg altid har været god til at sende for småt eller for kort tøj til genbrug eller videre til min søster.
Problemet var bare, at jeg kun gik med ca. 15 procent af indholdet af klædeskabet. Størstedelen af tøjet var købt, da min hverdag så meget anderledes ud end den gør nu, hvor jeg har to små børn. Dengang skulle tøjet passe til en hverdag med 45-50 arbejdstimer i et meget formelt miljø. Nu skal mit tøj, udover timerne på kontoret (nu et mere uformelt kontormiljø) også passe til afhentning af børnene, en tur på legepladsen, madlavning med mindst et barn på armen, badetid og putning. Det stiller nogle helt andre krav til bevægelighed og modstandsdygtighed overfor fedtfingre.
Jeg gennemgik nu tøjet igen efter disse kriterier og kunne lægge godt 60 procent væk. Ud af de sidste 40 procent valgte jeg mine absolut favoritter ud. Det vil sige, at jeg lagde de 4 par jeans væk, som ikke sidder så godt og beholdt de to par som sidder perfekt. Det samme med toppe, nederdele, jakker osv. Denne øvelse foregik over flere omgange og min erfaring var, at jo mere jeg lagde væk, jo mere overblik fik jeg over resten og jo mere følte jeg, at jeg havde noget at tage på.
Jeg opdagede også, at jeg går meget i uniform, noget de fleste småbørnsforældre nok kan genkende. Min uniform er jeans eller nederdel med en løs silketop til om sommeren eller en striksweater om vinteren. Kombineret med enten ballerinaer eller flade sandaler. Og strømpebukser om vinteren. Det lyder kedeligt, men med variation i mønstre og farver så kan det alligevel give vidt forskellige looks. Og det gør hverdagen så meget nemmere.
Samtidig er det også nemmere at overskue eventuelle mangler i klædeskabet når der ikke er så meget tøj der fylder op derinde, men ikke bliver brugt. Så er der større chance for at shoppeturen bringer tøj med hjem som rent faktisk bliver brugt, og ikke bare opsluges af tøjbunkerne.
-
Begyndelsen til selvforsyning og om at sy og strikke sit eget tøj
Tre dage efter, at jeg gik på barsel med mit første barn begyndte jeg at strikke. Først til ham, og siden til mig selv. Absolut med varierende held. Men sidste sommer lykkedes det for første gang at strikke en sweater til mig selv, som jeg hellere ville have på end noget andet. Faktisk er den efterhånden lidt småslidt, og jeg har strikket en sweater mere i samme mønster i grå og sørger for at skifte lidt imellem dem.
Denne min yndlingssweater har inspireret mig til også at lave mine egne opskrifter og jeg har efterhånden en god samling af hjemmestrik. Men jeg manglede bluser til at have på inden under mine cardigans og meget specifikke ønsker om farve og form drog mig til symaskinen og til at lave nogle simple mønstre som kan varieres i det uendelige. Næste projekt var at lave nederdele der kan passe til bluserne, og det lykkedes også med hjælp fra stof med rigelig strech.
Nu står jeg og mangler en sommerjakke, hvilket kræver udviklingen af et nyt mønster, hvilket kræver ekstra tid. Men det jo heldigt nok, når jeg hellere vil bruge tid på at sy end på at shoppe.
-
Hele tre gode grunde til projektet
Tid
Da jeg læste kunne jeg nemt bruge en hel dag på at finde den helt rigtige cardigan (til den rette SU-venlige pris), men med to små børn og et fuldtidsjob med i ligningen, er der aldrig nok tid mere. Og da jeg også gerne vil afsætte tid til de kreative sider i mit liv og generelt til enhver tid vil vælge en aften foran symaskinen end en aften i Magasin, så giver det bedre mening for mig at forsøge at sy det tøj jeg mangler end at lede efter det.Miljø
Det er efterhånden almen viden hvor stor en belastning mode industrien er for miljøet, men det overraskede mig alligevel, at der bruges 2.700 liter vand på at frembringe en t-shirt. Så nytter mit krav om, at alle i husstanden slukker for vandet mens de børste deres tænder alligevel ikke særlig meget i det store vandregnskab.Økonomi
De tre sweatre fra H&M kostede kun 500 kroner, men lagt sammen med alle de andre fejlkøb jeg har lavet gennem tiden, så løber det op. Når jeg tænker på hvor meget tøj, der blot har været på kort besøg i skabet og så er sendt videre til genbrug, så ærgrer det mig at jeg ikke gemte pengene til bedre formål eller endnu bedre, brugte pengene til at komme af med mit SU-lån.I løbet af i år vil jeg gøre et forsøg på at få betalt mit SU-lån af. Jeg vil gerne prøve at være gældfri før vi skal låne flere millioner til mursten engang i fremtiden. Jeg vil sørge for at skabe tid til, at jeg kan sætte mig mere ind i symaskinens muligheder – jeg ved, at den kan sy mere en bare lige ud. Og som en bonus vil jeg vide, at i år bidrager jeg ikke (så meget) til opfyldningen af verdens skraldepladser med tøj, der nærmest ikke har været brugt.
-
Mit projekt for 2014
Jeg har siden januar 2014 (næsten) afholdt mig fra at købe nyt tøj.
I stedet har jeg syet eller strikket det jeg manglede. Dog med den ganske vigtige undtagelse, at jeg må erstatte basistøj, det vil sige undertøj, undertrøjer og strømper, når det er slidt op. Og at ganske få meget velovervejede erstatningskøb er tilladt, i de tilfælde hvor jeg ikke kan lave det selv.
Jeg har intet ønske om at være fanatisk men vil blot stoppe de uovervejede køb der gjorde, at selvom jeg i årevis jævnligt havde ryddet ud i mit klædeskab, så var det stadig fyldt med tøj jeg ikke gik med.
Den berømte dråbe var tre sweatre fra H&M. Alle ens i snittet, dog i forskellige farver. Og købt på trods af, at jeg hellere vil gå i min egen hjemmestrik. De ligger nu og kigger bebrejdende på mig, ubrugte.
Samtidig er det min erfaring, at det tøj jeg gennem tiden har været mest glad for, er enten det jeg selv har lavet eller har redesignet så det passede bedre til min smag. Så i 2014 vil jeg give mig selv frie hænder til at se hvor langt jeg kan nå med det hjemmesyede/hjemmestrikkede.
