Som en slutspurt op til købet af vores hus, og som et forsøg på at se hvor meget, eller lidt, jeg egentlig har brug for, har jeg det sidste halve år både opretholdt en høj tilbagebetaling på SU-lånet, og samtidig sparet ekstra op til indskud til huset. Det har, forståeligt nok, sat en begrænsning for hvor mange kroner, der er tilbage hver måned, til “alt-det-andet”.

Så jeg sparer, hvor jeg kan. Jeg har ikke været til frisør i evigheder, jeg spiser kun sjældent ude, mit tøj er genbrug eller hjemmelavet, og det samme gælder drengenes. Vi har den allermindste tv-pakke, og holder en lang pause med at købe nyt ind til lejligheden.

Men der er også steder, hvor jeg ikke sparer.

Mad

Vi køber stort set kun økologisk, og store mængder grønt og frugt. Det kan fint lade sig gøre indenfor et rimeligt budget, fordi vi (næsten) aldrig smider mad ud, laver det meste fra bunden og bager alt lyst brød selv. Og medmindre vi holder fødselsdag, bliver der ikke købt sodavand, slik, småkager, kiks osv. Hvis man nøjes med at købe “rigtig mad” er det faktisk ikke så dyrt. Samtidig skal der stadig være plads til vores elskede italienske pizzaer og til sushi, så vi kunne sagtens spare mere.

Transport

Vores bil er velholdt og selvom den er købt brugt er den stadig i god stand, dvs. vi bruger minimalt på reparationer, og vi kan være sikre på, at den starter når vi skal bruge den. Jeg købte en ny cykel sidste år, og jeg kiggede ikke et øjeblik på prisen, det skulle bare være den bedste.

Oplevelser

Vi var på skiferie med drengene i marts. Til sommer står den på tour de Danmark, hvilket egentlig ikke er så dyrt, men det ville være klart billigere blot at blive hjemme. Men ferien bliver en fin blanding af (dyre) ture i forlystelsesparker og gratis ture på legepladsen med madpakker. Målet er en god balance mellem aktiviteter og lidt påtvungen kedsomhed (det skulle være så sundt har jeg hørt :)).

Velgørenhed

Siden jeg studerede, har jeg betalt et mindre beløb hver måned til mine to udvalgte “gode formål”, og det har aldrig været på tale at skære dette væk. Jeg gav gerne mere, men det bliver først når gælden er helt væk.

-o-

Min erfaring igennem den sidste tid med ekstra fart på opsparing og afbetaling af gæld har været, at jeg fint kan nøjes med meget færre “lommepenge” hver måned. Det bliver lidt en sport at finde flere besparelser, som kan gå til ekstra afbetalinger.

Og det er nemt at holde motivationen, når jeg husker, at da jeg startede mit gældfri-projekt for 2 år siden havde jeg udsigt til at have betalt SU-lånet af i 2022, og med den nuværende fart, er jeg færdig i starten af 2016. Og jeg kan helt ærligt sige, at ingen køb undervejs havde kunne give mig samme glæde, som tanken om snart at være i mål giver mig nu. Men man skal dog nok være lidt en tal-nørd for at opnå samme glæde. 🙂

The power of one… eller fordansket: “Èn er nok”. Det er et godt motto at have i baghovedet i en oprydningsproces.

Jeg har opdaget, at hvis jeg har den perfekte [indsæt genstand], så behøver jeg blot den ene og kan sende de andre [indsæt genstand] til genbrug eller endnu bedre, droppe jagten på det næste indkøb af [indsæt genstand].

For eksempel endte jeg med at købe otte (!!) sorte pencilskirts, af svingende kvalitet, før jeg endelig gik all in, og købte en velsiddende nederdel af virkelig god (og dyr) kvalitet. Som jeg endte med at bruge nonstop i 3 år, inklusiv under (en del af) min graviditet.

Andre eksempler er, at jeg har én kartoffelskræller, ét par vinterstøvler, én vinterjakke, ét par gummistøvler, ét par sorte og ét par mørkeblå jeans osv. Og jeg har ikke brug for mere.

Hvis du vil rydde ud i dine ting, kan du starte med at finde alle de områder, hvor du har mere end én af hver ting, vælge dine yndlings ud, og lægge resten på pause i en kælder eller et andet sted, hvor det er ude af syne. Jeg vil vædde på, at du ikke vil savne det 🙂

God weekend derude!

English recap: After 1½ years af non-shopping I still find it easy to just use what I already have, combined with homesewn/homeknitted and thrifted clothes. I will keep being a happy non-shopper until I am debt free which will be in just one year at the current rate. 

Efter sidste oprydning i klædeskabet hænger der nu primært mørke farver, hvilket ikke passer synderligt godt med årstiden, men nu engang er de farver, som jeg kan lide at have på. Og jeg kan ikke undgå at bemærke, at nogle af de samme farver går igen i min samling af hjemmestrik.

