-
Garderobe Detox
1) Hav et klædeskab, der bugner. Kombineret med en følelse af “ikke at have noget at tage på”.
2) Vær klar til at ændre din tilgang til, hvornår du har “tøj nok”.
3) Find alt dit tøj frem fra skabe, skuffer, kasser, kælderrum, loftsrum og lignende opbevaringssteder.
4) Fordel tøjet i kategorier. Fx bukser, kjoler, toppe og jakker.
5) Tag én kategori af gangen og sorter den i to bunker.
– Elsker-bunken. Du elsker at have tøjet på, bruger det jævnligt og kan reelt passe det. Hæng dette tøj tilbage i skabet.
– Elsker ikke-bunken. Lad dette tøj ligge til næste sortering.6) Gå nu tøjbunkerne udenfor skabet igennem igen, og fjern alt det tøj du ikke kan passe. Sorter det i en genbrugsbunke og i en sælges-videre-bunke.
7) Fjern nu det tøj der kræver enten reparation eller omsyning. Læg dette i en bunke for sig, giv dig selv en frist på 1 eller 2 måneder og ryk så tøjet over i genbrugs- eller sælges-bunken, hvis du ikke får det repareret/syet om.
8) Hæng nu det ”overlevende” tøj tilbage i skabet.
9) Giv dig selv en shoppe-pause. Gerne en måned eller mere, hvor du kun går med det tøj, der nu hænger i dit skab. Efter denne shoppe-pause fjerner du løbende det tøj du ikke får brugt, fordi du reelt ikke har lyst til at have det på. Læg dette tøj i genbrugs- eller sælges-bunken.
10) Når shoppepausen er overstået, kan du gå ud og købe de ting du har opdaget, at du reelt mangler. Pointen med en garderobe detox er ikke at holde købestop for evigt, men at tage en pause for at forholde sig til skabets indhold og sætte en pause på den evige jagt efter mere nyt. Og ved at fjerne det tøj der ikke passer skabes der et bedre overblik. Det er nemmere at opdage behovet for et par jeans der sidder rigtigt godt, når der ikke ligger 10 par og signalerer, at du har masser af jeans. Hellere et par der sidder perfekt, end ti der bare fylder op.
Hav en dejlig aften derude.
-
NEW IN og om at lave fejl, købestop og at være på rejsefod
Her helt sidst i uld-sæsonen blev garderoben udvidet med en T-shirt Sweater. Den er perfekt til tiden mellem vinter og varmt forår, hvor uld stadig er et hit, men hvor en langærmet sweater er for varm at have på. T-shirt Sweateren er strikket i en tråd højlandsuld og en tråd silke-mohair fra garnudsalg.dk og er strikket kun i garn fra lageret.
Siden januar har jeg ikke behøvet at købe nyt garn, selvom jeg stadig strikker lige så meget som jeg plejer. Det siger selvfølgelig lidt om lagerets størrelse, men også om, at jeg har planlagt mine projekter efter det garn jeg rent faktisk har, og ikke det jeg drømmer om at have. Jeg ved godt, at jeg gentager mig selv, men det er virkelig rart at få brugt det jeg har før jeg går ud og køber nyt (i 2016). 
Jeg startede strikkeprojektet med en klassisk strikkefejl. Da arbejdet skulle deles til krop og ærmer fik jeg placeret de to ærmer ved siden af hinanden, hvilket jeg først opdagede, da jeg havde strikket hele raglan-delen. Generelt er jeg tilhænger af at lade småfejl være i hjemmestrik, man må gerne se at det er hjemmelavet og småfejl lægger jeg aldrig selv mærke til alligevel. Men denne fejl kunne ikke ignoreres og jeg måtte strikke baglæns indtil jeg kunne sætte maskemarkørerne korrekt. Godt så!Nu går turen mod Norge og skiferie med mine tre drenge. Mit købestop og projekt-gældfri, har aldrig handlet om at spare på alt, men at bruge pengene der hvor det giver mening. Og skiferie med masser af sjov i sneen, varm kakao og strikketid om aftenen giver så meget mening for mig 🙂
-
Redesign og om at give slip
Et skab fyldt med lækre uldsweatre hjælper ikke, når de første forårsagtige solstråler begynder at kigge ind af de snavsede ruder. Det kræver lidt lettere og lysere tøj, men med et igangværende købestop kræver det også lidt kreativitet at udvide garderoben. Men første etape af forårstøjet kom næsten helt af sig selv. En enkelt runde i mine yndlings genbrugsbutikker skaffede lidt “nyt” tøj til redesign og en fin skjorte fra min kærestes side af skabet (som han aldrig har gået med) måtte “lade livet”.Blondetoppen ovenfor er lavet af en meget kort kjole, som jeg har forkortet til top-længde. Den lyseblå skjorte klippede jeg til efter mit standard kort-ærmet-bluse-mønster. Derefter manglede der kun en syning i hver side og så var den klar til brug.
