Når man læser om minimalisme og decluttering, så støder man ofte ind i personer, som tæller sin garderobe og på den måde holder øje med antallet af stykker tøj – lidt som at tælle kalorier på en slankekur. Og jeg tror egentligt, at det kan være en fin hjælp til at starte en proces fra et stopfyldt klædeskab til et skab, der kun indeholder det nødvendige 🙂

Jeg tror, at tanken om at tælle tøjet stammer fra Project333, som var een af de første bloggere, der skrev om minimalisme anvendt til at skabe en mindre og mere anvendelig garderobe. Og jeg ved, at metoden har hjulpet rigtigt mange. Jeg har før skrevet om min egen tilgang til projektet få-mindre-ligegyldigt-tøj-i-skabet, og om hvordan jeg er nået frem til der, hvor jeg er idag.

Nu, efter flere års proces, indeholder mit skab kun tøj, som jeg elsker at have på. Væk er de (for) høje hæle, de ti sorte nederdele (hvoraf ingen sad pænt), de for stramme jeans (til når jeg tabte mig), blå skjorter  (som burde være et musthave til et kontorjob, men får mig til at ligne en bankansat på 55) og alt det tøj, som jeg beholdt til hvad-nu-hvis.

På hylder og bøjler er nu en blanding af genbrugsfund og hjemmesyet eller -strikket tøj, og jeg elsker det hele. Jeg laver ikke de store udrydninger i tøjet mere, allerede fordi der ikke er så meget tilbage, men også fordi jeg sørger for løbende at sende de ting videre, som ikke virker mere.

Der er en række fordele ved den måde, som jeg har indrettet mig på:

• Jeg sparer virkelig mange penge, allerede fordi jeg ikke shopper som underholdning mere, men derimod går målrettet ud og køber det som jeg mangler. Først undersøger jeg, om jeg kan låne mig frem (jeg låner også gerne ud), ellers køber jeg genbrug, og som sidste udvej køber jeg nyt.
• Tøjvasken er markant mere overskuelig, når jeg ikke har så meget tøj. Jeg har før skrevet om vores vaske-rutiner, og det er min erfaring, at jo mindre tøj vi alle fire har, jo nemmere er det at få ordnet ugens vasketøj.
• Det er nemmere at tage sig sammen til at reparere tøj, der er revnet eller haft tabt en knap, når det er yndlingstøjet. Jeg har lyst til at forlænge tøjets levetid, og tage mig godt af det, når det er mine favoritjeans eller min elskede læderjakke. Det er generelt nemmere at passe på sine ting, når man ikke har en overflod af dem. Det kan jeg også se gælder for drengene og deres legetøj, så det er måske en mere universel regel.

Iøvrigt, så er det min plan at få syet et par nye toppe. Symaskinen har stået lidt stille det sidste halve år, fordi jeg har klaret mig fint med det tøj, som jeg allerede har. Men to af mine silketoppe er blevet for slidte til, at jeg vil være dem bekendt mere, så jeg skal ud een af dagene og købe stof til to nye. Jeg har lidt kik på dette og dette stof, men nu må vi se, hvad jeg finder. Min strategi for indkøb af stof og garn er, at jeg kun køber nyt til aktuelle projekter og ikke “til lager”. Det er min måde at kombinere minimalisme med et veludviklet krea-gen 🙂

Apropos krea, så har jeg udgivet en ny strikkeopskrift i denne uge, og er ved at lægge sidste hånd på to strikkeopskrifter mere, denne gang til voksne 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Midt i mit eget forsøg på at skære ned på min tid med hovedet i telefonen, er vi blevet mere og mere bevidste om, at det gør noget sært ved drengenes hoveder, når de ser for meget på en skærm. Vores drenge er fem og syv, og vi har derfor fået dem efter, at det er blevet forholdsvist normalt at lade børn se på ipad, udover det normale tegnefilm, som vi selv så da vi var børn, og vi tænkte egentlig ikke meget over det starten.

Men i de senere år er det blevet tydeligt, at ungerne hellere vil sidde med en ipad end næsten noget andet – og vi har – på ægte ondskabsfulde-forældre-måde reageret ved at sætte strammere grænser for deres tid ved skærmen. Det seneste halve års tid har vi fjernet den sædvanlige skærmtid i deres weekend-morgener, hvilket – efter lidt tilvænning – har resulteret i, at de begge sover længere, sidder længere ved morgensmadsbordet, og rent faktisk bare går i leg fra morgenen af.

I hverdagene må de – de dage hvor det passer – se lidt tegnefilm eller ipad når de kommer hjem fra skole/børnehave, og så slukker vi i god tid før maden, så de ikke er helt kuldrede når det er spisetid. Det gør, at de hænger ud med mig i køkkenet når jeg laver mad, de snakker, leger, hjælper og snacker, og er meget mere rolige når vi sidder ved bordet og spiser sammen.

Vi har ingen planer om at fjerne skærme helt, og nyder også at se en tegnefilm (eller julekalender i disse dage) med dem og slappe af sammen i sofaen indimellem. Og vi ønsker heller ikke, at de skal skille sig alt for meget ud i forhold til deres venner, men vi er i forvejen et hjem, hvor de voksne næsten ikke ser tv, hvilket har gjort, at de ikke kender til hverken vild med dans, bagedyste eller lignende, hvilket jeg også tror, at de overlever uden 🙂

Som et praktisk eksempel, er vores fredag aften gået fra, at de så disney sjov og røg i seng til, at vi holder spil-aften med tegn og gæt og masser af snacks, og det føles som en federe afslutning på ugen. Og i sommerferien var vi fjorten dage i Italien, hvor der hverken var tv eller ipad-tid, og der kom en kæmpe ro over drengene, som ikke konstant spurgte til, hvornår de måtte se ipad igen. Hvilket også gav os blod på tanden til at fortsætte med lidt strammere grænser end før, og det gør virkelig vores tid med drengene mere rar og markant mindre konfliktfyldt.

Dog skal man være forberedt på, at når man fjerner “pauseknappen”, som en skærm jo er, så kan det kræve lidt mere af een, indtil ungerne har vænnet sig til at finde på noget at lave selv. Siger det bare 🙂

Hvad er dine erfaringer med kombinationen – børn og skærme?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.