Som jeg skrev om her, så har jeg ekstra fokus på at spare på vandet i disse dage. Og mon ikke det er gået op for de fleste, at vi godt kan pakke vores forkælede holdning til det rene vand i hanen væk og indse, at det kræver en reel indsats at bevare dette helt fantastiske gode. Vi har lige været 14 dage i Italien, hvor man fraråder at drikke vandet i vandhanen, og det minder mig om, hvor helt umådeligt heldige vi er, når vi blot kan tage lækkert, rent og sikkert vand direkte fra hanen her i DK.

Men tørken har udfordret mine vandspare-planer, fordi jeg er tvunget til at vande min køkkenhave, hvis jeg vil kunne høste mad derude fra. Men jeg tager naturligvis udfordringen op, og har kunne nøjes med at vande højbedene med vand fra vores hverdag, som ellers blot ville være gået til spilde. Jeg har brugt følgende små vandspare-hacks:

1. Sat en spand i badet, hvori jeg kan opsamle vandet, som løber ud før det når en menneskelig temperatur (jeg er for stor en kylling til kolde bade – selv under en hedebølge).
2. Placeret en skål i håndvasken i køkkenet, som jeg bruger til det vand som dels løber imens temperaturen skifter fra varmt til koldt eller omvendt, dels det vand, som jeg bruger til at skylde frugt, grøntsager eller lignende. Alt, hvor der ikke er sæbe involveret. Det blev til tre skåle bare idag, hvor jeg kun har været hjemme til aften, så det bliver nok en del mere i weekenden.
3. Samlet det vand, som bliver tilovers fra drengenes kopper, medbragte drikkedunke, kander på bordet osv. sammen. Det bliver faktisk til en del, som ellers normalt bliver hældt ud, når ikke lige potteplanterne tørster.

Alle tre hacks kan nemt indarbejdes i hverdagen, og det føles rart at spare på de dyrbare dråber, når der bogstavelig talt er ild i jorden i Jylland. Og igen, så føles det godt at gøre bare en lille smule, og det hjælper mig med ikke at drukne i de dårlige nyheder om klimaforandringer, skovbrande og byer, som løber tør for vand.

Bloggen er mit lille sted, hvor jeg prøver at gøre en forskel, en lille bæredygtig hverdagsvane ad gangen. Måske gør det en forskel, måske ikke, hvad tænker du?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Den sidste uges tid har jeg været presset på tid og overskud. Hvilket naturligvis ofte hænger sammen. Vi har holdt tre (!) fødselsdage for lillebror, jeg prøver at blive ferieklar på arbejde og samtidig lægger jeg sidste hånd på en ny strikkeopskrift og på mit nye kickstart-forløb. Alle mine hverdagshacks kan ikke redde mig fra at have bare lidt for meget om ørerne i denne tid. Bevares, det hjælper fint at skrive tingene ned og så gøre én ting ad gangen, men det skaber ikke ekstra tid ud af den blå luft.

Desværre, påvirker følelsen af at have for lidt tid, mig på den måde at jeg dropper løbeturen, spiser for meget sukker og bliver i skidt humør. Og allerværst, så bliver min lunte overfor drengene kort, og selvom jeg ikke vinder nogle pædagogiske første præmier normalt, så er jeg generelt stolt af mit moderskab og min evne til at tale pænt til mine drenge, se dem og være ærlig i mit forhold til dem.

Fast forward til i går eftermiddag, hvor Jane-tre-år-gammel siger følgende til mindstebarnet: ”Det må du selv om, så gider jeg i hvert fald ikke hjælpe dig”. Altså jeg kunne næsten have tilføjet ”og du må ikke komme til min fødselsdag” ? Mindstebarnet tager ikke videre notits af sin mor, men i situationen kan jeg så tydeligt mærke det lille barn i min egen mave, som føler sig overset, hundset med og med alt for mange bolde i luften, og jeg får lyst til at tage hende i hånden, og give hende en fridag fra alt voksenheden, til bare at være.