Den mørkeblå top ovenfor er lavet af en nederdel. Her har jeg brugt min top-uden-ærmer-mønster og givet den kantbånd i ærmegabet og halsen. Kantbåndet havde jeg allerede liggende i sykassen, så ingen nyindkøb der.
Blondekjolen kostede 80 kroner, men den mørkeblå nederdel var gratis fordi den havde en plet (som jeg blot klippede udenom) og skjorten huggede jeg fra min kæreste. Så de tre nye toppe har kostet i alt 80 kroner. Der kan selv det billigste bras fra H&M ikke være med prismæssigt. Jeg er vild med hvordan købestoppet tvinger mig til at være kreativ med det jeg har, og konklusionen er stadigvæk, at jeg ikke mangler noget.
I forhold til hvad jeg skrev i mit sidste indlæg om at give slip på tingene, så øver jeg mit stadig. Men i sidste uge sendte jeg et par jeans og en hjemmesyet top videre til min søde søster. Nu bliver begge dele brugt en masse af hende, og fylder ikke op i mit skab mere. Det skal jeg prøve at huske.
-
Bænkevarmerne #2
Som jeg har skrevet om før, blandt andet her:www.projecthandmade2014.wordpress.com/2014/10/07/redesign-af-baenkevarmere/
og her:
www. projecthandmade2014.wordpress.com/2014/11/15/baenkevarmerne-1/
… har jeg haft som mål at få redesignet nogle af de hjemmelavede ting i mit skab der var endt som bænkevarmere og ikke blev brugt. Jeg er nu endelig blevet færdig med de sidste.
Denne mørke top er syet i tyk jersey, og var oprindeligt en kjole som egentlig var rigtig fin, men da jeg ikke går så meget i kjoler har jeg forkortet den og bruger den nu mindst en gang om ugen.
Denne lilla sweater var en kjole der gik til midt på låret. Jeg elsker farven, men igen løb jeg ind i samme problem, og nu har forhåbelig nu lært min lektie: Når jeg nu ikke går så meget i kjole, så er det lidt fjollet at strikke en på PIND 3. Godt så!Anyway, nu er den sweaterlængde og bliver endelig brugt.
Sidste stykke tøj i redesign-bunken var en prikket nederdel som jeg har købt i en genbrugsbiks. Den er mange numre for stor, og jeg har ikke kunne gennemskue, hvordan jeg får den gjort brugbar for mig. Så nu ligger den i pausebunken, og hvis den stadig ligger der til næste sæson-oprydning af klædeskabet, så ryger den videre til nogen andre der kan bruge det.
I min proces med at rydde op og rydde ud, kæmper jeg stadig med at sende ting videre som jeg måske engang får brug for. Alle hvad-nu-hvis-tingene. Fx legetøj til de babyer som vi jo ikke skal have flere af, eller tøj som jeg gemmer til lillebror, men som jeg ikke engang fik brugt til storebror. Så jeg prøver at minde mig selv om at sende tingene videre ud i verden, hvor de kan være til gavn for andre og ikke fylde op her hos os. Er der andre der kender det problem? Har I så nogle gode råd til hvordan det kan lykkes?
-
Genbrugsfund og ærmestrik
Forleden dag var jeg forbi min lokale genbrugsbikse i frokostpausen og fandt tre fine ting. Det vil sige, at jeg fandt mange flere fine ting, men disse tre kunne jeg stå inde for at købe, fordi jeg er sikker på at jeg rent faktisk får dem brugt. Selvom mit købestop i år tillader genbrugskøb, så skal de stadig holdes på et fornuftigt niveau, ellers er overforbruget bare blevet skubbet dertil. Pointen er jo stadig at holde klædeskabet fri for rod og fyld.Den lyse blondesag er en kjole, som er lige en tand for kort til mig og skal lægges op så jeg kan bruge den som en top. I midten ligger en nederdel med en fuldstændig håbløs pasform, men den skal sys om til en top. Og den nederste er en kimino som skal bruges til fastelavn. Jeg har længe ledt efter noget lignende, men de andre jeg har fundet været for dyre i forhold til blot at være fastelavnstøj.