Og da jeg går efter, hvilke farver jeg godt kan lide at have på, og ikke de farver som er “in”, så slipper jeg også for at skifte dem ud efterhånden som moden skifter.

På det øverste billede er der cirka 50/50 af hjemmesyet tøj og genbrugstøj (noget syet om, noget sad perfekt) og efter godt 1½ år med købestop på nyt tøj, er jeg nu nede på godt 10 stykker tøj som er købt fra nyt, enten fra før købestoppet eller undervejs som erstatningskøb. Så min egen lille inspektion viser, at jeg overholder reglerne ret godt.

Og jeg har stadig svært ved at forestille mig et scenarie, hvor jeg kaster mig frådende over Magasin og køber een af hver. Jeg finder rigtig gode genbrugsalternativer, når jeg mangler noget. Sidst manglede jeg en forårsjakke, men fandt den helt perfekte jakke til bare 48kr. i en genbrugsbutik på sydsjælland.

Og på dagens tur forbi den lokale genbrugsbiks fandt jeg tre (!) forårsjakker mere, en grå og en sort habitjakke, begge lidt oversize i udtryk, men ellers meget forskellige, og en sandfarvet trenchcoat. Alle uden synligt slid og til en samlet pris af 90kr.

Og ja, det er lidt overdrevet med fire forårsjakker, men til de priser kan jeg tillade mig at have dem hjemme “på prøve” og så aflevere dem tilbage til genbrug igen, hvis jeg ikke får dem brugt.

Så jeg kan helt uden at ryste på stemmen erklære, at jeg holder fast i mit købestop ihvertfald indtil jeg er gældfri, hvilket vil sige om cirka et år. Og det er stadig ikke synd for mig 🙂

Læs mere:

Vejen mod at blive gældfri

Når projekter lykkes og flere genbrugskøb

For godt et år siden begyndte jeg at følge en blog, der hedder Zenhabits.net som behandler minimalisme fra mange forskellige synsvinkler. En af artiklerne der fangede min interesse, handlede om forfatterens vej mod at blive gældfri. Tanken fangede mig virkelig. Ikke fordi jeg har haft de store problemer med tyngende gældsbyrder, men fordi tanken om at nå at prøve at være helt fri for gæld før vi fandt et hus, og potentielt gældsatte os for de næste 30 år, var tiltalende.

Nu hvor huskøbet, og dermed gælden, er en realitet, har det ikke fjernet mit drive mod at få betalt mit SU-lån af så hurtigt som muligt. Mit købestop, som jeg skriver om her på bloggen, er delvist motiveret af at spare penge, som i stedet kan bruges til at betale gælden af hurtigere af.

Jo mere jeg har læst om nedbringelse af gæld, jo mere inspireret er jeg blevet, og måske også lidt stædig. For godt et år siden besluttede jeg mig for at fordoble min indbetaling til SU-lånet, og hver gang jeg har modtaget ekstra penge fx tilbage i skat, ekstra tillæg på arbejde eller lignende, har jeg lavet ekstra indbetalinger på lånet. Resultatet er, at jeg nu godt et år senere, har skåret 6 år af afbetalingsperioden, og hvis jeg holder planen, er lånet betalt af om mindre end et år. Det føles fedt. Og vigtigst, så føles det federe end noget som jeg kunne have købt for de ekstra penge. Det føles lidt som at snyde sin hjerne, men hvis jeg blot fjerner de ekstra penge fra min konto så snart de lander der, så føltes de aldrig rigtigt som mine.

Som et resultat af mit oprydningsprojekt i april måned har jeg sat en del ting salg på trendsales og den blå avis, hvilket allerede har givet over 1000 kroner ekstra. For ting jeg ikke brugte. Det er da lidt smart.

Som jeg har skrevet om før, så handler købestoppet ikke om afsavn. Vi har lige været på en skøn skiferie med drengene, vi køber mad af god kvalitet og de ting vi mangler til drengene. Men jeg har undgået utallige tøj-fejlkøb, dårlige take away, madspild og ophobning af hobby-ting, der ikke bliver brugt.

Når SU-lånet er væk om et års tid vil jeg have fået mig en ny udfordring, nemlig det banklån der følger med huskøbet. Så mit købestop må nok forlænges lidt, hvis jeg skal have en chance for at følge med der 🙂

Hvis jeg kun kiggede på fornuftige ting som rente udgifter, så ville jeg ikke have så travlt med at betale SU-lånet af. Det har en lav rente i forhold til det kommende banklån, MEN der er utroligt motiverende at se tallet blive mindre, og det ville psykologisk være markant sværere for mig at spare op. Så det er ikke altid fornuften der vinder.