Som kloge Linda skriver, så er det fede ved at blive ældre, at man nemmere kan genkende tegnene på at have påtaget sig for meget og med alderen er det blevet muligt for mig at stoppe bussen før jeg ligger med halsbetændelse og en uges sygemelding af rent underskud. Så jeg skærer til og vælger noget fra, og øver mig i at sige skidt pyt til resten.

For heldigvis, så er det mig, der er den voksne, og jeg har alle muligheder for at tage ansvar for den gode stemning i mit eget liv liv. Så jeg kan hurtigt vende konflikten med mindstebarnet til, at vi fuldt ud er gode venner igen, og jeg husker, at vi er trætte og trænger til en rolig eftermiddag. Både mindstebarnet, moren og Jane-tre-år-gammel.

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Som jeg skrev om tilbage i februar, så er det vigtigt for mig, at jeg får gjort mine projekter (i dette tilfælde strikkeprojekter) færdige, før jeg starter på nye. Hvis jeg har får mange ufærdige projekter og løse tråde hængende, så binder det min energi og jeg får sværere ved at tænke kreativt. Jeg øver mig stadig på kun at have ét strikkeprojekt ad gangen, og gøre en opskrift helt færdig, før jeg starter på den næste. Og jeg føler, at det hjælper – jeg får flere ideer til nye designs hver dag, så det har helt sikkert frigjort noget kreativ energi. Til gengæld, så giver det en udfordring i forhold til at give alle de nye design-ideer lov til at “komme til live”, når jeg kun kan arbejde på en opskrift ad gangen.

Og når jeg også gerne vil skrive jævnligt her på bloggen, og har kastet mig ud i at skabe et længere forløb, der skal hjælpe andre med at rydde op og rydde ud, så ved jeg godt, hvad mine aftentimer skal gå med for tiden 🙂 Det er ikke en klagesang, for jeg er vild med at have mange ideer, der kæmper for at komme ud i verden, og jeg ville ikke bytte med nogen. Til gengæld, så har jeg været nødt til at hacke min hverdag lidt for at skabe ekstra tid til alle mine projekter. Og de hacks tænkte jeg, at jeg ville dele her til inspiration.

1. Jeg ser ikke fjernsyn. Og med fjernsyn så mener jeg både almindelige kanaler, netflix osv. Og det er selvfølgelig ikke den fulde sandhed, for en eller to gange om måneden, så ser jeg en film eller en dokumentar, hvis jeg har lyst eller er syg og ikke orker andet. Men som helt overvejende hovedregel, så sparer jeg 1-4 timer hver aften, som jeg kan bruge på noget andet. Enten strikker jeg, blogger, besvarer mails eller skriver opskrifter, så jeg sidder ofte med hovedet i en skærm alligevel.
2. Vi sørger for at alt huslige aktiviteter (skrækkeligt begreb) er klaret før drengene sover. Det plejer at se sådan ud, at den ene voksne putter og den anden ordner køkken. Hvis jeg er alene hjemme med drengene, så ordner jeg køkkenet før jeg putter dem. Det vil sige, at når ungerne sover, så er resten af aftenen min egen tid.
3. Vi har ikke så mange ting i vores hjem, hvilket gør det nemmere at rydde op, gøre rent og finde de ting vi skal bruge. #minimalismerocks
4. Vi lægger ikke tøj frem eller smører madpakker aftenen før. Rutinen er, at den voksne der vækker drengene også lægger tøj frem til dem. Det kræver ikke mere end få sekunder, når skuffen kun indeholder tøj, som vi ved passer dem og som stort set passer sammen på kryds og tværs. Ingen hokus pokus der. Og madpakken smører vi mens drengene sidder ved køkkenbordet og spiser deres morgenmad stille og roligt. Det sparer tid om aftenen og giver stadig en rolig og rar morgen.
5. Jeg shopper ikke. Alt mit tøj er hjemmelavet eller genbrug, og jeg anskaffer kun “nyt”, når jeg slidt noget eksisterende op. Det sparer mange lørdage, som jeg før brugte på at finde “noget nyt – bare fordi”.

Har du nogle særlige tidsbesparende hverdagshacks? Så del gerne 🙂

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.