Samlet pris for alle tre ting er 160 kroner. Nu skal symaskinen bare støves af, så er der “nyt” tøj i skabet.
Men først skal sidste ærme af mit nuværende strikkeprojekt gøres færdig. Jeg strikker striber (nok ikke den store overraskelse) og i 50/50 uld og cashmere, så den skal bare være færdig NU. Men det er som om, at ærme nummer to er dobbelt så strengt at komme igennem som det første – der mangler lidt en copy/paste knap på strikkepindene. Men det er fredag, jeg har rødvin og nye afsnit af BigBangTheory, så mon ikke ærmet strikker sig selv 🙂
God fredag derude.
-
“At få tingene gjort”
Når én af mine nytårsforsæt er noget så abstrakt, som at “få tingene gjort”, kan det godt være en fordel at konkretisere det lidt. Jeg tror, at grunden til at mange nytårsforsæt bliver ved tanken er, at de ikke er operative. Hvis nu jeg ønsker at tabe fem kg kan det virke uoverskueligt, men ønsket kan gøres operativt ved, at forsættet istedet går ud på at stoppe med at spise sukker eller løbe to gange om ugen.Med at “få tingene gjort” mener jeg helt konkret, at jeg vil have aflivet min TODO-liste, hvor mange punkter efterhånden har stået så længe, at de er groet fast og selv min underbevisthed har forstået det skjulte budskab og opgivet tanken om at få dem gjort.
Jeg har derfor sat mig ned og lavet en (laaaang) liste over alle mine uafklarede projekter pr. dags dato. Nogle er helt nye, som for eksempel at sy sengetøj til en lille ny verdensborger (han blev født i nat) og andre, som at aflevere en babyautostol tilbage efter lån (“babyen” er nu 2½ år), har længe naget min samvittighed.
For at gøre TODO-liste-aflivningen nemmere, har jeg besluttet mig for, at jeg skal aflive ét punkt, efter eget valg, hver dag (også gerne flere, hvis ånden kommer over mig). Der er to strategier jeg kan følge: 1) Gøre de nemmeste eller sjoveste ting først. 2) Gøre de sværeste eller kedeligste ting først. Jeg tror, realistisk set, at jeg kommer til at starte med de nemme og efterhånden, som listen bliver kortere vil jeg blive tvunget til at takle de lidt sværere ting, herunder en tur til tandlægen (suk).
Der bliver ikke noget pause fra strikning imens denne proces kører, som jeg forsøgte her: www.projecthandmade2014.wordpress.com/2014/12/22/overspringsstrikning/
Jeg lærte af mit sidste forsøg, at hvis jeg prøver at nå for meget på for kort tid, så kører jeg sur i projektet. Så denne gang må jeg strikke som jeg plejer, blot først når jeg har aflivet dagens TODO-punkt. Så er jeg også meget nemmere at være i nærheden af for resten af familien. KnittingIsMyMeditation 🙂
-
Nye vaner i 2015 og genindførelsen af husmor-runden
Starten af 2015 har budt på lange arbejdsdage, hvilket ikke har efterladt tid til mange tanker om, hvad året skal bringe. Men når hverdagen er allermest travl er det alligevel nemt at få øje på de steder, hvor tingene ikke rigtig kører, så her er de nye vaner, som jeg drømmer om at få indført i 2015:
- Mere fokus på job, karriere eller hvad vi nu skal kalde det. Indtil jeg kan blive betalt for at strikke dagen lang, så er mit nuværende job mit levebrød og hvad jeg “gør” mellem 7.30 og 15.00 hver dag, og i perioder mange flere timer end det. Og det er et job, som rummer masser af mulighed for udvikling og dermed også fortjener min uddelte opmærksomhed når jeg er til stede. Derfor 100 procent mindre small talk, tanker om børnene, tanker om strik og fokus på andet end jobbet, i de timer jeg nu alligevel er der. Det er vel ikke så meget at forlange af mig selv.