I forhold til mit købestop på garn, så har jeg været så heldig at få et gavekort på garn til en islandsk sweater af mine kæreste og et gavekort til Garnudsalg.dk af mine forældre til min fødselsdag. Heldige mig, der nu må købe garn. Så nu bruger jeg tid på at planlægge mine fremtidige projekter, så jeg er sikker på at garnet bliver brugt, og ikke bare lægges til modning på lageret 🙂

Da jeg startede mit projekt handmade/købestop i starten af 2014 var jeg lidt usikker på, hvornår jeg ville føle, at jeg havde opnået “det jeg ville” med projektet. Da 2014 var slut, og jeg med undtagelsen af 5-6 køb havde klaret mig med det tøj jeg allerede havde eller redesign af genbrugskøb, uden at have følt det mindste afsavn, besluttede jeg mig for at fortsætte projektet.

Forleden dag gik noget op for mig.

Jeg er endelig begyndt at bruge de bluser fra H&M, som startede hele projektet, og som jeg skrev om her:

Mit projekt for 2014

De har ellers ligget det sidste 1½ års tid og ventet på, at det blev deres tur, og endelig har jeg nu fået arbejdet mig hen til dem. Så på en måde så symboliserer de virkelig, at projektet virker (for mig). Hvis ikke jeg havde stoppet for “de fleste” nyindkøb, så havde jeg måske aldrig nået til at bruge dem. Og når jeg blev træt af at se dem ligge på hylden var de (ubrugte) røget videre til genbrug.

Naturligvis er dette ikke et forsvar for at gemme alt tøj og tvinge selv sig til at gå med alle fejlkøb. Jeg har forlængst skilt mig af med tøj, der ikke passer, ikke er rette kvalitet osv. Så det tøj der er tilbage venter er alt sammen noget jeg egentligt godt kan lide, men blot ikke når til at få brugt. Før nu. Når tøjet reelt er slidt op, så vurderer jeg først om jeg har en passende erstatning liggende i skabet fx med de omtalte H&M bluser, og dermed udsætter jeg nykøb indtil alle muligheder er opbrugte. Så jeg kommer rent faktisk i bund i bunkerne og projektet virker derfor efter hensigten 🙂

Jeg fortsætter dog købestoppet 2015 med, fordi jeg reelt ikke kan se en grund til at lade være. I fredags var jeg en kort tur forbi min lokale genbrugsbiks og faldt over tre bluser til den imponerende sum af 85 kr. De to forreste skal sys lidt ind i siderne, og den tredje er helt perfekt. Jeg er så småt ved at få et overblik over min forårsgarderobe (indlæg følger) og jeg mangler lyse undertrøjer, ballerinaer og en forårsjakke. Alt efter hvor meget jeg finder via genbrug, så skal der altså også købes lidt nyt, men det er også helt fint så længe det er velovervejet og ting jeg rent faktisk får brugt.

Hav en dejlig aften derude.

Et skab fyldt med lækre uldsweatre hjælper ikke, når de første forårsagtige solstråler begynder at kigge ind af de snavsede ruder. Det kræver lidt lettere og lysere tøj, men med et igangværende købestop kræver det også lidt kreativitet at udvide garderoben. Men første etape af forårstøjet kom næsten helt af sig selv. En enkelt runde i mine yndlings genbrugsbutikker skaffede lidt “nyt” tøj til redesign og en fin skjorte fra min kærestes side af skabet (som han aldrig har gået med) måtte “lade livet”.

Blondetoppen ovenfor er lavet af en meget kort kjole, som jeg har forkortet til top-længde. Den lyseblå skjorte klippede jeg til efter mit standard kort-ærmet-bluse-mønster. Derefter manglede der kun en syning i hver side og så var den klar til brug.

Den mørkeblå top ovenfor er lavet af en nederdel. Her har jeg brugt min top-uden-ærmer-mønster og givet den kantbånd i ærmegabet og halsen. Kantbåndet havde jeg allerede liggende i sykassen, så ingen nyindkøb der.

Blondekjolen kostede 80 kroner, men den mørkeblå nederdel var gratis fordi den havde en plet (som jeg blot klippede udenom) og skjorten huggede jeg fra min kæreste. Så de tre nye toppe har kostet i alt 80 kroner. Der kan selv det billigste bras fra H&M ikke være med prismæssigt. Jeg er vild med hvordan købestoppet tvinger mig til at være kreativ med det jeg har, og konklusionen er stadigvæk, at jeg ikke mangler noget.

I forhold til hvad jeg skrev i mit sidste indlæg om at give slip på tingene, så øver jeg mit stadig. Men i sidste uge sendte jeg et par jeans og en hjemmesyet top videre til min søde søster. Nu bliver begge dele brugt en masse af hende, og fylder ikke op i mit skab mere. Det skal jeg prøve at huske.