- Begrænsning af sociale mediers plads i mit liv. Dette punkt er vist forholdsvis selvforklarende. Sociale medier skal have deres plads mellem børnenes sovetid og min sovetid, dvs. om aftenen når de ikke distraherer mig fra andre ting der betyder mere.
- Accept af at kroppen efterhånden (jeg er 33 år) kræver lidt mere vedligeholdelsestid end hidtil. Løbeture og styrketræning er nu et spørgsmål om at holde kroppen frisk og stærk, og ikke længere et spørgsmål om noget så ligegyldigt som et tal på vægten. Tilsvarende er brugen af tandtråd, sukkerstop og sund mad med masser af gode fedtstoffer, frugt og grønt nu NeedToHave og ikke NiceToHave.
- At få tingene gjort. Der skal ikke ophobe sig en masser opgaver, som ligger i baghovedet og ulmer. Det skaber dårlig energi og det er for nemt at vænne sig til at have en masse ufærdige opgaver liggende. Bevidstheden vænner sig til den dårlige samvittighed og det ubehag den skaber i kroppen. Til sidst har jeg glemt følelsen af ikke at være bagud konstant, og den dårlige samvittighed bliver den nye normal.
- Som en helt lav-praktisk løsning på punkt nummer 4 skal husmor-runden genindføres. Husmor-runden = Den tur rundt i huset/lejligheden, som foretages efter ungerne er puttet og som går ud på at genoprette tingenes tilstand, gå ned med skrald, rydde op og gøre klar til næste dag. Ja, det lyder vildt kedeligt, men det er det mest effektive middel jeg kender mod den lille stemme, der fortæller at jeg ikke er klar til næste dag og derfor hellere vil gemme mig under dynen når vækkeuret ringer end at stå op og komme igang.
Det var ordene. Nu skal de bare efterleves 🙂
-
Skjult overforbrug og hvorfor købestoppet ikke er synd for mig…
Jeg anser mit købestop i 2014 som en succes. Jeg fik standset mit hovedløse forbrug og reddede mig selv fra en masse fejlkøb, og sparede som “bivirkning” en masse penge. Men det er ikke hele sandheden. For selvom mit indkøb af færdiglavet tøj var yderst begrænset, så var det i stedet mine indkøb af stof og garn, der “stak af for mig”. I starten af året var jeg meget opmærksom på kun at købe materialer med et specifikt formål, og på primært at få brugt af mit stof- og garnlager. Men lige så stille fik jeg købt mere og mere (særligt stof) som endte med at ligge i bunker og vente på, at jeg fik tid til at sy. Og mit fokus på at bruge ting i skabet “op” før jeg købte nyt forsvandt. Det samme gjorde interessen for at sy det tøj om, der ligger i redesign-bunken (herunder tre lækre silkeskjorter, som jeg har arvet fra min fars kone).
Så nu skriver vi 2015 og mit købestop er, som tidligere skrevet, opdateret med den nye regel, at det også omfatter køb af nyt stof og garn. Men et hurtige kik i gemmerne viser, at det hverken er en umulig opgave eller synd for mig. Jeg har for eksempel lækkert blondestof til toppe, vævet viscose til toppe og kjoler og masser (!!) af lækkert uld til sweatre og cardigans (som om jeg manglede mere strik). Og allerbedst, så har beslutningen skabt ro i mit sind. Nu behøves jeg ikke længere kigge i stofbutikker efter nye farver eller garnbutikkerne efter nye spændende kvaliteter. JEG HAR NOK. Og det er faktisk en rar følelse 🙂
-
Shoppelisten 2015 og noget om at dele
Jeg har shoppet. Blot 10 dage inde i det nye år, med proklameret opstrammet købestop for 2015, skal jeg allerede skrive første shoppeindlæg. Men der er tale om forventede og tiltrængte køb, så jeg forventer ikke at det skaber en trend for årets gang.Shoppeliste 2015:
- Habitjakke (erstatningskøb)
- 2 par strømpebukser (basis)
- 4 par strømper (basis)
- Vinterstøvler (erstatningskøb)
Habitjakken er købt som (endnu) en erstatning for dem jeg smed ud sidste år pga. slid. Jeg købte en ny sidste år, hvilket viste sig ikke at være nok, så derfor denne tilføjelse.
Vinterstøvlerne er en erstatning for dem, der “druknede” i skybruddet sidste efterår og de skulle købes i vores juleferie, så jeg var sikker på at få det gjort inden vores skiferie 🙂
Ingen af mine køb er gjort på januar-udsalg. Min holdning er, at når jeg køber så lidt som jeg gør, så er det vigtigste for mig, at jeg finder den rigtige kvalitet og pasform og prisen er derfor mindre vigtig.
I 2010 købte jeg en silkekjole til min (nu) store søns barnedåb. Siden da har jeg brugt den virkelig meget, både til fester og på arbejde. Og både som kjole og som en bluse, stukket ned i en nederdel. Til nytårsfesten i år lånte min søde lillesøster samme kjole, og så (naturligvis) helt fantastisk ud i den. For hende var den et helt nyt indslag i hendes normale garderobe, den rykkede hendes grænse for hvad hun normalt køber, og det kostede hende nøjagtigt nul kroner.
Det fik mig til at tænke på, at næste gang jeg skal til en større fest vil jeg prøve at spørge rundt blandt veninder om de har et outfit jeg kan låne og jeg vil tilbyde min veninder den samme mulighed. Hvis vi deles om “udgifterne” til festtøjet på den måde, kan vi alle købe færre ting, og dermed få råd til en endnu bedre kvalitet.
Blot en tanke på sådan en rar lørdag aften, hvor strikketøjet og et glas rødvin kalder på mig. God aften derude.
-
Nytårstanker for 2014 – set i bagspejlet
I starten af 2014 gjorde jeg mig nogle tanker om, hvad jeg gerne ville have, at året bragte. Jeg skrev nogle stikord ned, for at holde mine tanker fast.- Nul-forbrug (ikke verdens mest ordrette begreb, men nu engang det der faldt mig ind). Garderoben skal skæres ind til benet. Ryd ud, giv væk og sælg. Alt nyt tøj skal laves af mig selv. Det er tilladt at erstatte basistøj.
- Madplaner hver eneste uge. Minimalt madspild.
- Brug pengene rigtigt. Brug flere penge på det, der gør familien gladere, og slet intet på det, der ikke gør en forskel for os.
- Sukkerstop. Det er ikke godt for dig. Bare stop.
- Løb hver anden dag. Kom af med topmaven.
Generelt synes jeg selv, at jeg er kommet godt i mål med mine planer for 2014. Jeg har holdt mit modificerede købestop hele året, og har startet blog og instagram-profil for at dele mine kreative udfoldelser og for at holde mig selv fast på mit projekt. Og som en positiv bivirkning har jeg betalt over 50.000 ekstra af på mit SU-lån med penge jeg (formodentlig) har sparet på tøj.
Jeg har lavet madplaner, der dækkede næsten hver eneste dag, så der har ikke været mange ups-vi-har-glemt-at-forholde-os-til-aftensmad-ture til pizzamanden. Og jeg har stort set undgået at smide mad ud. Rester er kommet i fryseren og er indgået i aftensmaden en anden dag. De sparede penge er gået til fredags-sushi til stor glæde for hele familien, og så har vi omlagt til ca. 60 procent økologisk mad, uden at det er blevet dyrere end før madplanerne var en del af hverdagen.
Vi har også arbejdet med prioriteringen af vores forbrug. Vi vælger fx at holde skiferie, da vi rigtigt gerne vil give drengene mulighed for at lære at stå på ski tidligt, men holder “bare” sommerferie i dejlige Danmark, så længe drengene er små.
Jeg har holdt mit sukkerstop det meste af året. I sommerferien faldt jeg i, og spiste masser af is med drengene, hvilket førte til mavekneb, ”gravid”-mave og et sukkerforbrug, der eskalerede indtil jeg bogstaveligt talt var lige ved at brække mig. Det var åbenbart det der skulle til, for siden midten af oktober har jeg ikke rørt sukker og dette omfatter også jul og nytår, så jeg fornemmer en mere blivende tendens denne gang.
MEN det sidste punkt har jeg ikke kunne overholde. Jeg har løbet mere end normalt i 2014, men slet ikke tæt på hver anden dag. Punktum.
I disse første dage af 2015 er jeg ved at lægge sidste hånd på mine stikord for det kommende år. Jeg kan virkelig anbefale at ”tænke på papir”, det gør dine ønsker mere håndgribelige og dermed også nemmere at få til at ske 🙂